vOlDElIGE COmpUTERSpIl, jA TAK! - Instituttet for Fremtidsforskning

design af fængsler for forskellige typer lovbrud, med fx bedre
lysforhold, maling og klima, b) kognitiv terapi og yoga for de indsatte,
c) hensyn til langsigtet sundhed, uddannelse og menneskerettigheder
for de indsatte, og d) andre positive tiltag. Fængsler
bliver anset som værende forbedringsanstalter. Målet er så vidt
muligt at integrere lovbrydere i samfundet. Alle interessenter
bliver konsulteret i denne proces; borgergrupper, retsvæsenet,
politiet, græsrodsorganisationer og ofre for forbrydelser.
Drivkræfterne, der skaber denne fremtid, er blandt andet den
fejlslagne nuværende model (overbefolkede fængsler, mere vold i
fængslerne og stigende omkostninger ved fængsling), en hastigt
aldrende befolkning, globaliseringen af menneskerettigheder og
menneskerettighedsorganisationer og en tilgang til fængsler,
baseret på erfaringer om, hvad der rent faktisk virker.
Samfundsmæssige alternativer: Et tredje scenarie fokuserer
på samfundsmæssige alternativer, inklusiv rehabiliterende retssystemer
og en styrkelse af nærsamfundene. Elektroniske sensorer
og biosensorer gør øget mobilitet og overvågning mulig. Sikre
zoner bliver skabt gennem digital mærkning. Overvågning kommer
fra nabolagets beboere og politi. Så vidt muligt søger man genintegration
i samfundet. Det sker som en følge af, at tidsånden er
skiftet fra straf til rehabilitering. En lille procentdel meget voldelige
lovbrydere ender stadig i fængsel, men generelt er forventningen,
at straf-modellen er for dyr og i sidste ende ikke særlig effektiv,
specielt i et aldrende samfund. Fængslet ophører med at være en
fysisk indespærring og bliver mere og mere et digitalt rum.
Drivkræfterne her er blandt andet indflydelse fra kriminologer,
som favoriserer rehabilitering, en vækst i østasiatisk kollektivisme,
den professionelle ideologi ’gør det, som virker’, en jagt på ’samfund’
i en stadigt mere fragmenteret verden, behovet for at spare
penge, demografiske forandringer og nye teknologier. Hvor man
i scenariet ’Fængsler forandret’ ændrer fængslernes natur, sker
indgriben i dette scenarie før og efter fængsling.
Forebyggelse: Et fjerde scenarie sikrer, at samfundsforholdene
bliver så forandret, at individer sjældent bliver sendt i fængsel.
Forebyggelse har flere dimensioner, såsom at holde sammen på
familier, rådgivning af unge udsat for vold og seksuelt misbrug,
bedre politipatruljer og digital overvågning (som reducerer
mulig hederne for at begå forbrydelser), transformation af fængsler
SAmfuNd
ved hjælp af bioteknologi, der identificerer individer i risikozonen,
og bestræbelser på at skabe et mere lige samfund. Endelig
ses antallet af individer i fængsel som et mål for, hvor dårligt
samfundet fungerer. Der er en klar målestok for forebyggelse hos
politipatruljer og i fængsler.
Drivkræfterne her er et skift væk fra afstraffelse samt evidensbaseret
kriminologi, en social velfærdsstat, bedre forståelse af
genetik og andre gennembrud inden for bioteknologi.
Straf Plus: I tillæg til disse fire divergerende scenarier er der
andre muligheder, fx det integrerede ’Straf Plus’-scenarie’. I denne
fremtid har retssystemet elementer af straf, men også en stærk
dimension af forebyggelse. Her bliver opbygningen af fængsler og
retslige normer ikke hele tiden påvirket af politikere, men i stedet
drevet af videnskabelig forskning. Så ud over på fængsler,
fokuserer systemet også på kognitive evner og et program til forbedring
af adfærd. Det er rehabiliterende, men også forebyggende.
Strafelementerne er tilstrækkelig fokuseret til at tilfredsstille
politikernes retorik, så de professionelle i retssystemet kan ’gøre
deres arbejde i fred og ro’.
fæNGSlER OG RETSSySTEm SOm EN
læRENDE ORGANISATION
Hvor de tidligere scenarier er baseret på ydre omstændigheder, er
det også vigtigt for organisationerne at overveje fremtider, hvor
de har stærkere værktøjer til rådighed. Vi kan forestille os et retssystem,
som er intelligent, tilpasningsdygtigt og baseret på læring,
og som ikke alene arbejder for at forhindre forbrydelser, men
også for at rehabilitere personer og transformere samfundet. I
denne proaktive fremtid vil et lands justitsministerium flittigt
konsultere interessenter (borgere, alle undersystemer, klienterne,
medierne) så det kan skabe sin egen ønskede fremtid i stedet for
passivt at tilpasse sig udefrakommende forandringer. Udfordringen
vil være at sikre, at human og etisk innovation bliver noget centralt
for politiet og fængslerne i stedet for at tolerere et fodslæbende
system, fastlåst i middelalderen og industrialderen. Fængsler og
forvaringsanstalter bliver derved transformeret til lærende organisationer
i stedet for at være befæstede byer for de uønskede. For at
dette kan ske, er fængslerne nødt til at tilpasse sig en foranderlig
verden i stedet for at indespærre dem, som ikke er i stand til det. ¢
OM FORFATTEREN
Sohail Inayatullah er professor ved Graduate Institute of Futures Studies, Tamkang University, Taiwan, ved Centre for Policing, Intelligence and
Counter Terrorism, Macquarie University, Australien, og ved Faculty of Arts and Social Sciences, University of the Sunshine Coast, Australien.
Han er desuden direktør for metafuture.org.
NOTER
1 James Dator, www.futures.hawaii.edu/dator/courts/crimedontpay.html. Sohail Inayatullah, “Futures Research in the Hawaii Judiciary: An Overview,” World Future Society
Bulletin (Vol. 17, No. 6, 1983).
Sohail Inayatullah, “The Rights of Robot: Inclusion, Courts and Unexpected Futures”, Journal of Futures Studies (Vol. 6, No. 2, November 2001), 93-102.
2 http://www.wired.com/wired/archive/14.01/lying.html. Se også Elizabeth Robinson, “Brain scan lie detection,” http://www.policyinnovations.org/ideas/briefings/data/000172.
Selvom resultaterne er blandede, giver neurovidenskab i hvert fald forhåbninger om sikkerhed. Se Deena Weisberg et al, “The seductive allure of neuroscience explanations,”
http://www.yale.edu/cogdevlab/aarticles/The%20Seductive%20Allure.pdf.
S C E NARIO 58 0 2 : 2 0 1 2 S C E NARIO 59 0 2 : 2 0 1 2
Følgende sider:
EKSplOSIONER
Fotograf:
KEN HERmANN