vOlDElIGE COmpUTERSpIl, jA TAK! - Instituttet for Fremtidsforskning

prøv at huske 5 år tilbage. Den gang var den almindelige
beskrivelse af internettet, at det var et komplet anonymt
sted. På nettet kunne man frit eksperimentere med køn, alder og
profession, da ingen anede, hvem der sad i den anden ende.
”On the internet, no one knows you’re a dog”, lød en humoristisk
talemåde i den periode.
I internettets anonyme fortid oprettede man sig på alverdens
webtjenester som fx MySpace med et alias – et helt unikt brugernavn
– som skjulte, hvem der befandt sig i den anden ende af
netforbindelsen. Man kunne ikke hedde noget, som en anden
bruger på sitet allerede hed, ligesom man ikke kunne finde andre
mennesker, man kendte i forvejen – med mindre man fik deres
brugernavn eller fx kendte deres e-mail-adresse.
Har du lagt mærke til, at vi ikke har hørt internettet omtalt som et
anonymt sted i de senere år? Det er ikke længere en grundantagelse
hos journalister og diverse æggehoveder, at man er fri til at være,
hvem man vil på nettet. Det anonyme internet er stort set blevet forvist
til netbanker og pornosites. På resten af internettet forventer vi
nu i stadigt stigende grad, at vi ved, hvem der er i den anden ende.
éT WEBSITE æNDREDE AlT
Dette fænomen skyldes fremkomsten af én eneste amerikansk
webtjeneste, nemlig Facebook, som lige fra dag ét har haft som
fREmtId
Facebook har afskaffet vores anonymitet online, og dermed handler internettet ikke længere primært om
informationer, men om identitet. Vi skal derfor ikke længere forstå internettet som et postkontor, hvor indhold
sendes omkring, men som en åben arena for vores identitet og selvfremstilling. En arena, som er en legitim del
af virkeligheden på linje med vores hjem, arbejdspladser og andre af samfundets sociale flader. Det betyder
farvel til informationssamfundet som forståelsesramme for vores handlinger på internettet.
fARvEl TIl
DET GlOBAlE
INfORmATIONS-
SAmfUND
Af Anders Colding-Jørgensen
eksplicit betingelse, at man skal oprette sig med sit rigtige navn.
Også selvom det ville medføre, at der kunne være flere, der hed
det samme på sitet.
Det er min påstand, at dette ene træk – at vi oplyser vores rigtige
navn – er selve nøglen til, at Facebook er blevet så udbredt, som det
er (i dag har tjenesten ifølge egne oplysninger 700 millioner aktive
brugere). For når man ikke længere er anonym, dækker sitet
nemlig et behov, som stort set alle mennesker i moderne samfund
har, nemlig behovet for at holde kontakten til alle de mennesker,
man når at stifte bekendtskab med gennem uddannelsessystemer,
flytninger og ansættelser; de såkaldt svage sociale bånd.
Prøv selv at huske din første oplevelse med Facebook. Du
beslutter dig for at give skidtet en chance og logger på, taster navnet
på en gammel skolekammerat ind… og ser pludselig vedkommende
på et foto. Med lidt større vom, lidt mindre hår og 20 år
ældre, men helt umiskendeligt Carsten, Bjarne eller Ida, som du
ikke har set i et halvt liv. I det øjeblik holder Facebook op med at
være et legetøj og bliver i stedet løsningen på et problem, som ingen
andre værktøjer i menneskets historie har løst, nemlig at holde styr
på alle de svage sociale bånd, et moderne samfund producerer.
Men i det øjeblik vi træder ud af det anonyme rum, skifter
inter nettet karakter. For de flestes vedkommende var internettet
tidligere et informationsøkosystem, hvor man distribuerede en
S C E NARIO 44 0 2 : 2 0 1 2 S C E NARIO 45 0 2 : 2 0 1 2