vOlDElIGE COmpUTERSpIl, jA TAK! - Instituttet for Fremtidsforskning

UK £ 8 DKK 125 €12
PLUS: Voldelige computerspil – ja tak! / Ken Hermann: Eksplosioner / Farvel til det globale
informationssamfund / Fremtidens business / Hvem er GEN-Y? / Livet for nummer
7.000.000.000 / Wildcard: Euroens kollaps / Globale adfærdsmønstre / Bogen 2020 /
Augmented reality / Generationen, der knækkede på midten / Nybrud / Populærkultur og straf
S C E NARIO 1 0 2 : 2 0 1 2
0 2 : 2 0 1 2
DETTE ER IKKE EN BURGER
Vores fødevarer bliver afgørende forandret mod år 2022. Hvad spiser vi?
Hvordan gør vi det? Og vil mad overhovedet være mad, som vi kender det i dag?
Vi stiller skarpt på de overordnede trends.
LÆS OM DE TRENDS OG MIKROTRENDS,
DER SKABER FREMTIDEN.

Juridisk indersiderådgivning
og strategisk sparring
styrker og
professionaliserer
din virksomhed.
Og din bundlinje.
Kort og godt.
En modErnE advokatvirksomhEd
AdvokAtvirksomhEd
Et andet stærkt fokusområde, hvor vi har indgående kendskab,
Jackie Phillip & Co. Advokatfirma er er et et mindre, eksklusivt advokat- er Et bestyrelsesarbejde. andet stærkt fokusområde, Her rådgiver hvor vi vi danske har indgående og internationale kendskab,
kontor, der leverer indsigt og og rådgivning på på alle alle de de områder, som som erhvervsvirksomheder er bestyrelsesarbejde. og fonde Her rådgiver med basis vi i danske et bredt og fagligt internationale
netværk
det private erhvervsliv traditionelt har brug har brug for. for.
i Danmark erhvervs og virksomheder udlandet. Desuden og fonde er vi med selv basis kandidater i et bredt til bestyrelses- fagligt netværk
Vi arbejder på på et et højt fagligt niveau med med stor stor økonomisk og og forposter, i Danmark der kræver og udlandet. kyndig erfaring Desuden og er visionær vi selv tænkning. kandidater til bestyrelsesretningsmæssig
forretnings mæssig forståelse. forståelse. Vi kender Vi kender vores vores klienter klienter til bunds til bunds og er og poster, der kræver kyndig erfaring og visionær tænkning.
med er med til at til skabe at skabe resultater og merværdi og merværdi for klienternes for klienternes forretning. forretning. kontAkt
Kontakt kontakt os for et uforpligtende møde. Så vil vi hurtigt kunne forklare,
EksPErtEr EkspErtEr i ErhvErvsrådgivning
i ErhvErvsrådgivning
hvad Kontakt Jackie os Phillip for et & uforpligtende Co. Advokatfirma møde. kan Så vil hjælpe vi hurtigt dig med kunne i din forklare,
og profEssionElt ProfEssionElt bEstyrElsEsarbEjdE
bEstyrElsEsArbEJdE
professionelle hvad Jackie hverdag. Phillip & Juridisk Co. Advokatfirma rådgivning på kan højt hjælpe niveau dig i dag med kan i din
Jackie Phillip & Co. Advokatfirma er eksperter i i specialiseret rådgivning råd- være professio guld værd nelle i morgen. hverdag. Juridisk rådgivning på højt niveau i dag kan
givning af især af små især og små mellemstore og mellemstore erhvervsvirksomheder.
være guld værd i morgen.
Jackie Phillip & Co. Advokatfirma
Amaliegade 6 . 1256 København K
Telefon: 31 31 00 10
www.jackie-phillip.dk
TAK!
Smykkefirmaet Aagaard har skabt støttearmbåndet
From Soldier To Soldier
af faldskærmsline, sølv, guld og ædelstene.
Aagaard har samlet doneret 3,6 mio.kr. fra salget af
støttearmbånd til foreningen Støt Soldater & Pårørende.
Tak for støtten.
På vegne af foreningen
Advokat Jackie Phillip Bohnstedt-Michelsen,
bestyrelsesformand i Støt Soldater & Pårørende
Foreningen Støt Soldater & Pårørende vil gerne i kontakt med danske soldater,
der har gjort tjeneste i udenlandske missioner, og som har behov for støtte.
Vi støtter også soldaters pårørende.Læs mere på www.ssop.dk
S C E NARIO 2 0 2 : 2 0 1 2 S C E NARIO 1 0 2 : 2 0 1 2

SCENARIO abonnement
TIlBUD I fEBRUAR/mARTS
DKK 600,- for private (normalpris DKK 812,-) og DKK 1200,- plus moms for lille virksomhed (normalpris DKK 1495,-)
DKK 2200,- for videnspakke til større virksomheder (normalpris DKK 2495,-)
Følg QR-koden eller tegn abonnement på www.scenariomagazine.com.
Skriv marts i emnefeltet.
S C E NARIO 2 0 2 : 2 0 1 2 S C E NARIO 3 0 2 : 2 0 1 2

10
10 TRENDS:
fREmTIDENS mAD
Fødevareområdet bliver radikalt
forandret i de kommende 10 år.
Vi stiller skarpt på de overordnede
trends, der driver udviklingen mod
2022. Hvad spiser vi? Hvordan gør
vi det? Og vil mad overhovedet være
mad, som vi kender det i dag?
26 fREmTIDEN fOR
NUmmER 7000.000.000
Verdens indbygger nummer
7.000.000.000 blev født i november
2011. Hvordan udvikler verden sig i
hans eller hendes levetid? Vi har valgt
at følge en nyfødt indisk pige fra 2011
til hendes død i 2122. Læs fremtidsforsker
Anders Bjerres scenarie for
fremtidens samfund, menneske og
teknologiske udvikling
32 SCENARIER OG
DRIvKRæfTER
fOR fREmTIDENS
ERHvERvSlIv
Usikkerheden råder stadig efter
finanskollapset i 2008, og det er
nødvendigt at opstille flere scenarier for
udviklingen i erhvervs- og forretningslivet
mod 2017. Læs hvordan
fremtidens erhvervsliv i langt
højere grad end tidligere er lagt
i hænderne på politikerne.
INDHOlD
26
36
68
40 ”mED éT SlAG
fORSvANDT AllE
DE mUlIGHEDER,
vI TROEDE vAR
mEDføDTE”
SCENARIO præsenterer i dette
nummer et Generation Y-panel, der
i de kommende magasiner vil
kommentere aktuelle emner. I den
anledning har vi bedt panelets
yngste deltager, den 18-årige
gymnasieelev Aqbal Amiri,
interviewe panelets øvrige
deltagere og give sit bud på verden
og fremtiden.
44 fARvEl TIl
DET GlOBAlE
INfORmATIONS-
SAmfUND
Facebook har afskaffet vores
anonymitet online, og dermed
handler internettet ikke længere
primært om informationer, men om
identitet. Vi skal derfor ikke forstå
internettet som et postkontor, hvor
indhold sendes omkring, men som
en åben arena for vores identitet og
selvfremstilling.
S C E NARIO 4 0 2 : 2 0 1 2 S C E NARIO 5 0 2 : 2 0 1 2
7 lEDER
8 BEHAvIOUR
10 TRENDS: fREmTIDENS mAD
22 WIlDCARD: EUROENS KOllApS
24 10 TENDENSER: AUGmENTED REAlITy
26 fREmTIDEN fOR NUmmER 7.000.000.000
29 fREmTIDENS… KvINDER
30 DISSEKTION: UDGRONINGER
32 SCENARIER OG DRIvKRæfTER fOR fREmTIDENS ERHvERvSlIv
36 SCENARIER fOR ET GlOBAlT fORBUNDET ARKTIS
40 ”mED éT SlAG fORSvANDT AllE DE mUlIGHEDER,
vI TROEDE vAR mEDføDTE”
44 fARvEl TIl DET GlOBAlE INfORmATIONSSAmfUND
47 vIDENSKAB & TEKNOlOGI
54 ICElAND AIRWAvES & DEN pROvINSIEllE COOlNESS
56 pOpUlæRKUlTUR OG STRAf
59 BIllEDSERIE: EKSplOSIONER
66 GEN y-pANElET: HvEm ER GENERATION y?
56
59
68 fORTIDENS fREmTID: ASpIC

S C E NARIO
Scenario udgives seks gange om året af Instituttet for Fremtidsforskning, København.
Udgaver på dansk og engelsk.
Nørre Farimagsgade 65, 1364 København, Telefon +45 3311 7176
editor@scenariomagazine.com
www.scenariomagazine.com
Chefredaktør
M ORTEN GRØNBORG
Redaktør
C HRISTINE HØJLUND ANDERSEN
Videnskabs- og teknikredaktør
K LAUS Æ. MOGENSEN
Art director og billedredaktør
S IGRÚN GUDBRANDSDÓTTIR
Redaktionsassistent
C ECILIE SKIELBOE
.com-ansvarlig
S TINE JUHL NIELSEN
Events og PR
M ALTHE THyREGOD
Sekretær
E LLEN MAURI
Udgiver
I NSTITUTTET FOR FREMTIDSFORSKNING
www.iff.dk
Oplag: 5000
Trykkeri: I B XPress
Abonnement: Ellen Mauri +45 3311 7176
Salg/annoncering: Christine Højlund Andersen +45 2221 7006
Cover: Burger, fra Crazy-Frankenstein.com
Fotos side 10-21, 45 & 54: Sigrun Gudbrandsdottir
Billedserie side 59-65: Eksplosioner. Fotos af Ken Hermann,
vinder af Hasselblad Master 2012 i kategorien General
Billeder side 69-71 fra Flickr.com
Foto side 72-73: Sigrun Gudbrandsdottir/Ingen Frygt
ISSN 1904-4631
Alle rettigheder forbeholdes. Enhver uautoriseret anvendelse, distribution og kopiering er forbudt,
men vi siger ofte ja til at dele med andre, hvis vi bliver spurgt først. Synspunkter, der kommer udtryk i artikler, forfattet
af eksterne skribenter, er ikke nødvendigvis udtryk for Instituttet for Fremtidsforsknings officielle holdning.
lEDER Mad er noget helt essentielt i vores liv. Og noget, vi er vant til at tænke på på
en bestemt måde; som noget naturligt, der kommer fra enten flora eller fauna. Men som vores
hovedartikel denne gang slår fast, vil der ske store ændringer på madområdet – blandt andet
fordi, vi i fremtiden vil kunne skabe kød, der aldrig har været en del af et dyr, men derimod er
skabt i en petriskål i et laboratorium. Allerede nu er vi konfronteret med genmodificerede afgrøder,
de såkaldte GMO, og nogle fødevarer og produkter tilsættes kunstige stoffer, der har særlige
egenskaber. Den slags er ikke særligt naturligt, og med fremtidens ændringer af vores fødevarer
vil vi i endnu højere grad være tvunget til at ændre vores opfattelse af skellet mellem kultur og
natur; et ellers grundfæstet modsætningspar, vi ordner vores verden efter, på linje med modsætninger
som fx nat og dag, mand og kvinde og godt og ondt. Grænsen vil falde for alvor i de
kommende år, og dermed vil ændringerne på madområdet være med til at betinge en ændring
af den måde, vi opfatter verden på. Mad er allerede i den grad populærkultur. Sådan er det i den
vestlige verden, i hvert fald, hvor det overvejende flertal har nok at spise og derfor kan indtage
kalorier for andet end kaloriernes egen skyld. Vi spiser også for oplevelsens skyld, og sådan
bliver det i stigende grad i fremtiden i en stor del af verden. Også her vil oplevelsesøkonomien
buldre frem. I den anden del af verden står kampen om slet og ret at brødføde befolkningerne.
En bizar modsætning mellem rig og fattig. Den danske filmskaber Jørgen Leth skabte engang
en lille filmperle, da han satte popikonet Andy Warhol til at spise en burger for rullende kamera.
Deraf kom ideen til vores forside. Warhol var inden filmoptagelsen slået igennem som kunstner
ved at ophøje et simpelt hverdagsprodukt til kunst med sine malerier og silketryk af Campbell
Soup-dåserne. Han var dermed med til at nedbryde skellet mellem fin- og lavkultur i kunstens
verden – og hans masseproduktion af kunst, udtænkt og foretaget på hans værksted The Factory
i New York, kan måske tjene som inspiration på fødevareområdet. Muligheden for at masseproducere
og demokratisere mad gennem den ’kunstige’ fremstilling er i hvert fald en mulighed
og vil i givet fald føje en ny betydning til mad som populærkultur. Kan man håbe på en Warholeffekt
i den 3. verden i fremtiden? Det må tiden vise. I hvert fald vil det være et smukt træk fra os
i oplevelsesøkonomien, hvis vi derigennem begyndte at tænke på andre end os selv. God læselyst.
S C E NARIO 6 0 2 : 2 0 1 2 S C E NARIO 7 0 2 : 2 0 1 2
Morten Grønborg

vENNER ER DET NyE BETAlINGSmIDDEl
Hvis du ofrer 10 af dine venner, får du en burger! Den er god
nok. Burgergiganten Burger King langer en saftig Whopper
over disken, hver gang du sletter 10 af dine venner på
Facebook. De har lavet et nydeligt lille program til den
sociale netværkstjeneste, der går under det næsten
poetiske navn ”Whopper Sacrifice”. Her ofrer du symbolsk
(?) dine venner i en allerhelvedes hed flammegrill.
Burgerkæden rammer lige ned i en voksende trend,
hvor kvantitative netværk som fx Facebook droppes af
de unge til fordel for mere kvalitative og smidige netværk
– og altså nu også deres venner til fordel for burgere!
AdfæRdSmøNStRE AdfæRdSmøNStRE
BEHAvIOUR
sPot På udVALGtE AdFærdsmøNstrE VErdEN oVEr
Eksemplerne er samlet og udvalgt af etnolog Jacob Suhr Thomsen
pOp-Up BIllETSHOp
Formidlere af billetter til koncerter og events får en udfordring i frem tiden.
Med en stadig tættere integration mellem smartphones og betalingskort
som fx Visa og Paypal er det nemlig nu muligt for arrangørerne at oprette
billetsalg og betaling online – og for forbrugerne via deres smartphones
på ganske få minutter at finde og købe en billet. 2012 byder på en række
undergrundsevents rundt omkring i København (i fx streetbasket
og Petanque), hvor det er muligt. Endnu et søm til mellemleddets ligkiste
– og en indikator på, at musikbranchen halser efter udviklingen.
lUfTSKIBENES COmEBACK
Det lader til, at de gamle og ellers pensionerede luftskibe nu
for alvor bliver hevet ud af deres otium. For med tidens trend om,
at grønt er godt, og at grønnere er endnu bedre, er blikket naturligvis
også faldet på vores transportteknologier. Her har kodeordet indtil
nu været ’effektivt og hurtigt’, men turister er nu begyndt at stå i
kø for at komme op at flyve i de luftskibe, der flyver rundt omkring
stadioner under store sportsbegivenheder, fx i USA. Turistindustrien
ser muligheder, og det har flere steder i verden givet luft til ideen
om at nyproducere luftskibene, også til fx godstransport af større
genstande – fx vindmølledele. Er verden klar til et comeback for
luftskibet, kan der spares meget på CO2-udledningen.
RESTE-DATING
Når trends rigtig rykker, rykker de ved kærligheds- og sexlivet. Det har den svenske producent
Läntmannen forstået, og de lancerer nu en helt ny type dating, baseret på rester fra køleskabet.
I al sin enkelthed går konceptet ud på, at man som single lister fem ingredienser eller rester fra ens
køleskab på et website. Derefter kan andre singler se det og sige: ”hmmm... fennikel med flødeskum
og chili. Det passer lige til min rest tomatsuppe med Pernod og havskildpadde – lad os date!” Der
findes også en speeddating-fuktion, hvor man skriver, hvilken ingrediens, man mangler nu og her for
at gøre sin lækre ret komplet. Vi forestiller os, at ”kvinden i mit liv” bliver en klassisk mangelvare på sitet!
Men uanset, hvor morsomme vi på redaktionen gør os over dette nye tiltag, må vi indrømme, at det rammer
lige ned i tidens trend om sparsommelighed og vores fokus på det enorme madspild, der foregår i verden.
fARvEl TIl EmAIlS
Undersøgelser peger på, at en stor del af befolkningen under 25
år ser brug af e-mails som en formel, gammeldags og besværlig
kommunikationsform. Det har flere store virksomheder fået øjnene
op for. Mest markant er den franske it-gigant Atos, der har indledt
en intern ’Zero e-mail’-kampagne. Ambitionen er inden udgangen
af 2013 at få medarbejderne til at benytte sociale platforme, chat,
webkonferencer og direkte face-to-face-kontakt i stedet for mailprogrammer
som Outlook. Alt sammen i effektivitetens hellige navn.
S C E NARIO 8 0 2 : 2 0 1 2 S C E NARIO 9 0 2 : 2 0 1 2
WORlD lOCAlIzED WEB
2011 var året, hvor proxy-teknologi for alvor kom til at spille en rolle
for verdens tilstand. Ved hjælp af proxy-servere var befolkninger i
forskellige lande i stand til at omgå myndighedernes blokering af
internettet og skjule, hvor i verden en given oprører eller frihedskæmper
sad og twittede og bloggede om overgreb på befolkningen.
De kunne narre myndighederne til at tro, at de sad i et helt andet
land. Også i fremtiden er proxy svaret – hvad enten det handler
om at få lov til at udtrykke sine holdninger eller om at kunne betale
for en film online i et andet land, fordi den måske ikke er til rådighed
i dit eget på grund af copyrightfnidder.
vectorworldmap.com

tRENdS
Vi kan se frem til en radikal forandring af fødevareområdet i de kommende 10 år, og i denne artikel stiller
vi skarpt på de overordnede trends, der driver udviklingen mod 2022. Hvad spiser vi?
Hvordan gør vi det? Og vil mad overhovedet være mad,
som vi kender det i dag?
TRENDS:
fREmTIDENS
mAD
Af Martin Kruse
fødevareområdet vil blive ændret radikalt i løbet af de næste 10-15 år. Den teknologiske
udvikling, globaliseringen og individualiseringen er megatrends, der
påvirker alle områder af samfundet – og altså også det, vi spiser. Man kunne umiddelbart
være af den opfattelse, at fødevareområdet er et meget lidt innovativt område, men faktisk
er der få områder, der er så påvirkelige af sociale, teknologiske og økonomiske trends,
som dette. Det fungerer næsten som en magnet, og særligt restaurationsbranchen er
præget af skiftende trends.
Samtidig oversvømmes fødevareområdet af små trends, der bliver meget populære
for så at forsvinde igen hurtigt (såkaldte fads), og det er her, vi hyppigst er vidne til et
mismatch mellem presseeksponering og trendens reelle virkning og styrke (hype cycles).
Dette er primært et udtryk for, at trendbureauer med interesse i madområdet ønsker at
levere trends og iagttagelser, der har nyhedsværdi for deres kunder. Det handler derimod
kun sjældent om en egentlig monitorering af eksisterende større trends og deres
indflydelse – og det vil denne artikel forsøge at råde bod på.
S C E NARIO 10 0 2 : 2 0 1 2 S C E NARIO 11 0 2 : 2 0 1 2

