vOlDElIGE COmpUTERSpIl, jA TAK! - Instituttet for Fremtidsforskning

wellness-trenden og functional food 2.0.-trenden vil eksistere side
om side. Drivkræfter som øget sundhedsbevidsthed, nationale
planer for sundhed samt ny teknologi gør nemlig, at mega trenden
’Sundhedfokus’ fortsætter med fuld kraft. Tilhængerne af de to
trends eller retninger er dog ofte uenige om midlet til at nå målet.
Skal antioxidanter være tilsat kunstigt fx i en sodavand – eller
skal de indtages naturligt fra fx blåbær?
TREND 6: TRANSpARENS
Transparens er en trend, som ikke mindst internettets udvikling
og bevægelser som Wikileaks har sat på dagsordenen. Men den er
også i bevægelse på fødevareområdet, hvor den ofte er koblet til
CSR, virksomhedernes sociale ansvarlighed – eller mangel på
samme. Og den vokser i de kommende år. De sociale medier og nye
platforme (som fx smartphones) har nemlig gjort øget monitorering
mulig, og yderligere teknologisk udvikling i de kommende
10 år vil forstærke tendensen. Et eksempel er fremkomsten af
intelligent emballage. TO-GENKyO, et designbureau fra Japan,
har eksempelvis udviklet et timeglas-klistermærke, der overvåger,
om eksempelvis kød er ved at blive for gammelt. Det gør
det svært for detailhandlen at ompakke og sælge kød, der skulle
være kasseret, hvilket styrker fødevaresikkerheden.
Projectlabel.org er et andet eksisterende eksempel på den øgede
transparens, vi vil se i de kommende år. Projektet er her at give
forbrugerne et mere objektivt grundlag at købe ind på, og det
sker ved at supplere det, som producenterne har valgt at skrive på
deres etiketter. Projectlabel.org har udviklet en såkaldt social
tRENdS
nutrition score baseret på de tre p’er: people, planet og person. Altså
hvordan behandler virksomheden sine medarbejdere? Hvordan
er dens klimamæssige fodaftryk på jorden? Og er det sundt og
sikkert for forbrugeren at købe produktet?
TREND 7: Ny SUBSTITUTION
Drivkræfter som råvaremangel, klima, miljø og befolkningstilvækst
gør, at substitution – erstatning af forskellige varer med nye og
alternative råvarer – bliver vigtigere. 15 procent af verdens drivhusgasser
udledes som følge af kødproduktion, regnskovene fældes
for at gøre plads til kvægdrift, og ressourceforbruget til blandt
andet foder til køerne er enormt. Hvis vi skal reducere mængden af
CO2 til niveauet i 2005, indebærer det, at vi per person i 2050 –
globalt set – kun må spise 80-85 g rødt kød om dagen. Det er næppe
realistisk. Der er imidlertid løsninger. Hvor oksekød har brug for 6
kg foderstof, er kød fra insekter nede på 2-3 kg foderstof. Entomofagi
– at spise insekter – betragtes af mange som ulækkert, men der
er faktisk flere mennesker i verden, der spiser insekter af forskellige
art, end der er vesterlændinge, som ikke gør. FN’s fødevareorganisation,
FAO, anslår, at der globalt spises 1462 insektarter. Et så stort
antal burde give opfindsomme kokke rig lejlighed til at eksperimentere
med helt nye smagsoplevelser. Og disse smagsoplevelser er
måske slet ikke så langt væk fra det, vi ellers spiser. Fårekyllinger
smager af rejer, og rå melorm smager angivelig af jordnød. Hvis
man sammenligner fårekylling med oksekød, så er oksekød også
gram for gram cirka 4 gange så fedt som fårekylling. Med tanke på,
at man i vesten spiser snegle, rejer og muslinger med velbehag, så er
MIKROTREND: URBAN GARDENING
Urban gardening er plantedyrkning i urbane omgivelser, foretaget af mennesker, der strengt taget ikke behøver at dyrke noget som
helst for at overleve. Snarere er trenden en del af en større tendens i mode, livsstil og mad, hvor en nyromantisk tilbage-til-naturen
strømning møder den politiske undergrundsscene og bz-miljøet (især i varianten guerilla gardening, hvor byområder besættes og
omdannes til illegale jordstykker med blomster og afgrøder). Dermed også sagt, at urban gardening har politiske og idealistiske undertoner –
selvom den kreative klasse i ledtog med arkitekter og formgivere også har en finger med i spillet: Vi vil gerne bo i byerne, også selvom vi
har fået familie, og derfor blomstrer planterne i gårdhaver, storbykøkkenhaver, taghaver, fælleshaver, altanhaver og op ad mure i byens rum.
skridtet til en bug-burger måske alligevel ikke så stort? FAO
afholdt i 2008 en konference med den underholdende titel Forest
Insects as Food: Humans Bite Back – et tydeligt signal om, at det er
et område, der rykker. Nederlandene er i øvrigt i front i forhold til
denne trend, da de allerede har etableret en brancheorganisation –
Verenigde Nederlandse Insectenkwekers (Venik) – for aktører
med interesse i opdræt af insekter til konsumentmarkedet.
