Individualisering. Medlemsrapport 4, 2005, del 1 - Instituttet for ...

ndi
idu
lise
ing
Medlemsrapport nr. 4/2005 Mellem individualisering og fællesskab
Copenhagen Institute for Futures Studies Instituttet for Fremtidsforskning

Indhold - 1. halvdel:
Intro ................................................................................................................................ 4
Hvad er individualisering? ............................................................................................... 5
Individualiseringens manifestation ................................................................................... 7
Seks eksempler på individualiseringens manifestation mod år 2016
1. Mig og min livsstil ..................................................................................................... 15
2. Mit personlige genom ............................................................................................... 19
3. Mig og min Gud ........................................................................................................ 23
4. I am a Yeppie ............................................................................................................ 27
5. Mig og konflikten ...................................................................................................... 31
6. Mig og friheden ........................................................................................................ 35
Indhold - 2. halvdel:
Intro ................................................................................................................................ 4
Hvad er et fællesskab? ................................................................................................... 5
de moderne fællesskabers manifestation........................................................................ 7
Seks eksempler på fællesskabers manifestation mod år 2016
1. vi mødes i e-communities ........................................................................................ 15
2. vi vil være gode ........................................................................................................ 19
3. forbrugsfællesskaber ............................................................................................... 23
4. oplevelsesøkonomiens fællesskaber ........................................................................ 27
5. foreningslivet og mig ................................................................................................ 31
6. vi netværker ............................................................................................................. 35
MedleMSrapport nr. 4/2005: MelleM IndIvIdualISerIng og FælleSSkab. Udarbejdet af InStItUttet for freMtIdSforSknInG (Iff).
TekST: bIrtHe lInddal HanSen (projektleder), peter MørkeberG HInSbY, CatHrIne SCHMIdt, CHrIStIne lInd dItlevSen, klaUS æ. MoGen-
Sen oG frank HøGHolM. layouT: GItte larSen. graFISk deSIgn: nXt. bIlleder: GettYIMaGeS.CoM, nXt. Tryk: jUnGerSen GrafISk apS.
denne rapport er forbeHoldt MedleMMer af Iff. Iff’S MedleMSrapporter UdkoMMer fIre GanGe årlIGt. den næSte I MartS 2006. tItel: “10
polarISerInGStendenSer”.
InStItUttet for freMtIdSforSknInG, deCeMber 2005. www.Iff.dk

4
Intro
På den ene side er der masser af eksempler på, at vi alle bliver mere individuelle og forskellige. På
den anden side skal der heller ikke herske nogen tvivl om, at de moderne fællesskaber stortrives.
Individualiseringen og de moderne fællesskaber lever side om side.
Individualiseringen – en udviklingstendens af betydning
Den nævnes igen og igen. Den har trukket et utal af overskrifter de seneste år. Konstant bruges den
som argumentet for, hvorfor dette eller hint er blevet, som det er. Vi henviser alle til den, når vi vil
gøre vores ret gældende og vil have det lige netop, som vi gerne vil. Det handler om individualiseringen.
Vi er alle blevet individualister, vi er alle blevet den akse, hvorom verden drejer: ”Vi vælger
selv.” Vælger selv vores venner, vores tøj, vores sofa, og hvem vi vil lege med. Vi skaber selv vores
identitet, skaber selv meningen med livet og tager selv konsekvenserne.
Individualiseringen i yderste konsekvens, naturligvis en overdrivelse i dens rene form, men intet
mindre end et klart billede af den moderne individuelle fortolkning i dens karikerede udtryk. Et karikeret
individualiserings-udtryk hvormed vi allerede i dag, men endnu mere i fremtiden, måler os selv
og de andre. Jeg er mig selv og opfattes af omverdenen som en unik størrelse, og derfor er min grænse
til omverdenen vigtig. Det er vigtigt, hvem jeg er, hvordan jeg ser ud, hvilke symboler jeg omgiver
mig med og hvordan jeg optræder. Mit job, mit hus og min mand er en del af mit brand, en del af min
personlige identitet, og lige netop derfor skal det hele vælges med omhu.
Individualiseringen er kommet for at blive, og den har måske for altid forkastet traditionen, arven
og religionen som de gyldigste argumenter. Overalt i samfundet ser vi, at individualiseringen manifesterer
sig i stadig mere rendyrket form: Vi opbygger i nogen grad selv vores identitet, som vi lader
konstruere ved at vælge til og fra ved livets store tagselvbord. Om få år vil vi alle være udstyret med
en personlig genetisk profil, så vi individuelt kan optimere vores sundhedstilstand. Vi bor stadig mere
alene og lader singlelivet flytte ind hos familien. Via forbrug smykker vi os med ikoner, som forlænger
vores personlige brand og giver personligt udtryk. Individualiseringen ændrer fundamentalt ved
århundreders normer og vaner, og meget vil blive anderledes end tidligere.
Har du set individualiseringstendensen, og kender du konsekvenserne for dig selv, din nabo,
dine kunder, din virksomhed og samfundet generelt?
Individualiseringen til trods, er vi også i fremtiden sociale væsener, som gerne vil være sammen og
have accept, og derfor trives de moderne fællesskaber glimrende. Der er dem, der vil påstå, at individualiseringen
måske ligefrem har betydet bedre betingelser for fællesskaberne. Individualisering og
de moderne fællesskaber eksisterer nemlig side om side, og det er forholdet mellem disse, som denne
medlemsrapport vil give dig indsigt i. Hvad sker der med mennesker, samfund, livsstile, forbrug og den
politiske virkelighed, når individualiseringen tager over og fællesskabets betingelser ændrer sig?
God fornøjelse!
Birthe Lindal Hansen, projektleder
Instituttet for Fremtidsforskning, december 2005

Hvad er individualisering?
Ifølge Politiken Nudansk Ordbog er individualisme: En opfattelse, der hævder individets rettigheder
og frihed i samfundet. Det, at en person har sine egne meninger og ikke efterligner andres. At
individualisere: At tilpasse noget efter det enkelte individs særlige forhold. Og en individualist: En
tilhænger af individualismen, som har sine egne meninger og går sine egne veje. Individualitet:
Helheden af den enkeltes personlige særpræg og ejendommeligheder. Individualiseringen er altså
den tilstand, hvor samfundet i sin helhed, i stadig højere grad tilpasses det enkelte individs personlige
forhold, præferencer og behov og samtidig anerkender og opfordrer individet til dette.
Historisk set
I historien har vi set mange former for samfund, men fælles for stort set alle former har været,
at individet bøjede sig for gruppen i form af en høvding, en herremand, en konge, en præsident,
en religion, en stat, et parti, et firma eller en ideologi – og som oftest for en kombination af disse.
Forklaringerne herpå har været mange. F.eks. overlevelse i forhold til natur og fjender, men også
religiøs eller politisk dogmatik. Meget tyder dog på, at fællesskabet i dag fortrænges til fordel for individet.
Individets lykke – individets tilfredsstillelse og selvrealisering – bliver i stadig højere grad
meningen med fællesskabet. Derfor er det også med rette, at vi kan tale om individualiseringens
tidsalder – et stadig mere individorienteret samfund.
I Antikken var der ikke meget plads til individet, idet samfundet og staten ansås som hævet
over hensynet til individet. Kristendommens sejrsgang ændrede i de første mange århundreder
ikke på dette forhold. Først med den protestantiske reformation i 1500-tallet frisattes den troende
i forhold til den katolske kirke, så Gudsforholdet blev et langt mere individuelt anliggende. Den
tyske sociolog Max Weber er kendt for at have påpeget, hvorledes kapitalismens udvikling hænger
sammen med protestantismen. Det bliver ikke blot legitimt at skrabe til sig, men ligefrem moralsk
godt ifølge den protestantiske tese om, at man må tjene til sin egen frelse på denne jord. At rage til
sig for egen vindings skyld havde i et årtusind været en syndig og egoistisk handling på fællesskabets
bekostning, men nu opvurderedes det produktive familie- og arbejdsliv i gerrighedens navn.
Man opdager det enkelte menneske som en vigtig økonomisk ressource, der dog stadig i sidste
ende var underlagt staten og kirken i de feudale samfund.
Reformationens dagliglivsbekræftelse følges op af bl.a. liberalismens fader Adam Smith, der i
slutningen af 1700-tallet vandt berømmelse på sin teori om, at alle skulle være deres egen lykkes
smed; også den fattigste landsoldat kunne tage vare på sit eget liv, og ved eget ansvar nå nye
højder. Der skulle nu gøres op med statens indblanding, monopoler og særrettigheder, for uden
individernes handlekraft var stat og kirke blot kolosser på lerfødder. Hvor samfundsmæssige tiltag
i de feudale samfund rettede sig mod grupper eller stænder, som pr. tradition allerede havde deres
plads i hierarkiet, retter den samfundsmæssige organisering sig fra begyndelsen af det 18. århundrede
og frem i højere grad mod individer, der skal disciplineres, oplyses, motiveres og moraliseres
for at samfundet kan skride fremad. Oplysningsfilosoffen Immanuel Kant skrev i 1784, at individet
må træde ud af sin selvforskyldte umyndighed – det må gøre sig fri af autoriteter og vove at stole
på sin egen rationelle fornuft. Det bliver således et ideal at leve under rationel selvkontrol samtidig
med at flere og flere samfundsinstitutioner organiseres i retning af at producere rationel selvkontrol
hos individerne. De indre tilbøjeligheder skal rationaliseres og de ydre normer skal internalise-
5

