Sandmarkers kultur- og naturhistorie i Nationalpark Mols Bjerge ...

More documents

Recommendations

Info

Mens Strandkær blev beskrevet således: ”2 gode Gaarde i Agrie Sogn. Tiener til Lyngsbechgaard. De have en vidtløftig Sand-Mark, hvorpaa de avle god Sæde-Rug have megen Overdrift for Qvæg og Faar: Kan derover græsse en god deel meere end de selv kand Vinterholde, men Græsningen falder tør og mager, beqvemmest til Faar. De har nogen Opdræt af Stude, de have gode Tørv og Riishug.” 2.4 Landskabshistorie Mols Bjerges karakteristiske bjerglandskab er et resultat af det seneste sydfra kommende, baltiske isfremstøds landskabsomformende kræfter under sidste istid for omkring 15.000 år siden, hvilket ligeledes har resulteret i jordbundsforholdene i form af morænesandet, som visse steder tilmed er overordentlig stenet. 2.4.1 Oldtid og middelalder Lige siden oldtiden har mennesket efterladt sig spor af bosættelsesaktiviteter i Mols Bjerge. Mest markant er en række formodede bronzealderhøje beliggende i området omkring Trehøje. Derimod kendes der kun én enkelt af yngre stenalders storstensgrave i form af en stærkt ødelagt dysse beliggende syd for Troldhøj. Til gengæld er dysserne stærkt repræsenteret i Knebelområdet lige nord og nordvest for Mols Bjerge. Fra jernalderen kendes der desuden en enkelt jernalderboplads ved Toggerbo. Med middelalderen må der formodes at være sket en mere betydelig bosættelse i bjergene. Den oprindelige urskov må på dette tidspunkt stadig have været til stede i et ret betydeligt omfang og har med sit naturlige muldlag i en årrække kunnet give næring, som de tidligste landbrugere kunne drage fordel af. Men efterhånden må udpiningen have sat ind. Fra 1500-1600 og indtil 1900 var Mols et så godt som helt kullet og skovløst landskab, når man lige ser bort fra herregårdene. I Bjergene fandtes der alene endnu lidt skov ved Strandkær og Bogensholm. Manglen på træ var i øvrigt et af områdets største problemer. Især gik 1600-tallets krige stærkt ud over skovene på Mols. Ud fra stednavnene ved vi, at skov tidligere har været til stede i rigt mål, men i krigstid blev træerne hyppigt forhugget af fjenden. 2.4.2 Landbruget i Mols Bjerge i 1600- og 1700-tallet Indtil landboreformerne i slutningen af 1700-tallet var det danske landbrug først og fremmest præget af, at bønderne var fæstebønder under kronen eller de private godser med et deraf følgende betydeligt hoveri. Desuden var det karakteristisk, at de enkelte landsbyers jorder blev dyrket i et jordfællesskab. Der findes et mindre antal fæstebreve bevaret fra 1700-tallet vedrørende såvel Toggerbo som Strandkær, men det er dog yderst sparsomt, hvad disse oplyser. Således findes der heri så godt som ingen oplysninger om hoveriet. Derimod fremgår det af hoveriforeninger fra 1773, at de tre bønder i Toggerbo, der hørte under Bogensholm Gods, hver årligt forrettede 14 gangdage og 18 spanddage – hvilket vil sige hoveridage, hvor man gav møde med et spand heste. Mens de to gårde i Strandkær, der hørte under Lyngbækgård, hver forrettede 25 gangdage og 11 spanddage. Altså et ikke ubetydeligt hoveri. 8
For Toggerbos vedkommende havde flere af gårdene oprindeligt hørt under kronen, mens en enkelt (gård matr. 2 i 1688-matriklen) oprindelig havde hørt til Århus Domkapitel, men var efter reformationen overgået til rektoren for den lærde skole i Århus. Denne gård kan således følges i jordebøgerne tilbage til 1427. Gården blev i 1770 afhændet til Møllerup Gods. I 1700-tallet hørte fæstegårdene i Toggerbo under godserne Lyngsbækgård, Møllerup og Den lærde skole i Århus. I slutningen af 1700-tallet kom alle gårdene til at høre under den lille hovedgård Bogensholm i Bogens ejerlav i Vistoft, hvorunder Toggerbo også var matrikuleret. Strandkær var dog ejet af Lyngsbækgård. 