Vores fødevarefremstilling og -indtag er knyttet til madkulturen
i et givent område, hvilket betyder, at man ud over at fokusere på
fænomenet ’mad’ også må tage en række kulturelle og sociokulturelle
normer i betragtning. Eksempelvis påvirker den
teknologiske udvikling på helt andre områder alligevel fødevareområdet,
fordi madindtag er kultur. Tænk fx på de konflikter,
der kan opstå i en familie, hvis teenageren tager mobiltelefonen
med til middagsbordet og bruger
den undervejs. Det strider mod
normerne – i hvert fald de traditionelle
– at man ikke helliger sig
familien og måltidet.
“The future is already here – it’s
just not very evenly distributed,”
sagde forfatteren William Gibson
engang. Intet sted er det mere sandt
end på fødevareområdet. Trends,
der er nye ét sted på kloden, kan
være etableret praksis et andet sted.
Eksempelvis bliver der i USA
uddannet tre kvinder fra college for hver to mænd, hvilket er
med til at skabe større forståelse for ligeberettigelse mellem
kønnene og med til at sende mænd ind i køkkenet. I Skandinavien
er mænd i køkkenet derimod en trend, der har stået på i 15 år, og
erfaringerne herfra kan derfor til en vis grad overføres til andre
lande, hvor trenden kun er i sin vorden.
Jeg vil generelt i denne artikel referere til Skandinavien, fordi
tRENdS
”Individualiseringen
indebærer en søgen efter mening
og ofte en modstand imod de
kommercielle fortællinger, der søger
at indtage tomrummet efter ’de
store fortællinger’, som med postmodernismen
endegyldigt blev
slået ihjel. Det sker også på
fødevareområdet.”
det er herfra, jeg har min erfaringsbase. Det sker dog kun i den
udstrækning, at området kan ses som et pejlemærke for fremtidige
forandringer i andre lande.
TREND 1: EKSTREm pOlARISERING
Vi har i en årrække været vidne til, at discountbutikker og high
end-segmentet er vokset, mens the middlemarket har tabt terræn:
Vi oplever i stigende grad enten
luksus eller discount i detailhandlen,
og som forbrugere pendler vi ofte
mellem det lave og det høje, men vi
gider ikke den bløde mellemvare.
Denne tendens vil fortsætte mod
2022, og især madproduktionen må
forventes at blive mere polariseret.
Denne polarisering er mest tydelig i
Danmark, som derfor kan tjene som
eksempel. Danmark er verdensmester,
når det gælder økologi-
producenternes andel af fødevaresalg
og -produktion. I intet andet land fremstilles og sælges så
mange økologiske produkter i forhold til den samlede produktion.
Samtidig – og paradoksalt nok – har landet verdens næstmest
intensive svineproduktion. Det vil sige: svinene har begrænset
plads at røre sig på. Denne type af produktion bliver da også
(noget ucharmerende) kaldt ”factory farming”, og er fx forbudt
i England.
MIKROTREND: BRAIN FOOD
Brain food har været en mikrotrend i et par år og ses på konferencer og andre steder, hvor man skal være koncentreret eller særligt
opmærksom. Brain food er fx fisk, blåbær, tomater og andre madvarer med naturligt forekommende stoffer, der er særligt gavnlige.
Læs mere her: http://tinyurl.com/d9q22a.
MIKROTREND: BEAUTY FOOD
Beauty food – mad, der gør dig smuk – er en særlig kategori, som har stødflader til kosmetikbranchen, og hvor man også kan
forvente, at de store aktører herfra vil tage en del af markedet over tid. Et eksempel på et beauty food-produkt er yoghurt, solgt i Japan
af producenten Koiwai, med 300 mg silkeprotein med aminosyrer og 1000 mg kollagen. Produktet påstår at kunne reducere rynker
og få den, der indtager det, til at se friskere ud.
Forbrugerne efterspørger altså på den ene side discount-svinekød
fra ’fabrikkerne’, men på den anden side også økologi, der indebærer
andre normer for fremstilling: En økologisk gris kræver mere tid, er
løsgående, vokser langsommere og spiser andet og dyrere foder.
Der er grund til at tro, at denne polarisering af madproduktionen
– og dermed i sidste ende polariseringen mellem discount og high
end – vil accelerere. Ikke som det tidligere har været tilfældet, kun
drevet af kunderne, men nu også af politisk nødvendighed. Det
skyldes, at EU har store finansielle problemer, og da cirka 50
procent af EU’s udgifter går til landbruget, er der naturligt opstået
et ønske om at reducere den udgiftspost så meget som muligt. Det
betyder øget fokus på produktivitet i resten af landbruget – en
bevægelse hen imod mere ’factory farming’.
Denne reduktion skal dog imidlertid ske samtidig med, at EU
skal arbejde for, at arbejdsløsheden i medlemslandene ikke stiger.
Det er altså to hensyn, der skal balancere, og en af løsningerne er at
skabe bedre rammer for lokal højværdi-produktion, altså luksusvarer.
Det sker ved blandt andet at beskytte områdenavne og
-specialiteter som fx Champagne eller Fetaost fra at blive kopieret.
Konsekvenserne af denne udvikling og logik vil gennemsyre
alle led i kæden fra jord til bord. Som kunde vil du opleve det ved,
at maden generelt bliver billigere, men at der samtidig kommer
flere egnsbaserede produkter fra diverse områder i Europa. hvor
sortfodsskinke fra Jabugo i Spanien er et nutidigt eksempel. Som
turist vil du opleve det ved, at forskellige egne i stigende grad
også vil forsøge at etablere sig som kulinariske turistdestinationer
– præcis som Parma, Napa Valley eller Barossa (i Australien) har
tRENdS
S C E NARIO 12 0 2 : 2 0 1 2 S C E NARIO 13 0 2 : 2 0 1 2
gjort det. Endelig vil du indirekte opleve det, når du tanker benzin
i EU. Her er der nemlig samtidig en satsning på biobrændsel,
hvilket er et vigtigt overgangssubsidium for at holde de magtfulde
europæiske bønder i skak. De er jo ellers kendt for deres opfindsomme
protester, når tingene ikke går deres vej.
TREND 2: GmO KOmmER!
Befolkningsvækst, urbanisering og velstandsstigning er faktorer,
som alle bidrager til øget efterspørgsel på fødevarer. Den eksplosive
befolkningsvækst har tilføjet én milliard nye mennesker på jorden
på blot 12 år, og alene i Kina er 730 millioner mennesker gennem
de seneste 30 år blevet trukket ud af fattigdom. De kan nu drømme
om et liv med økonomisk fremgang og frem for alt: adgang til
føde varer med et højere kalorieindhold.
Udfordringen er så, hvordan vi skal brødføde de nyankomne,
når klimaforandringer og vandmangel gør det sværere at opretholde
produktivitet i mange lande. En af løsningerne på dette
spørgsmål er utvivlsomt GMO: Genetically modified organisms eller
på dansk: genetisk modificerede afgrøder.
GMO er i mange europæiske lande ildeset, men mange
udviklings lande har ikke den luksus at kunne sige nej til GMO.
GMO er, som indiske politikere har ytret, afgørende for overhovedet
at kunne brødføde en stor befolkning. Tørke var da også
årsagen til, at forskere i 2010 af Ugandas regering fik lov til at
begynde forsøg med blandt andet tørkeresistente GMO-afgrøder.
I EU i dag er der gennemsnitligt per land ikke mere end 10-15
produkter, der indeholder GMO, på hylderne, og det er primært
MIKROTREND: MOOD FOOD
Mood food er en bredere kategori end functional food (se trend 5 i artiklen), fordi den også tæller fx vand, der er blevet tappet under
meditationsmusik eller sat i særlige svingninger. Blandt stoffer, som ofte bruges i mood food, er aminosyren theanin (naturligt
forekommende i blandt andet grøn te), som forskere har påvist har evnen til at reducere stress og øge hjernens dopaminniveau.
Den japanske konfekture-virksomhed Ezaki Glico producerer fx chokoladen Mental Balance GABA med theanin.
MIKROTREND: SLOW FOOD
Slow food-bevægelsen har været fremme nogle år, men vil i fremtiden blive styrket af polariseringen i landbrugsproduktionen (trend 1).
Slow food bevægelsen har til hensigt at understøtte mad, der historisk og kulturelt er knyttet til traditionelle produktionsmetoder,
men som er ved at uddø på grund af især fast food-kædernes udbredelse og stigende dominans på fødevaremarkedet.
Læs mere her: www.slowfood.com.

INtERvIEw
S C E NARIO 14 0 2 : 2 0 1 2 S C E NARIO 15 0 2 : 2 0 1 2

sojaprodukter. Men vi må imidlertid forvente, at flere GMOprodukter
finder vej til butikkerne (hvilket igen vil understøtte
førnævnte polariseringstrend).
Så når du næste gang står med et glas sojaolie i hånden, kan du
måske krydre din (for så vidt berettigede) frygt for GMO’s skadelige
konsekvenser for den naturlige fauna med visheden om, at når
verdenssamfundet reelt ikke ønsker at gøre noget for at reducere
klimaforandringerne, så er GMO blot en naturlig konsekvens af
denne beslutning. Og ikke mindst: GMO redder formentlig liv!
TREND 3: lOCAvORE 2.0
Locavore er en betegnelse for mad, der er konsumeret tæt på,
hvor den er produceret. Det gør maden mere frisk, og det er bedre
for den lokale økonomi og ikke mindst klimaet, fordi maden
ikke er fragtet halvvejs rundt om jorden. Imidlertid har en række
rapporter påvist, at det er en sandhed med modifikationer. Det
kan forekomme intuitivt korrekt, at mad produceret lokalt er
bedre for klimaet, men fragt er langt fra den eneste parameter –
og til tider heller ikke den vigtigste. For hvis man som privatperson
eller lille organisation skal finde de nærmeste lokale
producenter (hvilket fx app’en Milo kan hjælpe med), hente fødevarerne
hos dem og bringe dem tilbage til (stor)byen, er man i
forhold til klimaet ofte lige vidt. Locavore har været fremme i en
årrække, men qua den økonomiske krise er den i sin 1.0.-version
under opbremsning. Lokalproducerede varer er nemlig typisk
dyrere end massefremstillede fødevarer og har ikke så lidt med
oplevelsesøkonomi at gøre. Og når krisen kradser, vælger mange
tRENdS
forbrugere billigere alternativer. Der er dog heldigvis stadig mange
gode bud på locavore, fx undertrenden urban gardening, der kan
ses i mange storbyer – blandt andet på hotellet Fairmont Waterfront
i Vancouver. Her har de bikuber på taget, og de producerer
deres egen honning. Locavore har imidlertid med den danske
restaurant nomas succes, fået en ny betydning og måske en version
2.0. Den københavnske restaurant er flere gange blevet kåret til
verdens bedste. Konceptet, som noma bygger på, er ikke grøn
klima bevidsthed, men at gøre mennesker opmærksom på, hvilken
fantastisk mad der kan laves med lokale råvarer – som for nogens
vedkommende reelt var gået i glemmebogen. nomas koncept bliver
nu kopieret overalt i verden.
TREND 4: mE fOODS
Individualiseringen indebærer en søgen efter mening og ofte en
modstand imod de kommercielle fortællinger, der søger at indtage
tomrummet efter ’de store fortællinger’, som med postmodernismen
endegyldigt blev slået ihjel. Det sker også på fødevareområdet.
ME foods dækker over et utal af fads og microtrends, der er kortlivede,
eller som typisk aldrig bevæger sig fra det snævre segment
af trendsættere og til massemarkedet. Disse trends er imidlertid
ikke uinteressante fordi, de ofte fortæller noget om den generelle
udvikling, og fordi aspekter af dem ofte optages af mainstreamkulturen
og således bliver en del af det generelle fødevarebillede.
Vegan anarkisme (Veganarchism), frugtarisme (Fruitarianism) og
urban gardening er eksempler på det (læs mere i faktaboksene
nederst på siderne).
MIKROTREND: INVASIVORE
Invasivore er en bevægelse under locavore (trend 3 i artiklen), der anbefaler, at man spiser invasive arter, det vil sige dyre- og plantearter,
der ikke naturligt hører hjemme i lokalområdet eller regionen. Så hvis du har problemer med iberiske skovsnegle i haven, så vær trendy
og spis dem. Læs mere: www.invasivore.org.
MIKROTREND: BOOM-FOOD
Baby boomers (generationen født under og efter 2. Verdenskrig) vil stå for 52 procent af de 706 milliarder dollars, som forventes at blive
brugt på dagligvarer i USA i 2015. De er derfor en afgørende kilde til vækst, og en serie af madvarer udviklet til dem, vil se dagens lys over
de næste år. Blandt disse særlige funktionelle fødevarer kan tænkes mad, der modvirker fx gigt, styrker fordøjelsen eller gavner tarmfloraen.
MIKROTREND: ANSIGT TIL ANSIGT-FORBRUG
Hvor kommer mælken fra? Mere end halvdelen af jordens befolkning bor i dag i byerne og har ikke nødvendigvis noget forhold til, hvor fødevarerne
stammer fra. Denne fremmedgørelse er blandt andet skabt af teknologi, men det er også teknologien, der kommer os til undsætning.
Nye applikationer til mobiltelefonerne gør det fx muligt at se, hvor vores fødevarer er produceret. Teknologien bruges også i forhold til fair
trade-produkter, hvor man kan få et ansigt på de mennesker, man hjælper. Et eksempel stammer fra chokolade-virksomheden Original Beans i
San Francisco. De forsyner hver chokolade med et certifikat med en tracking-kode. På den måde kan kunderne se præcis, hvor bønnerne fra
deres egen chokolade kommer fra, og desuden hvad deres bidrag til Original Beans’ regnskovs-genetablerings-projekt er. www.originalbeans.com.
I takt med individualiseringens udvikling vil der komme flere og
flere individuelle fortolkninger af, hvordan man opnår det gode liv.
Nogle af disse vil opnå stor genklang hos visse segmenter og derfor
påvirke måden, som fødevarer produceres, sælges og markedsføres
på. Andre forbrugere går længere og tager et decideret livsstilsvalg.
Det er ikke nyt at være vegetar eller veganer, men i dag ser vi flere
radikale varianter. Eksempelvis men-
nesker, der kun spiser nedfaldsfrugt,
fordi det at stjæle fra træet er en forbrydelse
mod naturen, og fordi træer
også mærker smerte. Andre kopierer
særlige folkefærds forståelse af fødevarer.
Man kan fx kopiere The yellow
leaf people, et folk der for 15 år siden
dukkede frem af den thailandske
jungle, fordi deres livsstil ikke længere
kunne lade sig gøre. Deres religion/
tabu forbyder dem at spise dyr, der er
holdt i fangenskab. De kan kun spise
dyr, der har levet vildt, hvilket blev et større og større problem,
fordi regn skoven blev fældet. Anarko-primitivisme-bevægelsen, som
er modstandere af det industrialiserede samfund og dyrehold, har
til dels tilegnet sig The yellow leaf people’s fødevarevaner.
TREND 5: fUNCTIONAl fOOD 2.0
2006 var året, hvor antallet af overvægtige mennesker overskred
antallet af underernærede mennesker på jorden. Antallet af over-
tRENdS
”Entomofagi – at spise
insekter – betragtes af mange
som ulækkert, men der er
faktisk flere mennesker i verden,
der spiser insekter af forskellige
art, end der er vesterlændinge,
som ikke gør. FN’s fødevareorganisation,
FAO, anslår,
at der globalt spises
1462 insektarter.”
S C E NARIO 16 0 2 : 2 0 1 2 S C E NARIO 17 0 2 : 2 0 1 2
vægtige i USA overstiger nu 80 procent af befolkningen, mens
Europa ligger over 50 procent. Fedme er et stigende problem for
verdens befolkning, og ikke kun i vesten. Denne udvikling har
været en af de væsentligste drivkræfter bag innovationen i fødevarebranchen,
og der findes snart sagt ikke den vare, hvor det
ikke tydeligt fremgår, at ’fedtindholdet er reduceret’, eller hvor
emballagen forsynes med ordet ’light’.
Forældre slås med at få deres børn til
at spise grøntsager. Men forestil dig
en fremtid, hvor en Mars-bar er lige
så sund som broccoli, hvor rosenkål
faktisk smager godt! Allerede i 2004
annoncerede Nestlé, at de ville bevæge
sig fra at være en agrifood-forretning til
at blive en forskningsbaseret ernærings-,
sundheds- og wellness-virksomhed,
og i fremtiden vil flere producenter
følge trop. Fremtiden vil bringe
føde varer, der ikke bare reducerer
kalorier eller smager bedre, men også fx reducerer sandsynligheden
for at blive ramt af sygdom og infektion, fordi der er tilføjet
mikroorganismer.
En underkategori til functional foods er brain food, beuaty food og
mood food (se faktabokse nederst på siderne). Disse er tæt forbundet
med health and welness-trenden, der betoner ’de naturlige råvarer’
i modsætning til råvarer, der tilsat gavnlige, men unaturligt
forekommende stoffer. Mod 2022 vil vi se, at både health and
MIKROTREND: TAKE AWAY & DåSEMAD AF HøJ KVALITET
Sundhedsbølgen kombineret med et voksende antal singler har sat skub i udviklingen af kvalitetsdåsemåd og ditto take away. Udviklingen
har blandt andet betydet, at kæden Subway har overhalet McDonald’s som den største fastfood restaurant-kæde. I Frankrig har man længe
haft kvalitetsmad på dåse, lavet af nogle af landets bedste kokke, men i mange andre lande er dåsemad fortsat lig med billig og dårlig kvalitet.
Denne tendens er dog ved at skifte. Se et eksempel her: www.tinyurl.com/677hpg2.
MIKROTREND: POP-UP RESTAURANTER
Vi lever i en ’brug og smid væk’-kultur, og for restauranter, der befinder sig i oplevelsesøkonomiens orkanøje, betyder det ofte ’here to day,
gone tomorow’; forbrugeren er altid på vej videre. For at imødekomme denne forbrugerlogik, er fænomenet pop up-restauranter opstået
med succes i flere vestlige storbyer. Restauranterne har en levetid på nogle måneder helt ned til nogle få dage og forsvinder så igen.
Blandt eksemplerne kan nævnes en restaurant, bygget i toppen af et træ i Australien, en klimavenlig restaurant, bygget af genbrugsmaterialer
i Milano, en super tjekket restaurant med kabaret til at fejre julen i Londons fashionable East End og en årligt tilbagevendende restaurant
under en bro i København. Alt sammen er væk, før kunderne når at blive trætte af konceptet. Brandet ligger ikke i restauranten, men hos
folkene bag – og de er altid på udkig efter et nyt koncept.

vISIONER
S C E NARIO 18 0 2 : 2 0 1 2 S C E NARIO 19 0 2 : 2 0 1 2

wellness-trenden og functional food 2.0.-trenden vil eksistere side
om side. Drivkræfter som øget sundhedsbevidsthed, nationale
planer for sundhed samt ny teknologi gør nemlig, at mega trenden
’Sundhedfokus’ fortsætter med fuld kraft. Tilhængerne af de to
trends eller retninger er dog ofte uenige om midlet til at nå målet.
Skal antioxidanter være tilsat kunstigt fx i en sodavand – eller
skal de indtages naturligt fra fx blåbær?
TREND 6: TRANSpARENS
Transparens er en trend, som ikke mindst internettets udvikling
og bevægelser som Wikileaks har sat på dagsordenen. Men den er
også i bevægelse på fødevareområdet, hvor den ofte er koblet til
CSR, virksomhedernes sociale ansvarlighed – eller mangel på
samme. Og den vokser i de kommende år. De sociale medier og nye
platforme (som fx smartphones) har nemlig gjort øget monitorering
mulig, og yderligere teknologisk udvikling i de kommende
10 år vil forstærke tendensen. Et eksempel er fremkomsten af
intelligent emballage. TO-GENKyO, et designbureau fra Japan,
har eksempelvis udviklet et timeglas-klistermærke, der overvåger,
om eksempelvis kød er ved at blive for gammelt. Det gør
det svært for detailhandlen at ompakke og sælge kød, der skulle
være kasseret, hvilket styrker fødevaresikkerheden.
Projectlabel.org er et andet eksisterende eksempel på den øgede
transparens, vi vil se i de kommende år. Projektet er her at give
forbrugerne et mere objektivt grundlag at købe ind på, og det
sker ved at supplere det, som producenterne har valgt at skrive på
deres etiketter. Projectlabel.org har udviklet en såkaldt social
tRENdS
nutrition score baseret på de tre p’er: people, planet og person. Altså
hvordan behandler virksomheden sine medarbejdere? Hvordan
er dens klimamæssige fodaftryk på jorden? Og er det sundt og
sikkert for forbrugeren at købe produktet?
TREND 7: Ny SUBSTITUTION
Drivkræfter som råvaremangel, klima, miljø og befolkningstilvækst
gør, at substitution – erstatning af forskellige varer med nye og
alternative råvarer – bliver vigtigere. 15 procent af verdens drivhusgasser
udledes som følge af kødproduktion, regnskovene fældes
for at gøre plads til kvægdrift, og ressourceforbruget til blandt
andet foder til køerne er enormt. Hvis vi skal reducere mængden af
CO2 til niveauet i 2005, indebærer det, at vi per person i 2050 –
globalt set – kun må spise 80-85 g rødt kød om dagen. Det er næppe
realistisk. Der er imidlertid løsninger. Hvor oksekød har brug for 6
kg foderstof, er kød fra insekter nede på 2-3 kg foderstof. Entomofagi
– at spise insekter – betragtes af mange som ulækkert, men der
er faktisk flere mennesker i verden, der spiser insekter af forskellige
art, end der er vesterlændinge, som ikke gør. FN’s fødevareorganisation,
FAO, anslår, at der globalt spises 1462 insektarter. Et så stort
antal burde give opfindsomme kokke rig lejlighed til at eksperimentere
med helt nye smagsoplevelser. Og disse smagsoplevelser er
måske slet ikke så langt væk fra det, vi ellers spiser. Fårekyllinger
smager af rejer, og rå melorm smager angivelig af jordnød. Hvis
man sammenligner fårekylling med oksekød, så er oksekød også
gram for gram cirka 4 gange så fedt som fårekylling. Med tanke på,
at man i vesten spiser snegle, rejer og muslinger med velbehag, så er
MIKROTREND: URBAN GARDENING
Urban gardening er plantedyrkning i urbane omgivelser, foretaget af mennesker, der strengt taget ikke behøver at dyrke noget som
helst for at overleve. Snarere er trenden en del af en større tendens i mode, livsstil og mad, hvor en nyromantisk tilbage-til-naturen
strømning møder den politiske undergrundsscene og bz-miljøet (især i varianten guerilla gardening, hvor byområder besættes og
omdannes til illegale jordstykker med blomster og afgrøder). Dermed også sagt, at urban gardening har politiske og idealistiske undertoner –
selvom den kreative klasse i ledtog med arkitekter og formgivere også har en finger med i spillet: Vi vil gerne bo i byerne, også selvom vi
har fået familie, og derfor blomstrer planterne i gårdhaver, storbykøkkenhaver, taghaver, fælleshaver, altanhaver og op ad mure i byens rum.
skridtet til en bug-burger måske alligevel ikke så stort? FAO
afholdt i 2008 en konference med den underholdende titel Forest
Insects as Food: Humans Bite Back – et tydeligt signal om, at det er
et område, der rykker. Nederlandene er i øvrigt i front i forhold til
denne trend, da de allerede har etableret en brancheorganisation –
Verenigde Nederlandse Insectenkwekers (Venik) – for aktører
med interesse i opdræt af insekter til konsumentmarkedet.
TREND 8: IN vITRO-
DIlEmmAET
Man arbejder i øjeblikket med
at producere kød i laboratorier,
såkaldt in vitro-kød (in vitro
betyder ’i glas’ og er dyrkning
af celler uden for den levende
organisme, red.). I dag er man
kun i stand til at producere en
bøf på størrelse med en tommelfingernegl,
men teknologien
udvikler sig. Fordelene ved
denne type kød er til at få øje
på. Dels tilfredsstiller det dyrevelfærdsgrupperne, idet intet dyr
lider overlast. Dels kan man tilføje omega 3-fedtsyrer og andre
sundhedsfremmende stoffer, ligesom laboratorieproduceret kød
reducerer resistens over for antibiotika og vil gøre det af med fx
salmonella. Dertil kommer, at vi potentielt vil forhindre dele af
regnskoven i at blive fældet, idet 60 procent af den regnskov, der
tRENdS
”Kødklister er interessant,
for uden det vil det være
svært på en omkostningseffektiv
måde at lave laboratoriebøffer.
Men vil vi have den slags kød?
Debatten kommer til at vokse
mod 2022, og flere og flere
lignende teknologiske muligheder
dukker op i fremtiden.”
S C E NARIO 20 0 2 : 2 0 1 2 S C E NARIO 21 0 2 : 2 0 1 2
er blevet fældet, er lavet om til kvægfarme. Og så har vi ikke
engang talt om landbrugets udledning af drivhusgasser. Så hvad
står så i vejen for denne fremragende, nye opfindelse? Svaret er, at
vi synes, det er ulækkert, og netop dette dilemma – funktion vs.
følelse – vil blive et af de kommende tiårs helt store diskussioner.
Selve teknologien vil næppe blive klar i perioden, men temaet
kommer i den grad på dagsordenen. Kødklister-diskussionen i
2010 var et tidligt eksempel. I EUlandene
var der mange forbrugere,
der protesterede, og politikerne
var ikke sene til at hoppe med på
vognen, men EU valgte alligevel
at stemme for brugen af enzymet
thrombin til brug i fødevareproduktion.
Dette enzym tillader,
at man kan ’lime’ kødstykker
sammen, så de fremstår som ét
større stykke kød.
Kødklister er interessant, for
uden det vil det være svært på en
omkostningseffektiv måde at lave
laboratoriebøffer. Men vil vi have den slags kød? Debatten kommer
til at vokse mod 2022, og flere og flere lignende teknologiske
muligheder dukker op i fremtiden. Nogle er lækre, men usunde
– og andre virker ulækre, men er potentielt meget gavnlige. Uanset
hvad: Kødklister bliver ikke den eneste in vitro-teknologi, vi
kommer til at diskutere på fødevareområdet i fremtiden. ¢
MIKROTREND: DO GOOD-PRODUKTER
Do good-trenden på madområdet er en del af en større, global do good-trend, der begyndte for alvor, da cykelrytteren og ex-kræftpatienten
Lance Armstrong i 2004 lancerede sit karakteristiske gule gummiarmbånd mod kræft. Siden er alverdens virksomheder hoppet på trenden,
typisk på den måde, at man donerer et mindre beløb til nødhjælp, når man køber et af virksomhedens produkter. Se eksempel på læskedrik
med indbygget nødhjælp på www.lemon-aid.de.
MIKROTREND: FRUGTARISME
Frugtarismens tilhængere – frugtarerne – spiser (overvejende) kun frugter, bær og nødder samt grøntsager, der botanisk set er frugter,
fx agurk og tomat. Tanken bag denne holdning er, at frugter kan spises uden at ødelægge selve planten, da frugter netop er dannet
for at blive spist.
OM FORFATTEREN
Martin Kruse er cand.mag med speciale i fremtidsforskning og ansat på Instituttet for Fremtidsforskning.