6
res. Det enkelte individ skal handle rationelt og kalkulerende og være i besiddelse af en indre censur,
hvis stemme er skyld og skam. I det 18. århundrede bliver det således meningsfuldt at bruge ordet
psykologi. Individualitet og personlighed er ikke mere et spørgsmål om Guds skrift på den enkeltes
pande – men om de sociale og samfundsmæssige normers okkupation af vort indre. Som social doktrin
har den rationelle selvkontrol medført uhyre produktive fremskridt i forbindelse med industrisamfundenes
fremvækst.
Der er imidlertid et alternativ til den kalkulerende fornuftsform. Romantikken, der udspringer af
oplysningen, udforsker især de følelsesmæssige aspekter af den menneskelige personlige selvudfoldelse.
Her dyrkes individets komplekse indre. Men denne inderlighed vendes også mod det ydre
samfund. Tanken er her, at hvert individ har et unikt potentiale og bestemmelse som skal finde sin
særegne form igennem en livslang dannelsesproces. I begyndelsen af 1900-tallet videnskabeliggør
Sigmund Freud med psykoanalysen denne inderliggørelse af dannelsesprocessen. I første omgang i
industrisamfundet som et potentiale, der skal tøjles, i anden omgang i vidensamfundet, som noget
der bør frisættes.
Selvrealiseringen
Den systematiske afprøvning af sindets dybder, personlighedsaspekter og særegne kapaciteter og
interesser blev ikke anerkendt som almene målsætninger i hverken den antikke, den middelalderlige
eller nogen anden tidligere kultur. Det tillades i dag fordi tidens og fremtidens stærkeste kapital
– viden, kreativitet og innovation – bedst trives uden alt for mange snærende bånd. Vi er således ikke
bare individuelle for vores egen, men derimod for fællesskabets skyld. Selvrealisering, dvs. realiseringen
af eksistensen, hvad enten denne finder sted i det ydre (ekstremsport, eventyrrejser), i det
indre (meditation, nyreligiøsitet) eller i den personlige dannelses medier (kærlighed, det udviklende
arbejde, livslang læring), er blevet samfundets motor og det foreløbigt sidste kapitel i individualiseringens
historie.
“Den historisk og rummeligt afgrænsede forekomst af fri individualitet var vanskelig
at registrere og forstå fra det indre af en diskurs, der var lukket inde i en lige så
afgrænset erfaringsverden. I vore dage har vi alle forudsætninger for at forstå, hvor
vanskeligt det var, for vi kan ikke for alvor forstille os et “ikke-individuelt” menneske,
et menneske, der ikke vælger frit og hverken er optaget af at etablere sin egen identitet
eller sit eget ve og vel. Han savner enhver klangbund i vor egen livserfaring. Han
er et monstrum, en ubeskribelig skabning.
Ikke desto mindre forsyner historiske og antroplologiske studier os konstant med
nye vidnesbyrd om, at vores “naturligt” frie individ er en temmelig sjælden fugl og et
lokalt fænomen. Der skulle en ganske særlig sammenkædning af omstændigheder til
for at vække ham til live, og han kan kun overleve, så længe disse omstændigheder
varer ved. Snarere end at være en legemliggørelse af menneskehedens universelle
grundvilkår er det fire individ en historisk og samfundsmæssig konstruktion.”
Bauman, 1988
”Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder. De er udstyret med
fornuft og samvittighed, og de bør handle mod hverandre i broderskabets ånd.”
Menneskerettighedserklæringen

Individualiseringens manifestation
Mig og de andre
”Andre skal ikke gøre som mig. Det er hele pointen” – forfatter og storvildtjæger i Afrika, Natasha
Illum Berg. Citatet stammer fra en helsides reklamekampagne, som kunne læses i Børsen forleden.
Budskabet er fra danske dagblade; de vil gerne have flere af de ikke længere så tro avislæsere
tilbage. Om reklamen får folk til at læse mere avis, melder historien ikke noget om, og det er heller
ikke det, som er interessant i denne sammenhæng. Det interessante er derimod det enkle, klare og
særdeles dramatiske budskab om individualiseringens seriøse påvirkning af vores kultur. ”Andre
skal ikke gøre som mig. Det er hele pointen.” I dag skal vi ikke være som de andre, nej, vi skal være
noget særligt. Vi skal være individuelle og unikke, anderledes og helt os selv. Det særlige giver status.
De, der ikke har forstået individualiseringens indflydelse, og de, der ikke mestrer at agere som
individualister, er ikke fremtiden.
Individualiseringen er en ufravigelig del af fremtiden, en latent del af det moderne samfund og
moderniteten, og derfor uhyre interessant, særligt med morgendagens briller på næsen.
Individualiseringen kommer utvivlsomt til at spille en endnu større rolle i fremtiden. Men
hvordan er det, at individualiseringen kommer til at spille en afgørende rolle, og hvor ser man dens
indflydelse på det moderne liv?
den moderne fortolkning af individualisering
At tale om individualiseringen og forstå hvad individualiseringen helt præcist er, samt hvad der
ligger i begrebet er umuligt at svare præcist på. Diskussionen om individet versus fællesskab,
det frie valg versus determinerende faktorer, frihed versus sikkerhed er diskussioner, som rent
filosofisk har fundet sted siden de gamle grækere begyndte at tænke over livets store spørgsmål.
Diskussioner, som nutidens filosoffer og sociologer stadig ikke er enige om, og diskussioner, som
ofte ender med at blive selve grundlaget for uenigheden over middagsbordet hjemme i privaten.
Bestemmer bistandsklienterne selv om de vil have arbejde eller ej? Kan alle bryde den sociale arv,
hvis de vil? Skal man have ondt af kriminelle, fordi de ikke selv kan gøre for det? Hvor meget må
staten bestemme? Hvorfor vælger nogle at være grimme, når andre ikke gør? Hvor stor en del af
vores ”skæbne” vælger vi selv? Og hvor stor er individets frie vilje overhovedet? Gode diskussioner,
som alle handler om noget fundamentalt og grundlæggende, som der ikke findes klare og entydige
svar på, heller ikke i denne rapport. Men vi vil alligevel forsøge at komme med et bud på, hvordan
individualiseringen kunne opfattes og fortolkes her ved indgangen til år 2006. Men det er kun et
bud. En, i teoretisk forstand, umulig opgave, en fortolkning blandt mange, hvor en masse forbehold
og begrænsninger naturligvis gør sig gældende.
Individualiseringen vil i denne rapport blive opfattet som individets forøgede muligheder for
selv at have indflydelse på eget liv og egne valg. Individualiseringen er en afgørende årsag til, at det
moderne menneske har fået langt større mulighed for selv at vælge og påvirke sit liv og verden omkring
sig. Hvor vi tidligere fulgte traditionen, familien, religionen og kulturen, vælger vi i dag langt
mere selv, hvilket dog ikke er det samme som at vi vælger alt selv. Samtidig opfordrer nutidens
samfund og kulturelle normer til stadig mere individualitet, ”frit valg” og personligt ansvar. Det
er ikke længere givet, at jeg skal være socialdemokrat som min far, eller gå til gymnastik som min
mor, mormor, oldemor og tipoldemor. Jeg kan ”selv vælge”, om jeg vil opereres på Bornholm eller
7

i Skejby, og om mine børn skal gå i skole A eller B. Jeg kan ”selv vælge” type og tøjstil, Burberry eller
H&M. Jeg vælger selv min uddannelse, job og karriere og dermed også store dele af min personlighed,
identitet, livsstil og den måde jeg gerne vil opfattes af andre på.
Hvor præcist grænserne mellem individet og de øvrige determinerende faktorer går, kan naturligvis
diskuteres, men udgangspunktet i denne rapport er, at nok kan vi vælge meget selv, men der
er også mange faktorer som begrænser vores valgmuligheder og vores råderum for rene individuelle
handlinger. I dag ved vi f.eks., at vi hver især er udstyret med forskellige genetiske koder, og derfor
er forskelligt disponeret for forskellige sygdomme. Nøjagtigt som vi ved, at børn født og opvokset
i hjem, hvor forældrene har en god uddannelse, har langt større muligheder for selv at få en god
uddannelse, end børn der er opdraget i hjem, hvor det modsatte er tilfældet, således er der masser af
eksempler på begrænsende faktorer, som mindsker valgfriheden.
På trods af, at udgangspunktet i denne rapport er, at individet ikke har frit valg, men begrænsede
valg, skal det dog understreges, at individualiseringens betydning i den almene debat ofte fortolkes på
en anden måde. En måde, hvor det ser ud som om, at individet nærmest har frit valg og langt flere åbne
handlemuligheder end det reelt er tilfældet. Alt er på valg, hedder det, ”vi vælger selv det hele”. Denne
moderne og noget ukritiske, ureflekterede og liberalistiske fortolkning af individualiseringen og ”det
frie valg” vil også skinne igennem i denne rapport, da det jo er et tidsbillede af en tendens, vi søger at
beskrive. Men det skal igen understreges, at denne rapports fortolkning af individets ”frie valg” er, at
det er begrænset. Den almene italesættelse af begrebet er dog væsentlig, fordi det er vigtigt at se på den
rolle, som illusionen om ”det frie valg” spiller for vores opfattelse af livet, mulighederne, hinanden og
ikke mindst individualiseringen. Samtidig forholder det sig også sådan, at det som oftest er de unge,
smukke og succesfulde, som er trendsættere og derfor er det ofte deres livsvilkår og italesættelse af et
begreb, som kommer til at danne norm i tiden. ”Alle kan vælge,” hedder det, til trods for, at der i dag er
masser af videnskab der beviser det modsatte, og der næppe hersker megen tvivl om, at jo bedre økonomiske,
fysiske, sociale, kærlighedsmæssige og kulturelle kår man er opvokset under, jo større handlefrihed
har man også. At gå fra aktieanalytiker til postbud er alt andet lige lettere end det modsatte, og
derfor er der også en forklaring på, at fortolkningen af ”det frie valg” lever i bedste velgående. Der er
mange, der har interesser i denne fortolkning, og derfor opretholdes den med glæde.
den negative historie om individualiseringen
Individualiseringen bliver ofte stillet til ansvar for mange af det moderne samfunds negative historier.
Flere ensomme, større fokus på depressioner, for mange skilsmisser, behov for krisehjælp og øget
ligegyldighed er nogle af eksemplerne. Der er højst sandsynlig en sammenhæng mellem den øgede
individualisering og disse negative fortællinger, som lige er nævnt. Men individualiseringen er ikke
eneste årsag til disse ”ulyksaligheder.” Og selvom såvel skilsmisser som behovet for mere personlig
coaching etc. kan anskues med negative øjne, findes der også fordele ved begge fænomener. Fænomener,
som sagtens kan handle om, at vi bare gerne vil noget andet, helst noget bedre, noget der gør os
mere lykkelige. Vi vil gerne mere frihed, og vi er villige til at betale med sikkerhed. Sikkerheden kommer
nemlig ikke af sig selv, den har som regel en pris, der hedder frihed.
Når der tales om individualisering er det vigtigt at skelne mellem individualisering og egoisme.
Individualiseringen er ikke det samme som egoisme. Man kan sagtens være en solidarisk individualist,
som magter både næstekærlighed, opofrelse og hensynet til andre, til trods for at ens handlen
tager udgangspunkt i én selv frem for fællesskabet og forpligtigelsen. Lad os lige fastslå det med
syvtommersøm igen: Individualisering er ikke det samme som egoisme.
Individualisterne
Individualiseringen har i dag greb i de fleste generationer; mest udbredt er den blandt de unge født
efter 1970. Men jo længere vi kommer op, og jo yngre de unge er, jo mere udpræget er tendensen.
Nutidens unge er født og opvokset i et samfund, en kultur, et hjem og et socialt rum, hvor det er

