Sandmarkers kultur- og naturhistorie i Nationalpark Mols Bjerge ...

2 LANDBRUG OG PLØJNING I MOLS BJERGE GENNEM TIDERNE
Af museumsleder Jakob Vedsted, Museet for Syddjurs – Ebeltoft Museum
2.1 Indledning
Mols Bjerge – med dets stærkt kuperede istidslandskab med magre, sandede jorder – er tillige
et enestående kulturlandskab med en lang og spændende kulturhistorie, idet Mols Bjerge som
det meste af landet lige siden oldtiden har været dyrket og beboet. Denne del af undersøgelsen
har til formål historisk at undersøge landbrugets udbredelse og karakter i Mols Bjerge med
særligt henblik på arealernes dyrkningsmæssige anvendelse.
2.2 Metode og kildemateriale
Undersøgelsen bygger på et stort, men samtidig spredt kildemateriale. Da der kun findes få
direkte kilder til rådighed vedrørende landbrugets tidligere historie, når det drejer sig om den
enkelte gård eller ejerlav, er det nødvendigt med en mere indirekte metode. Selvom det
gennemgåede kildemateriale er omfattende, er det dog ret spredt og tilfældigt, hvad der har
kunnet uddrages specifikt vedrørende de dyrkningsmæssige forhold, idet hovedparten af
kilderne er skabt i forbindelse med helt andre forhold som fx skatteudskrivning, arvesager
samt skøde og pantevæsen. En ekstrakt af dele af kildematerialet fremgår af Bilag 1-5, side
112-133.
Det har således været nødvendigt at tage afsæt i den enkelte landejendoms historie og se på,
hvad kilderne indirekte kan fortælle om landbrugsforholdene. Det gælder fx fæstebreve,
skøder, skifter, matrikler m.m. Det har således været en væsentlig opgave at få identificeret
og afgrænset den enkelte ejendom administrativt, så det er muligt at følge den tidsmæssigt og
identificere de enkelte kilder.
Det spredte og uensartede kildemateriale, som står til rådighed, giver imidlertid ikke basis for
mere dybtgående statistiske analyser, men anslår dog alligevel visse væsentlige generelle træk
i landbrugets historiske udvikling i området.
Først med oprettelsen af Statistisk Bureau – forgængeren for Danmarks Statistik – bliver der
fra 1861 på landsplan med jævne mellemrum foretaget landbrugsstatistikker over bl.a. det
besåede areal og antallet af kreaturer. Trods undersøgelse i Rigsarkivet har det desværre ikke
været muligt at finde de originale tællingslister for de enkelte ejendomme og ejerlav i
undersøgelsesområdet bevaret.
Fra 1600-tallet fås der på baggrund af de store matrikelarbejder et mere indgående indblik i
landbrugets forhold. Desuden er godsarkiverne med deres dødsboregistreringer i forbindelse
med skifterne en vigtig kilde.
Lokalt er vi desuden så heldige at have forskellige skriftlige arbejder fra midten af 1700-tallet
fra den lokale præst i Vistoft, provst Erik Begtrup, til rådighed. I 1767 beskriver han således
malende sit sognekald i Vistoft på følgende måde, som giver et indtryk af forholdene i
bjergene på den tid:
6