2.4.2.1 Matriklerne og det dyrkede areal Matriklerne er landsdækkende fortegnelser over jordejendommene med henblik på beregning af skatteansættelsen målt i hartkorn – hårdt korn, rug og byg. De tidligste matrikler er fra 1662 og 1664 og byggede på en skatteansættelse baseret på en omregning til hartkorn af de enkelte ejendommes landsgildeydelser, som var den årlige ydelse, der i naturalier blev ydet i fæste. Af matriklen fra 1662 fremgår det, at der i Toggerbo var fem landbrug, mens Strandkær havde to. Figur 3. Matriklen 1662 fra Strandkær. Matriklen fra 1662 er desuden overordentlig interessant derved, at den – foruden den enkelte ejendoms landgildeydelse i naturalier omregnet til hartkorn – også angiver, hvor stor udsæden var målt i tønder korn. Da en tønde land oprindelig blev defineret som en tønde korns udsædsareal, er det ganske enkelt at omregne udsæden til tønder dyrket land. 9
Page 1 and 2: Sandmarkers kultur- og naturhistori
Page 3 and 4: 1 INDLEDNING.......................
Page 5 and 6: 1 INDLEDNING Mols Bjerge er et gamm
Page 7: ”men Marken falder overalt u-jevn
Page 11 and 12: markbøger af taksationsmænd. Besk
Page 13 and 14: 2.4.2.3 Afgrøderne Agerbruget var
Page 15 and 16: Som trækdyr til den tunge hjulplov
Page 17 and 18: Desuden blev det øde avl, som var
Page 19 and 20: 2.4.3.4 Agerbruget og kreaturholdet
Page 21 and 22: 2.5 Kildemateriale I forbindelse me
Page 23 and 24: • Olsen, Aksel D., 2003: Margiths
Page 25 and 26: 1 2 3 4 5 6 7 8 Ejendom Samlet Udyr
Page 27 and 28: 1 2 3 4 5 Ejendom Samlet areal ansl
Page 29 and 30: Ejendom Samlet Udyrket Dyrkbart Fak
Page 31 and 32: 3 PLØJNING - HISTORIE, TEKNIK OG M
Page 33 and 34: Vintersæd her, som er det retteste
Page 35 and 36: ”Som oftest vedbliver man med den
Page 37 and 38: forårspløjning, hvor man pløjer
Page 39 and 40: Figur 13 og Figur 16 viser de to fo
Page 42 and 43: 21 Tegning fra Figur 13. Skematisk
Page 44 and 45: Den afskårne pløjestrimmel henlig
Page 46 and 47: Figur 18). Denne plov er nemlig byg
Page 48 and 49: De fleste steder udvikledes der dog
Page 50 and 51: Plovfurens vending og furestrimlens
Page 52 and 53: Stjerten (handlen, styret, afsædet
Page 54 and 55: Indretning", men han tilføjer, at
Page 56 and 57: 16) akselstok med anlægsflade for
Page 58 and 59:
Også de jyske hjulplove kunne have
Page 60 and 61:
Trilleploven kan betragtes som en o
Page 62 and 63:
spillet en rolle, at der med denne
Page 64 and 65:
muldfjæl. Den egnede sig derfor be
Page 66 and 67:
vendbare skær og skærspidser. Det
Page 68 and 69:
Den simpleste form for vendeplov ha
Page 70 and 71:
ordentligt dækket, fx ved pløjnin
Page 72 and 73:
Det holstenske kobbelbrug, som blev
Page 74 and 75:
1. Vintersæd, Stg., 200 Kg. S. 2.
Page 76 and 77:
landbrugsteknologiske kompleks og e
Page 78 and 79:
4 SANDMARKERS NATURINDHOLD Af senio
Page 80 and 81:
metode, brugt blandt engelske entom
Page 82 and 83:
4.3 Resultater 4.3.1 Flora Undersø
Page 84 and 85:
Figur 27. Specielle arter fra pløj
Page 86 and 87:
I områder pløjet med svingplov bl
Page 88 and 89:
-0.5 2.0 1 2 3 4 -0.5 2.5 Figur 32.
Page 90 and 91:
4.3.1.4 Biomasse Den gennemsnitlige
Page 92 and 93:
I Figur 35F ses forekomsten af hyme
Page 94 and 95:
Figur 35C. Der blev fanget flest dy
Page 96 and 97:
Figur 37. Gennemsnitligt antal dags
Page 98 and 99:
A B C D E Figur 39. Sugefangster af
Page 100 and 101:
Også mus, mosegrise, firben m.v. v
Page 102 and 103:
lotlægger jord fra forskellig dybd
Page 104 and 105:
Det forhold, at en stor del af opsp
Page 106 and 107:
indvandring udefra. Dette tages der
Page 108 and 109:
4.5 Konklusion Pløje-pilotprojekte
Page 110 and 111:
• Gjelstrup, P., et al. 2001: Hus
Page 112 and 113:
5 Konklusion - alle projekter De ku
Page 114 and 115:
6 Perspektivering Projektet burde v
Page 116 and 117:
Græsbladet Fladstjerne x X x x Gul
Page 118 and 119:
9 Appendix 3. Billeliste 1780 plov
Page 120:
10 Appendix 4. Sommerfugle-artslist
show all

Sandmarkers kultur- og naturhistorie i Nationalpark Mols Bjerge ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?