okay at tænke på sig selv først. De er opdraget til at have egne meninger, som altid er lige så gode
som de andres og de er belært om at føle efter, føle godt efter, og ikke gøre noget, som de ikke har
lyst til. Citatet ”der var engang det hed første maj, nu hedder det maj (mig) først” er glimrende,
fordi det med ganske få ord beskriver den revolution i vores sociale mønstre, som individualiseringen
har medført. De unge er dog næppe de eneste individualister – individualiseringen er
ikke et nyt fænomen. Det nye er, at individualiseringen fra at være et elitært fænomen i dag er
blevet et massefænomen. For en god ordens skyld skal det også nævnes, at individualiseringen
optræder i grader: Man kan være mere eller mindre individualistisk. Det særligt kendetegnende
for individualiseringen er evnen til kritisk stillingtagen, den veloplyste borger eller bruger, som
handler på baggrund af selvstændige rationaler frem for blot at følge traditionen eller de andre.
En forkastelse af flokdyrmentaliteten, kunne man provokatorisk hævde.
vigtige elementer i individualiseringen
Individualiseringen kommer som nævnt ikke ud af det blå. Individualiseringen er et resultat af
”mange ting,” nøjagtigt som ”mange ting” kan være et resultat af individualiseringen. At individualiseringen
har den betydning, som den har i dag, skyldes flere faktorer: Den økonomiske frihed
forøges; refleksionen bliver oftere et vilkår end en mangel; identitetsdannelse optager os mere
og mere; og valg bliver et grundvilkår. Vi skal vælge – næsten alt skal vi selv vælge. Fremtidens
samfund, stat, kultur, og normer pålægger os hele tiden at tage stilling, selvstændigt stilling. Vi må
og skal gøre forskellen for os selv og de andre.
refleksion
Individualiseringen er forudsat af refleksionen. Refleksion betyder eftertanke og overvejelse.
Refleksionen er et resultat af oplysning, via oplysningen har stadig flere lært at tage stilling og
forholde sig individuelt og kritisk til verden. Via oplysningen fik vi muligheden for at se på verden
med nye øjne og vælge noget andet end det, der måske var os tiltænkt. Vi fik mulighed for at vælge
og forandre vores eget liv og verden omkring os.
I Danmark har vi et højt oplysningsniveau for bredden. Danmark har tradition for oplysning
og kritisk stillingtagen, men på trods af et allerede højt refleksionsniveau for bredden (resten af
verden taget i betragtning), kan vi sagtens blive meget klogere. Eller vi ikke bare kan, men vi skal
og bør alle sammen blive klogere og få mere indsigt og bredere udsyn. Ønsket om forøget uddannelsesniveau
(refleksion) fortsætter med uformindsket styrke i fremtiden. Samfundet ønsker en
veluddannet befolkning beredte til endnu mere individualisering, selvstændighed, innovation, differentiering
og kreativitet med økonomisk output til følge. Det moderne menneske skal magte sin
egen selvrealisering. Og mere uddannelse handler ikke kun om uddannelse for uddannelsens skyld.
Uddannelse handler nemlig også om dannelse. En dannelse som gerne skal bidrage til, at folk bliver
bedre til at tage vare på sig selv økonomisk, socialt og sundhedsmæssigt. De fede skal lære at blive
slanke og de kloge skal lære at omsætte deres klog-skab til cool cash.
Mere individualitet, eget ansvar og refleksion ses tydeligt på samfundets og ikke mindst den
politiske dagsorden: Større fokus på det personlige ansvar, flere målinger af individets præstationer,
udvidet brugerindflydelse, mere individuel selektion, flere evalueringer, personlig coaching,
opgradering og noget for noget er blot nogle af eksemplerne. Og refleksionen, oplysningen og selvstændigheden
skal i individualiseringens tjeneste også videregives til de mange udlændinge, som
ofte kommer fra andre kulturer end den vestlige – kulturer, der har langt mindre tradition for egen
identitet, selvstændig handlen, individuel refleksion og frit valg, end vi har.
Individualiseringen er stærk i Danmark – ikke sådan forstået, at vi er de mest forskellige: Danmark
er faktisk et relativt homogent land – stærk forstået sådan, at Danmark og til dels Skandinavien
udmærker sig ved at være et land hvor den gennemsnitlige befolkning har et højt uddannelsesniveau,
og hvor man traditionsmæssigt har vægtet den kritiske stillingtagen i undervisningen højt,
9

10
og dermed givet plads til refleksionen og individualitet for store dele af befolkningen. I Danmark er
der også fri adgang til stort set alle uddannelser, såfremt man er egnet. Dette faktum er utrolig vigtigt
og særdeles afgørende for hele individualiseringsprocessen, nøjagtig som den forøgede økonomiske
frihed er det. Der findes ikke mange lande, hvor den gennemsnitlige individualiseringsproces er så
fremskreden som i Danmark, og det skyldes i høj grad velfærdsstaten.
Økonomisk frihed
Den konstant øgede rigdom og det stadig voksende antal forbrugerkroner, er også en forudsætning
for individualiseringen. Uden midler til andet end overlevelse er det svært at skille sig ud, optræde
unikt og være livsstilsforbruger. Den økonomiske optur forventes at fortsætte, og dermed bliver der
masser af rum for økonomisk frihed og endnu mere individuel adfærd i fremtiden. Jo mere økonomisk
frihed man har, jo bedre muligheder er der for at leve et selvstændigt liv, hvor man i langt
højere grad kun behøver at tjene sig selv og sine personlige interesser. Penge er også en nøgle til
individualitet. Jo flere penge, jo mere uddannelse, fritid, tanketid, kjoler, vine, sko, mobiltelefoner,
clubcards, cocktails, ferier, oplevelser, huse og elskerinder kan man erhverve sig. Og nej, det er ikke
kun de rige, der kan tillade sig denne luksus, de fleste af os har i dag økonomisk råderum til mere
individuel handlen. Vi har fået mulighed for at flytte fra manden, hvis han er kedelig, doven eller
voldelig. Vi kan smække med døren hos chefen og gå vores vej, hvis han er for meget. Vi kan købe
et par nye bryster eller en smuk habit, når forskønnelse er tiltrængt. Vi kan flytte langt ud på landet
i et idyllisk bondehus til spotpris, hvis vi har en kunstner i maven eller et tvingende behov for at
gå OFF. Vi kan videreuddanne os og blive klogere, hvis vi ikke er tilfredse. Eller vi kan flygte til en
Bounty-strand på den anden siden af kloden, hvis vi har fået nok, og de andre er for meget. Kort sagt,
vores gode lønninger og sikre velfærdsstat optimerer, forudsætter og bidrager ganske væsentligt til
vores muligheder for et mere selvstændigt liv, hvor vi heldigvis skal finde os i langt mindre end vores
forfædre blev udsat for.
”det frie valg”
Tæt forbundet med individualiseringen er idéen om ”det frie valg.” Et ”frit valg,” som nok er en illusion,
men ikke desto mindre en illusion, som lever i bedste velgående. Vi bilder os ind, eller flere
bilder sig selv og andre ind, at vi ”selv vælger” og dermed også selv kan vælge succes eller fiasko. Vi
kender alle situationen og diskussionen blandt folk.
Vi slår gerne naboen i hovedet med hans mislykkede valg, hvorimod det hele nærmere handler
om held og tilfældighed hos den succesfulde, hvilket naturligvis ikke gør sig gældende, hvis den succesfulde
selv skal definere succesen, han valgte rigtigt!.
Valg og det at kunne vælge er et fundamentalt livsvilkår i dag, og endnu mere i år 2016;
fremtiden byder på mange valg. I fremtiden nøjes vi ikke med at vælge en mand, kone eller
kæreste fra kollegiet, byen, studiet eller vennekredsen. I fremtiden vælges kæresterne langt oftere
og bedre i et af cyberspaces store kataloger. Handler det om ferier er mulighederne uendelige, alt
afhængig af koden for valget – oplevelse, afstressning, varme, morskab eller prisen – vi sorterer,
og det er svært at få overblik. ”Alt er på valg”, og vælger vi ikke, er vi fortabte. I dag lider mange
unge mennesker f.eks. under det at skulle vælge uddannelse. Det er svært at skulle vælge noget så
fundamentalt i forhold til ens identitetsdannelse og voksenliv. Det er svært at vide, om man vælger
rigtigt. Hvornår og hvordan kan man vide, om man vælger rigtigt? Problemet med idéen om
”det frie valg” er, at det er en evig stressfaktor. Man kan jo ikke vælge alting selv, og er det også
altid smart at vælge selv og kan det betale sig? Brokker man sig f.eks. med rette over sin kone,
vil den rappe lytter straks minde én om, at man jo selv har valgt hende, og at man jo kan træffe
nogle valg der fjerner én fra situationen man beklagede. Valg er frihed til at vælge; jo flere valg,
des flere muligheder, men jo flere valg, des flere fejl kan man også begå. Med de stigende valg
følger også langt mere ansvar.