fREmtIdSfORSkNINg
WIlDCARDS & RISKS
På denne plads i magasinet beskæftiger vi os med wildcards og risks – de omvæltninger eller begivenheder,
der har potentiale til at ændre markeder lokalt, regionalt eller globalt, og som har en direkte effekt på
mennesker, forretningsmodeller og samfundsstrukturer. Wildcards og riskser per definition
usikre, men hvis de indtræffer, har de ofte store konsekvenser, og konsekvenserne
indtræffer ofte hurtigere og mindre kontrollabelt. I dette nummer:
EU’s Økonomiske og Monetære Union – ØMU’en – er i
fare zonen, og der blev mod 2012 gjort en række forsøg på
at sikre dens fremtid. Disse tæller blandt andet oprettelsen af The
European Financial Stability Fund, forsøget på at styrke den økonomiske
integration og arbejdet hen imod en ny traktat, der skal
indføre sanktionsmuligheder overfor lande, der bryder gældsloftet.
Men spørgsmålet er, om det er nok. Kan beslutningsprocesserne
fremover stå mål med den hastighed, hvormed markederne
fungerer? Kan en demokratisk union, der ikke er udviklet til at
håndtere det stress, den bliver udsat for, fungere i længden? Eller
vil de parlamentariske og valgmæssige processer – der skal udfoldes
i de enkelte lande, når den nye traktat skal ratificeres – skabe så
stor panik på finansmarkedet, at Euroen ophører med at eksistere?
Et opbrud i Eurozonen – et før utænkeligt scenarie – er blevet
mere og mere sandsynligt.
Og ét er sikkert, selv om der er store forskelle mellem landenes
økonomier, så er alle landene i samme båd. De europæiske banker
deler i høj grad de samme værdipapirer, og de har i vid udstrækning
solgt forsikringer mod statsbankerot til både banker
og investorer.
Euro-området er langt hen ad vejen afhængigt af Tyskland.
Mange lande kunne forlade ØMU’en, hvilket ville medføre en ny
finanskrise i Europa, men hvis Tyskland valgte at forlade
EUROENS
KOllApS
Af Martin Kruse
ØMU’en, fx ud fra en simpel cost benefit-vurdering, så ville den
kollapse. Scenariet er ikke utænkeligt, idet de transitionsomkostninger,
der er forbundet med et exit, sandsynligvis ville være lavere
end de mange års lavvækst, der ville være prisen for at opretholde
ØMU’en. Den tyske befolknings vilje til at holde de sydeuropæiske
lande oppe kan vise sig at have en grænse og dertil kommer, at
den tyske forfatningsdomstol kan tvinge Tyskland ud af euroen.
I Tyskland er bekymringen klar: Så længe Tyskland altid kommer
Grækenland til undsætning, så motiveres landet ikke til at foretage
ændringer. De risikerer moral hazard. Pengene må derfor
være fulgt op af skrappe krav om effektivisering: De svage
økonomier skal liberalisere deres markeder, og offentlige institutioners
ineffektivitet og korruption skal håndteres.
Det er imidlertid en langvarig proces at gennemføre disse
ændringer, og resultaterne kan lade vente på sig. Dertil kommer, at
de økonomiske stramninger oven i en i forvejen tynget europæisk
økonomi utvivlsomt vil medføre større arbejdsløshed, hvilket igen
vil medføre store sociale uroligheder, der vil påvirke tilliden til, at
de værst stillede lande overhovedet evner at reformere sig.
Et tysk exit ville indebære et run på tyske obligationer og dermed
et rentefald, men samtidig ville den nye tyske valuta stige
kraftigt, hvilket ville medføre tab af konkurrenceevne og tab af
arbejdspladser i den eksportintensive tyske industri. Alt i alt ville
Tyskland blive ramt hårdt, men ville utvivlsomt stå stærkere end
langt de fleste andre lande i Europa.
De politiske og økonomiske konsekvenser af et opbrud i Eurozonen,
der er verdens største handelsblok, ville være katastrofale
og af historiske dimensioner. Eurozonens BNP ville ifølge den
finansielle virksomhed ING falde med så meget som 9 procent og
måske mere. Rentespændet mellem udlånsrenter og nationalbankrenten
ville nå rekordhøjder, hvilket selv i Tyskland, hvor
man kunne forvente lave renter, ville være med til at kvæle et
opsving. Forbruget ville stagnere, og konsekvenserne heraf ville
blive en dominoeffekt i verdenshandlen. Den amerikanske eksportindustri
ville blive ramt. Dollaren ville stige og yderligere
forringe amerikansk eksport, hvilket ville resultere i større
arbejdsløshed og yderligere prisfald på boliger, som igen ville
ramme bankerne, som i forvejen ville være underdrejet på grund
af den finansielle krise. Med USA, Japan og EU i dyb krise, ville
Kinas produktionsapparat sænke farten, og man ville kunne
forvente en vækst i Kina på blot 7 procent, hvilket er 3-5 procentpoint
under niveau. Handelskrige ville være mere udbredte og
yderligere lægge en dæmper på global vækst. Olieprisen ville falde
ned til 55 USD per tønde råolie. Verden ville være frosset fast i en
økonomisk istid. Positiv vækst i Europa ville først indtræffe i
2014, og lånene, som er blevet optaget, ville der skulle betales til-
fREmtIdSfORSkNINg
”Forbruget ville stagnere,
og konsekvenserne heraf ville
blive en dominoeffekt
i verdenshandlen.”
S C E NARIO 22 0 2 : 2 0 1 2 S C E NARIO 23 0 2 : 2 0 1 2
bage på over de næste 20 år; noget ikke alle lande ville kunne
uden at lade inflationen løbe.
Finanssektoren i Europa ville nedsmelte. En tilbagevenden til
de gamle møntfødder ville betyde, at Spanien og Portugal ville
opleve en 50 procent reduktion i deres respektive møntfødder –
Grækenland op til 80 procent – og flere af de svage perifere lande
som Grækenland og Portugal ville opleve hyperinflation.
Pensions fonde, forsikring og banker ville bliver påvirket kraftig
af faldende aktiekurser, kurstab og tab forbundet med lande der
misligholder sine lån. Det ville indebære, at EU-landenes
regeringer igen ville skulle ud med store redningspakker, hvilket
ville være gift for de allerede tyngede stater.
Der ville imidlertid også være mulighederne i krisen. Multinationale
virksomheder ville kunne outsource til Grækenland,
hvor arbejdslønningerne relativt set ville være væsentlig lavere.
Det ville være med til at nedbringe omkostningerne og på den
måde gøre det lettere sælge varer i en tid, hvor forbrug og
forbruger tillid ville være lav. For Grækenland som land ville dette
imidlertid ikke være ’den gyldne løsning’, som flere påpeger, især
med reference til Argentina. Argentina kunne nemlig devaluere
og vokse sig ud af krisen ved at eksportere råvarer, men Grækenland
har blot en meget lille eksport i europæisk sammenhæng og
ville derfor ikke kunne forvente at gøre det samme. ¢

10 TENDENSER fOR TEKNOlOGI OG ARBEjDSlIv
Virksomheden 3 nedsatte i 2010 tænketanken 3 Future Forum for at
være på forkant med udviklingen. Sammen med Instituttet for Fremtidsforskning
og en række topledere identificerede tænketanken ti vigtige
tendenser for fremtidens teknologi og arbejdsliv. Projektet mundede ud
i en hvidbog med scenarier og tendenser. Vi bringer i hvert nummer af
magasinet et smugkig på en af tendenserne. Denne gang:
Augmented
reAlity
Der er blevet talt om sammensmeltningen af den fysiske og digitale verden igennem
mange år. Nu kommer den takket være smartphones. Sammensmeltningen betyder i
korte træk, at mennesker kan se og agere i den fysiske og digitale verden på samme tid
og tilsvarende, at omverdenen registrerer dig digitalt og fysisk på samme tid. På kort sigt
er noget af det, vi kommer til at arbejde med, de lokationsbaserede tjenester som fx
Foursquare. Foursquare er en tjeneste, som giver mennesker – kunder og medarbejdere
– mulighed for at tjekke ind digitalt, når de er på en given lokation. Tjenesten giver dig
mulighed for fx at se, om dine kolleger er på samme sted, om dine venner også er byen,
og hvor dine børns venner er i forlystelsesparken.
Business-elementet i Foursquare ligger i, at virksomhederne har mulighed for at lave
geografisk markedsføring, sådan at særlige tilbud fra virksomhederne dukker op på
Foursquare- brugernes device, når de er i nærheden af virksomheden.
Der er også et element af leg og konkurrence i Foursquare, som gør det attraktivt i
forhold til den konkurrerende Facebook Places: Ved hyppige indtjekninger på samme
lokation, bliver man mayor (borgmester) over lokationen. Spiser man altså frokost hver
dag på en café, og husker at tjekke ind, får man en højere status i Foursquare-universet.
Tjekker man ind ti gange i forskellige fitness-centre på 30 dage, får man badgen ”Gym
Rat”, og tjekker man ind i en lufthavn ti dage ud af 30, får man badgen ”JetSetter”. I
virksomhederne vil en af konsekvenserne være, at det giver bedre mulighed for datamining,
ligesom man må forvente, at de lokationsbaserede tjenester vil kunne skabe nye
former for e-collaboration.
Anbefaling – marked og kunder: Stil varen ud på gaden – i en digital version. Det vil sige:
Sørg for, at du har teknologien, så du effektivt kan udnytte alle muligheder for at få eksponeret
produkter og services på fx smartphones, når kunder og medarbejdere i den fysiske
verden har forbindelse med dig og din virksomhed. Hold dig opdateret. Den konstante
teknologiske udvikling medfører hele tiden ny kundeadfærd og nye behov fra markedet.
Anbefaling – ledelse og medarbejdere: Skab konkurrencemæssige fordele ved at sikre, at
dine medarbejdere bliver first movers på ny teknologi, og sørg for at opmuntre dem til
selv at anvende den nye teknologi, så de derigennem kan få øje på mulighederne for, at
virksomheden får maksimal digital eksponering, og dermed kan udvikle sig mod en
stadig stærkere markedsposition. ¢
xx
tEORI
S C E NARIO 24 0 2 : 2 0 1 2 S C E NARIO 25 0 2 : 2 0 1 2

SAmfuNd
Verdens indbygger nummer 7.000.000.000 blev født i november 2011 et sted i verden. Vi bliver dagligt flere.
Men hvordan vil fremtiden for nummer 7 milliard se ud? Hvordan udvikler verden sig i hans eller hendes levetid?
Vi har valgt at følge en nyfødt indisk pige fra 2011 til hendes død i 2122. Læs Anders Bjerres scenarie
for fremtidens samfund, menneske og teknologiske udvikling.
fREmTIDEN
fOR NUmmER
7.000.000.000
Indira – verdens indbygger nummer 7.000.000.000 – blev født
i en fattig familie i en afsides indisk landsby i november 2011.
Forældrene græd, for piger koster medgift, men selektiv abort
havde svigtet.
12 år senere, i 2023, ser det bedre ud for Indira. Mange års frasortering
af pigefostre i både Indien og Kina har øget kvinders
værdi; mænd ønsker kvinder, og bruderov forekommer jævnligt
i landdistrikterne. Den øgede andel frustrerede unge mænd har
generelt gjort kulturen lidt mere aggressivt og negativ, men for
Indira betyder det længere skolegang: Med en god uddannelse er
hun værdifuld og kan bedre sikre forældrenes alderdom. Indira
bliver uddannet som tandtekniker, støttet af et legat for etniske
minoriteter. Hun får fuldtidsjob som 23-årig i 2034, men studerer
videre på nettet: Voicecontrolled Virtual Workspace (VVW) er
blevet almindeligt også for sproglige minoriteter, her 12 år efter
hindi-versionens gennembrud.
Horisonten er blevet bredere på VVW; Indira har studiekammerater
i hele verden. Den globale kontakt er stimulerende.
Hun ved, at hun aldrig vil kunne rejse væk fra sin region, for
stigende problemer med invasive dyrearter og nye sygdomme har
stoppet rejsernes epoke. Til gengæld har mange indrettet et virtuelt
rejserum med 4D-oplevelser; det er faktisk bedre, siger man, for
man slipper for alt rejsebøvlet. Indiras familie håber at få råd til
det engang.
I 2038 gifter Indira og Arun fra nabobyen sig. Året efter får de en
dreng, Bhuman. Med to indtægter har de det godt, og tre år senere
køber Arun en bil, en Tata NanoLectron, som kan oplades af
solcellerne på deres hustag. Det er heldigvis blevet let at køre bil;
man skal bare fortælle den, hvor man vil hen.
Bhuman trives, men Indira og Arun er bekymrede for hans
fremtid. Klimaproblemerne vokser fortsat, og somrene 2040-
Af Anders Bjerre
2045 bliver 1,5 grader varmere end ventet, så mange afgrøder
mistrives. Indien har opslugt befolkningen fra øgruppen
Maldiverne, der nu jævnligt overskylles, og landbruget har måttet
opgives flere steder: Meget landbrugsjord er nedslidt, andet tørkeramt,
og fødevarepriserne stiger globalt.
Verdens befolkningsvækst bliver ved at være en udfordring for
bæredygtigheden; også Indien har nu étbarnspolitik. Ikke desto
mindre vil der være 10 milliarder mennesker i 2062, ser det ud til.
Man forventer øget fattigdom og stigende hungersnød i flere
lande. Teknologiske innovationer kan løse mange problemer,
men for langsomt til at afhjælpe den globale malaise.
Og vil Bhuman overhovedet kunne få arbejde, uanset hans
uddannelse? Robotter er mere præcise end mennesker, og de giver
højere udbytte i både fabrikker og landbrug. Arbejdspladserne
forsvinder gradvis; Indira er for længst ophørt som tandtekniker.
Mange funktioner kræver dog fortsat mennesker, og timelønnen
er pæn i nutidens Indien, så man lever fint af et deltidsjob – og
har tid til sin familie og sin religiøse gruppe. Staten har overtaget
meget af det automatiske produktionsapparat, og udbyttet bruges
fx til at finansiere gratis skoler og hospitaler.
Arun mister sit job i zCorp 2053; også udviklingsarbejde automatiseres
nu ofte. Men han genoptager sit gamle job som tennistræner
og starter på en ny uddannelse året efter. Familien trives
fint med dette. Andet ville også være mærkeligt: Ingen forventer
stabile karrierer i nutiden, lange ansættelser er old school. Indira
selv må lukke sit hjemmeservicefirma 2057, for Super Memsahib!robotterne
kan efterhånden virkelig alt og gør det med et smil –
og meget billigere for kunderne. Mange almindelige indere lever
næsten som engelske officerer gjorde det i landet førhen: Butleren
gør, hvad man ønsker sig. Butleren er bare blevet elektronisk.
Fødevareproduktionens fremskridt gør atter maden billigere i
S C E NARIO 26 0 2 : 2 0 1 2 S C E NARIO 27 0 2 : 2 0 1 2

2060’erne. Genmodificerede, højtydende, tørkeresistente planter,
passet af maskiner, supplerer maden fra gæringstanke. Bortset fra
til visse religiøse anvendelser, hvor traditionelt dyrket mad foretrækkes,
bruger man nu kun gode, innovative madvarer. Man
spiser godt i det meste af verden, og sport er blevet vigtig, da
diabetes truer mange.
Indira starter på universitetets webuddannelse for interreligiøs
coaching 2062. Nogle temaer forsvinder aldrig. Civilisationernes
sammenstød udfordrer stadig på lokalt plan i Indien, selvom det
store ragnarok er blevet undgået, samt i i ’failed states’ som
Somalia, Sudan, USA og flere centralasiatiske områder.
Den grasserende individualisme, materialisme og manglende
ånde lige retning giver problemer i sekulære samfund. Tidligere
talte kortsynede anarconomy-fans om netværksøkonomiens
velsignelser, men nu er fascinationen drevet over. Skrivebordsteoretikerne
havde overset, hvor mange problemer ultraindividuali
seringen ville give: Ingen savnede cheferne, alle savnede
Staten. Da ansvarligheden overfor
andre (og overfor samfundet
som helhed) gik fløjten, steg
krimi nalitet og utryghed eksplosivt.
Fx var det tidligere USA
reelt styret af private militser.
Enkelte velstillede fandt sikkerhed
til søs, men i praksis blev de
jaget vildt. Individets frisættelse
blev et fælles helvede.
Verdensbefolkningen er
stagneret før ventet. Allerede
ved Indiras fødsel gad mange
japanere ikke besværet med
kærester – og da slet ikke med
børn. Holdningen har spredt sig,
først til Østasien, senere til Europa, Storarabien og Nordamerika.
Selv i religiøse regioner – Indien, Afrika, Latinamerika – stagnerer
folketallet. I den øvrige verden er folketallet faldet væsentligt:
mange anså tilværelsen for meningsløs, kun forbrug gav adspredelse,
mens kærester gav bøvl. Kulturen gik fra familiebøvl til
sexrobotter, fra ”zipless fuck” til ”zipless fuck off”. Indira er
lykkelig over at være inder; i Indien lever arbejde, familie og
religion videre. Der er konflikter, men også varme og liv; måske
derfor er Indien forblevet et af verdens centre for klassisk,
menneskebåret udviklingsarbejde og kommunikation.
Indien får sin første anden-generations fusionsreaktor 2070.
Første genereration skuffede, men det nye, zambianske design er
perfekt. Der er udsigt til essentielt gratis elektricitet, når kapaciteten
er udbygget omkring 2100; en millionbys årlige energiforbrug
koster en liter havvand, uden miljø- eller klimaproblemer. På
kort sigt bremser man opvarmningen med solskærme i rummet;
dermed giver kulkraftværkerne ikke længere klimaproblemer.
Velstandsvæksten kan fortsætte, selvom kulbrydning fortsat
belaster miljøet.
I 2091 får Indira en datter. Det er usædvanligt med to børn, men
trods de mange medicinske fremskridt er det klogest at føde, før
man bliver 90. Meget kan klares med genterapi og bio-reservedele,
SAmfuNd
”De biosociale forskelle stiger
stærkt efter 2090. Fattige nedslides
og dør fortsat, mens de rigeste
diskret indgår i den globale elite
af transhumanoider:
genmanipulerede individer
med superkræfter,
superhelbred, intelligensforstærkere
og andre
special-egenskaber.”
men alder er trods alt ikke helt afskaffet endnu. Desuden vil man
nu helt forbyde børnefødsler; overlevelsesraten for børn født efter
2050 er ekstremt høj, de vil formentlig leve i århundreder. Globalt
er der blevet født færre børn end FN tidligere ventede, men til
gengæld lever man længere, og omkring 2100 er vi 9,2 milliarder.
Der er dog også andre agendaer. Bio-reservedelsoptimering er
fortsat kostbart, og de biosociale forskelle stiger stærkt efter 2090.
Fattige nedslides og dør fortsat, mens de rigeste diskret indgår i
den globale elite af transhumanoider: genmanipulerede individer
med superkræfter, superhelbred, intelligensforstærkere og andre
special-egenskaber. Transhumanoider lever reelt adskilt fra
mennesker, men kontrollerer informationerne og dermed
menneskene i et ”styret demokrati”. Og genmanipulationerne er
ved at omdanne dem til en ny art. Men det hører almindelige
mennesker som Indira intet om. De vil næppe indse visdommen
i, at menneskeheden opdeles – og den ene del afvikles.
Overbefolkning er ikke årsagen. Fusionsreaktorerne giver rigelig
energi, og Jorden redesignes løbende
efter behov med såkaldt
”Terraforming”. Men de sidste 9
milliarder er blevet irrelevante,
set fra de to hundrede millioner
transhumanoiders perspektiv.
Konstant sammenkoblet i en global
intelligent bevidsthed er de
andre arter langt overlegne. Det
er lykkedes at skabe en verden,
hvor ’rige mennesker’/ transhuma
noider ikke har brug for fattige
– modsat tidligere tiders
rige, hvis livsstil var baseret på
blandt andre servicefolk og samlebåndsarbejdere.
Og hvorfor lade
de 9 milliarder bruge ressourcer, når de reelt er overflødige?
I 2111 erklærer UCRAT (Universal Council of Robots And
Transhumanoids), at mennesker er unødvendige fremover. De
nuværende kan leve videre, men reproduktion forbydes, og
repara tionsarbejdet indstilles. Menneskene vil dermed reelt blive
afviklet på hundrede års sigt. Eventuelt vil man dog bevare en
mindre bestand for at supplere den transhumanoide genpulje.
UCRAT’s 2111-erklæring giver anledning til lokale opstande,
men de holder hurtigt op. Menneskene kan ikke klare sig uden
robotterne, og da slet ikke bekæmpe dem. Og UCRAT har let
kunnet gennemskue oprørerne. Mennesker har indlejrede kommunikationschips;
det letter dagligdagen, men samtidig kan
UCRAT følge deres tanker. Og køkkenrobotterne laver ikke
mad til opsætsige individer. Oprørene slutter brat.
Indiras familie lever videre, men Indiras liv slutter 2122;
udskiftningshjerter er utilgængelige og døden uafvendelig.
Hendes mand og sønnen omkommer året efter i en trafikulykke,
men datteren lever frem til 2222 uden synderlige begivenheder i
sit liv. Francis Fukuyamas bogtitel, ”The end of history and the
last man”, bliver til virkelighed 130 år efter udgivelsen 1992. ¢
Anders Bjerre er økonom og seniorforsker på Instituttet for
Fremtidsforskning.
kORt
fREmTIDENS... kvinder
Af Mette Skovbjerg
Vi ser dem alle steder. I de bedst betalte jobs. I de højeste positioner i samfundet.
Kvinder, der bliver lyttet til. Kvinder med mandat. Kvinder med magt. Power-kvinder.
Kvinder som Angela Merkel, Hillary Clinton, Sonia Gandhi, Christine Lagarde (Managing Director, IMF), Indra Noori (CEO PepsiCo).
Og det er ikke længere den store overraskelse, at kvinder nu (også) sidder på den slags poster.
De yngre generationer i dag kan endda blive lidt beklemte og pinligt berørte over de gamle rødstrømper,
når de tager endnu en tur i ringen for ligestilling, ligeløn og kvinderettigheder. For hvad mere er der at kæmpe for?
Kvindekampen er so last season. Og alligevel er ligestillingsdagsordenen ikke længere væk,
end at den for vores bedstemødre og mødre var meget nærværende.
For når serier som Mad Men og PanAm ruller over skærmen i de små hjem, må selv den unge generation anerkende,
at kønsrollemønstre har forandret sig markant – og på ganske kort tid.
Og at de ting, kvinder i dag tager for givet, var vanskelige – hvis ikke umulige – for bare få årtier siden.
Men man kan også spørge, hvorfor kvindens vej til magten ikke er realiseret før nu?
Kvinder er jo det driftsikre køn. Mens mændene jager og samler, bygger kvinderne rede og sørger for artens overlevelse.
I langt de fleste familier er det kvinderne, der træffer købsbeslutningerne.
Dermed burde det jo være logik for burhøns, at når kvinder ikke længere er domesticerede,
så holder de organisationer, virksomheder og samfund driftsikre.
Og det er ikke blot i velbjergede stater. I dag ved vi, at mikrofinansiering og udviklingsbistand er bedst givet ud til matriarken i familien.
Hun bliver hos ungerne, rejser ikke ind til byen,
men investerer klogt i opretholdelse af hustandens indtægter og sikrer dens overlevelse.
De kvindelige dyder (hvis man tør skrive om noget sådant) er måske også mere kompatible med netværkssamfundets fokus på relationer,
collaboration, videndeling og kontakt mellem mennesker og værdier?
Og måske derfor er kvinder det fremtidssikrede køn?
I USA, hvor man på visse fertilitetsklinikker selv kan vælge kønnet på sit barn,
vælger et flertal af forældrene da også pigebørn.
Og forskere er ganske tæt på at kunne dyrke sædceller af hudceller – hvilket jo dermed betyder, at kvinder kan få børn med hinanden.
Uden mænd. Så fremtidens samfund kan meget vel være et kvindesamfund.
Hvor mænd er en minoritet.
Det stemmer blot dårligt overens med de seneste tendenser, som viser, at en større og større andel kvinder faktisk gerne ville gå hjemme;
passe hjemmet, sysle med egne projekter og give børnene en tryg opvækst med (i hvert fald) én forælder tæt på.
En tendens, som får rødstrømperne til at gyse.
Spørgsmålet er, om det – mens fremtidens kvinder har alle muligheder for at blive power-kvinder
– (igen) bliver en respekteret og acceptabel karrierevej at investere i det nære?
S C E NARIO 28 0 2 : 2 0 1 2 S C E NARIO 29 0 2 : 2 0 1 2

