Sandmarkers kultur- og naturhistorie i Nationalpark Mols Bjerge ...

vendbare skær og skærspidser. Det gjaldt fx Oliver-ploven, som navnlig blev foretrukket på
mange større gårde.
Da de amerikanske plove helt åbenlyst var bedre end de hidtil brugte danske plove,
begyndte danske smede og fabrikanter at efterligne dem eller forsyne deres egne plove med
amerikanske underplove. A. Jakobsen, Fraugde, var blandt de første, men andre fulgte
hurtigt efter.
Tallerkenploven, som er en videreudvikling af tallerkenharven, kom til Danmark i
slutningen af 1890'erne. I stedet for plovlegemer har den et antal hvælvede og skarpkantede
skiver monteret på en aksel, der er skråtstillet i forhold til pløjeretningen. Under arbejdet
roterer tallerknerne, og med få og store tallerkner kan ploven pløje dybt, mens den med flere
og mindre tallerkener fungerer som skrælleplov, og som sådan afviger den, bortset fra
størrelsen, ikke meget fra tallerkenharven. Tallerknerne kan også være fligede i kanten, og i
så tilfælde kaldes redskabet undertiden en spadeplov. Tallerkenplove fik kun – og først efter
1900 – en begrænset udbredelse i Danmark, og de er hovedsageligt blevet brugt som
skrælleplove på større gårde og mest i forbindelse med opdyrkning af mose- og engarealer
eller til behandling af forsømte og sammengroede marker. Ofte var ploven dog for let til
dette arbejde og måtte derfor belastes, fx med sække fyldt med jord.
3.5.5.3 Dobbeltplove
Foruden almindelige amerikanske svingplove kom der i 1880'erne også nogle få
dobbeltplove med 2 plovlegemer. Ideen med at pløje 2 furer ad gangen var ikke ny, for
allerede omkring 1650 kendtes 2-furede plove i England, hvor der i 1700-årene
eksperimenteredes en del med sådanne plove. Også i Danmark blev der omkring 1750 gjort
forsøg med 2-furede plove. De første dobbeltplove havde 2 plovlegemer fæstnet på en fælles
ås, men man blev hurtigt klar over, at det var bedre at montere de 2 plovlegemer på hver sin
ås. I sidste halvdel af 1700-årene fandtes der brugbare dobbeltplove i England, men først
med Lord Sommervilles forbedringer omkring 1800 fik disse plove egentlig praktisk
betydning 45 . Den egentlige udvikling af dobbeltploven kom dog til at foregå i Amerika.
I første halvdel af 1800-årene forsøgte også enkelte danske plovsmede at lave dobbeltplove.
Det gælder således både smeden i Hornbæk ved Randers og smeden i Ørsted på Djursland,
der i 1843 fremstillede hver sin dobbeltplov.
Ved en plovprøve i Odense 1881 vakte en amerikansk dobbeltplov med sæde nogen
opmærksomhed. Der skulle imidlertid 4 heste for den, så den krævede ret stor vendeplads og
var derfor kun egnet til store marker (Landmbl. 1881, s. 744). I løbet af 1880'erne og -
90'erne skabte amerikanske og tilsvarende tyske dobbeltplove en voksende interesse for
denne plovform, og derefter begyndte også Jakobsen, Fraugde, P. Nielsen i Hillerød og
andre danske plovfabrikanter at fremstille dobbeltplove. De fleste dobbeltplove var
opbygget med en ramme, der bar de 2 plovlegemer, og ploven var forsynet med 2 eller 3
hjul. Derfor kaldtes denne plovtype i begyndelsen hjulplov, men den almindelige betegnelse
blev rammeplov. De amerikanske dobbeltplove var som oftest udformet som sulkyplove,
men der blev kun importeret ganske få til Danmark. Smed S. Petersen, Ryslinge, og
45 Ugeskrift for Landmænd, 1872-II, s. 127.
66