”... det at leve i et frit land betyder at handle på eget ansvar. Det står en frit for at forfølge
(og i bedste fald nå) sine mål, men det står også frit for at fejle.”
Bauman, 1988
Identitetsdannelse
Identitetsdannelse er en naturlig konsekvens af individualiseringen. Den sproglige definition af begrebet
identitet er: Individets indre kerne – hvis man altså kan tale om en sådan. Identitetsbegrebet
kan også anses som ens ”jeg,” menneskets bevidsthed om sig selv, sin eksistens og egen karakter.
Brugen af begrebet identitet er dog i de senere år også kommet til at omhandle det liv og de ydre
symboler, som lægger sig i forlængelse af det indre. Vi kan derfor tale om, at de moderne mennesker
i højere grad selv skaber deres identitet, eller at de i hvert fald kan påvirke den mere end tidligere.
Der er generelt stor uenighed om, hvorvidt og i hvilket omfang, at individet selv kan skabe
sin identitet. Nutidens almene fortolkning er nærmest den, at man selv kan vælge sin identitet,
nærmest som man vælger kaffe, med eller uden sukker. De mere fagligt funderede fortolkninger
af begrebet identitet, ser nærmere identiteten som individets indre kerne/personlighed og derfor
er den næppe så meget på valg, som i den almene tolkning. Men det er denne indre kerne, der bidrager
til valg af livsstil etc., det som mange i dag kalder identitet. Når der i denne artikel tales om
identitetsdannelse, bruges en bredere og mere almen fortolkning af begrebet, som også omhandler
det, der lægger sig i forlængelse af individets ”jeg,” altså det ydre, såsom tøj, oplevelser, arbejde,
symboler etc. I snakken om identitetsdannelse er det vigtigt at skelne mellem rolle og identitet,
hvilket ikke er det samme. Roller er langt mere overfladiske og omskiftelige end identiteten.
At skabe sin egen identitet eller lege med identiteter er en væsentlig del af den moderne
ungdomskultur. De unge ”leger” med identiteter og sætter deres identiteter i spil for at finde frem
til, hvem de er, og hvilke identitets elementer der passer dem bedst. Legen, spillet eller udviklingen
med identiteten starter stadig tidligere. Nutidens børn definerer sig selv og sine behov, og søger
gennem leg, omgangsformer, tøjstil og interesser at markere et overfladisk billede af, hvem de er
og hvem de ikke er. Forældrene og samfundet opfordrer gerne til denne identitetsafprøvning eller
leg, og børnene spiller med. Børn efterligner gerne voksne og børn oplever, at de voksne skifter
livsstile, symboler, holdninger og værdier, lige som de voksne konstant definerer sig selv og deres
grænser til omverdenen. ”Jeg vælger at bruge tid i naturen,” ”mit liv skal ikke være stresset,” ”jeg er
ikke som de andre,” ”hos os er slik forbudt,” ”jeg foretrækker tøj i god kvalitet”… Børn tager ordene
og signalerne til sig, og de fanger stadig tidligere de mange livsstilskoder, sociale omgangsformer
og symboler som handler om identiteten og afgrænsningen til de andre. Men børnene leger kun
med identiteter, og de gør det forholdsvis ureflekteret. Anderledes er det med teenagerne, som
bestemt ikke bliver ældre. Teenagerne afprøver, affotograferer, analyserer, diskuterer, efterligner,
markerer og karikerer konstant identiteter i håb om at finde det udtryk, som er mest ”dem” og mest
i overensstemmelse med deres indre kerne. Identitetsdannelsen er en proces som næppe på noget
tidspunkt afsluttes, men en proces der med tiden determineres stadig mere.
Et væsentligt grundlag for at kunne tale om identitetsdannelsen er de mange forskellige valg der
kan og skal træffes. Der er mange muligheder vi kan vælge imellem, meget vi kan prøve eller gøre
anderledes eller på nye steder, og dermed bliver vores personlighed også stadig mere unik i forhold til
de andres. Det er allerede i dag, men endnu mere i fremtiden, svært at finde folk, man har det meste
til fælles med. Det er de færreste der har valgt samme livsrejse som en selv, derfor giver det mening
at tale om identitetsdannelse. Selvfølgelig kan vi ikke vælge fuldstændigt frit, men der er trods dette
mange muligheder. Job, uddannelse, mentalitet, tidsprioriteringer, værdier, fritidsliv, aktiviteter, venner
og bekendte er nogle af de mere fundamentale valg, som vi kan træffe i overensstemmelse med de
muligheder der gives. Disse valg er fundamentale og afgørende, de giver identitet, stof til personlighed
og krydderi til karakteren. Udover disse fundamentale valg kommer de mere overfladiske, som ofte
dikteres af de fundamentale. Valg af adresse, boligindretning, tøjstil, feriepræferencer, livsstilsmagasiner,
musik og symboler er med til at brande os selv og vores personlighed mod omverdenen. Determineret
af vores identitet vælger vi, nøjagtigt som vores valg determinerer vores identitet.
11

12
”You’re every bit as much a brand as Nike, Coke, Pepsi, or the Body Shop. To start thinking like
your own favorite brand manager, ask yourself the same question the brand managers at Nike,
Coke, Pepsi, or the Body Shop ask themselves: What is it that my product or service does that
makes it different? Give yourself the traditional 15-words-or-less contest challange. Take the
time to write your answer. And then take the time to read it. Several times.”
hhtp://www.fastcompagny.com/online/10brandyou.html
Individualiseringen mod 2016
I fremtiden kommer flere individuelt opdragede generationer til, og de gamle mere fællesskabsorienterede
takker af. I fremtiden kommer kollektivet og fællesskabet på valg i overensstemmelse med
en tid, hvor valget med udgangspunkt i individualiseringen bliver uundgåeligt. Vi kan lige så godt
vænne os til det: ”Alt er på valg”, og der bliver langt mere at vælge imellem i fremtiden – også langt
flere fællesskaber. Via ”det frie valg” skal vi lære at tage ansvar for vores eget liv. ”Det frie valg” skal
give os muligheden for at tilrettelægge livet så det matcher vores personlige genom, behov, ønsker,
miljø, habitus og potentialer bedst muligt. Giver man folk muligheder, får de også en højere grad af
ansvar samt et forhåbentligt udvidet råderum. Rationalet bag, og håbet for, de stadig flere ”frie valg”
er at give folk flere muligheder og et mere personligt tilfredsstillende liv med optimering til følge.
I år 2016 ”vælger vi selv” eller sagt mere moderat, vi har langt større indflydelse på eget liv
end tidligere. Vi vælger i højere grad selv, om vi vil være lykkelige, smukke, veluddannede, gode,
ungdommelige, forældre og ikke mindst sunde. Ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO, vil
halvfjerds procent af alle sygdomme i år 2015 være livsstilssygdomme. Altså sygdomme vi nærmest
kan undgå, hvis vi handler klogt. Halvfjerds procent svarer i gennemsnit til, at syv ud af ti gange
man melder sig syg hos chefen, er det ens egen skyld! Det er ikke længere nogen hemmelighed, at
hjertekarsygdomme, overvægt, forkølelse, sportsskader og andre dagligdags skavanker, kunne være
undgået. Du vælger selv at ryge, du kan bare lade være. Og kan du alligevel ikke lade være, er der
hjælp at hente. Staten, Kræftens Bekæmpelse eller en tredje aktør tilbyder gerne gratis vejleding og
opbakning til alle. Stadig flere er villige til at gøre ”valget” muligt for dig. Vi sætter rammerne, du
træffer valget. Forkølelse? Selvfølgelig er der stadig smittefare, men gulerødder, god søvn, ingen
stress og kolde soveværelser med frisk luft nedsætter risikoen gevaldigt. ”Vidste du ikke det?, er du
fit bider smitten ikke på dig.” Når man i fremtiden i højere grad selv vælger sin sundhed, er det at
kunne vælge, mestre selvdisciplin og have kontrol pludselig ganske væsentlige succeskriterier. For
har du ikke kontrol og kan du ikke få has på dine ”fejl,” skavanker, dårlige vaner, eller dit evt. misbrug,
hvem siger så, at du kan mestre noget som helt andet? Kan du ikke skære ned på de 15 kopper
kaffe eller gå i seng til tiden, mangler du handlekraft og selvkontrol! Valget fanger og signalerer. Jo
mere vi skal vælge, jo større succeskriterium bliver det at kunne vælge – vælge rigtigt.
Med mere individuelt ansvar og ”skæbnen i egen hånd,” er der meget der bliver anderledes i
fremtiden. Når vi får større indflydelse på vores sundhedstilstand og større ansvar for denne, vil vi
leve sundere – sikkert meget sundere. Kalorietabeller, urtethe, grøntsager, bioyoghurt og medicin
skal hjælpe med optimeringen, nøjagtig som oplysning, opbakning og krav om handling skal. Men
ansvaret er tungt, så vi opsøger gerne eksperter. Vi vil have coaching, opbakning, viden og nogle til at
holde os ved ilden, gerne et mirakel om muligt. Miraklet kan sagtens være din coach, opmærksomheden,
interessen, opbakningen, den anden.
Selvrefleksionen et ”nødvendigt onde”
I år 2016 er det ikke bare en sundhedscoach vi har behov for, der skal meget mere coaching til. Karrierecoach,
sportscoach, uddannelsescoach, livsstilscoach eller coach-hvad som helst. Behovet for ”hjælp”
går videre end til blot det mest overfladiske. For med individet som det primære omdrejningspunkt, er
vi langt mere sårbare end vi var tidligere. Vi fødes alene og vi skal dø alene. ”Aleneheden” er et vilkår,
som vi er tvunget til at acceptere, og acceptere endnu mere i fremtiden. Og når vi er alene, skal vi også
bære ansvaret alene og derfor rykker krisen nærmere. Den moderne krise rammer os nemlig ikke som

gruppe, men som individ, og fordi den kun handler om mig, og mig alene, er den også sværere at
behandle og bearbejde. Kriser er blevet en normal del af det moderne liv, vi har alle hver vores kriser.
Den moderne krise og retten til samme er en af grundene til lykkepillens succes. I år 2016 tildeles vi
måske alle krisedage på jobbet, fordi vi ved at sandsynligheden for at den rammer, før eller siden, er
til stede. Krisen kommer, når vi vælger forkert, eller ikke lever op til egne – eller andres – forventninger
om evner og potentialer. Krisen kommer, når meningen forsvinder. Kriser kan ramme udefra,
men langt størstedelen af nutidens personlighedskriser kommer indefra. I en tid og en verden, hvor
”jeg” er så vigtig for mit eget liv, er det naturligt, at mit jeg er mere følsomt, end hvis jeg i højere
grad var noget i kraft af de andre. Og fordi at mit individuelle jeg er min nøgle til de andre, bliver det
stadig vigtigere, at jeg magter samspillet med de andre – et samspil som ikke længere kan tages for
givet. I fremtiden kommer der endnu mere fokus på individet, selvet og jeget, med øget behov for
selvindsigt til følge. Stadig flere vil optimeres, ikke bare på det fysiske og intellektuelle plan, men også
på det psykologiske. Markedet for psykoterapeuter, psykiatere, psykologer, selvhjælpsbøger, kurser i
lifecoaching og alt andet der kan hjælpe individet til større personlig forståelse og accept, er et marked
i stadig vækst. Et marked som ikke kun vil blive opsøgt af dem med et ”reelt behov,” men af os
alle. Fremtidens mennesker har behov for større indsigt og et stærkt og velreflekteret selvværd.
Individualiseringens nye produkter
Individualiseringen byder også på mange nye konkrete og materielle forandringer, behov, produkter
og muligheder i de næste 10, 20, 30 år. Allerede om få år kan Dankort, adgangskoder og nøgler
udskiftes med øjenskanninger eller fingeraflæsning og dermed udnytter vi hver vores individuelle
koder som et aktivt og sikkert brugsmiddel i fremtidens samfund. Som individualist vil vi også
forlade flere af massesamfundets produkter. I fremtiden går vi igen til skrædderen og får syet tøj efter
egne mål og ønsker. Eller vi besøger modehusenes showrooms og vælger model, stof, udsmykning
og ikoner tilpasset vores kropslige mål og egen livsstil. Varen leveres pr. bud en uge senere. Vi hyrer
arkitekter til at tegne vores hus, det skal være vores, gerne særligt med et touch af vores lyse udsyn.
Vi sætter pris på unika-designere og kaster gyldne euro efter vores private spisestel, malerier, biler
eller luksusbåde. Vi hyrer forfattere til at skrive vores selvbiografi og kunstmalere til at forevige vores
kærlighed. Vi finder små bladhuse som vil udgive smalle livsstilsmagasiner med indhold for sammensatte
personligheder. Biokemiker, designinteresseret, parfumeelsker, sportsfanatiker og politisk aktiv
kvinde skal underholdes, opdateres og udfordres bredt, her og nu. Vi hyrer private undervisere og
vægter personlig kunnen. I fremtiden er det cool, fedt, berigende, ultimativt, nødvendigt og enormt
statusgivende at kunne noget. Helst noget de andre ikke kan. Porcelænsmaler, modist, dørhåndtagsdesigner,
fiskegastronom, abrikosavler, natdykker, Holbergekspert, værktøjssmed, etiketgrafiker
med speciale i hjemmesyltnings-etiketter, huspoet eller… alt er muligt!. Og med fremtidens præcise
og mange målemetoder, kodeaflæsere, miljøanlyseinstrumenter og genetiske profiler bliver det let at
finde vores optimale talent, inden vi kaster os over en kunstart, et håndværk eller drømmen om at
blive autodidakt multitalent. Derfor kan vi blive rigtige gode. Fremtidens julebazarer vil være af en
helt anden karakter end dem vi kender i dag. Fremtidens talenter udnyttes optimalt.
Og endelig, ikke at forglemme, rapportens måske vigtigste budskab: Der er også dage, tidspunkter
og situationer, hvor vi simpelthen ikke orker mere individualitet og flere valg. Måske er
der heller ikke flere penge. Derfor vælger vi også pakkeløsninger, mainstream, massefremstillet,
simpelt, nemt og måske billigt. Der bliver et enormt behov for simple løsninger, valg som er truffet
og kompleksreducerende mekanismer i fremtiden.
Seks eksempler mere
På de næste sider er seks eksempler mere på individualiseringens manifestation mod år 2016:
1. Mig og min livsstil 2. Mit personlige genom 3. Mig og Gud
4. I am a Yeppie 5. Mig og konflikten 6. Mig og friheden
13