tRENd
DISSEKTION
De fleste betragter det som en fejl, når en kvinde gennem for lang tid ikke får ordnet de mørke udgroninger,
der kommer frem, når hun bleger sit hår. Det betragtes traditionelt som sjusket at se på,
men ikke desto mindre – eller måske netop derfor – er det blevet hipt
blandt celebrities og trendsættere.
UDGRONINGER
Af Maria Mackinney-Valentin
ACCIDENTAlISm
Specielt den aktuelle mode er præget af et paradoks. Det handler tilsyneladende om at se ud som om,
man ikke har skænket sit udseende en tanke. Om man ligner en hjemløs eller en bedstemor, er der
social status i ikke at have gjort sig synderligt umage. Accidentalism handler om at være smart ved et
tilfælde og er en udløber af en stigende grad af casualization. Man kan spekulere i, om mode er ved at
gå af mode, når det underspillede, hemmelige og let misforståelige har fået status. Men sådan er
mode. Det er en paradoksal dynamik, der skubbes fremad ved udskillelse og efterligning. Moden lever
af at signalforvirre, så trendsættere kan bevare deres position så længe som muligt.
CHEApO
Det kan være, at forbrugerne
er trætte af at høre om finanskrisen,
men det betyder ikke,
at de ikke mærker den.
Udgroninger ville historisk set
signalere, at man ikke har råd,
tid eller åndsnærværelse nok
til at gøre noget ved det. I dag
er udgroninger noget, man
har med vilje eller endda får
lavet hos frisøren. Det kan
handle om at signalere en solidaritet
med de hårdest ramte
ved at styre udenom det
demonstrative forbrug. Det
vil sige, at man ser ’fattig’ ud
med vilje. Altså et socialt signal
om, at man har andre værdier
end de materielle. ødselhed
er ude, og det kan se ud til at
fastholde forbrugerne i deres
aktuelle forsigtighed – og på
den måde forlænge trenden
med udgroninger.
HAIR pOWER
Hår har gennem tiderne
kunnet kommunikere etnisk
tilhørsforhold, pubertet, alderdom
og social status. Det kan
sige noget om gruppetilhørsforhold,
kvindefri gørelse, subkulturel
identitet og musiksmag.
Fra Bob Marley til
punkerne. Fra svenskerhår til
Dronning Margrethe. Fra
Samson i det Gamle Testamente,
der mister kraften, da
hans hår bliver klippet af, til
Rapunzel, der er fanget af den
kraft, hendes hår har. De lange
kæder af keratin – vores hår
altså – danner så at sige grobund
for at fortolke og redefinere
mange aspekter af vores
tilværelse, fx hvordan vi opfatter
køn, seksualitet, status og
magt. Udgroning kan ses som
en måde at udfordre den
måde, vi forstår kvindelige
skønhedsidealer på ved at
hylde det, der ellers bliver betragtet
som grimt.
tRENd
Maria Mackinney-Valentin er Danmarks første egentlige trendforsker.
Hun har en ph.d. grad i trendforskning og arbejder som forskningsadjunkt på
Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler
for Arkitektur, Design og Konservering
Designskolen .
EmOTIvATION
Forbrugere kan identificere
sig med udgroninger uden, at
de af den grund vil lade de
mørke rødder komme til syne
på deres egen hovedbund.
Det er altså værdierne og signalerne,
de kan forholde sig
til, bare ikke nok til, at de vil
handle på det. Hvis virksomheder
er i stand til at aktivere
denne passive, emotionelle
identifikation til handling, ligger
der et potentiale for produktudvikling.
Det handler om at
se på de værdier og attituder,
der deles. I forhold til udgroninger
må virksomheder
afklare, hvordan trenden er
relevant for netop dem ved af
undersøge, om forbrugerens
emotivation har rod i en modstand
mod overforbrug, en
udfordring af skønhedsidealer
eller en fejring af det
’forkerte’ for at skabe et socialt
forspring. Det handler altså
mindre om at kopiere den
visuelle manifestation af en
trend og mere om at gå
spade stikket dybere og se på
de følelser, der ligger til grund.
S C E NARIO 30 0 2 : 2 0 1 2 S C E NARIO 31 0 2 : 2 0 1 2
lOCAlIKE
Selvom globalisering har
været en realitet længe, har
det lokale tilhørsforhold –
socialt, historisk og kulturelt
– aldrig sluppet grebet i os. Vi
identificerer os stadig med
vores netværk i forhold til
vores forbrug. Det er derfor,
at mikrotrends er i søgelyset.
Verden trækker sig sammen
specielt i krisetider, hvor det
nære kommer til at fylde.
Small is the new big. Der ligger
en tryghed i mikrogrupperinger,
der deler identitetsmarkører.
Udgroninger er en
mikrotrend på den måde, at
den kun kan aflæses som
status givende i specifikke
grupper, mens de fleste andre
vil anse den for det modsatte.
Det udfordrer tanken om
adoptionsteorier og kritisk
masse, fordi trends arbejder
inden for små stammer frem
for større, målbare segmenter.
TRASH flASH
Man siger, at blondiner har
det sjovere (med historiske
undtagelser som Marilyn
Monroe). Måske skal udgronings-trenden
ses i lyset af
et behov for at slippe det rationelle
lidt og lade fornuften
snooze efter en periode med
tunge emner på verdensdagsordenen.
Specielt afbleget
hår taler til instant gratification
uden tanker for morgendagen,
netop fordi den lyse
lykke er kort, når de blonde
lokker ikke er ægte. Selvom vi
ikke kan løbe fra virkeligheden,
kan vi sætte den på
pause, i den tid det tager for
leverpostejsfarven at vokse
ud. Udgroningen bliver påmindelsen
om modstand mod
fornuften og det nødvendige
pusterum.

SCENARIER OG
DRIvKRæfTER
fOR fREmTIDENS
ERHvERvSlIv
Det altoverskyggende problem for dagens erhvervsliv er
den radikale usikkerhed, som hersker. Den betyder, at
det eneste sikre er, at der vil komme flere wildcard-lignende forandringer
i stil med finanskrisen, som vi ikke har forestillet os i
dag. Den væsentligste udfordring for enhver, der vil lave forretning
i de kommende år, bliver derfor at skærpe evnen til at håndtere
forandringer, både på kort og lang sigt.
På kort sigt (2-4 år) er fleksibilitet og omstillingsevne i centrum.
På lang sigt (10 år) er det centrale at tage bestik af de langsigtede
drivkræfter for forandring – de såkaldte megatrends – som er i
spil, krise eller ej.
På den mellemlange bane (5 år) er det nødvendigt at forholde
sig til forskellige scenarier for verdens gang. I de sidste 30 år har
det i vidt omfang været markedet og dermed erhvervslivet, som
har drevet forandringerne på godt og ondt. Denne epoke
kulminerede med det fatale markedsdrevne finanskollaps i 2008.
Meget tyder imidlertid på, at fremtiden i langt højere grad er lagt
i hænderne på politikerne. Det bliver politikerne, som afgør,
hvilket af de følgende tre scenarier, som bliver virkelighed:
Scenarie 1 - Mådehold: Tidsånden præges af global konkurrence.
Der konkurreres på ’uproduktive’ kortsigtede tiltag som lavere
lønninger, skatter og gæld, snarere end på langsigtede, værdiskabende
forhold som forskning og innovation. Denne form for
konkurrence begrænser forbrugerefterspørgsel og offentlig
produktion og bidrager dermed til lavvækst. Konkurrence på disse
fREmtIdSfORSkNINg fREmtIdSfORSkNINg
Efter det fatale markedsdrevne finanskollaps i 2008 råder usikkerheden i det globale erhvervsliv. Forandringsparathed
er et nøgleord, og det er nødvendigt at opstille flere scenarier for udviklingen i erhvervs- og forretningslivet mod
2017 og videre frem. Men uanset i hvilken retning udviklingen går, tyder meget på, at fremtiden
i langt højere grad end tidligere er lagt i hænderne på politikerne. Læs med om …
Af Niels Bøttger-Rasmussen
parametre fører også til udligning af forskelle, og det begrænser
innovation og mangfoldighed.
Scenarie 2 - Turbulens: Tidsånden kendetegnes ved global
konfrontation. Radikal usikkerhed indebærer, at nye kriser
dukker op hele tiden. Politikerne svarer igen med handelskrige,
valutakrige og kamp om ressourcerne og virksomhederne med
nye tiltag for at undgå risici. Protektionisme, nationalisme og social
uro bidrager til stagnation og tilbagegang.
Scenarie 3 - Ny vækst: Tidsånden præges mere af globalt samarbejde
end af konfrontation og konkurrence. Truslerne er globale,
men det er mulighederne også. Der opnås global konsensus om at
beskatte CO 2 , styre spekulativ finansvirksomhed og modvirke
uproduktiv skatte- og lønkonkurrence. Mulighederne ligger dels
i styrket global arbejdsdeling og specialisering, baseret på forskelle
og styrkepositioner, og dels i øget offentligt/privat samspil om løsninger
på de store globale udfordringer: ressourceknaphed, klima,
aldring, sundhed og fattigdom.
pARADOKSER
Den helt centrale motor for fremtidig vækst er de nye vækstøkonomier,
hvor 82 procent af verdens befolkning bor, og hvor 50
procent af den globale vækst finder sted. Vækstøkonomierne er
de fleste af de tidligere såkaldte u-lande i Asien, Afrika og Latinamerika,
hvor væksten nu er 2-3 gange højere end i Vesten. For
Vestens virksomheder handler det om at blive koblet på denne
vækst, bidrage til den og ikke mindst gøre den mulig ved hjælp af
fx clean-tech løsninger.
Fremtiden er kendetegnet ved en række ubalancer og paradokser,
som der skal findes politiske løsninger på. For det første er det
ikke langtidsholdbart, at det er de rige og aldrende lande, som
låner af de fattige med langt yngre befolkninger. For det andet er
det et paradoks, at væksten skal sparkes i gang ved at stimulere
modvillige forbrugere gennem skattesænkninger til at forbruge
endnu mere samtidig med, at der er et udækket behov for flere og
bedre offentlige goder, som sundhed, skoler, miljø og infrastruktur,
men ikke tilstrækkelig politisk vilje eller evne til at finansiere
dette, hverken i USA eller EU.
For det tredje er det et paradoks, at hovedparten af de store
virksomheder til trods for krisen tjente mere i 2012 end før
krisen. Overraskende få virksomheder uden for finans og
byggeri er gået konkurs. Profitandelen steg markant i de gode år
op til krisen og er, efter et kortvarigt dyk i 2009, forblevet høj
under krisen, mens lønandelen er faldet. Det er usædvanligt set i
forhold til tidligere kriser. Den globale konkurrence handler ikke
mindst om at nedbringe lønomkostningerne. Også i lande som
Tyskland og Japan med høj konkurrenceevne og store betalingsbalanceoverskud
er løntilbageholdenhed en dyd, selvom højere
lønninger her ville kunne bidrage til at stimulere forbruget og
den globale vækst.
Virksomhedernes store overskud investeres i begrænset omfang
”Den langsigtede trend er en
polarisering af erhvervsstrukturen,
som i øget omfang domineres af nogle
få meget store globale mastodonter
og et stigende antal helt små
entreprenører/gazeller.”
S C E NARIO 32 0 2 : 2 0 1 2 S C E NARIO 33 0 2 : 2 0 1 2
i ekspansion, fordi efterspørgslen ikke er til stede. I stedet benyttes
det til at nedbringe gæld eller udloddes til aktionærerne, fx via
opkøb af egne aktier, hvilket hverken bidrager til at øge investeringer
eller forbrug. I det lys er det et yderligere paradoks, at lavere
selskabsskatter jævnligt fremhæves som et velegnet middel til at
øge etablerings- og investeringslysten i erhvervslivet. Et enkelt land
kan givetvis tiltrække virksomheder og nyinvesteringer ved at
tilbyde lave selskabsskatter (og lønninger), men som oftest sker
det på bekostning af andre lande og bidrager derfor ikke til global
vækst. Øget vækst kommer kun via øget efterspørgsel, højere
produktivitet eller innovation.
Risikoen er jobløs vækst, fordi de store virksomheder i vidt
omfang automatiserer og udflytter arbejdspladser, mens den lokale
jobvækst overvejende sker i unge mindre virksomheder, som der,
så længe krisen tynger, kommer færre af. I 10-året fra 2001 til 2010
har amerikanske multinationale virksomheder, som beskæftiger 20
procent af arbejdsstyrken i USA, reduceret medarbejder antallet i
landet med ca. 2,9 millioner medarbejdere, mens antallet af medarbejdere
i udlandet er forøget med 2,4 millioner. 1
De høje overskud skyldes, at de store virksomheder har været
dygtige til at skære i omkostningerne og øge produktiviteten
markant, blandt andet via udflytning af produktion, og at de har
været gode til at flytte omsætningen ud på nye markeder og blive
endnu mere globale i takt med, at de hjemlige forbrugere har
svigtet. Mange små virksomheder har derimod problemer, fordi de

er ikke dygtige nok til disse ting. Samtidig er de små virksomheder
i højere grad end de store ramt af mangel på finansiering. De
store virksomheder har bedre adgang til egenkapital via børserne,
flere muligheder for at hente kapital udenom de trængte banker
og er mindre sårbare, fordi de ofte har flere bankforbindelser. De
store virksomheder er også bedre gearet til at begå sig i en stadigt
mere reguleret verden, kendetegnet ved stigende kompleksitet.
Krise og lavvækst betyder, at færre nystartede virksomheder får
succes, og at flere nødlidende små og mellemstore virksomheder
overtages af store kapitalstærke koncerner. Derfor må krisen forventes
at få som konsekvens, at de store multinationale virksomheder
styrkes på bekostning af de mindre virksomheder. Opkøbs-
og fusionsaktiviteten steg med 32 procent i 2011, sammenlignet
med 2010, men ligger fortsat under top-niveauet i 2007-2008.
Globalisering og specialisering betyder, at et lands eller en regions
erhvervsstruktur i stigende omfang kommer til at bestå af en lille
håndfuld meget store globale virksomheder med nationale rødder,
men med flere ansatte i udlandet end hjemme. Hertil kommer et
stort antal mellemstore virksomheder med lokal baggrund, men
som er købt op af store udenlandske multinationale virksomheder,
der kan bringe deres produkter ud i verden og tilføre kapital og
andre ressourcer til udvikling af forretningen. I den indenlandske
svenske industri arbejdede til eksempel 21 procent i 1993 i udenlandsk
ejede multinationale virksomheder. 10 år senere var andelen
steget til 46 procent. I 1993 arbejde 54 procent i svenske multinatio-
fREmtIdSfORSkNINg fREmtIdSfORSkNINg
”Fremtiden
er kendetegnet ved en
række ubalancer og paradokser,
som der skal findes politiske
løsninger på.”
nale virksomheder. Ti år senere var andelen faldet til 35 procent. 2
Den langsigtede trend er en polarisering af erhvervsstrukturen,
som i øget omfang domineres af - i den ene ende af størrelses skalaen
- nogle få meget store globale mastodonter og (når krisen letter
igen) i den anden ende af et stigende antal helt små entreprenører/
gazeller, som nogle gange opstår som knopskud fra de større
virksomheder. Disse virksomheder ender i øvrigt ofte med at
blive købt op igen af de store, hvis de bliver en succes. En del
bukker under igen, mens andre fortsætter som ’living dead’ uden
vækstperspektiver, men med mulighed for at give et acceptabelt
indtægtsgrundlag til deres ejere for en tid.
Konglomerater, som fx tyske Siemens, danske Mærsk og amerikanske
General Electric, der driver virksomhed inden for en vifte
af forskellige brancher, var i en længere periode op til krisen ikke
i kridthuset hos investorer og management guruer på grund af
risiko for mangel på forretningsmæssigt fokus. De fleste af disse har
imidlertid klaret sig relativt godt gennem krisen. Risiko spredning
gør dem mindre sårbare overfor pludselige forandringer, og de har
bedre muligheder for at selvfinansiere aktiviteterne og agere bank
for egne datterselskaber. Det kan give et forspring også efter krisen,
sammenlignet med ’stand-alone’ konkurrenter.
Især i de nye vækstøkonomier klarer konglomerater som fx
indiske TATA sig godt. Det kan skyldes, at de eksterne kapitalmarkeder
ikke er så veludviklede som i Vesten, og at korporatisme
i form af samarbejde med staten og andre store virksomheder er
”Den helt centrale motor
for fremtidig vækst er de nye
vækstøkonomier, hvor 82 procent af verdens
befolkning bor, og hvor 50 procent af
den globale vækst finder sted.”
vigtigt. Statskapitalisme og korporatisme er i fremmarch. Det er
reglen snarere end undtagelsen i mange af de nye vækst markeder,
og korporatisme er også synlig i fx Sverige, som har klaret sig
bedre gennem krisen end de fleste andre vestlige lande. I vesten
har staten i mange tilfælde måttet træde til med en hjælpende
hånd og deltage som medejere. Statsejede virksomheder er i dag
ofte lige så professionelle som de private og er samtidig ikke i
samme omfang underlagt de finansielle markeders luner. Det er
mange steder lykkedes at kombinere fordele fra begge de to
regimer: planøkonomi og markedsøkonomi og undgå nogle af
ulemperne. Det gælder ikke mindst den socialistiske markedsøkonomi
Kina, men også Vietnam har succes med at kombinere
marxisme og kapitalisme. Hidtil har vestlige multinationale
domineret udviklingen, men fremover forventes et stigende antal
store virksomheder fra de nye vækstøkonomier at foretage opkøb
i Vesten, og det kan også bidrage til fremgang for konglomerater.
OM FORFATTEREN
Niels Bøttger-Rasmussen er cand. polit og HD i Finansiering og Kreditvæsen og har siden 1996 arbejdet som fremtidsforsker på Instituttet
for Fremtidsforskning.
NOTER
1 Wall Street Journal: Big U.S. Firms Shift Hiring Abroad, April 19th, 2011.
2 Roger Bandick, Holger Görg og Patrik Karpaty: What happens to R&D in domestic multinationals after foreign acquisition? Vox EU.org, January 15 th , 2011.
3 PricewaterhouseCoopers LLP (PwC): Emerging multinationals: The rise of new multinational companies from emerging economies, April 2010.
S C E NARIO 34 0 2 : 2 0 1 2 S C E NARIO 35 0 2 : 2 0 1 2
Over de næste 15 år forventes cirka 2200 indiske virksomheder at
åbne eller overtage virksomheder i udlandet 3 .
Fremtidens erhvervsliv skal naturligvis som hidtil primært
leve af at levere forbrugerprodukter, og her ligger vækstpotentialet
ikke mindst i de nye vækstøkonomier, hvor middelklassen
ekspanderer kraftigt. Men en stigende del af fremtidens erhverv,
både i vækstøkonomierne, men især i vesten, kommer til at operere
i grænse landet mellem det traditionelt private og det offentlige.
Sundhed, uddannelse, forskning, sikkerhed, miljø, byudvikling,
klima og ressourcer, infrastruktur og kultur er vækstområder,
som staten hidtil i vidt omfang har taget sig af. Da staten ikke
længere har de nødvendige ressourcer hertil, kommer den
fremtidige økonomiske vækst ikke mindst handle om at inddrage
det private erhvervsliv i løsningerne. Der kommer et øget
offentligt/privat samspil, og de to sektorer får mere brug for
hinanden end nogensinde. ¢

fREmtIdSfORSkNINg
Det arktiske havområde er i det 21. århundrede et foranderligt og komplekst sted.
Globalisering,klimaforandringer og geopolitik spiller sammen på hidtil usete måder og skaber store
forandringer på verdens top. En central, men endnu ikke fuldt erkendt, drivkraft for forandring i regionen
er den globale, økonomiske jagt på udnyttelse af ressourcer. Lawson Brigham, forhenværende formand for
Det Arktiske Råds Arctic Marine Shipping Assessment, bringer her fire scenarier for fremtidens Arktis.
ScenArier for
fremtidenS SøfArt i
et globAlt forbundet
ArktiS
Af Lawson Brigham
En af de centrale udfordringer for Det Arktiske Råds Arctic Marine Shipping
Assessment (AMSA), udgivet i maj 2009, var at identificere de større usikker heder,
der spiller en central rolle for den fremtidige udnyttelse af det arktiske hav. En central
succes for AMSA var brugen af scenarieplanlægning – at skabe scenarier for sandsynlige
fremtider for skibsfart i det arktiske hav – mod 2020 og 2050. AMSA identificerede næsten
120 faktorer og drivkræfter, der kan få indflydelse på fremtiden for aktiviteter i det
arktiske hav, blandt andet centrale faktorer som fx de retlige og forvaltningsmæssige
tilstande, priser på olie og gas, prisen hårde mineraler og andre globale råvarer (nikkel,
kobber, zink, jernmalm og sågar ferskvand), klimaforandring og variation i havisen,
sikkerheden på andre globale fragtruter, nye fund af råvarer i og uden for Arktis, de
globale handelsmønstre, tiltag fra søforsikringsbranchen og fremkomsten af nye arktiske
brugere såsom Kina, Japan og Korea.
Efter at have studeret en større mængde mulige kombinationer af faktorer, identificerede
AMSAs scenarieteam to primære drivkræfter og usikkerheder: a) Ressourcer & handel:
graden af efterspørgsel efter den arktiske regions naturlige ressourcer og den deraf
følgende handel, og b) Forvaltning: graden af relativ stabilitet af regler for brug af havet,
både i Arktis og på verdensplan. Rammerne for scenarierne, eller usikkerhedsakserne, blev
formet af disse to usikkerheder og primære drivkræfter (se aksekryset på side 38).
fREmtId
S C E NARIO 36 0 2 : 2 0 1 2 S C E NARIO 37 0 2 : 2 0 1 2