TREND 8: IN vITRO-
DIlEmmAET
Man arbejder i øjeblikket med
at producere kød i laboratorier,
såkaldt in vitro-kød (in vitro
betyder ’i glas’ og er dyrkning
af celler uden for den levende
organisme, red.). I dag er man
kun i stand til at producere en
bøf på størrelse med en tommelfingernegl,
men teknologien
udvikler sig. Fordelene ved
denne type kød er til at få øje
på. Dels tilfredsstiller det dyrevelfærdsgrupperne, idet intet dyr
lider overlast. Dels kan man tilføje omega 3-fedtsyrer og andre
sundhedsfremmende stoffer, ligesom laboratorieproduceret kød
reducerer resistens over for antibiotika og vil gøre det af med fx
salmonella. Dertil kommer, at vi potentielt vil forhindre dele af
regnskoven i at blive fældet, idet 60 procent af den regnskov, der
tRENdS
”Kødklister er interessant,
for uden det vil det være
svært på en omkostningseffektiv
måde at lave laboratoriebøffer.
Men vil vi have den slags kød?
Debatten kommer til at vokse
mod 2022, og flere og flere
lignende teknologiske muligheder
dukker op i fremtiden.”
S C E NARIO 20 0 2 : 2 0 1 2 S C E NARIO 21 0 2 : 2 0 1 2
er blevet fældet, er lavet om til kvægfarme. Og så har vi ikke
engang talt om landbrugets udledning af drivhusgasser. Så hvad
står så i vejen for denne fremragende, nye opfindelse? Svaret er, at
vi synes, det er ulækkert, og netop dette dilemma – funktion vs.
følelse – vil blive et af de kommende tiårs helt store diskussioner.
Selve teknologien vil næppe blive klar i perioden, men temaet
kommer i den grad på dagsordenen. Kødklister-diskussionen i
2010 var et tidligt eksempel. I EUlandene
var der mange forbrugere,
der protesterede, og politikerne
var ikke sene til at hoppe med på
vognen, men EU valgte alligevel
at stemme for brugen af enzymet
thrombin til brug i fødevareproduktion.
Dette enzym tillader,
at man kan ’lime’ kødstykker
sammen, så de fremstår som ét
større stykke kød.
Kødklister er interessant, for
uden det vil det være svært på en
omkostningseffektiv måde at lave
laboratoriebøffer. Men vil vi have den slags kød? Debatten kommer
til at vokse mod 2022, og flere og flere lignende teknologiske
muligheder dukker op i fremtiden. Nogle er lækre, men usunde
– og andre virker ulækre, men er potentielt meget gavnlige. Uanset
hvad: Kødklister bliver ikke den eneste in vitro-teknologi, vi
kommer til at diskutere på fødevareområdet i fremtiden. ¢
MIKROTREND: DO GOOD-PRODUKTER
Do good-trenden på madområdet er en del af en større, global do good-trend, der begyndte for alvor, da cykelrytteren og ex-kræftpatienten
Lance Armstrong i 2004 lancerede sit karakteristiske gule gummiarmbånd mod kræft. Siden er alverdens virksomheder hoppet på trenden,
typisk på den måde, at man donerer et mindre beløb til nødhjælp, når man køber et af virksomhedens produkter. Se eksempel på læskedrik
med indbygget nødhjælp på www.lemon-aid.de.
MIKROTREND: FRUGTARISME
Frugtarismens tilhængere – frugtarerne – spiser (overvejende) kun frugter, bær og nødder samt grøntsager, der botanisk set er frugter,
fx agurk og tomat. Tanken bag denne holdning er, at frugter kan spises uden at ødelægge selve planten, da frugter netop er dannet
for at blive spist.
OM FORFATTEREN
Martin Kruse er cand.mag med speciale i fremtidsforskning og ansat på Instituttet for Fremtidsforskning.