1Mig og min livsstil

16
”Jeg hader jeres flokmentalitet,
jeres måde/at købe
ind på, det I siger når I åh så
tilfældigt mødes/på gaden
efter den sidste barnedåb
(...) Når I bliver bange, er det
fordi I ikke har nok i boksen
(...) ikke lokummer nok, ikke
biler nok, ikke prestige nok,/
ikke reklamer nok, ikke silicone
nok i patterne (...) Jeg
foretrækker fængsel frem for
at leve som jer. /I er begyndt
at gå i kirke, men I tror ikke
rigtig./ (...) Når I samles til
jeres højtider har I intet at
sige hinanden./Jeg vil ikke
kopiere jer om søndagen./
Jeg vil kun skrive et eneste
knaldhårdt digt/for den
tavshed I har proppet med
jeres livsstil/jeg aldrig mere
skal høre om i reklamerne I
finansierer.
Anti livsstil – fra Thomas Bobergs digtsamling
”Livsstil” – 2005
Mig og min livsstil
Livsstile skal i dag betragtes som en genre. Ligesom filminstruktører kan
vælge mellem komedien, kærlighedshistorien, thrilleren eller gyserfilmen
kan vi som instruktører af vores eget liv vælge mellem et hav af livsstile.
Gennem valget sætter vi rammerne for os selv og vores handlen, og
sprænger dem igen når valget ikke længere indgår som en produktiv del, af
fortællingen om os selv.
Kaster vi et blik på det gængse hverdagsliv, forbrug og livsstil er det
tydeligt, at disse fænomener bliver stadig mere betydningsfulde for identitetsdannelse.
Medier, specialforretninger og stormagasiner står klar med
en række produkter, færdige og ufærdige brands som vi kan sammenstykke
til vores helt egen fortælling om vores identitet. Når vi ikke længere
har de traditionelle fællesskaber at trække på, bliver vi nemlig tvunget til
selv at definere, hvem vi er. Metoden hedder forbrug. Og udvalget er stort.
Fra tøj, musik, politik og dagligvarer til de steder man kommer, de emner
man interesserer sig for, uddannelse, eller stedet hvor man bor. Der er
”frit valg” på alle hylder. Det vigtigste er bare at de produkter vi vælger,
afspejler det ”rigtige mig.” Livsstil gennem forbrug klinger måske en
smule hult, fordi det ofte associeres med overfladisk forbrugskultur.
Men det er langt mere fundamentalt. For i dag er forbrug ikke kun et
spørgsmål om at blive mæt eller holde sig varm. Det er en identitetsmarkør,
en etik – en reflekteret måde at leve livet på, som markerer forskellen
mellem mig og alle de andre. Samtidig er valget af livsstil det, der kan
guide os igennem de mange valgmuligheder vi i hverdagen står overfor.
En bestemt livsstil gør det nemlig nemmere at vælge, da bestemte typer af
valg falder uden for den valgte livsstil.
kaffe er ikke bare kaffe
”En forskel der mærkes,” står der på kaffedåsen af mærket Max Havelaar.
Hvis man derfor vælger at købe Max Havelaar kaffe frem for den billigere
og mindre ”politisk korrekte” kaffe, er det et udtryk for en bevidst
handlen, der medreflekterer de konsekvenser, et forbrugsmønster har for
mennesker i andre lande. En forskel der mærkes, er det moderne individs
drøm. ”Jeg vælger selv,” ansvaret er mit eget og et af parametrene for
succes er derfor, at det jeg gør, gør en forskel. Da vi ikke alle sammen kan
være globalt engagerede eksperter i social lighed, er refleksionen samtidig
baseret på en tillid til den ekspertviden, der formidler kaffens sammenhæng
med bøndernes forhold i Colombia.
I takt med, at vi involverer os selv i det produkt, vi køber, køber vi en
ekstra dimension - noget ud over det materielle. Det handler ikke længere
bare om kaffe eller effekten af samme, men om hvem ”jeg” er: Et samvittighedsfuldt
menneske med overskud til at tænke globalt. Global social

ulighed har fået en smag. Samtidig har man måske købt kaffen i en specialforretning
frem for i supermarkedet, der om noget symboliserer massekultur
og ureflekteret indkøbsmentalitet. Man handler ikke bare ind;
man handler individuelt, reflekteret og lokalt, fordi man har behov for at
signalere dette. Og sidst, men ikke mindst, stiller man selvfølgelig dåsen
frem, når vennerne kommer forbi til en kop kaffe, og man får derved den
fornødne anerkendelse.
røg er ikke bare røg
Til en god kop kaffe hører en god cigaret – eller hvad? ”Rygning er skadelig
for dig og dine omgivelser.” Den reflekterede Max Havelaar-forbruger ved
det godt. Det er politisk ukorrekt at ryge. Politisk ukorrekthed er også en
måde at iscenesætte sig selv på. Politisk korrekthed indebærer jo omvendt
idéen om, at nogen prædiker noget på vegne af nogle andre, hvilket ikke går
særligt godt i spænd med det individuelle valg. Samtidig kan man hævde, at
rygning er det ultimative individuelle valg, idet du herved vælger at sige: Ok,
jeg ved godt at rygning dræber, men mit liv er sgu mit eget!
rollespil
Man kan også spille rollen alt efter hvilken situation man befinder sig i.
Den intellektuelle over for sine studenter, over for universitetskollegaerne,
over for sin gamle mor ude på landet, over for gutterne til fodbold. På den
måde er man ikke bundet af én rolle, men i stand til at forvalte flere i en og
samme identitet. Det handler om at spille rollen og ikke lade rollen spille
dig. At vide og medreflektere, at der er andre muligheder, men at det netop
er denne ”jeg”, har valgt, i netop denne situation. Skuespil på højt niveau
er, når skuespiller og rolle går op i en højere enhed. Og det er endnu bedre,
når en skuespiller er i stand til at gøre dette igen og igen uafhængigt af
genre eller plot. Forbrugstendensen er i dag og endnu mere i fremtiden den
primære identitetsmarkør og i stadig højere grad fundamentet for selvet.
Identiteten – eller opfattelsen af samme – er blevet en umiddelbar forlængelse
af forbruget eller måske endda et udtryk for forbrug.
Man forbruger for at kunne fremhæve sin identitet, eller den man måske
gerne ville have. Identiteter skal ligesom forbrugsvarer tilegnes og ejes,
men kun for at blive konsumeret og således forsvinde igen. Vi er hele tiden
under udvikling. Kampagner som ”Du bliver, hvad du spiser” eller ”Du er
hvad du hører” og tv-showet ”Den sjette sans,” hvor livsstilseksperter ud
fra hverdagsprodukter som netop kaffe og cigaretter er i stand til at gætte,
hvilken person der er tale om, signalerer en livsstilstendens. Hvor individuelle
er vi i det hele taget, når det kommer til stykket? Omvendt kunne man
hævde, at individet gør brug af mangfoldigheden til at skabe en distinkt
selvidentitet, som positivt inkorporerer elementer eller roller fra forskellige
miljøer til en integreret fortælling, der hele tiden bliver omdefineret
og genforhandlet. Det er nemlig en vigtig pointe, at vi altid kan sige nej og
gøre noget andet. Cigaretter i dag, tyggegummi i morgen – eller kaffe i dag,
te i morgen. Jeg sadler om og rider mod vest. En lonesome cowboy, helt sin
egen, og hurtigere end sin egen skygge.
”Livsstil er et mere eller
mindre integreret sæt af
praksiser, som et individ anvender
– ikke kun fordi disse
praksiser opfylder utilitaristiske
behov, men fordi de
giver materiel form til en særlig
selv-identitetsfortælling
… livsstil er rutineret praksis,
hvor rutinerne er inkorporeret
i tøjvaner, spisevaner,
handlemåder, møder med
andre; men de rutiner der
følges er refleksivt åbne over
for forandring i lyset af selvidentitetens
mobile karakter.”
Anthony Giddens ”Modernitet og selvidentitet”
– 1991
17