1 ARCTIC RACE
Mere efterspørgsel efter ressourcer & handel;
Mindre stabil forvaltning
Høj global efterspørgsel og ustabil forvaltning sætter scenen for en
hidsig kappestrid om at udnytte Arktis’ naturværdier og ressourcer.
Det er et økonomisk ‘gold rush’ med politiske implikationer for både
arktiske og ikke-arktiske nationer. Mange internationale spillere
vil agere for at overtrumfe konkurrenterne og sikre sig arktiske
ressourcer i dag. Kappestriden bliver drevet af stigende globale
råvarepriser. Det globale klima bliver fortsat varmere,
og det accelererer tilbagetrækningen af den arktiske
is og øger adgangen for skibsfart i hele regionen.
Ensidige forvaltningsordninger hos flere arktiske nationer,
blandt andre Canada og Rusland, fører til manglende konsistens
i standarder for søfart og manglende investeringer i infrastruktur
i de arktiske havområder. I sommersæsonen er der
skibsrejser langs den russiske nordkyst, og naturressourcer
bliver fragtet fra Nordnorge og det vestlige
Rusland til globale markeder i Kina.
2 pOlAR lAWS
Mindre efterspørgsel efter ressourcer & handel;
Mindre stabil forvaltning
Lav efterspørgsel og ustabil forvaltning har resulteret i en
grumset og underudviklet fremtid for Arktis. En global økonomisk lavkonjunktur
og stigende national protektionisme har skabt inter nationale
gnidninger. Verden over forstyrrer udbredte nationale uroligheder
vigtige globale forsyningskilder af energi, og disse uroligheder flytter
også opmærksomheden væk fra globale problemer såsom klimaforandringer
og beskyttelse af havmiljøet. Der er ingen større respekt
for regulativer, og i Arktis ser man ingen videre kontrol med standarder
for søfart og minimale investeringer i infrastruktur – trods store behov
er der ikke skabt et sikkerhedsnet. En nedgang i udslip af drivhusgasser
har nedsat hastigheden af svindet i arktisk havis, og det har
begrænset den ellers ivrigt imødesete forlængelse af sæsonen for
skibsfragt. Energipriserne svinger vildt indtil midten af århundredet,
og denne tendens mindsker investeringer i offshore-udvikling i Arktis.
Ureguleret skibsfragt finder sted uden større opmærksomhed.
fREmtIdSfORSkNINg fREmtIdSfORSkNINg
4 ARCTIC SAGA
Mere efterspørgsel efter ressourcer & handel;
Mere stabil forvaltning
Dette er en verden, som i det store og hele er drevet af forretningsmæssig
pragmatisme, der balancerer globalt samarbejde og
kompromisser med en vellykket udnyttelse af arktiske ressourcer.
Arktis er fuldt forbundet med en global økonomi, som oplever
voksende velstand. Høje globale priser på råvarer understøtter en
systematisk udnyttelse af arktisk olie, gas og hårde mineraler. For
eksempel er Mary River-minen på Baffin Island, verdens største
forekomst af højkvalitets-jernmalm, forbundet året rundt af isbrydende
skibe med den europæiske og kinesiske stålindustri. Alt dette har
givet den nye nation Grønland mulighed for at blomstre op og blive
et fuldgyldigt medlem af den arktiske region, hvad angår deling af
økonomiske og politiske interesser i regionen. Som forventet er den
globale opvarmning fortsat, og havisen i Arktis trækker sig tilbage.
LNG-drevne isbrydende fragtskibe sejler i sommersæsonen
gennem Ruslands nordlige sørute og forbinder europæiske og
russiske naturressourcer med markeder i Stillehavet. Der er en
betydelig deling af umådelig rigdom fra de nye økonomier.
3 pOlAR pRESERvE
Mindre efterspørgsel efter ressourcer & handel;
Mere stabil forvaltning
Lav efterspørgsel og stabil forvaltning sænker tempoet for
udnyttelsen af arktiske ressourcer og skaber et udstrakt
naturreservat med strenge regler for skibsfragt. Dette er en
verden, hvor hensyntagen til miljøet, koblet med, at geopolitiske
og økonomiske interesser er rettet mod andre steder, har drevet
en stærk bevægelse for systematisk bevarelse af Arktis.
Arktiske reserver af olie og gas har vist sig skuffende små,
særligt offshore. De sidste offshore-sonderinger i Grønland
blev afsluttet i 2022, og udviklingen i russisk offshore er gået i stå.
Alternative energikilder vinder frem som levedygtige kilder
til global vækst. Offentlig bekymring omkring klimaforandringer
og naturbeskyttelse har særligt ramt projekter i det Arktiske Ocean.
Harmoniserede regler for design af arktiske skibe og
begrænsning af forurening har været på plads siden 2015,
som bekendtgjort af International Maritime Organization.
Kun få arbejdspladser og penge flyder til de arktiske samfund.
Den rolle, som klimaforandring og en fortsat tilbagetrækning af
arktisk havis spiller, indgår fuldt i AMSAs scenarier. Ændringer i
havisen på Arktis anses at forbedre adgangen for skibe og potentielt
forlænge sæsonen for sejlads. Set med AMSAs øjne er det globaliseringen
af Arktis og udnyttelsen af de derværende naturressourcer,
som er de primære drivkræfter for øget skibsfart i Arktis
(havturisme er også steget markant). Bedre adgang på grund af
tilbagetrækning af isen letter brugen af havet, men de globale
økonomiske drivkræfter anses som det vigtigste. Når de to centrale
usikkerheder – forvaltning og ressourcer & handel – bliver
krydset, resulterer det i fire scenarier som udgør sandsynlige
fremtider for skibsfarten i Arktis.
Scenariet Arctic Race er en fremtid, hvor høje globale priser på
råvarer og stor efterspørgsel efter
arktiske naturressourcer har skabt
en kappestrid om værdier og res-
sourcer. Under debatten så AM-
SAs hold denne sandsynlige fremtid
som et økonomisk ‘gold rush’
om udvikling, ikke et geopolitisk
kapløb om at inddrage nye territorier
eller overføre overherredømme.
I dette scenarie begrænser en
mangel på internationale regler og
regulativer sikker skibsfart, og en
mangel på tilstrækkelig infrastruktur
til havs (fx søkort, kommunikation,
havne, bjærgning,
klimaobservationer, redningstjenester
med mere) i det meste af de
arktiske havområder (bortset fra ud for Norges og det nordvestlige
Ruslands kyster) hindrer tilstedeværelsen af et robust sikkerhedsnet
for skibe, der sejler i de arktiske vande.
Scenariet Polar Laws er en fremtid med lav efterspørgsel efter
ressourcer og fortsat ustabil forvaltning af arktisk skibsfart. Der
gives ringe opmærksomhed til nationale og internationale regler
og standarder. Arktis er i det store og hele uudviklet, og begivenhederne
bliver formet af en global økonomisk lavkonjunktur, udbredt
politisk uro i mange lande og internationale gnidninger.
Fremtiden for Arktis er meget usikker her. I modsætning hertil er
scenariet Polar Preserve, som det fremgår af navnet, en fremtid
hvor det Arktiske Ocean er et stort naturreservat – resultatet af en
velorganiseret bevaringsbevægelse som har skabt et stabilt og højt
avanceret forvaltningssystem. Det er en mere sikker fremtid, men
S C E NARIO 38 0 2 : 2 0 1 2 S C E NARIO 39 0 2 : 2 0 1 2
en hvor mange kystområder er lukket for søfartsaktivitet. Efterspørgslen
efter Arktis’ naturressourcer er lav grundet nye, alternative
energikilder, udviklet globalt, samt skuffende små fund på
kontinentalsoklen af arktiske reserver af olie og gas.
Scenariet Arctic Saga er en ‘ideel’ fremtid med høj efterspørgsel
efter arktiske naturressourcer, koblet med et stabilt og veludviklet
forvaltningssystem for al brug af havet. Øget global økonomisk
velstand skaber efterspørgsel efter arktiske ressourcer gennem
hele århundredet. Der er en forbedret infrastruktur for søfart, der
understøtter en bred vifte af sikker og effektiv arktisk skibsfragt;
der er ekstensiv deling af politiske og økonomiske interesser i den
arktiske region, og der er øget opmærksomhed på de indfødte
kulturer, på deling af velstand og på beskyttelse af de arktiske
økosystemer.
Eftersom det meste af denne
region udgøres af verdens
”De største
udfordringer har
mindste ocean – en hvor isdækket
er ved at trække sig tilbage
– oplever havmiljøet og de
mennesker, der bor på kysterne,
på første hånd forandringer
som ikke var forudset indtil for
nylig. De største udfordringer
har været at forstå de centrale
drivkræfter for disse forandringer
og finde frem til hvilke
strategier, der skal til for at beskytte
de arktiske folkeslag og
havmiljøet. Scenarierne har
hjulpet AMSAs team med at
møde disse udfordringer i samarbejde med Arktisk Råds tekniske
gruppe for beskyttelse af det arktiske havmiljø.
AMSAs indsats kan ses som trefoldig: dels at skabe en basislinje
for aktiviteter i de arktiske havområder tidligt i århundredet (en
database fra 2004 som et historisk snapshot af arktisk aktivitet),
dels at lave en strategisk guide for en mængde arktiske og ikkearktiske
aktører og interessenter, og dels at skrive et politisk dokument
fra Arktisk Råd, eftersom der blev opnået konsensus og
godkendelse blandt de arktiske ministre om AMSAs sytten anbefalinger.
Ud over disse synspunkter var et af de mest brugbare
resultater af AMSAs scenarier at skabe mere klarhed omkring
forbindelsen af de nordlige regioner med det globale system og de
økonomiske kræfter, der former fremtiden for de arktiske havområder.
¢
været at forstå de centrale
drivkræfter for disse
forandringer og finde frem
til hvilke strategier, der
skal til for at beskytte de
arktiske folkeslag.”
OM FORFATTEREN
Lawson Brigham er ph.d.-forsker og adjungeret professor i geografi og arktisk politik ved University of Alaska Fairbanks.
Han er tidligere isbryderkaptajn i den amerikanske kystvagt og var formand for Det Arktiske Råds Arctic Marine Shipping
Assessment (2005-09).

De kaldte os forkælede, egoistiske, udisciplinerede og uden
almindelig empati for andre. Vi var ønskebørnene, også
kaldet Generation y, født i mellem starten af 80’erne til midten af
90’erne. Børn, der altid havde fået alt, hvad vi pegede på af
curling forældre, der fejede al modstand af banen. Udskældt på
baggrund af en herskende konsensus om, at vi er politiske og
socialt uengagerede individualister, vokset op som teknologisk
indfødte zappere og chattere. I overfladeslægtskab med verdenen.
En generation, hvis opvækst har været præget af materiel overflod
med uafbrudt økonomisk opsving. Vi var enestående i en verden,
der gjorde sig til for vores gunst. Velsignet af at tilhøre en af efterkrigstidens
mindste generationer samtidig med, at ældrebyrden
fik erhvervslivet til at skrige på arbejdskraft, kunne vi vælge og
vrage mellem de stillinger, vi ønskede.
En opfattelse af en generation, der måske passer på Generation
y’s førstefødte, der nåede ud på arbejdsmarkedet til fanfarer af
champagne og tilbedelse. Men billedet er krakeleret. Generationen
befinder sig nu i stedet i en malmstrøm i mellem de drømme og
krav til verden, vi voksede op med i et overskudssamfund, og de
vilkårsændringer, den globale finanskrise har medført. Som et
granat chok har recessionen pacificeret os i en sådan grad, at vi er på
nippet til at blive en tabt generation. Men med politiske aktivistister
og organisationer som Anonymous, WikiLeaks, Occupy Wall
uNgdOm
Generation Y blev budt velkommen på arbejdsmarkedet til fanfarer af champagne og tilbedelse, men fik trukket
tæppet væk under sig på grund af den globale finanskrise. Den gamle fortælling om generationen
er derfor forældet, argumenterer det yngste medlem af SCENARIO’s GEN Y-panel, den
18-årige Aqbal Amiri i dette generationsportræt. Han mener selv, han er
en del af en generation, der er knækket over på midten.
”med ét SlAg forSvAndt
Alle de muligheder,
vi troede vAr medfødte”
Af Aqbal Amiri
Street og ikke mindst Det arabiske forår, har Generation y også
vist, at vi evner at mobilisere vores sociale bevidsthed og vilje til
oprør mod status quo. Dette er min historie om Generation y’s
fremtid. Et generationsportræt set og fortalt gennem mine og tre
af SCENARIO’s Gen y-paneldeltageres øjne: Sang Un Chae,
Trine Wagner Nielsen og Emily Anne Gendron.
CAND.ARBEjDSløS
Mens den globale økonomiske krise holdt sit indtog en dag i
oktober 2008, fortsatte de sidste årgange af Generation y på deres
studier og tilegnede sig de kompetencer, vi altid havde fået at
vide, kunne opfylde vores drømme. Med et slag forsvandt alle de
muligheder, vi troede var medfødte, og i dag står generationen,
der blev rustet til tilbedelse, som angste arbejdsløse i endeløse
ansøgningsbunker. Nu står der ingen arbejdsgivere klar med
champagne, når vi ankommer til direktørtid. I stedet er der
ansættelsesstop, fyringsrunder, konkurser og en ungdomsarbejdsløshed,
der i flere lande er løbet løbsk. Den trængte økonomi
har eksempelvis sat sine spor i Europa. Hver femte europæer
mellem 16 og 25 år er i dag arbejdsløs på trods af, at de unge aldrig
har været så veluddannede som nu1 . Manglen på job har skubbet
selv de veluddannede unge ud i en hverdag som ledige. Vi uddanner
os til arbejdsløshed.
Fortællingen om Generation y som overfladisk, forkælet og egocentreret
passer ikke længere på hverken generationen eller den
virkelighed, vi lever i. Vores drømme bygger på forældede vilkår,
og nu frygter vi, om vi overhovedet kan få et job. Et eksempel
er Trine Wagner Nielsen, der er arbejdsløs cand.ling.merc. I
begyndelsen søgte hun udelukkende efter drømmejobbet, men i
takt med et stigende antal afslag har hun sænket kravene til sit
arbejdsliv. I lyset af modgangen vil hun på nuværende tidspunkt
bare gerne vil have løn for det arbejde, hun i øjeblikket udfører
gratis, for at skabe sig et netværk:
”Nu ville jeg bare være glad for at få et lønnet job. Det har hevet
forventningerne ned. Man har mistet den faglige selvtillid. Man
skal hele tiden arbejde gratis. Man afleverer noget, og man får
ikke noget igen. Jeg har brugt 7 år på at uddanne og udvikle mig
til det, jeg er i dag, og det skal jeg så bare aflevere gratis? Det er
svært”, siger hun.
At anerkende at netværk, gratis arbejdskraft og held vægter
højere end talent, flid og en ambitiøs studietid, strider mod alt det,
som kendetegner min generation. Men det er samtidig symptomatisk
for en udvikling, hvor det er blevet normen at tage sig en
kandidatuddannelse. Trine Wagner Nielsen og resten af min
generation kan være tvunget til at droppe drømmene om et
arbejde, der matcher vores kvalifikationer og faglige stolthed,
uNgdOm
S C E NARIO 40 0 2 : 2 0 1 2 S C E NARIO 41 0 2 : 2 0 1 2
som konsekvens af den høje arbejdsløshed og den stigende konkurrence.
Man kan på det nærmeste tale om en anti-evolutionær
samfunds udvikling, hvor post-materialismens prioritering af de
selvrealiserende behov pludselig gøres irrelevante i forhold
nødvendigheden af et acceptabelt økonomisk livsgrundlag. Dette
stiller min generation overfor et paradigmeskift – der er brug, behov
og nødvendighed for, at vi finder en ny og virkelighedsnær forståelse
af os selv. Én, der både er meningsfuld, men også realistisk.
DU BlIvER, HvAD DU fåR AfSlAG på
Lige som mange andre, jeg taler med fra min generation, så bærer
Trine Wagner Nielsen også en af de tungeste byrder, min generation
fik med sig. Netop fordi, vi altid har fået at vide, at vi kunne
blive alt, er det svært ikke at vende krisen indad. Når den ønskede
lynkarriere fejler, når vores store faglige selvtillid ikke udmøntede
sig i drømmejobbet, er det svært ikke at tro, at det til dels er vores
egen skyld. Når vi ikke bliver Facebookstiftere som 20-årige eller
youTube-fænomener som 16-årige, udfordrer det vores selvforståelse:
”Man kan ikke lade være med at tage det personligt, og man
overvejer: Er der noget galt med mig? Jeg er sød, høflig, og jeg
knokler røven ud af bukserne. Men man får ikke chancen, fordi
man ikke har netværket. Tidligere var jeg snerpet omkring den