2Mit personlige genom

20
I Danmark må genforskningen
hverken bruges på fostre
eller menneskelige kønsceller,
og Etisk Råd tager skarpt
afstand fra ”designerbørn”.
Endnu er der dog ingen lovgivning
mod ekspressionel
genterapi.
http://www.ku.dk/satsning/biocampus/
?content=http://www.ku.dk/satsning/biocampus/nyheder/Etikken_udfordrer_genetikken.htm
Mit personlige genom
Den genteknologiske individualisering er lige om hjørnet. Med kortlægningen
af hele det menneskelige DNA, er manualen til din personlige genetiske
profil opdaget indenfor de nærmeste årtier, spår forskere. Når forskerne har
den praktisk anvendelige metode til kortlægning af hvert enkelt menneskes
genetiske profil (genom), vil der ske en revolution i vores praktiske hverdag
og ikke mindst i forhold til, hvordan vi opfatter begreberne ”samfundet”
og ”mennesket”. Sygdomsbekæmpelse, kostråd, uddannelsesselektion, kriminalpræventive
forhold, forsikringsbranchen og ikke mindst vore valg af
partnere. Alt dette kommer højst sandsynligt til at foregå på andre præmisser
i fremtiden. For når vi kender svarerne allerede ved fødslen, vælger vi
naturligvis den letteste og mest optimale løsning, mon ikke?
yderligere acceleration af individualiseringen
Når vi alle, hver enkelt af os, får hver vores personlige genetiske profil
udleveret sammen med vores sygesikringsbevis, som i år 2016 hedder en
health-information-key, vil vores sundheds- og sygdoms-praksis ændre sig
dramatisk. Véd vi allerede ved fødslen, eller måske endnu tidligere, hvilke
sygdomme vi er disponeret for og hvilke helbredsmæssige foranstaltninger
vi bør indtænke i dagligdagen, vil vi naturligvis ændre praksis. Ved vi, at
vi er særligt disponerede for brystkræft, undgår vi naturligvis alle de ting,
som videnskaben mener kan medføre brystkræft, nøjagtig som vi følger alle
råd om forebyggelse. Når vi kender vores genetiske profil, og det kan spottes,
om der er risiko for overvægt, depressioner eller stort søvnbehov, kan
vi meget praktisk tilrettelægge vores kost- og motionsvaner, ja hele vores
livsstil derefter. Og når Kim og Karen leder efter kærligheden i et af tidens
mange populære dating-kataloger, er deres genetiske profil også indlagt i
matchmaking-systemet.
Via genetisk matchmaking kan man foretage en ”sikker” selektion og
sikre sig, at parret ikke har uhensigtsmæssige DNA-profiler. Dette er væsentligt,
særligt i reproduktionssammenhænge. Det forelskede par skal jo gerne
kunne få de ønskede børn sammen, og samtidig er det også værd at sikre
sig, at deres genetiske koder i samspil ikke kan føre til en forøget risiko for
arvelige sygdomme eller andre ”uheldigheder”. Darwinismen bliver på den
måde sat i system. Vores DNA kan også bruges af den øverste myndighed,
som vil have store registre tilkoblet diverse målesystemer. Disse målesystemer
har vores genetiske profiler under konstant opsyn, og såfremt en farlig
virus vil kunne ramme os, eller et nyt kemisk stof kan føre til allergi, vil
måleapparaterne give den enkelte direkte besked. Ligeledes kan vores profil
bruges til forskning, som der vil komme meget mere af i de næste tiår.

Selvskabelsen og det ”naturlige” menneske
Den personlige genetiske profil vil også rykke ved de tidligere begrænsninger
for ”at skabe os selv”. Som konsekvens af vores personlige genetiske
profil, vil genmanipulation blive et naturligt næste skridt. Ved f.eks. at
lægge et gen ind under huden, der skaber væksthormon, kan man få muskler
til at vokse og dermed radikalt forbedre sine individuelle sportspræstationer,
eller blot få den ønskede fastere bagdel eller de tilstræbelsesværdige
smukke og markerede overarme. I fremtiden vil det også være teknisk muligt
at styrke sit immunforsvar. Plastikkirurgi kan gøres uden ugers smerte
og komplikationer, og koncentrationen og intellektet kan boostes uden
koffeinens og medicinens sideeffekter. Derfor vil den personlige genetiske
profil også gøre op med det ”naturlige” i betydningen ”det gennemsnitlige.”
I stedet vil vi se individualiserede standarder alt efter vores egen genetiske
disposition. Den personlige genetiske profil gør det derfor nødvendigt at
omtænke de nuværende etiske retningslinier, der udstikkes af dogmet om
ikke at ændre på det normale, men at hjælpe individer op til det fælles
normale niveau.
Min helt egen medicin
Den personlige genetiske profil vil i fremtiden også betyde mere individuelt
tilpasset medicin. Med mere individuel tilpasset medicin bliver det i fremtiden
langt nemmere at få den rette dosering og undgå uhensigtsmæssige og
allergifremkaldende stoffer. I fremtiden vil hver enkelt kunde kunne få nøjagtig
den hudcreme de har behov for uden præparat Y som de er allergiske
overfor, men til gengæld tilsat præparat X, som tilfører den fornødne ekstra
fugt, som er vigtigt for dem.
Personlig risikovurdering
Den måde vi tegner forsikringer på vil også ændres i fremtiden. I dag
forlanger enkelte forsikringsselskaber i USA, at man fremlægger en gentest,
hvis man ønsker at tegne en forsikring med høj udbetaling ved dødsfald.
Den fremgangsmåde er endnu ikke lovlig i Danmark, men det er nok kun et
spørgsmål om tid, inden den sker her også. I dag spørger de fleste forsikringsselskaber
i stedet, om der er arvelige sygdomme i familien. Svaret på
det spørgsmål kan have betydning for forsikringspræmien, men en gentest
ville give et bedre billede og måske spare nogle for de ekstra penge. Kun én
ud af en søskendeflok på fire ville f.eks. statistisk set arve systisk fibrose.
Men hvem skal stå for forsikringen af den ene? Med gentestning man kan
udpege det dårlige liv allerede inden det er levet. Samtidig kan CV’et måske
indeholde beskrivelser af, hvilke egenskaber vi er disponeret for og dermed
hvilke job vi har potentialet til at bestride. Gentest rækker derved også ud
over den samfundsøkonomiske udregning af udgifter og gevinster. Det
rækker ind i spørgsmålet om den enkeltes ret til at vide eller ikke at vide,
og til at bestemme om andre må kende til ens individuelle genetiske profil
eller ej.
”Dedikerede udøvere af professionel
idræt kan ikke leve
op til deres erhverv uden en
omfattende fysiologisk og
medicinsk kontrol. Det er
direkte nedbrydende ikke at
lade sig medicinere, når en
idrætsudøver over længere
tid skal præstere det maksimale
i sin sport”
Weekendavisen 29. juli 2005,
1. sektion, side 10
21

3Mig og min gud

24
”Jeg har valgt at blive skilt,
da ægteskabet ikke gjorde
mig lykkelig.” ”Min chef så
ikke mit virkelige potentiale,
så jeg valgte at søge over til
konkurrenten.”
Ukendt
Mig og min gud
Det er allerede længe siden, at Marx udråbte religion til at være opium for
folket – og at Nietzsche derefter erklærede Gud for død. Den moderne verden
så dagens lys, og siden da har religionen ikke haft de samme vækstbetingelser
i Vesten. Som overordnet system er religionens rolle i dag udlevet
– men individualiseringen åbner for en ny.
Det individualiserede menneske er som udgangspunkt ikke religiøst,
og det kan være svært at finde ligheder mellem det billede, vi traditionelt
set opstiller af den religiøse, som den regelunderlagte, selvunderkendende
menige, hvis primære orientering ligger mod det transcendente – det ikkeverdslige
– og så af individualisten – den frit vælgende, selvrealiserede ener.
For religionen er klassisk set en kollektiv bedrift – faktisk er det kollektive
det centrale i mange religioner, f.eks. i de tre store: jødedommen, kristendommen
og islam – både i religionernes historiske udvikling og i deres
menneskeforståelse. Den religiøse er en del af et ”vi” og dette ”vi’s” vigtigste
opgave er at sørge for, at Guds – eller en anden højere idés – plan føres
igennem. Når man lever efter særlige forskrifter, undlader at spise på visse
tidspunkter og udfører bestemte handlinger, er det fordi der er en mening
med det. Og meningen ligger uden for den enkelte.
At basere hele sit liv på et mål eller en sandhed sat af kollektivet ligger
meget langt fra individualisten, og derfor har de fleste i år 2006 valgt
religionen fra.
religionen giver også mening for mig i år 2006
Der findes stadig religiøse mennesker i vores individualiserede tid. Pointen
er nemlig ikke, at religionen er død. Nej, man er bare religiøs på en anden
måde, sin egen måde. Omend verden i dag er mere individuelt orienteret,
optræder der stadig religiøse rum, regler, handlinger og fællesskaber, men
de ser anderledes ud, og individet involverer sig med disse begreber på en
stadig mere utvungen og selvbevidst måde – i en særlig personlig variant.
Hvis jeg vil være kristen og tro på reinkarnation, så gør jeg det.
Som alt andet i den moderne tid og således også med religionen, vil
individet skille sig ud, og religion vil dermed blive udøvet og italesat på
et utal af måder. Man mødes på Nettet i stedet for i kirken, man har sine
personlige helligsteder og har ikke faste ritualer. Man går til religionen,
når man har brug for den og det passer ind i kalenderen, man går ikke
derhen af pligt. Religionen har dermed fået en ny rolle: Den kan hjælpe
os med at tilfredsstille det personlige følelsesliv, og placerer sig dermed i
rækken af fænomener man kan vælge imellem, og som kan føre til livets
selvopfyldelse. Det centrale for individualisten er netop, at det der sker
i hans liv, er resultatet af et valg, han har foretaget. Det er det, der giver
autenticitet i hans liv. Om valget er givet af tvingende omstændigheder, er

mindre vigtigt.
Sætningen ”Jeg har valgt at…” er blevet et almindeligt præfiks på udtalelser,
som ville give udmærket mening uden; det skal understreges, at det
er individet, der har handlet ud fra egne præferencer. Det er altafgørende,
at han har sig selv med i alt, hvad der gøres. Det, der driver individet, er
nemlig et kognitivt billede af individets selvopfyldelse – det lykkelige
liv – opnået gennem at vælge det rigtige. Hvad det rigtige mere præcist
består af, er op til den enkelte. Det vil i den sammenhæng være nærliggende
at påstå, at individet er blevet til sin egen Gud. Med jeg’et som det
centrum, hvorom alle valg drejer sig, med individet som dét ene, der giver
en definition af verden og dens mening – og som eneste ansvarshavende
– er sammenligningen ikke helt forkert. Man kunne ligefrem hævde
– med fare for at forveksle individualisme med egoisme og ritualer med
iscenesættelse – at det individualiserede menneske dyrker sig selv som
individ, og retter alle handlinger mod selvets potentiale, som en religiøs
kunne dyrke en guddom.
Forskellen er selvfølgelig, at det er guden, der giver den religiøses liv et
særligt indhold; ”en naturlig mening”. Den religiøse drives af et ethos, som
er sat af en anden end ham selv – og som byder ham at handle og tænke
med udgangspunkt i noget andet end ham selv. Det betyder at individet, når
han er sin egen Gud, mangler en retningsgiver. Når individet bruger sig selv
som pejlemærke, svarer det til at benytte et kompas, der kun viser hvilken
vej det selv peger. Det individualiserede menneske er sin egen navigatør, og
må derfor indstille sig på at skulle opstille sit eget ethos – og konsekvensen
af det må blive et 1:1-samfund med énmands-etik.
Det er individet selv, der skal lægge mening ind i verden. Verden er
som udgangspunkt meningsløs indtil valget af mening er truffet, og det gør
i princippet alle valg lige gode – alle valg bliver lige gyldige. Valget af sommerkursus
og udekøkken kan blive lige så vigtige som valget af samlever og
uddannelse, fordi de alle er mulige veje til at lykkes individuelt.
Hvis man skal sætte det på spidsen, fungerer det moderne individs valg
derfor mere som poetiske strategier (med den medieskabte virkelighed som
storleverandør) mere end som kulturelle – og moralske vurderinger baseret
på en dybere overbevisning. På den baggrund fremtræder individet som én,
der i desperation efter at finde mening med livet, træffer flere og flere valg
uden at gøre sig det klart, at det er selve muligheden for at tage så mange
valg, der i høj grad gør tilværelsen meningsløs. At hive stikket ud og flytte
væk er en udbredt tendens blandt individualister, der har fået valg nok,
men den yderste konsekvens af individualiseringen kan meget vel blive en
tilbagevenden til de kollektive værdisætninger og Den Universelle Fortælling
med en opblomstring af den traditionelle religion til følge.
Ethos: Indbegrebet af den
sum af menneskelig erfaring,
situationel sensibilitet,
indlevelsesevne og storsind,
som ethvert menneske har
pligt til at udvikle gennem sit
liv – gennem en permanent
forholden sig til det gode.
Kirkeby, 1999
25

4I am a yeppie

2
Peter Pan-syndromet er en
pop-psykologisk betegnelse,
der dukkede op i forbindelse
med psykologen Dan Kileys
bog ”Peter Pan syndrome:
Men Who Have Never Grown
Up” fra 1983. Syndromet
refererer selvfølgelig til J.M.
Barries klassiker fra 1904,
”Peter Pan” med undertitlen
”Drengen der ikke ville
være voksen.” Den handler
om drengen Peter Pan,
der lærer pigen Wendy og
hendes brødre at flyve. Og
så er det ellers afsted til
det magiske eventyrland
Neverland (Michael Jacksons
forlystelsespark hedder
Neverland), hvor jomfruer, indianere
og den onde Kaptajn
Klo venter.
I am a yeppie
I dag forbruger vi kærester, koner, venner, uddannelse, arbejde og livsstil.
Man taler om Yeppie-generationen.
I industrisamfundet blev borgeren opfattet som producent. Man fandt
sin plads i den økonomiske og sociale orden ved at skabe værdi. Man bidrog
til at skabe rigdom ved at producere konkrete produkter. I nutidens viden-
og drømmesamfund er det anderledes: i dag er vi alle forbrugere. Hver
gang der er en mindre økonomisk krise, opfordres vi til at forbruge. Vi skal
bruge flere penge for landets skyld. Vi skal bruge flere penge for at få flere
i arbejde – for at holde gang i hjulene. Det handler imidlertid ikke længere
om bare at spise mere og bedre, have det flotteste B&O-anlæg eller en BMW
i garagen. Penge er lig lykke – det var Yuppiernes livsstil. Når jagten på
det lykkelige liv ikke kun handler om penge, er krisen blevet konstant, og
derfor har forbruget sat sig igennem i stort alle det sociale livs sfærer.
Young Experimenting Perfection Seekers (Yeppies) er betegnelsen
for den generation, der har gjort forbruget til en hel måde at leve livet på.
De shopper: kærester, arbejde, bolig og venner i jagten på det perfekte
liv, og de udsætter alle store livsbeslutninger som ægteskab, børn og fast
arbejde indtil de har udtømt alle muligheder, deres liv skal være perfekt. I
stedet for en forudsigelig livshistorie eller fortælling med muligheden for
at den slår fejl, hvorfor så ikke sprede sine indsatser? Hvis det både kan
blive et, kryds eller to kan man jo lige så godt helgardere. Mulighederne
er der jo. Der er ”frit valg” og ingen bånd der binder dig. Internettets
dating-scene opfordrer jo nærmest til seriel monogami, og mulighederne
for at iscenesætte sig selv gennem forbruget er utallige. Som sociologen
Zygmunt Bauman ironisk bemærker, er det i dag forkert – moralsk
forkasteligt, ja ligefrem dumt – at stille sig tilfreds med det, man allerede
har, og på den måde slå sig til tåls med mindre og ikke mere. Livet er en
konkurrence, og den der til sidst har – eller har haft – flest erfaringer,
bekendtskaber, kærester, jobs og ting, har vundet.
Peter Pan-syndromet er over os
”Peter Pan-syndromet” er en psykoanalytisk betegnelse for mænd, der ikke
tør binde sig, og de var især at finde i 1980’ernes yuppiekultur. For Yuppierne
handlede det i høj grad om at skrabe penge til sig, fordi penge var lig
med Lacoste, BMW – ja, kort sagt: status. Alt hvad der stod i vejen for den
fortsatte akkumulering blev tilsidesat, hvilket ofte betød at familie, børn og
venner kom i anden række. I dag har vi nået et velstandsniveau der gør, at
de fleste kan være med alligevel. Hvis ikke, så låner vi bare. Kreditkortet
frem for sparebøssen. Penge har derfor ikke længere samme status som
oplevelser og erfaringer, og derfor er det dem vi samler på, i jagten på at
finde os selv og dermed det lykkelige liv. Men hvornår ved man, at man har

amt guldåren – at det simpelthen ikke kan blive bedre? Svaret er: aldrig. Vi
kan aldrig vide om græsset er grønnere på den anden side og derfor bliver
vi nødt til lige at kigge. Vi udsætter de store beslutninger og tager endnu en
erfaring med, for tænk nu hvis dette ikke var lykken. Selvom de fleste kender
målet og ønsker børn, kone og et hus ude på landet, så gør de ikke noget
ved det, fordi de ikke har lært at sætte punktum. De ønsker ikke at blive
voksne, men snarere at være barnet, der nysgerrigt søgende altid er på vej.
I den forbindelse peger flere undersøgelser på, at det i dag er 30-års-dagen,
der markerer overgangen til voksenalderen i stedet for de traditionelle 18
eller 21. Det handler om at holde kog i gryden så længe som muligt. Prøve
alting af, hele tiden forny sig og se på verden med friske øjne. Og vi opfordres
og inviteres konstant til det via medierne, livsstilsmagasiner, reklamer
og diverse reality shows, hvor man kan høre og se historier om mennesker
der skifter partner, venner, familie, næse, bryster og sågar kønnet ud. Du er
fri, så tag et valg – ellers bliver du stemt hjem i et samfund hvor myten om
Peter Pan indgår i den største fortælling i moderne markedsføring: Drømmen
om evig ungdom − eller evigt liv. Når et af hvor tids største popikoner
mister næsen i forsøget på at bevare ungdom og skønhed, så er ikonet
hverken mand eller dreng − men et universelt billede på hvor galt det kan
gå i forsøget på at opnå evig ungdom. Det er med livsstilshopping som med
almindelig shopping: Et godt køb kræver overvejelse, refleksion, forberedelse,
sammenligning af produkter og priser, ellers ender man som slave af
moden og ikke omvendt. Det skulle helst gå op for en lidt før man fylder 40,
og ens bedste venner er mellem 7 og 12.
drømmen om Mads Skjern
Mads Skjern – lederen af Skjerns Magasin i tv-serien Matador – findes
endnu, men han er blevet utrendy. Han fortæller historien om det stabile,
de faste størrelser, karakterfasthed, orden, system, institution og en fast defineret
fjende. Verden er måske ikke i orden, men den kan ordnes ved hjælp
af flid, ærlighed, stabilitet, loyalitet, neutralitet, objektivitet og præcision. I
virkeligheden er det nok det Yeppierne drømmer om, men indtil da må de
forbruge i deres ansigts sved. Dette er paradokset i et samfund, hvor borgeren
er blevet forbruger. At være på vej er ikke bare et vilkår, det er blevet
en standard for normalitet, det bliver en norm: Hvis ikke man er på vej, er
man på vej ned. Man er i krise, og derfor skal der forbruges endnu mere.
Ikke for landets eller de arbejdsløses skyld men for ens egen frelse. Man må
forblive ung. For den unge er den, der endnu ikke er færdig, men er under
udvikling. Men drømmen om det perfekte er en umulig drøm. Som kunstneren
Salvador Dali sagde: Frygt ikke perfektion – du vil alligevel aldrig nå
det. Yeppi, nu er du advaret…!
Under postmoderne forhold,
hvor den opløftende oplevelse
af evigt nye behov
snarere end tilfredsstillelsen
af de eksisterende bliver det
primære mål for et lykkeligt
liv (og hvor produktionen
af nye tillokkelser
bliver hoveddrivkraften
for social integration og
fredelig sameksistens), kan
formynderstaten, der er
gearet til at definere og omskrive
sine borgeres behov
ikke klare sig i konkurrencen
med de systemer der styres
af forbrugsmarkedet.
Bauman, 1991
29

5Mig og konflikten

32
Mig og konflikten
Konfliktløsningen er i fokus. Individualister skal kunne begå sig i fællesskaber.
Før var vi en hær, nu er vi et orkester
En arena for konflikter kunne være arbejdspladsen. Nutidens arbejdsliv
er individualiseret med hjemmearbejdsplads, flextid, specialisering og
selvbestemmelse. Derfor opstår der lettere konflikter mellem individet og
fællesskabet. I modsætningen til industrisamfundet, hvor mange arbejdere
skulle udføre det samme manuelle arbejde, kræver den moderne ”individualiserede”
virksomhed, at forskellige medarbejdere med forskellige
kompetencer, skal samarbejde ud fra en fælles forståelse af mål, værdier og
strategier. Vi var før en hær, og nu er vi et orkester. Men den øgede specialisering
og individualisering betyder også, at medarbejderne ofte ser verden
forskelligt og har forskellige metoder, ønsker og behov. Individualiseringen
af såvel medarbejderne som arbejdsopgaverne, må derfor tænkes helt ind i
virksomhedsorganisationen, ellers taber virksomheden ressourcer, og tiden
går med indre splittelse, grupperinger og alliancer.
I år 2006 og endnu mere i år 2016 går folk ikke længere kun på arbejde
for at tjene penge. Selvrealisering, uddannelse og opbygning af egen identitet
og kompetencer er også en vigtig del af arbejdslivet. Derfor er der mange
personlige interesser i spil på den moderne arbejdsplads. Individualister
som skal fungere i fællesskab er en cocktail som altid vil byde på konflikter,
før eller siden. For selvom den individualiserede medarbejder og dagsorden
fylder stadig mere, er det jo stadig virksomhedens kollektive mål, som er
afgørende. Varen skal leveres, samarbejdet skal virke, budgettet overholdes
og overskuddet indhentes, på trods af navlebeskuende medarbejdere.
Konflikterne handler tit om forskellige fortolkninger og opfattelser af
hinanden og fællesskabet. Den moderne medarbejder fortolker, analyserer
og reflekterer individuelt og det fører let til uenighed, for hvis tolkning
eller analyse er mest rigtig? I den moderne virksomhed findes der ikke
længere hierarkier, regler og diktatoriske ledere der bestemmer og kommer
med løsningen. Nutidens moderne virksomheder har flade strukturer og
individuelle spidskompetencemedarbejdere. Derfor bør konfliktløsningen
også demokratiseres og derfor bør ledelsen være lydhør over for hvilke
erfaringer, meninger, oplevelser og fortolkninger medarbejderne har af den
givne konflikt. Konfliktløsning er i dag en demokratiseret størrelse, hvor
stort set alles mening er gyldig. Derfor har alle – også du – et medansvar for
konfliktløsningen.
gå efter bolden frem for manden.
Det moderne arbejdsliv er en stor del af folks personlige identitet. Derfor
kan det tit være svært at skille arbejdskonflikter fra personlige konflik-