sekretærstilling, jeg søgte, men havde jeg fået den nu, havde jeg
vel været ret glad. Folk er bange. Man skaber angst hos en generation,
der i forvejen er presset,” siger Trine Wagner Nielsen.
Skåret over en bred kam, er det en angst, der i stigende grad
præger årgangene på tværs af Generation y. Enten er man selv
ramt af ungdomsarbejdsløshed, eller også kender man nogen, der
er. Centralt i min generations fortællinger står ikke længere forkælede
krav om fyrstelig gage, anarkistiske mødetider og hurtig
karriere, men i stedet blot længslen mod at få lov at vise verden
vores værd. At være med. Og når vi ikke får lov at være med, så
vender vi det indad. Vi har altid fået at vide, at vi kunne blive alt,
vi ville, og når det ikke lykkes, så bebrejder vi os selv eller forsøger
at opretholde en facade af succes på de sociale medier. For hvorfor
kunne intet, når man har alt?
RECESSIONENS fORANDRINGSKRAfT
Samtidig med, at finanskrisen har ændret på Generation y’s levevilkår,
så er vi også mange Generation y’ere, der betragter krisen
som vores store chance for at
skabe en bedre og mere tidssvarende
verden. Vi er den første
generation, der for alvor er
gået fra at være verdensborgere
til World Wide Web-borgere.
Vi er vant til konstant at befinde
os online i en grænseløs digital
verden, vi er naturligt netværkende
via et liv med
iPhones, Facebook, youTube
og LinkedIn. Vi har kompetencerne
til at bruge disse redskaber,
der trods økonomisk
krise, stadig er tilgængelige.
Panelets Emily Anne Gendron,
udannet social arkitekt fra Californien,
mener, at netop det,
at vi er så dygtige til at netværke, kendetegner os.
”Vi er den første generation, der forstår at være forbundet og at
samarbejde. Derudover også at bryde barrierer mellem socioøkonomiske
og racemæssige forskelle,” siger Emily Anne. Hun
er desuden sikker på, at krisen vil give os mulighed for at forme
verden, så den bliver ført ajour:
”Kriser er gode til revolutioner. Folk jagter noget nyt. Når der
har været krise, har der altid været et udspring af kreativitet. Vores
generation er heldig i den forstand, at vi oplever krisen lige nu og
her. Den er unik i den forstand, at vi kan ændre den verden, vi
lever i lige nu,” siger hun.
Emily Anne Gendrons optimisme er ikke enestående. Finanskrisens
konsekvenser i form af frustration udmønter sig i en
blanding af desperation og motivation. Denne kombination har
potentiale til at være en stor forandringskraft og grobund for
innovation og iværksætteri hos en generation, der stadig har en
følelse af, at vi kan, hvis vi vil. I den forstand kan kriser være et
nødvendigt onde.
uNgdOm
”jEG ER UTIlfREDS OG HANDlER,
ERGO ER jEG”
”For os er der ingen
modsætning mellem
at være individorienteret
og fællesskabs-orienteret.
Vi har meget at tilbyde og
indeholder mange nuancer og finesser.
Vi nægter at blive en tabt generation,
men der er ingen grund til at
sætte os op på en piedestal,
ingen grund til at tale om
Generation Big Future.”
En af de ting, som både forskere, direktører og Generation y selv
påpeger omkring vores krav til livet, er, at vi ikke vil indordne os
under arbejde, der ikke giver mening. På trods af den økonomiske
trængsel og de ringe jobmuligheder, går vi alligevel ikke på kompromis
med vores værdier. Vi kræver, at alt skal give mening.
Jobbet, kærligheden, venskaberne, familien, livet - selv de krav,
der bliver stillet til os, skal give mening. Hvis vi får mulighed for
at lave det, vi vil, så er vi hårdtarbejdende og dedikerede. Men
hvis vi bliver tvunget til at arbejde i udsigtsløse 9-17 jobs, så sygner
vi hen eller siger op. Fælles for deltagerne fra Gen y-panelet er, at
de ikke vil arbejde med noget, der ikke giver mening for dem:
”Jeg skal elske, hvad jeg laver”, som Trine Wagner Nielsen siger.
En vis grad af den anti-autoritet, som Generation y er kendt
for, lever stadig. Måske forholder det sig på samme måde med
vores tilgang til verden. Vi kræver, at den giver mening. Måske er
det derfor, at bevægelser som hackergruppen Anonymous – der
hjalp de unge egyptere på
Tahrir pladsen ved at anskaffe
dem netforbindelse og an-
griber verdensomspændende
firmaer vilkårligt – og Wiki-
Leaks – der lækker censurerede
statsdokumenter – netop
er opstået i disse år. Eller ligesom
aktivisterne fra Occupy
Wall Street, der protesterer
mod det finansielle system,
som den vestlige verden er
bygget op omkring og Det
arabiske forår, hvor befolkningerne
i Mellemøsten kæmpede
for en demokratisk
styre form, er manifestationer
for Generation y’s politiske
engagement. Det er udtryk for en politisk aktivisme, der stemmer
overens med den nuværende tidsalder, hvor internettet og de
sociale medier hersker.
Sang Un Chae, der er fra Sydkorea og studerer Management of
Innovation and Business Development, ser en klar sammenhæng
mellem oprørerne og generationen:
”Det er ikke tilfældigt, at Occupy, Wikileaks, Anonymous,
Arab Spring og det generelle oprør mod de bestående samfundsstrukturer
udspringer af min generation. Vi bruger internettet
som vores instrument. Vi blev informeret om, hvad der skete i de
lande gennem de sociale medier. Og ikke kun for regeringer, men
også for firmaer bliver det i stigende grad svært at gemme ting,
fordi man så nemt kan klage. Regeringer og firmaer skal tænke
sig om en ekstra gang, fordi der altid er denne kanal, man kan
klage igennem, eller hvor hemmeligheder kan blive lækket. Det
gør verden gennemsigtig – og det er godt,” siger han.
Tidligere diskuterede man Generation y’s manglende
demokratiske deltagelse, men med Time Magazines kåring af
”Demonstranten” til årets person, har min generation vist nye
måder at deltage på, påvirke og gøre op med tingenes tilstand.
Efter en opvækst i det medialiserede samfund, er der opstået en
anarkistisk insisteren på sandhed, retfærdighed og anstændighed.
Vi tager vores medbestemmelsesret til at forme verden i egne
hænder, og Anonymous, WikiLeaks, Occupy og Det arabiske forår
viser, at vi gør det på vores måde. Og vi gør det med de teknologiske
redskaber, der er en naturlig del af mit og min generations
liv, om det så er i form af MP3, SMS eller MPEG4.
ET EKSTRANUmmER, DER ER væRD AT
vENTE på
Vi er en generation, der er knækket over på midten. Den gamle
fortælling om Generation y er forældet. Finanskrisen har endegyldigt
ændret vilkårene. Der er ikke plads til forkælede, dovne,
egocentrerede primadonnaer på et presset arbejdsmarked. I stedet
er vi en generation, der er fanget i krydsild mellem gamle håb og
drømme om det perfekte liv, og den verden, der er blevet virkeliggjort
igennem de seneste fire år.
På trods af de økonomiske dommedagsprofetier, der slår en grå
grundtone an, er jeg og mine medmennesker fra samme generation
optimistiske. Vi tror på forandring, og vi tror på, at det er os, der
skal stå for den. Mens den gamle fortælling fremstiller Generation
S C E NARIO 42 0 2 : 2 0 1 2 S C E NARIO 43 0 2 : 2 0 1 2
y som uengagerede individualister, ser meget ud til, at min generation
både har viljen og kræfterne til at fastholde og udvikle det
globale samfund, til hvad vi tror, er til det bedre. Hvor forrige
generationer tog kampen op med skrivemaskiner, flyvesedler og
studenteroprør, gør vi det med iværksætteri, netværkeri og
stræben. Trods lidet flatterende synonymer som festaber, tryghedsnarkomaner
og ”Generation Nitte”, finder vi sammen i et
kollektivt projekt. Som stærke individualister er vi samtidigt også
ekstremt socialt og samfundsmæssigt orienterede. Generation y
rejser sig som en demonstrant på verdens vegne, og ikke som
navle beskuende, ligeglade unge, der lider af sløvsind.
Vi er en hyperkompleks generation, der ikke let lader sig indfange
eller definere. En generation, der er svær at finde hoved
og hale i. For os er der ingen modsætning mellem at være
individ orienteret og fællesskabsorienteret. Vi har meget at tilbyde
og inde holder mange nuancer og finesser. Vi nægter at
blive en tabt generation, men der er ingen grund til at sætte os
op på en piedestal, ingen grund til at tale om ”Generation Big
Future”. Det skaber unødvendig angst hos en gruppe, der er i
gang med at kæmpe sig igennem et realitetschok. Vi skal nok
komme igennem – to minusser skal nok blive et plus. Og hvis I
klapper, når recessionen engang er ovre, så lover jeg, at vi nok
skal give et ekstranummer. ¢
OM FORFATTEREN
Aqbal Amiri (født 1993) er sidsteårsstuderende ved N. Zahles Gymnasium i København (3g). Han er medlem af Akademiet for
Talentfulde Unge (ATU), et tilbud til udvalgte, fagligt motiverede og akademisk talentfulde gymnasieelever. Desuden er han deltager
i Projekt Forskerspirer, der afholdes af Københavns Universitet som en mulighed for at udarbejde forslag til forskningsprojekter.
NOTER
1 European Commission, Eurostat. 2011. Unemployment statistics.
uNgdOm

prøv at huske 5 år tilbage. Den gang var den almindelige
beskrivelse af internettet, at det var et komplet anonymt
sted. På nettet kunne man frit eksperimentere med køn, alder og
profession, da ingen anede, hvem der sad i den anden ende.
”On the internet, no one knows you’re a dog”, lød en humoristisk
talemåde i den periode.
I internettets anonyme fortid oprettede man sig på alverdens
webtjenester som fx MySpace med et alias – et helt unikt brugernavn
– som skjulte, hvem der befandt sig i den anden ende af
netforbindelsen. Man kunne ikke hedde noget, som en anden
bruger på sitet allerede hed, ligesom man ikke kunne finde andre
mennesker, man kendte i forvejen – med mindre man fik deres
brugernavn eller fx kendte deres e-mail-adresse.
Har du lagt mærke til, at vi ikke har hørt internettet omtalt som et
anonymt sted i de senere år? Det er ikke længere en grundantagelse
hos journalister og diverse æggehoveder, at man er fri til at være,
hvem man vil på nettet. Det anonyme internet er stort set blevet forvist
til netbanker og pornosites. På resten af internettet forventer vi
nu i stadigt stigende grad, at vi ved, hvem der er i den anden ende.
éT WEBSITE æNDREDE AlT
Dette fænomen skyldes fremkomsten af én eneste amerikansk
webtjeneste, nemlig Facebook, som lige fra dag ét har haft som
fREmtId
Facebook har afskaffet vores anonymitet online, og dermed handler internettet ikke længere primært om
informationer, men om identitet. Vi skal derfor ikke længere forstå internettet som et postkontor, hvor indhold
sendes omkring, men som en åben arena for vores identitet og selvfremstilling. En arena, som er en legitim del
af virkeligheden på linje med vores hjem, arbejdspladser og andre af samfundets sociale flader. Det betyder
farvel til informationssamfundet som forståelsesramme for vores handlinger på internettet.
fARvEl TIl
DET GlOBAlE
INfORmATIONS-
SAmfUND
Af Anders Colding-Jørgensen
eksplicit betingelse, at man skal oprette sig med sit rigtige navn.
Også selvom det ville medføre, at der kunne være flere, der hed
det samme på sitet.
Det er min påstand, at dette ene træk – at vi oplyser vores rigtige
navn – er selve nøglen til, at Facebook er blevet så udbredt, som det
er (i dag har tjenesten ifølge egne oplysninger 700 millioner aktive
brugere). For når man ikke længere er anonym, dækker sitet
nemlig et behov, som stort set alle mennesker i moderne samfund
har, nemlig behovet for at holde kontakten til alle de mennesker,
man når at stifte bekendtskab med gennem uddannelsessystemer,
flytninger og ansættelser; de såkaldt svage sociale bånd.
Prøv selv at huske din første oplevelse med Facebook. Du
beslutter dig for at give skidtet en chance og logger på, taster navnet
på en gammel skolekammerat ind… og ser pludselig vedkommende
på et foto. Med lidt større vom, lidt mindre hår og 20 år
ældre, men helt umiskendeligt Carsten, Bjarne eller Ida, som du
ikke har set i et halvt liv. I det øjeblik holder Facebook op med at
være et legetøj og bliver i stedet løsningen på et problem, som ingen
andre værktøjer i menneskets historie har løst, nemlig at holde styr
på alle de svage sociale bånd, et moderne samfund producerer.
Men i det øjeblik vi træder ud af det anonyme rum, skifter
inter nettet karakter. For de flestes vedkommende var internettet
tidligere et informationsøkosystem, hvor man distribuerede en
S C E NARIO 44 0 2 : 2 0 1 2 S C E NARIO 45 0 2 : 2 0 1 2

masse indhold imellem mere eller mindre anonyme brugere via
websites og e-mails. Vi talte om et informationssamfund. Men
hvad sker der, når vi pludselig har online-relationer med
hundred vis af mennesker, som rent faktisk ved, hvem vi er, og
som vi også engang har haft fysiske relationer med?
I det øjeblik kan vi ganske enkelt ikke forstå, hvad der foregår,
hvis vi bliver ved med at bruge en informationsmetafor og se
inter nettet som et gigantisk postsystem. For når alle kan se os og
ved, hvem vi er, er internettet nu i langt højere grad blevet en
arena for vores identitet og selvfremstilling. De ting, vi foretager
os, får betydning for, hvordan andre opfatter os – og dermed for
hvordan vi opfatter os selv.
Facebook = virkeligheden. Det giver ikke længere nogen
mening at skelne. Det er jo selvfølgelig en anden virkelighed end
fodboldklubben, men vi må forstå Facebook med den samme
logik, som vi forstår virkeligheden i øvrigt. Det betyder fx, at vi
konstant lægger et socialt filter ned over de ting, vi foretager os
online. Fotos, links, videoer og statusopdateringer skal hænge
sammen med vores selvopfattelse og
ideelle selvfremstilling over for resten
af verden. Vi deler indhold for at skabe
og vedligeholde et ideelt (eller i det
mindste acceptabelt) billede af os selv.
Som når vi deler det stykke musik eller
en artikel, der lige er os. Vi bruger tid
på at dokumentere særligt udvalgte
udsnit af vores hverdag, som vi synes
fortæller den rigtige historie om os
selv. På at spekulere over, hvordan det
sted, vi opholdes os lige nu, vil se ud,
når vi formidler det i den store sociale
arena. Jeg har aldrig set et billede af
en opvask på Facebook, men en hel
masse af smukke vellykkede måltider, vandreture i bjergene, solnedgange
på terrassen, glade børn der leger og eftermiddage med
fadøl i Nyhavn. Vi bruger informationer som aldrig før, men de
indgår nu som en del af den nye online identitetsøkonomi.
Den bedste måde at illustrere forskellen på informationsøkonomi
og identitetsøkonomi, er faktisk med det fotografi af
aftensmaden, som mange deler på Facebook. Hvis jeg for 5 år
siden havde foreslået dig at dele et billede af din aftensmad på
internettet, ville du nok have rystet på hovedet. I en informationsøkonomi
ville det nemlig ikke give nogen mening at bruge tid på
at dele et foto af en portion mad – med mindre man da vedlægger
en opskrift. Men nu har de fleste vel efterhånden prøvet det, og i
en identitetsøkonomi giver det også kæmpestor mening. For det
siger utroligt meget om os som individer, om vi nu er til hjemmelavet
speltbrød eller en stor beskidt bøf bearnaise.
DET üBERpERfEKTE BEDRAG?
Skeptikere har indvendt, at Facebook ikke kan ses som endnu et
område af virkeligheden, fordi Facebook jo netop kan bruges til
at lave selvfremstillinger, der pynter på virkeligheden og frem-
fREmtId
stille eller fremvise et liv, som brugerne ikke har (men gerne ville
have). Men faktisk redigerer vi jo alle sammen i vores virkelighed
i alle sammenhænge. Fx udvælger vi bestemte svar, når folk
spørger ’hvordan går det?’ eller ’hvad laver du så?’, og vi vil
hellere prale af nogle bedrifter end andre. Vi vælger også at
omgive os med materielle goder, som sender bestemte, udvalgte
signaler om os.
Der vil naturligvis altid være mennesker, der lyver, pynter på
sandheden eller fremstiller en situation eller en sag mere gunstigt,
end den i virkeligheden er. Det har ikke noget med Facebook at
gøre. Og der går faktisk en grænse imellem løgn og selviscenesættelse.
Vi kan strække vores egen fremstilling af virkeligheden
til en vis grad, ved at udvælge og redigere vores signaler udadtil,
men gør vi det for langt, så vil vores sociale relationer ikke
acceptere det. Hvis jeg fx viser et foto på Facebook af mit hjem,
min bil eller min kæreste fra en meget smigrende vinkel, er det
acceptabelt. Men hvis jeg forsøger at vise en andens hjem, bil eller
kæreste som mit egen, vil det ikke blive accepteret af mine venner
og bekendte. Iscenesættelse er
”Har du lagt mærke
til, at vi ikke har hørt
internettet omtalt som et
anonymt sted i de senere år?
Det er ikke længere en grundantagelse
hos journalister
og diverse æggehoveder,
at man er fri til at være, hvem
man vil på nettet. Det anonyme
internet er stort set blevet
forvist til netbanker
og pornosites.”
altså både alment brugt og anerkendt,
men det er ikke det samme
som en løgn.
De mennesker, der direkte lyver,
er få. Hvis man vil have mindre
redigering, skal man, ironisk nok,
fange folk på anonyme medier.
Her er der nemlig ikke noget at
tabe ved at være ustrategisk og
ærlig. Det er blandt andet derfor,
man altid anvender anonyme fora
til psykologisk rådgivning.
fREmTIDEN
Om Facebook.com vil spille nogen rolle om 5-10 år ved ingen.
Men medier, som er ikke-anonyme, dækker et helt konkret
kontakt behov i et moderne samfund og vil derfor blive ved med
at spille en rolle i mange år fremover. De vil endda sandsynligvis
fortsætte bevægelsen væk fra det anonyme og komme tættere på
vores rigtige liv og hverdag. Efter først at have inddraget vores
navn, derpå billederne fra vores liv, og nu senest vores geopositioner
via mobilens GPS, kan den næste grænse, der overskrides,
meget vel blive vores hud, fordi kroppen i stigende grad
ind drages. Frem for at fortælle alle, at vi er i topform og tager vores
sundhed alvorligt, kan vi vælge at dele vores kolesterol- eller
kondital med et klik, så andre kan få føjet endnu et aspekt til vores
onlineidentitet. Det lyder muligvis meget fjernt for os lige nu –
men faktisk er det ikke mere fjernt end den måde, vores
nuværende Facebook-brug ville have virket på folk i 2002.
Anders Colding-Jørgensen er internetpsykolog (cand.psych.) og
associeret medarbejder ved Instituttet for Fremtidsforskning. Han
er desuden ekstern lektor i medievidenskab ved IT Universitetet i
København og en ofte anvendt foredragsholder.
videnSkAb & teknologi
Redigeret af Klaus Æ. Mogensen
S C E NARIO 46 0 2 : 2 0 1 2 S C E NARIO 47 0 2 : 2 0 1 2

TECHTAlK En britisk undersøgelse fra 2011 viste, at hvert tredje barn i
Storbritannien ikke ejer en bog – en voldsom vækst fra 2005, hvor det kun var hvert tiende
barn, som ikke ejede en. Det er en bekymrende statistik, men da jeg læste den, kunne jeg ikke
lade være med at tænke på, hvordan en ’bog’ var defineret i undersøgelsen. Talte en bog,
downloadet til en computer, en telefon eller en e-boglæser, med? Hvis ikke – og hvis bøger i
andre formater end papir fløj under radaren – kunne det være en del af forklaringen, tænkte jeg.
Det ser desværre ikke ud til at være tilfældet – undersøgelsen viste også en klar sammenhæng
mellem fattigdom og det at ikke eje en bog, og det taler ikke for e-bøger som forklaringsmodel.
Ikke desto mindre er der grund til at mistænke mange undersøgelser af borgernes adfærd for
kun at tænke i gammeldags mønstre. En undersøgelse fra 2004 om danskernes kultur- og
fritidsaktiviteter medregnede for eksempel ikke live rollespil, hvor børn og unge klæder sig ud
og sammen lever sig ind i en større eventyrfortælling på trods af, at det også dengang hørte til
de mest populære organiserede udendørsaktiviteter for børn og unge. Der var tale om en ny
aktivitet, der ikke figurerede i tidligere udgaver af undersøgelsen, og som ikke blev organiseret
af traditionelle fritidsklubber og idrætsforeninger, og derfor ramte den et blindt punkt blandt
undersøgerne. Resultatet blev, at undersøgelsen gav et misvisende billede af børn og unge ved
at udelukke en udbredt aktivitet, som er udendørs, fysisk, social og kreativ. Min pointe her er
ikke at kritisere de to nævnte undersøgelser, men at gøre opmærksom på at det er et problem,
når undersøgelser, som skal give fingerpeg om en udvikling mod fremtiden, låser sig fast i nutidens
og fortidens mønstre. Det kan undgås, hvis man tager en fremtidsforsker med på råd, inden
man starter en undersøgelse. Så slipper man for, at en undersøgelse til millioner bliver mere
eller mindre ubrugelig.
Klaus Æ. Mogensen
NybRud
vOlDElIGE
COmpUTERSpIl, jA TAK!
Af og til støder man på den holdning, at voldelige
computerspil bør forbydes, fordi spillerne
måske bliver voldelige af at spille dem. 1 Der
er uenighed blandt forskere, om dette rent
faktisk er tilfældet, 2 men hvis der kan påvises
en sandsynlig sammenhæng, er det vel
rimeligt at indføre et forbud? Vores samfund
skal vel ikke tolerere aktiviteter, som bevisligt
fører til voldelig adfærd?
Hvis det er argumentet, kan man begynde
at undre sig over, at fodbold ikke for længst er
blevet forbudt. For fodbold gør helt uomtvisteligt
nogle mennesker voldelige – i beviseligt
langt større omfang end computerspil gør
det. Jeg mener: hvornår har politiet sidst været
nødt til at rykke ud og stoppe hooliganslagsmål
efter en turnering i World of Warcraft
eller Doom?
Nogle undskylder fodbold med, at det trods
volden grundlæggende handler om samarbejde,
og det er jo en god ting. Men
computer spil som World of Warcraft handler
også om at samarbejde. Og det, man lærer i
Af Klaus Æ. Mogensen
spillet, er, at de bedste hold skal sættes
sammen ud fra en god blanding af race, talent
og profession. Er det ikke en god lærdom at
tage med ud i det virkelige liv, hvor tolerance
er vigtigt, og hvor undersøgelser af kreativt
arbejde netop viser, at de bedste resultater
opnås, når mennesker med forskellig baggrund
arbejder sammen?
Det siges også i lederkredse, at noget af
det bedste, man i dag kan skrive på en jobansøgning,
er, at man er guild master i World
of Warcraft. Som guild master skal man holde
sammen på en flok meget forskellige individer
og få dem til at samarbejde om et større
projekt – uden, at deltagerne har anden
motivation end lysten til projektet. Man kan
ikke lokke med lønforhøjelser eller true med
fyring. Med andre ord fremmer denne type
computerspil en moderne ledelsesstil, der
egner sig til kreative medarbejdere. Tidligere
har vi set sportsfolk gå ind i erhvervslivet som
coaches. I fremtiden bliver det måske snarere
computerspillere.
NOTER
1 Se fx Grace Shin: “Video Games: A Cause of Violence and Aggression”, http://serendip.brynmawr.edu/exchange/node/1723
2 Se fx http://en.wikipedia.org/wiki/Video_game_controversy
S C E NARIO 48 0 2 : 2 0 1 2 S C E NARIO 49 0 2 : 2 0 1 2
Andre typer computerspil giver andre former
for lærdom. Et spil som Sid Meiers Civilization
ser måske på overfladen ud til at handle mest
om krig og erobring, men det er langt vigtigere
at opbygge sin civilisation gennem forskning,
kultur og udbygning af infrastruktur. I en tid,
hvor mange vestlige lande er involveret i
voldelige konflikter, men til gengæld sparer
på netop forskning, kultur og infrastruktur, er
dette nok ikke den værste lektion.
Tidens mest populære spil til smartphones,
Angry Birds, er på overfladen ekstremt
volde ligt (bag en karikeret tegnefilmagtig
overflade). Her skyder man med slangebøsse
levende fugle efter levende grise for at slå
dem ihjel og ødelægge deres boliger. Under
den voldelige overflade gemmer sig dog et
spil, der handler om at udføre en vanskelig
opgave med begrænsede ressourcer – og
man kan ikke bare bede om flere ressourcer,
hvis opgaven ikke bliver løst inden for rammerne.
Det er nok heller ikke den dårligste
erfaring for fremtidens ledere. ¢