ter. Uoverensstemmelser og konflikter kan hurtigt bevæge sig væk fra
konfliktens kerne og i stedet komme til at handle om noget ganske andet.
Konflikter med andre mennesker, privat – eller på job – kan være svære
at håndtere, fordi det på en eller anden måde altid handler om os selv, og
fordi vi i høj grad skaber vores identitet i forholdet til andre mennesker. Vi
skaber vores identitet, ikke blot i samarbejde, men også i konkurrence og
også i konflikter med andre mennesker. I en konflikt kan vi identificere os
så kraftigt med den position, vi har opnået i kraft af konflikten, at vi ikke
kan se konflikten udefra, og derfor bliver den hurtigt meget personlig. For
at opnå en optimal konfliktløsning er det vigtigt, at der gives rum til, at den
enkelte frit kan udtrykke sine holdninger, frustrationer og visioner. Derefter
kan modparten selv konkludere hvad det har med ham eller hende at gøre.
Kun ved at holde sig på sin egen banehalvdel, kan man lukke op for dialogen
med den anden. Bebrejdelser, rent subjektive fortolkninger, afbrydelser
og ledende spørgsmål optrapper konflikter. Jo mere personlig konflikten
opfattes, jo mere kommer den samtidig til at handle om tab af ære, identitet
og social position, hvilket er uhensigtsmæssigt.
At kunne håndtere konfliktløsning er en efterstræbelsesværdig kompetence
i fremtidens samfund, men den kan ikke realiseres af den enkelte
alene. Konfliktløsning kræver, at man opstiller nogle klare spilleregler for
situationen ”konfliktløsningen”, så alle er trygge ved den. Disse spilleregler
kan omfatte alt lige fra rygeforbud til tavshedspligt.
dialogen kan skabe konfliktløsning
Et af nutidens bedste redskaber til konfliktløsning er sproget. Via sproget
får vi mulighed for at reflektere over vores egne holdninger og anerkende
andres, uden at vi nødvendigvis skal kunne acceptere dem. Dialogen i
konfliktløsningssammenhæng er en undersøgelse af, hvad der giver mening
for de forskellige implicerede, og hvilken mening man kan enes om. Det er
gennem dialog, at konfliktfronterne kan opblødes. Derfor er det vigtigt at
tage ”omvejen” gennem dialogen i stedet for at gå direkte til ”problemknusningen”.
Forudfattede holdninger og italesættelser, som ”kemien passer
ikke,” ”vi taler ikke sammen sprog” eller ”mænd er fra Mars og kvinder er
fra Venus,” fremstiller vores forhold til andre mennesker som noget uforanderligt,
der nærmest er betinget af fysiske lovmæssigheder som der ikke
kan ændres på. Sådan behøver det slet ikke at være. Konflikter kan sagtens
løses, og vi kan sagtens skabe forståelse mellem mennesker. Det vigtigste
er viljen til konfliktløsning. Konflikter skal ikke kun anses som dårlige.
Gennem ”konflikten”-dialogen og -diskussionen skabes den fælles historie
– de fælles værdier. Individuelle forskelligheder, opfattelser og dialogen
om samme er altså nødvendig for udviklingen af fællesskabet. Processen
med at kultivere den individuelle forskellighed starter med anerkendelse.
Konfliktløsning handler ikke om at få personer til at makke ret og komme
tilbage i geled. Det handler om at udvise tillid, anerkendelse og accept af de
forskellige behov som parterne i konflikten må have.
”My goal, as a personal
coach, is to help you be fully
Who You Are. I use capital
letters for “Who You Are,”
because I believe each and
every one of us has more
to offer than we are aware
of. As a “create-your-life”
coach, my job is to act as a
catalyst, offering new, more
self-expanding perspectives,
supporting you to take appropriate
but powerful new
actions and help you stay
accountable to your Best
Self and to your Best Life.
” Indledningstekst fra hjemmesiden ”Personlig
coach” – www. personalbest.org
33

6Mig og friheden

36
”Jeg er så gammeldags opdraget,
at jeg er halv, når jeg
er alene, jeg er hel, når vi er
to – sådan tror jeg det er
for mange mennesker til
syvende og sidst.”
Margrethe II af Danmark
Mig og friheden
Jeg vil gerne have lov at være alene engang imellem. Jeg gider ikke altid
skulle retfærdiggøre, hvorfor jeg gør som jeg gør. Jeg sætter pris på tid til
fordybelse, tid til refleksion og afsavn? Giv mig dog lov til at være grim,
uperfekt og synge højt, hvis det er det jeg har lyst til. Orker ikke flere
hensyn. Er det altid et mål i sig selv at være inde, hvis det er federe og
mere udfordrende udenfor? Jeg er træt af konsensus. Middelmådige kompromisser
og talen folk efter munden. Gider ikke skulle ”nøjes” med hvide
vægge, når jeg heller vil have dem i mørkeblå. Hvorfor skal vi nødvendigvis
være enige? Lad mig mærke friheden ved at rejse ud i verden alene,
uden rute eller vished for, hvor jeg ender og hvem jeg skal tale med.
alene og lykkelig
Kollektivet har altid været en form for ideal – og det er det stadig. For
selv i et individorienteret samfund og hverdagsliv romantiseres fællesskabet
konstant. Det er godt at have venner, familie, gode arbejdskollegaer,
sammenhold, at gå til fester og diskutere. Men på trods af fællesskabets
mange styrker findes alternativet også. Og, hånden på hjertet, hvor
lykkelige er de mange fællesskaber rundt omkring egentlig? Mænd og
koner der skændes, børn der mobber, magtkampe, udeblivende loyalitet,
undertrykkelse og snævre normalitetsgrænser er jo også en latent del af
”fællesskabsidyllen”. Og hvem siger, at alternativet ikke for nogen – eller
bare nogle gange, for nogen – er værd at vælge frem for fællesskabet?
Alternativet findes nemlig. Et alternativ som qua individualiseringen samt
en kompleks og stresset verden, der bestemt ikke bliver mindre attraktiv.
Med individualiseringen bliver det nemlig, ”og heldigvis for det,” også
nemmere og mere almindeligt at være individuel, selvstændig, anderledes
og at gøre ting alene. Gøre noget som de andre måske ikke kunne finde på.
I dag har vi ofte andre interesser end kæresten, familien eller vennerne,
og derfor må vi oftere gå alene til foredrag, opera eller kickboxing. Det individuelle,
moderne menneske er også langt mere komplekst end det var i fjor.
Den megen oplysning, det konstante flow af informationer og den individuelle
livsrejse gør os alle mere unikke, en unikhed som er berigende, om end
den kræver styrke. For skal det individuelle menneskes potentiale udnyttes,
kræver det en evne og en vilje til at turde – turde på trods. Stadig flere har
viljen og stadig flere tør, og derfor byder fremtiden også på flere skæbner,
karakterer, furier, levemænd, bohemer, særlinge og andre personligheder.
Skæbner og karakterer som vinder og taber, risikerer og sætter alt på spil,
fordi deres stærke individuelle valg gør dem så meget mere udsatte, men
samtidig giver dem chancen for den store gevinst. Det bliver langt fra os alle,
der vil leve et ”aleneliv.” Masserne og den gyldne middelvej vil også eksistere
i fremtiden, men der bliver flere af de andre.

Individualisten – og ikke bare ham, men os alle sammen – vil i fremtiden
få meget større behov for tid til os selv. Behov for ro og eftertænksomhed.
Behov for at kunne være helt os selv. Der skal være rum, plads og mulighed
for, at jeg kan være alene og nå mine grænser.
Singles – en attraktiv livsstil
Individualiseringen har sat fokus på singlelivet. Singlelivet er pludselig
blevet populært. Hvor det tidligere var forbundet med en vis udstødelse og
undren, når voksne mennesker levede alene eller gjorde ting for sig selv, er
det i dag en stadig mere normal tilstand. En tilstand, som det også er blevet
okay at dyrke, nyde og anse som det optimale for den enkelte.
Singlelivet er i dag noget der skal prøves, en del af ungdommens dannelsesideal.
Det giver værdi og visdom at have prøvet at være alene og stå
for alting selv. Det er ”synd” for de unge, der aldrig har oplevet ”at stå på
egne ben.” Kan man i det hele taget være helt sig selv, kan man have mødt
sit indre, hvis man aldrig har prøvet at være alene? I dag anses det som et
sundt træk at kunne være i selskab med sig selv. Derfor er singlelivet også
blevet en mere latent del af ungdomskulturen, noget man skal igennem for,
at man kan være rustet til kernefamilien. Kernefamilien, som – singlelivet
til trods – stadig er idealet for de fleste.
At være alene kan dog også godt være et ideal, og det bliver det højst
sandsynligt for flere i fremtiden. Ikke nødvendigvis i stedet for fællesskabet,
men mere i konstruktionen både og. For jo mere alene vi er, og jo mere
individuelt vi lever vores liv, jo mere naturligt bliver det for flere at være
i ”aleneheden” og dyrke den. Dyrke den med de mange fordele, den også
rummer. I fremtiden går vi indimellem alene i biografen, fordi vi vil se en
særlig smal film. Vi rejser alene på ferie, fordi vi ønsker eventyr frem for
sikkerhed. Vi har vores eget arbejdsværelse for at kunne få ro. Har venner
som vi ikke deler med kæresten, fordi han ikke kan lide dem. Vi går ture
alene for at få stilhed. Går hånd i hånd med en partner, som kan være
modsat os. Vi har egen økonomi, telefon og testamente, fordi ingen må eje
os. Og lige netop derfor vælger de fleste kærligheden og fællesskabet for at
investere i den med hjerteligt engagement og vilje, lige netop fordi den bliver
så meget mere værdifuld i et ”aleneliv,” hvor den er valgt på baggrund
af refleksion, behov og kærlighed, frem for kun angsten for at være alene.
For andre er det ”aleneheden” og muligheden for total selvrealisering, plads,
stilhed og frihed som står øverst på ønskelisten.
”Mange kvinder gifter sig,
fordi de er trætte af at være
alene. Og mange kvinder
lader sig skille, fordi de er
trætte af at være alene.”
Hanne Wieder
”Ensomheden har den store
fordel, at man holder op med
at flygte fra sig selv.”
Marcel Proust
37