flyvende robotter
bygger huS
Et samarbejde mellem robotforskere og
arkitekter giver et fingerpeg om en mulig
fremtidig måde at bygge huse: ved hjælp
af flyvende robotter. Teknikken blev
demon streret i FRAC-centeret i Orleans i
Frankrig, hvor fire små helikopter-
robotter, guidet af kameraer, samlede
mursten af skumplast op og af dem
byggede en seks meter høj struktur bestående
af mere end 1500 mursten. Når
robotternes batterier er ved at løbe tør,
lander de af sig selv på en oplader, så de
kan i teorien arbejde uafbrudt i
vilkårlig lang tid. Se video
på nenstående link.
Kilde: Ieee Spectrum
www.tinyurl.dk/30365
NybRud NybRud
BRIEf
NYt om tEKNoLoGi oG VidENsKAB
PAtienter med donornyrer
kAn SliPPe for
fArlig medicin
Det kan redde et menneskes liv at få
transplanteret en nyre fra en donor, men
der er en ulempe: Modtagere af donororganer
er nødt til resten af deres liv at
tage immunodepressiv medicin, ellers
vil kroppens immunforsvar afvise det
fremmede organ. Dette er ikke alene
dyrt, det øger også risikoen for, at patienten
får cancer, sukkersyge og andre lidelser.
I et forsøg på at undgå dette, har forskere
fra Stanford University i Californien
udviklet en metode, så patienterne kan
slippe for medicinen. Efter transplantationen
svækker forskerne patientens
immunforsvar voldsomt ved en blanding
af medicin og strålebehandling. Ti dage
efter bliver patienten injiceret med hvide
blodceller fra organdonoren. Disse blodceller
indeholder stamceller, som kan
formere sig og blive en del af patientens
immunforsvar. Da disse celler genkender
organet som noget velkendt, sker der ingen
immunreaktion, som afviser nyren. Otte
af tolv forsøgspersoner har efter behandlingen
været fri for immuno depressiv
medicin i op til tre år. Lignende resultater
er tidligere blevet opnået gennem
rygmarvs- transplantationer, men den nye
metode er mildere og mindre
traumatisk for både donor
og organmodtager.
Kilde: New Scientist
www.newscientist.com/article/dn21014
3d-Printet
edderkoP SkAl
redde menneSkeliv
Det tyske Fraunhofer Institut har udviklet
en robot, formet som en edderkop, som
kan 3D-printes i ét stykke. Robotten,
som er udviklet via studier af rigtige
edder kopper, har otte pneumatiske ben.
Når den bliver udstyret med en kompressorpumpe,
kan benene bevæges
individuelt, og robotten kan endda hoppe.
Robotten, som er ekstremt terrængående,
kan for eksempel bruges til at udforske
områder ramt af giftudslip for at
søge efter overlevende.
Kilde: New Scientist
www.tinyurl.dk/30319
effektivt middel
til vægttAb måSke
På vej
Det er lykkedes et forskerpar fra M.D.
Anderson Cancer Center i Houston,
USA, at udvikle et middel, der giver
effektivt vægttab – i hvert fald hos
rhesus aber. Midlet, kaldet Adipotide, angriber
de blodkar, der giver næring til
fedtceller. Fedtcellerne dør af sult eller
bliver så stressede, at de holder op med at
fungere. De døde celler bliver absorberet
af kroppen. Midlet blev testet på rhesusaber,
som var naturligt overvægtige, og
efter fire uger havde de tabt mere end 38
procent af deres fedt, svarende til omkring
11 procent af deres samlede kropsvægt.
Aberne behandlet med Adipotide fik
også halveret kroppens insulinresistens,
så midlet har også potentiale til at behandle
type 2-diabetes. Der var ingen tegn på
alvorlige bivirkninger ud over en lettere
nedsat nyrefunktion. Næste skridt er at
teste Adipotide på overvægtige patienter
med prostatakræft, da overvægt medfører
stærkt øget dødelighed for netop
denne type kræft. Det vides ikke,
hvornår midlet bliver frigivet
til almen behandling
af overvægt.
Kilde: Singularity Hub
www.tinyurl.dk/30322
SnArt Slut med
fedtede briller
og touchScreenS
Fedtede fingre på brilleglas eller skærmene
på smartphones irriterer mange, men det
kan snart være en saga blot. Man har i lang
tid kendt til vandafvisende overfladebehandlinger
med nanomaterialer, men
olie og fedt er meget vanskeligere at
dæmme op for, fordi olie har meget lavere
overfladespænding end vand. Men nu er
det lykkedes forskere fra det tyske Max
Planck Institut at finde en simpel og billig
metode til lave fedtafvisende glas. De
belægger først glasset med lidt sod fra et
stearinlys. Det danner dråber med en
størrelse på 30-40 nanometer, perfekt til at
afvise olie og fedt. Ovenpå lægger de et
tyndt lag siliciumoxid for at holde fast på
soddråberne, og til sidst opvarmer de det
hele til 600 °C, hvilket gør soden gennemsigtig.
Da tilsvarende sod kan købes
industrielt, er det muligt at lave en billig
industriel produktion af denne overfladebehandling.
Overfladebehandlingen vil
også kunne finde medicinsk anvendelse og
bruges til at overfladebehandle bygninger,
så de afviser snavs og graffiti. Et problem,
der dog endnu ikke er løst, er, at den nye
overflade kan blive ridset og slidt af – et
problem der ikke eksisterer for til svarende
vandafvisende overfladebehandlinger.
Forskerne er dog forhåbningsfulde
med hensyn til at løse
dette problem.
Kilde: Technology Review
www.technologyreview.com/article/39227
S C E NARIO 50 0 2 : 2 0 1 2 S C E NARIO 51 0 2 : 2 0 1 2
nye virkSomheder
flytter På hAvet
Silicon Valley har et problem. Mange
nye virksomheder i den innovative
teknologi- cluster vil gerne tiltrække
dygtige medarbejdere fra udlandet,
men drukner i bureaukrati og visa-bøvl.
Det vil virksomheden Blueseed lave om
på. I efteråret 2013 begynder Blueseed
at konstruere et nyt centrum for
begynder virksomheder – 20 km ud for
Californiens kyst i internationalt farvand,
men stadig tæt nok til, at medarbejderne
og beboerne kan nå San Francisco og
Silicon Valley på 1½ time med færge eller
hurtigere med helikopter. Den flydende
platform, sandsynligvis et ombygget
krydstogtskib, vil have plads til kontorer
og beboelse for omkring 1000 mennesker,
der hver skal betale 7.000-15.000
kr. om måneden i husleje – på niveau
med typiske boliger i San Francisco.
Der bliver også plads til restauranter,
butikker, fitnesscenter og andre
ting, der gør livet
behageligt.
Kilde: Singularity Hub
www.tinyurl.dk/30371

vISIONER
Begrænsninger i de digitale formater gør det sandsynligt, at en stor del af fremtidens bøger anno 2020 vil være
af papir. De elektroniske muligheder udvides dog betragteligt.
I bogen Creative Man, udgivet af Instituttet for
Fremtidsforskning i 2004, skrev vi om fremtidens
bøger, her gengivet let forkortet:
”Med udstyr til print-on-demand kan boghandleren
trykke en vilkårlig bog, der er
tilgængelig i det rette digitale format – uanset
om bogen er udgivet af et stort forlag eller et
lille forlag eller er skrevet af kunden selv.
Oven i købet vil det være muligt for kunden at
specificere en større eller mindre skrifttype
end normalt og vælge kvaliteten af papir til
indhold og omslag. Efterhånden som maskinoversættelser
bliver bedre, vil kunden endda
kunne bestille oversættelser af fremmedsprogede
bøger. Alt dette selvfølgelig under
forudsætning af, at fremtidens bøger ikke vil
blive læst elektronisk på håndholdte skærme.” 1
Her, otte år efter, er dette i det store og hele
en beskrivelse af nutiden. Flere store britiske
og amerikanske boghandlere har print-ondemand-maskiner,
som for eksempel Espresso
Book Machine 2 , stående til at trykke bøger,
mens kunden venter, og en stigende del af
bogmarkedet udgøres af e-bøger, der læses
på tavlecomputere, smartphones eller dedikerede
e-boglæsere. Programmer til maskinoversættelse
er endnu ikke gode nok til, at ret
mange gider læse deres oversættelser, men
der sker store fremskridt på området, så det
kommer nok i løbet af få år – i hvert fald
mellem beslægtede hovedsprog som for
eksempel spansk og engelsk (hvorimellem
BOGEN 2020
Af Klaus Æ. Mogensen
nogle smartphones allerede nu kan oversætte
tale i realtime).
Dette held med at forudsige fremtiden for
bøger dengang, får mig til at forsøge at gentage
successen ved at kigge på fremtiden for
bøger endnu otte år ud i fremtiden: Hvordan
ser bogen anno 2020 ud?
Vi kan starte med at kigge på nogle nutidige
tendenser. En af dem er, at der de senere år
er udkommet flere trykte bøger med indlagt
musik i form af en mp3-spiller i omslaget, hvor
der til hvert kapitel hører et stykke musik.
Mange e-boglæsere giver også mulighed for
at kombinere læsning med musik. Denne
form for multimediebog tager den danske
forfatter Peter øvig Knudsen et skridt videre i
sin nye bog Hippie, som man blandt andet
kan købe som en app til iPad og iPhone. 3 I
denne app kan man skifte mellem at læse
bogen som tekst eller høre den læst op af
forfatteren, med underlægningsmusik,
komponeret af en tidligere hippie-musiker.
Hvis man skifter format, husker programmet,
hvor man er nået til, så man kan skifte glidende
mellem lydbog og tekstbog.
Det giver anledning til spørgsmålet: Hvornår
bliver en bog så meget mere end en bog, at den
holder op med at være en bog? Vi accepterer
en illustreret bog som en bog, men hvis der er
meget mere billede end tekst, kalder vi det en
tegneserie. For at kunne snakke meningsfuldt
om bogens fremtid, vil jeg i det efterfølgende
definere en bog som noget, hvor teksten (på
skrift eller oplæst) er den dominerende del af
indtrykket, uanset formatet i øvrigt.
Nu vi er ved oplæsning: Amazons e-boglæser,
Kindle, har en indbygget funktion til at
læse bøger op via digital tekstgenkendelse.
Oplevelsen er selvfølgelig ikke lige så god
som lydbøger læst op af professionelle oplæsere,
men er en stor hjælp til blinde, svagtseende
og ordblinde. Det er dog langtfra alle
bøger, man kan få læst op. Dette skyldes, at
den amerikanske Authors Guild mente, at
Amazon skulle betale ekstra penge for lydbogsrettigheder,
hvis læseren kunne bruge
den funktion. Det ville Amazon ikke, så i stedet
er det blevet til, at forlagene kan vælge, om
deres bøger skal kunne læses op eller ej.
Måske har Authors Guild grund til at være
bekymret, for der er ingen tvivl om, at digital
oplæsning bliver bedre i fremtiden. Allerede
nu kan man vælge mellem flere stemmer, og i
fremtiden vil programmerne sandsynligvis
kunne bruge mønstergenkendelse til at
vælge passende intonation og tempo til forskellige
passager.
De elektroniske platforme giver også mulighed
for animerede illustrationer, men spørgsmålet
er, om det vil slå igennem som andet
end billedbøger for børn. I internettegneseriens
barndom var der flere kunstnere, der forsøgte
sig med animerede tegninger, men det ser
man ikke længere. Måske handler det om, at
både prosa og tegneserier er medier, hvor
man selv vælger tempoet, hvorimod animationer
bestemmer deres eget tempo. Vi ved
også fra internetreklamer, at animationer er
mere insisterende end still-billeder, så de kan
distrahere mere fra læsning af teksten. Mere
udbredt tror jeg, det bliver at kunne vælge
mellem forskellige illustrationer til samme
bog, afhængig af smag. Til populære eventyrbøger
såsom Ringenes herre og Alice i Eventyrland
findes der allerede et bredt udvalg af
illustrationer, og man kan sagtens forestille
sig, at kunstnere kan udbyde deres illustrationer
som ekstramateriale til en bog, så man
kan læse den samme bog flere gange med
forskellige illustrationer, uden at skulle købe
selve teksten mere end én gang. Dette afhænger
dog af, om forlæggeren og udbyderen
af bogen vil åbne for denne mulighed.
Måske mere interessant end de rent tekniske
muligheder for fremtidens bøger er
spørgsmålet om adgangen til dem. For bøger
af papir gælder, at når man først én gang har
betalt for et eksemplar, har man fuld råderet
over dette eksemplar. Man må forære det
væk, låne det ud, sælge det brugt eller tapetsere
sin væg med siderne, hvis man skulle
have lyst til det. Man må endda lave en kopi til
backup. De samme rettigheder gælder
normalt ikke for elektroniske bøger. Hvis
man for eksempel betaler for en e-bog hos
Amazon, betaler man kun for brugsretten på
NOTER
1 Instituttet for Fremtidsforskning: Creative Man, Gyldendal 2004, s. 153
2 ww.ondemandbooks.com
3 Peter øvig Knudsen: Hippie 1, Gyldendal 2011
4 www.bookcrossing.com
5 Se fx www.tinyurl.dk/30422
vISIONER
den præcise Kindle, den bliver købt til. Når
man har læst bogen, kan man derfor ikke give
den til en ven eller efterlade den på en parkbænk,
så andre kan få glæde af den (sådan
som mange gør med fysiske bøger, for eksempel
koordineret via Book Crossing). 4 Mange
e-bøger er desuden udstyret med digital
kopi beskyttelse (DRM), som erfaringsmæssigt
er mere til besvær for ærlige brugere
end for dem, som vil lave en ulovlig kopi. DRM
gør det blandt andet umuligt at lave en ellers
lovlig backup, og det forhindrer, at man kan
flytte sin bog til en anden platform, hvis man
for eksempel skifter en e-læser af et fabrikat
ud med en fra et andet fabrikat. Det svarer
groft sagt til, at IKEA forlangte at du skulle
smide alle dine bøger ud, hvis du skiftede
IKEA-reolen, de stod i, ud med en anden reol.
Det bringer os til det sidste store emne i
denne artikel – måske det største emne hvad
angår fremtidens bøger. Tendensen går
nemlig mere og mere i retning af, at kontrollen
over en elektronisk bog ikke ligger hos
læseren, forlaget eller forfatteren, men i stedet
hos den virksomhed, der udbyder plat formen,
bogen bliver læst på. I øjeblikket er det internationale
marked for e-bøger domineret af to
spillere, Amazon (med Kindle) og Apple (med
iPhone og iPad), som begge benytter DRM
– Apple endda i en sådan grad, at selvom
både forfatter og forlag ønsker det, vil de
ikke sælge en e-bog uden DRM. 5 Apple er
S C E NARIO 52 0 2 : 2 0 1 2 S C E NARIO 53 0 2 : 2 0 1 2
desuden kendt for at misbruge sin position
til at undertrykke eller censurere bøger med
uønsket indhold, herunder både pornografi
og politisk satire. Da alt indhold til iPad og
iPhone skal gå gennem Apples App Store, er
der ingen måde at få adgang til materiale,
som Apple ikke vælger at udbyde, eller som
forfattere eller forlæggere vælger ikke at
udbyde gennem Apple. Og de tager 30
procent af salgsprisen af alting.
Bøger af papir har mange begrænsninger,
men alle kan lave dem, alle kan sælge dem,
og alle kan læse dem. Det samme kan ikke
altid siges om e-bøger, og ydermere er der
flere eksempler på, at udbydere af e-bøger
pålægger de digitale bøger samme begrænsninger
som hos fysiske bøger, selvom disse
begrænsninger ikke naturligt er en del af det
elektroniske medie. For eksempel tillader
Amazon, at man kan udlåne en e-bog til andre
med en Kindle, men så forsvinder den samtidig
fra ens egen Kindle. I Danmark kan man
siden 1. november 2011 låne e-bøger fra de
fleste større forlag via bibliotekerne, men
bibliotekerne skal betale en afgift per digitalt
udlån beregnet efter, at en tilsvarende fysisk
bog forventes nedslidt efter 15-20 udlån. Så
længe e-bøger på denne måde er underlagt
de samme og flere begrænsninger end papirbøger,
er der grund til at tro, at fremtidens
bøger anno 2020 i høj grad også vil være af
papir. ¢

SAmfuNd SAmfuNd
icelAnd AirwAveS &
den ProvinSielle
coolneSS
Af Katrine K. Pedersen
Det globale marked higer efter originaler,
og særlingestatus er blevet et barometer for succes.
Det handler om at skille sig ud fra mængden; at genopdage og -opfinde sig selv og nye produkter.
I skrivende stund forskyder trendarenaen sig fra at være et urbant fænomen til at være provinsielt.
Et eksempel stammer fra Island, hvor en provinsbegivenhed nu er blevet en af verdens mest hypede festivaler:
Iceland Airwaves.
Electronica beats og hvinende guitarer er flyttet ind i de tomme
og efterladte industribygninger på havnen i Reykjavik.
I løbet af de sidste år har industriområdet forvandlet sig til en lille landsby af ateliers, øvelokaler og musik-joints.
Finansboblen tog det islandske folk med til månen og crashede på vejen tilbage. Men festivalen har overlevet.
Siden den første festival blev afholdt i 1999 (i en fly-hangar) og indtil i dag,
har den formået at forblive undergrund og med en devil-may-care-attitude er den stadig placeret som en af verdens hippeste musikevents.
I bund og grund er det intet andet end et udvidet halbal i provinsen – der er i alt kun omkring 6000 deltagere.
En pærevælling af bands, der lige er kommet ind med firetoget fra forstæderne til Reykjavik,
og trendspottere og -sættere fra hele verden.
Det er den usnobbede stolthed over at være øvelokale-provinsiel iblandet en fandenivoldsk insisteren på spirende talenter,
der bevarer festivalen som et firstmover-ikon.
Der findes masser af festivaler, der igennem historien har genereret trends.
Fra Trips Festival over Woodstock til den nuværende Burning Man i Nevadas ørken.
Men her er det de etablerede og anerkendte kreative hoveder fra den metropole arena,
der er i centrum. Urbanitet har længe haft patent på nye tendenser, fordi forskelligheden er let at afkode i en storby.
Men tiden fra trend til mainstream er blevet så kort, at det er nødvendigt at fange tendenserne, der hvor de opstår.
Den eksperimenterende teenager på ungdomsværelset eller i det lokale øvelokale er per natur på vej
og i oprør mod tradition og konservatisme.
S C E NARIO 54 0 2 : 2 0 1 2 S C E NARIO 55 0 2 : 2 0 1 2

Mens forbrydelser skifter karakter, og mens samfund forandres, bliver vores fængsler ved med at være de
samme. De har mure og andre barrierer, der spærrer fangerne inde og begrænser deres bevægelsesfrihed, de
har inspektører og vagter, som overvåger og straffer – men undersøgelser viser jævnligt, at fængsling ikke
begrænser fremtidige lovbrud. Så hvad kan man sætte i stedet?
pOpUlæR-
KUlTUR OG
STRAf
fremtidens forbrydelser kan man prøve at forudse blandt
andet gennem populære film. I den amerikanske film fra
1976, Flugten fra fremtiden, var det for eksempel en forbrydelse at
leve mere end 30 år. Befolkningen og dens forbrug af ressourcer
blev fastholdt på et stabilt niveau gennem streng håndhævelse.
Demografi var det centrale problem. Nu, hvor verden oplever en
voldsom aldring, vil kriminelle aktiviteter, rettet mod de ældre,
sandsynligvis stige, og nye kategorier af forbrydelser vil på
lignende vis opstå i fremtiden.
I Blade Runner fra 1982 var de kriminelle replikanter – biogenetisk
fremstillede individer – der udførte opgaver, som
mennesker ikke ønskede at udføre. De var bandlyst fra Jorden,
og hvis de sneg sig tilbage, blev de jagtet og ’pensioneret’ (slukket
permanent) af ’Blade Runners’, en slags politispecialister.
Menneske heden ønskede ikke at leve sammen med den nye art,
som de ironisk nok selv havde skabt.
Efterhånden som videnskaben og den teknologiske revolution
bliver ved med at buldre frem, vil der uden tvivl også i den
virkelige verden opstå nye forbrydelser, fx i forbindelse med
robotter ude af kontrol, og ondartede digitale vira, som bliver
langt mere alvorlige trusler, end de er i dag. 1
Selvom truslerne bliver mere alvorlige, giver videnskab og
tekno logi os også nye værktøjer til at håndtere forbrydelser. Et
SAmfuNd
Af Sohail Inayatullah
eksempel er, at nye former for løgnedetektorer, der ikke er baseret
på nervøsitet, men på hjernescanninger, sandsynligvis vil øge
chancen for at anholde kriminelle. Allerede i 2008 blev en indisk
kvinde fundet skyldig i mord på basis af hjernescanninger. 2
Filmen Minority Report fra 2002 tager dette langt videre; i den
har nogle synske personer fået evnen til at forudsige forbrydelser.
Politiet dukker op på åstedet, lige før en forbrydelse faktisk bliver
begået. Næppe overraskende sker der dog fejl. Til sidst bliver
systemet afskaffet, dog ikke før der er sket stor skade. Men også i
virkelighedens verden må vi forvente diverse tiltag for at gribe
ind tidligere i et kriminelt forløb. Det vil sandsynligvis ske i form
af forbedret overvågningsteknologi; fra luftbårne kameraer til
biosensorer, indpodet i kroppen.
Efterhånden som klimaforandringer bliver ved med at
forstyrre planetens balance og skabe tørke, oversvømmelser,
tidevandsbølger og tyfoner, vil tiltag i retning af bæredygtighed
ikke længere være begrænset til grønne tiltag, der dulmer samvittigheden
– de vil snarere blive obligatoriske og aktivt håndhævet.
Klimaforbrydelser – handlinger, der gør et økosystem
mere sårbart på det nationale, virksomhedsmæssige eller personlige
niveau – vil blive mere almindelige. Efterhånden som
antallet af love og regler vokser, vil politiet og andre grene af
retssystemet blive inddraget for at sikre overholdelse. Desværre
er love normalt reaktive, for de skal gennem lovgivende forsamlinger
og domstole på nationalt retsligt niveau. Så det er
usandsynligt, at retssystemet vil have de fornødne evner til
åbent og forudseende at gå ind på nye arenaer for forbrydelse –
fx alderdom, miljø, cyberspace, globale problemer og genteknologi.
SCENARIER fOR
fREmTIDENS fæNGSlER
Hvad med fremtiden? Vil fængslerne
blive ved med at være de samme?
Selvom vi kender drivkræfterne for
fremtiden – globalisering af love,
drama tiske revolutioner inden for genteknologi
og digitalisering, klimaforandringer
og jagten på bæredygtighed, en aldrende befolkning i
den udviklede verden og en ungdomsbølge i Sydøstasien og Afrika
– forbliver udmøntningen af dem uvis. Mange uforudsete ting
kan også få indflydelse på den fremtid, der faktisk viser sig.
Fremtiden er uvis, da den er formet af komplekse og foranderlige
forhold, heriblandt menneskets vilje til at skabe en bedre verden.
Derfor er det nødvendigt at opstille flere alternative scenarier for
fængsler og retssystemet.
S C E NARIO 56 0 2 : 2 0 1 2 S C E NARIO 57 0 2 : 2 0 1 2
SCENARIER fOR fREmTIDENS fæNGSEl
Fængsler for evigt: Dette scenarie forudser stadigt flere og stadigt
mere overfyldte fængsler og mere lov og orden med kun små og
lejlighedsvise tiltag for rehabilitering. Generelt er fokus på
offeret, og forebyggelse sker gennem mere politi og mere
for varing. Politiet forventes at forhandle
mindre og bruge mere magt. Dom-
”Fængsler og
stolene forventes at forlænge dommenes
forvaringsanstalter
tidsrammer. De lovgivende forsamlinger
bliver derved transformeret forventes at vedtage skrappe love og
til lærende organisationer reducere fleksibiliteten hos både politi
i stedet for at være befæstede og domstole. Slutresultatet er muligvis
byer for de uønskede.” endnu mere kriminalitet, eftersom
lovbryderne ikke bliver effektivt re habi
literet.
Drivkræfterne for denne fremtid er paradigmet ’lov og orden’,
den industrielle fængselsbranches behov og retorikken hos medier
og politikere. For at vinde politisk magt (i hvert fald på kort sigt)
er det som regel nødvendigt at love ’sikkerhed med hård hånd’
gennem flere midler til politiet og skrappere tiltag mod lovbrydere.
Fængsler forandret: I denne fremtid er intentionen at opnå bedre
resultater i fængslerne såvel som efter løsladelse gennem a) bedre

design af fængsler for forskellige typer lovbrud, med fx bedre
lysforhold, maling og klima, b) kognitiv terapi og yoga for de indsatte,
c) hensyn til langsigtet sundhed, uddannelse og menneskerettigheder
for de indsatte, og d) andre positive tiltag. Fængsler
bliver anset som værende forbedringsanstalter. Målet er så vidt
muligt at integrere lovbrydere i samfundet. Alle interessenter
bliver konsulteret i denne proces; borgergrupper, retsvæsenet,
politiet, græsrodsorganisationer og ofre for forbrydelser.
Drivkræfterne, der skaber denne fremtid, er blandt andet den
fejlslagne nuværende model (overbefolkede fængsler, mere vold i
fængslerne og stigende omkostninger ved fængsling), en hastigt
aldrende befolkning, globaliseringen af menneskerettigheder og
menneskerettighedsorganisationer og en tilgang til fængsler,
baseret på erfaringer om, hvad der rent faktisk virker.
Samfundsmæssige alternativer: Et tredje scenarie fokuserer
på samfundsmæssige alternativer, inklusiv rehabiliterende retssystemer
og en styrkelse af nærsamfundene. Elektroniske sensorer
og biosensorer gør øget mobilitet og overvågning mulig. Sikre
zoner bliver skabt gennem digital mærkning. Overvågning kommer
fra nabolagets beboere og politi. Så vidt muligt søger man genintegration
i samfundet. Det sker som en følge af, at tidsånden er
skiftet fra straf til rehabilitering. En lille procentdel meget voldelige
lovbrydere ender stadig i fængsel, men generelt er forventningen,
at straf-modellen er for dyr og i sidste ende ikke særlig effektiv,
specielt i et aldrende samfund. Fængslet ophører med at være en
fysisk indespærring og bliver mere og mere et digitalt rum.
Drivkræfterne her er blandt andet indflydelse fra kriminologer,
som favoriserer rehabilitering, en vækst i østasiatisk kollektivisme,
den professionelle ideologi ’gør det, som virker’, en jagt på ’samfund’
i en stadigt mere fragmenteret verden, behovet for at spare
penge, demografiske forandringer og nye teknologier. Hvor man
i scenariet ’Fængsler forandret’ ændrer fængslernes natur, sker
indgriben i dette scenarie før og efter fængsling.
Forebyggelse: Et fjerde scenarie sikrer, at samfundsforholdene
bliver så forandret, at individer sjældent bliver sendt i fængsel.
Forebyggelse har flere dimensioner, såsom at holde sammen på
familier, rådgivning af unge udsat for vold og seksuelt misbrug,
bedre politipatruljer og digital overvågning (som reducerer
mulig hederne for at begå forbrydelser), transformation af fængsler
SAmfuNd
ved hjælp af bioteknologi, der identificerer individer i risikozonen,
og bestræbelser på at skabe et mere lige samfund. Endelig
ses antallet af individer i fængsel som et mål for, hvor dårligt
samfundet fungerer. Der er en klar målestok for forebyggelse hos
politipatruljer og i fængsler.
Drivkræfterne her er et skift væk fra afstraffelse samt evidensbaseret
kriminologi, en social velfærdsstat, bedre forståelse af
genetik og andre gennembrud inden for bioteknologi.
Straf Plus: I tillæg til disse fire divergerende scenarier er der
andre muligheder, fx det integrerede ’Straf Plus’-scenarie’. I denne
fremtid har retssystemet elementer af straf, men også en stærk
dimension af forebyggelse. Her bliver opbygningen af fængsler og
retslige normer ikke hele tiden påvirket af politikere, men i stedet
drevet af videnskabelig forskning. Så ud over på fængsler,
fokuserer systemet også på kognitive evner og et program til forbedring
af adfærd. Det er rehabiliterende, men også forebyggende.
Strafelementerne er tilstrækkelig fokuseret til at tilfredsstille
politikernes retorik, så de professionelle i retssystemet kan ’gøre
deres arbejde i fred og ro’.
fæNGSlER OG RETSSySTEm SOm EN
læRENDE ORGANISATION
Hvor de tidligere scenarier er baseret på ydre omstændigheder, er
det også vigtigt for organisationerne at overveje fremtider, hvor
de har stærkere værktøjer til rådighed. Vi kan forestille os et retssystem,
som er intelligent, tilpasningsdygtigt og baseret på læring,
og som ikke alene arbejder for at forhindre forbrydelser, men
også for at rehabilitere personer og transformere samfundet. I
denne proaktive fremtid vil et lands justitsministerium flittigt
konsultere interessenter (borgere, alle undersystemer, klienterne,
medierne) så det kan skabe sin egen ønskede fremtid i stedet for
passivt at tilpasse sig udefrakommende forandringer. Udfordringen
vil være at sikre, at human og etisk innovation bliver noget centralt
for politiet og fængslerne i stedet for at tolerere et fodslæbende
system, fastlåst i middelalderen og industrialderen. Fængsler og
forvaringsanstalter bliver derved transformeret til lærende organisationer
i stedet for at være befæstede byer for de uønskede. For at
dette kan ske, er fængslerne nødt til at tilpasse sig en foranderlig
verden i stedet for at indespærre dem, som ikke er i stand til det. ¢
OM FORFATTEREN
Sohail Inayatullah er professor ved Graduate Institute of Futures Studies, Tamkang University, Taiwan, ved Centre for Policing, Intelligence and
Counter Terrorism, Macquarie University, Australien, og ved Faculty of Arts and Social Sciences, University of the Sunshine Coast, Australien.
Han er desuden direktør for metafuture.org.
NOTER
1 James Dator, www.futures.hawaii.edu/dator/courts/crimedontpay.html. Sohail Inayatullah, “Futures Research in the Hawaii Judiciary: An Overview,” World Future Society
Bulletin (Vol. 17, No. 6, 1983).
Sohail Inayatullah, “The Rights of Robot: Inclusion, Courts and Unexpected Futures”, Journal of Futures Studies (Vol. 6, No. 2, November 2001), 93-102.
2 http://www.wired.com/wired/archive/14.01/lying.html. Se også Elizabeth Robinson, “Brain scan lie detection,” http://www.policyinnovations.org/ideas/briefings/data/000172.
Selvom resultaterne er blandede, giver neurovidenskab i hvert fald forhåbninger om sikkerhed. Se Deena Weisberg et al, “The seductive allure of neuroscience explanations,”
http://www.yale.edu/cogdevlab/aarticles/The%20Seductive%20Allure.pdf.
S C E NARIO 58 0 2 : 2 0 1 2 S C E NARIO 59 0 2 : 2 0 1 2
Følgende sider:
EKSplOSIONER
Fotograf:
KEN HERmANN

S C E NARIO 60 0 2 : 2 0 1 2 S C E NARIO 61 0 2 : 2 0 1 2

S C E NARIO 62 0 2 : 2 0 1 2 S C E NARIO 63 0 2 : 2 0 1 2

S C E NARIO 64 0 2 : 2 0 1 2 S C E NARIO 65 0 2 : 2 0 1 2

uNgdOm
GEN y-pANEl
På denne plads i magasinet giver vi ordet til Generation Y – den kommende generation på arbejdsmarkedet,
født fra cirka start 80’erne til cirka midt 90’erne. Hvad drømmer de om? Hvor er verden efter deres mening på
et galt spor? Hvordan tænker de anderledes end de gamle generationer? Og hvordan vil de påvirke samfundet
fremover? Denne gang forholder de sig til spørgsmålet:
Hvem er
GENERATION y?
Alle taler om Generation Y – de veluddannede og anti-autoritære primadonnaer
med globalt udsyn og international og social forståelse. Men hvem er de egentlig,
og hvordan adskiller de sig fra generationerne før dem? Hvordan skal de ledes, motiveres, ansættes,
fastholdes, og hvordan vil de være til gavn for fremtidens organisationer?
Spørgsmålene er mange – ikke mindst fordi der ligger kommercielle og
forretningsmæssige fordele i at kende svarene. Men næsten alle svar er givet af
personer uden for generationen selv; af os, der tilhører ældre generationer.
Det gælder også selve generationsbeskrivelsen
og -definitionen, der heller ikke typisk forfattes af generationen selv.
Derfor bliver det første spørgsmål til vores Generation Y-panel da også,
hvem de egentlig er. Fortæl os, hvad I tænker,
og hvad der definerer jer som gruppe, mennesker og individer.
EmIly ANNE GENDRON
Vi er en generation, der vil have vores potentiale realiseret uden at skulle vente. Gen Y
har selv valgt mærkatet ’Millennial’ (tilhørende det nye årtusind), fordi vi ikke vil ses som
en forlængelse af det, der er gået forud. Vi udfordrer en nedarvet kultur på en måde,
det ikke er sket før, gennem inklusion. Mine venner er sorte/hispanics/homoseksuelle/
ateister/koreanere/republikanere/demokrater/heteroer/biseksuelle/fattige/åndelige/
kristne/rige. Vi er blevet pålagt den enorme opgave at tillade vores respektive kulturer
at komme ud af isolation. VI skal blande os med menneskeheden og forsøge at udmønte
den gryende forståelse af en uløselig global forbundethed hos vores generation til noget
konkret. At forstå vores generation kan være meget mere end en nærsynet motivation
om at finde punkter for indtrængning hos os, som reklamefolk og virksomheder kan
udnytte. Det er en mulighed for at hjælpe en global udfoldelse med det formål at
realisere det størst mulige potentiale for denne og fremtidige generationer. Vi har været
vidne til manglerne ved vores nedarvede kultur og tro mod vores angivelige forventninger,
ønsker vi mere. Set i dette lys er ’mere’ ikke blot simpel arrogance fra en forkælet
ungdom, men et fundamentalt ønske om at opbygge noget nyt. Derfor er det
største spørgsmål, jeg står overfor, som en person født i 1983:
Hvad er det for en verden, jeg vil skabe?
Emily Anne Gendron
Alder: 28 / Bosat i: San Francisco, CA / Hjemland: USA /
Beskæftigelse: Social Arkitekt
uNgdOm
SANG UN CHAE
I college var det cool at være med i et rockband. Men det er muligt, at tingene har ændret
sig i denne digitale tidsalder. Jeg har bemærket, at mange mennesker omkring mig –
venner, skolekammerater og jævnaldrene – forfølger deres egne projekter; nogle med
moderat succes, mens andre har løftet deres forretning, så de får købstilbud på tocifrede
millionbeløb. Så det at starte på sin egen forretning, sit eget start-up, synes at være det
nye cool, særligt blandt studerende. Hvad siger det så om os, om Generation Y? For at få
en hurtig fornemmelse for det, har jeg spurgt nogle af mine venner, hvad deres motivation
er eller var for at starte deres egen forretning. Interessant nok kan fællesnævnerne
opsummeres med tre ord: autonomi, indflydelse og skabertrang: autonomi som i friheden
til at arbejde for sig selv; indflydelse henfører til at afsætte et fodaftryk, og skabertrang
er tilfredsheden ved at opbygge noget fra grunden. Dette er nogle af mange
vinkler, man kan se på os, den såkaldte Generation Y.
Sang Un Chae
Alder: 25 / Bosat i: Dublin / Hjemland: Tyskland /
Beskæftigelse: Student (Management of Innovation
and Business Development, MSc.)
TRINE WAGNER NIElSEN
Jeg havde det privilegium at blive uddannet og civiliseret af hele verden som barn af en
udlandsdansker og studerende ved en international handelsskole med årlige rejser i
Europa, USA og Latinamerika. Da jeg nåede næsten-voksenhed, blev jeg rygsækturist
i Thailand, Vietnam, Kina og Indien. Jeg har besøgt diktaturer, topartisystemer og fulde
demokratier, og jeg har aldrig følt mig lykkeligere eller mere fri, end når jeg har været
’lost in translation’. Duften af eksotiske krydderier, det at forhandle om prisen på en
kaotisk markedsplads og den fuldstændige afhængighed af andre menneskers venlighed,
efterlader altid mit hjerte ydmygt og mit væsen dagdrømmende. At rejse har forvandlet
mig til en social bevidst forbruger, ligesom mange andre fra Generation Y: Politiske
forbrugere, som vil skifte shampoo-mærke, fordi det bliver testet på dyr, som spiser
økologisk, laver frivilligt eller gratis arbejde og som forholder sig til en virksomheds
sociale og miljømæssige profil, når de vælger, hvor de køber ind. Jeg har den
naive holdning, at jeg er en smule personligt ansvarlig
for at gøre en lille forskel i verden.
Trine Wagner Nielsen
Alder: 30 / Bosat i: København / Hjemland: Danmark /
Beskæftigelse: MA i Interkulturelle Markedsstudier og Engelsk.
Tager i øjeblikket suppleringskurser i journalistik.
AqBAl AmIRI
Folk anklager altid min generation for at være antiautoritær; et mærkat sat på os af den
foregående Generation X. Det er jeg ikke enig i. Alligevel ser jeg den sociale autoritet
som empowered. I vor tid er social autoritet repræsenteret gennem sociale medier.
Igennem disse får jeg diverse værktøjer til at regulere, kontrollere og animere min sociale
identitet. Ydermere skaber de sociale medier refleksioner, som styrer, hvordan jeg viser
mig selv. Jeg skaber en figur, som fremviser mig på den måde, jeg vil have det, men ikke
nødvendigvis som jeg faktisk er. Hver gang andre trykker på ’synes om’, understøtter
det illusionens effektivitet. Det giver en fornemmelse af magt, fordi folk følger mig –
det ’mig’, jeg ønsker, de ser; en figur der er baseret på, hvad jeg tror, folk tænker om mig.
Grundlæggende baserer jeg min figur på en fiktion, og derved bliver jeg selv fiktiv.
Jeg er reguleret af mine egne refleksioner, skabt af sociale medier.
Hvor antiautoritært er det?
Aqbal Amiri
Alder: 18 / Bosat i: København / Hjemland: Danmark
Beskæftigelse: 3. g’er
S C E NARIO 66 0 2 : 2 0 1 2 S C E NARIO 67 0 2 : 2 0 1 2

jeg er ikke nogen stor fan af sushi. Misforstå mig ikke; jeg
holder lige så meget af et stykke rå sild som de fleste andre,
men tanken om modemad skræmmer mig. Jeg har set, hvad det
kan føre til, og et forfærdeligt minde om svundne tider martrer
min sjæl: Dengang i min ungdom, hvor kulinarisk vovemod ingen
grænser kendte, og hvor mad blev indkapslet i farvet gelé. Jeg har
oplevet terrinens guldalder.
Historisk set kan terrine føres tilbage til den tidlige middelalder,
og de første opskrifter kan findes i den berømte Le Viandier,
en samling af franske opskrifter udgivet i 1395. Oprindelig var
terrine ikke en ret som sådan, men mere en måde til at konservere
fødevarer. Når mad bliver dækket med gelatine, forhindrer det
forrådnelse og holder bakterier ude. Med tiden begyndte gelatinesky
også at dukke op på dessertbordene. Terrine kom dog ikke
rigtig til sin ret før det 20. århundrede – men så skete det til
gengæld grundigt.
I efterkrigstidens forbrugersamfund i 1950’erne blev mad noget,
man købte. Hvor husmødre inden da havde brugt betragtelig tid
på at behandle fødevarerne, gav færdige ingredienser fra supermarkedernes
hylder dem nu masser af tid til at tilberede maden.
Efterhånden som behandling blev afløst af indkøb, blev mad til
middage, og middage blev små kunstværker. Man lavede ikke
bare mad, man kreerede en middag.
Forfatterne ud i husholdning, som traditionelt havde beskæf-
bAggRuNd
fORTIDENS fREmTID
FORESTIL DIG at have opfundet et genialt produkt og investeret en formue i produktionen for efter kort tid at opdage,
at ingen mennesker alligevel havde brug for produktet. Der findes mange eksempler på firmaer, der har udviklet produkter, ydelser
og services til en fremtid, der aldrig kom – eller som bare blev helt anderledes, end flertallet forestillede sig.
På denne plads i magasinet ser vi nærmere på fortidens forestillinger om fremtiden gennem ting,
der blev udviklet, men som blev parenteser i historien. Denne gang:
herligheder
frA gelAntinenS
guldAlder
Af Jan Drejer Petersen
tiget sig med vedligehold af spisekamre
og kunsten at plukke høns, vendte sig
begejstret mod den nye verden af kulinariske
delikatesser. Det handlede
nu om opskrifter, og hvert madblad
og hver husholdningsklumme
kappedes om at præsentere de
mest ekstravagante måltider. De
fandt terrine det perfekte redskab
til opgaven. Gelatinen kunne forvandle
ellers kedelige retter til rene
kunstværker, som uden videre
kunne have fundet plads på højbordet
hos Ludvig den 16.
Hummerpaté i gelé pyntet med
rejer og dækket med gelatineret
majonæse. Pæresalatgelé med ingefær,
grøn peber og ostekroketter, serveret
med en blanding af piment og
hytteost. Tunfiskerand garneret
med bladselleri, agurk, hakket piment
og revne løg. Lakse-citron-tårn
med ansjoser, rejer og sild i cremefraiche.
Der var kun få hellige køer. Alt, hvad man
bAggRuNd
S C E NARIO 68 0 2 : 2 0 1 2 S C E NARIO 69 0 2 : 2 0 1 2

havde fantasi til, blev blandet, rørt sammen, stablet op og støbt
ind i gelé. Til tider var det som om intet hensyn var gjort med
hensyn til smag. Mad skulle være kulørt og sjovt!
Formålet var at glæde og imponere gæsterne – ikke meget
andet. Tidens artikler frydede sig over gelékogekunstens ekstraordinære
muligheder, selvom terrinernes største fordel (og
måske eneste forsonende træk) var, at de kunne laves dagen i
forvejen og dermed frigøre værtinden til at underholde gæsterne,
når de ankom. En ekstra bonus var at næsten alt i gelé kan nedfryses
– selv salater.
Gelatineproducenterne lovede et smagsfrit (ha!) produkt, der
stivnede på få minutter, så kokken frit kunne arrangere maden
i kunstfærdige borddekorationer efter en særlig gastronomisk
taksonomi. Ofte lignede resultaterne eksotiske væsener fra dybhavet
eller flyvende tallerkener fra det ydre rum. Måske var der
noget bevidst ’rumalder’ over det, eftersom de fleste opskrifter
stammede fra tiden omkring det amerikanske Apollo-program.
Et biprodukt af den nye supermarkedslivsstil var, at en mængde
nye fødevarer, som kun få faktisk vidste, hvordan smagte,
blev tilgængelige. Løsningen, ifølge tidens kogebøger, synes altid
at være: støb det ind i en blok gelé og hæld Miracle Whip
over. Desværre førte opskriftforslagene på pakkerne eller fra
velmenende madjournalister ofte til retter, som fik gæsterne til
at spørge: hvad fa’en er det?
Dette spørgsmål var grundlæggende irrelevant, for terriner har
bAggRuNd
aldrig handlet om mad og smag; de handlede kun om præsentation.
Det betød ikke noget, hvad der gemte sig inde i den bævrende,
gennemsigtige masse. Retten var en dekadent opvisning af kunnen
og dygtighed, som skulle imponere mere end at glæde. En
overdådig fryd for øjet der udstillede værtindens kulinariske
kundskaber – der er intet som en terrine, der siger fancy!
Trods al den kulørte morskab overlevede terrinen ikke efterkrigsgenerationen.
Smag og mode ændrede sig med den gryende
globalisering i 80’erne og 90’erne, og ved årtusindskiftet var
terrinen blevet forvist til dessertsiderne i de mere avantgarde
kogebøger – ikke noget man kunne være bekendt at servere for
sine venner.
Når folk i dag bladrer gennem gamle ugeblade og kogebøger,
finder de fleste af dem terrine-retterne frastødende. Det er ikke
så meget gelatinen i sig selv, men snarere den underlige og bizarre
kombination af fødevarer som karakteriserer terrine-opskrifterne.
Jeg gætter på, at krigens børn simpelthen voksede op
med mere robuste maver. Generationen, der voksede op uden
rationering og kunne forlange italiensk pasta som en menneskeret,
så ingen grund til at udsætte sig for geleret kødbudding med
ærtemos, garneret med ostekroketter og sauerkraut.
Vi vil nok aldrig igen se noget, der ligner terrinens guldalder.
Men hvis det handler om at stable et varieret udvalg af fødevarer
oven på hinanden, eller bare at gøre sin salat vandtæt, er der
ikke noget, der helt matcher gelatinens pragt. ¢
S C E NARIO 70 0 2 : 2 0 1 2 S C E NARIO 71 0 2 : 2 0 1 2

art direction
photography
award winning design
S C E NARIO 72 0 2 : 2 0 1 2 S C E NARIO 73 0 2 : 2 0 1 2

WELCOME TO
THE FOODTURE
We take food innovation to the next level
Taking your product forward sometimes means looking backward.
Through our unique approach to client based food innovation we
take your product to the next level. Made up of over 70 specialists,
we are able to cover virtually every aspect of the value chain, from
initial research to final product. Our specialties include areas such
as microbiology, gastronomy, sustainability and New Nordic Food,
to name but a few.
To take your product to the foodture, we have added a state of
the art kitchen laboratory to our services, and we now offer you
a full range of possibilities within food innovation.
Contact us to hear what we can do to improve your product
development.
Experience some of our cases at agrotech.dk
AgroTech A/S
Institut for Jordbrugs- og FødevareInnovation
Institute for Agri Technology and Food Innovation
S C E NARIO 74 0 2 : 2 0 1 2
Agro Food Park 15, Skejby, 8200 Aarhus N
Tel. +45 8743 8400 . Fax +45 8743 8410
www.agrotech.dk . info@agrotech.dk