vOlDElIGE COmpUTERSpIl, jA TAK! - Instituttet for Fremtidsforskning

er ikke dygtige nok til disse ting. Samtidig er de små virksomheder
i højere grad end de store ramt af mangel på finansiering. De
store virksomheder har bedre adgang til egenkapital via børserne,
flere muligheder for at hente kapital udenom de trængte banker
og er mindre sårbare, fordi de ofte har flere bankforbindelser. De
store virksomheder er også bedre gearet til at begå sig i en stadigt
mere reguleret verden, kendetegnet ved stigende kompleksitet.
Krise og lavvækst betyder, at færre nystartede virksomheder får
succes, og at flere nødlidende små og mellemstore virksomheder
overtages af store kapitalstærke koncerner. Derfor må krisen forventes
at få som konsekvens, at de store multinationale virksomheder
styrkes på bekostning af de mindre virksomheder. Opkøbs-
og fusionsaktiviteten steg med 32 procent i 2011, sammenlignet
med 2010, men ligger fortsat under top-niveauet i 2007-2008.
Globalisering og specialisering betyder, at et lands eller en regions
erhvervsstruktur i stigende omfang kommer til at bestå af en lille
håndfuld meget store globale virksomheder med nationale rødder,
men med flere ansatte i udlandet end hjemme. Hertil kommer et
stort antal mellemstore virksomheder med lokal baggrund, men
som er købt op af store udenlandske multinationale virksomheder,
der kan bringe deres produkter ud i verden og tilføre kapital og
andre ressourcer til udvikling af forretningen. I den indenlandske
svenske industri arbejdede til eksempel 21 procent i 1993 i udenlandsk
ejede multinationale virksomheder. 10 år senere var andelen
steget til 46 procent. I 1993 arbejde 54 procent i svenske multinatio-
fREmtIdSfORSkNINg fREmtIdSfORSkNINg
”Fremtiden
er kendetegnet ved en
række ubalancer og paradokser,
som der skal findes politiske
løsninger på.”
nale virksomheder. Ti år senere var andelen faldet til 35 procent. 2
Den langsigtede trend er en polarisering af erhvervsstrukturen,
som i øget omfang domineres af - i den ene ende af størrelses skalaen
- nogle få meget store globale mastodonter og (når krisen letter
igen) i den anden ende af et stigende antal helt små entreprenører/
gazeller, som nogle gange opstår som knopskud fra de større
virksomheder. Disse virksomheder ender i øvrigt ofte med at
blive købt op igen af de store, hvis de bliver en succes. En del
bukker under igen, mens andre fortsætter som ’living dead’ uden
vækstperspektiver, men med mulighed for at give et acceptabelt
indtægtsgrundlag til deres ejere for en tid.
Konglomerater, som fx tyske Siemens, danske Mærsk og amerikanske
General Electric, der driver virksomhed inden for en vifte
af forskellige brancher, var i en længere periode op til krisen ikke
i kridthuset hos investorer og management guruer på grund af
risiko for mangel på forretningsmæssigt fokus. De fleste af disse har
imidlertid klaret sig relativt godt gennem krisen. Risiko spredning
gør dem mindre sårbare overfor pludselige forandringer, og de har
bedre muligheder for at selvfinansiere aktiviteterne og agere bank
for egne datterselskaber. Det kan give et forspring også efter krisen,
sammenlignet med ’stand-alone’ konkurrenter.
Især i de nye vækstøkonomier klarer konglomerater som fx
indiske TATA sig godt. Det kan skyldes, at de eksterne kapitalmarkeder
ikke er så veludviklede som i Vesten, og at korporatisme
i form af samarbejde med staten og andre store virksomheder er
”Den helt centrale motor
for fremtidig vækst er de nye
vækstøkonomier, hvor 82 procent af verdens
befolkning bor, og hvor 50 procent af
den globale vækst finder sted.”
vigtigt. Statskapitalisme og korporatisme er i fremmarch. Det er
reglen snarere end undtagelsen i mange af de nye vækst markeder,
og korporatisme er også synlig i fx Sverige, som har klaret sig
bedre gennem krisen end de fleste andre vestlige lande. I vesten
har staten i mange tilfælde måttet træde til med en hjælpende
hånd og deltage som medejere. Statsejede virksomheder er i dag
ofte lige så professionelle som de private og er samtidig ikke i
samme omfang underlagt de finansielle markeders luner. Det er
mange steder lykkedes at kombinere fordele fra begge de to
regimer: planøkonomi og markedsøkonomi og undgå nogle af
ulemperne. Det gælder ikke mindst den socialistiske markedsøkonomi
Kina, men også Vietnam har succes med at kombinere
marxisme og kapitalisme. Hidtil har vestlige multinationale
domineret udviklingen, men fremover forventes et stigende antal
store virksomheder fra de nye vækstøkonomier at foretage opkøb
i Vesten, og det kan også bidrage til fremgang for konglomerater.
OM FORFATTEREN
Niels Bøttger-Rasmussen er cand. polit og HD i Finansiering og Kreditvæsen og har siden 1996 arbejdet som fremtidsforsker på Instituttet
for Fremtidsforskning.
NOTER
1 Wall Street Journal: Big U.S. Firms Shift Hiring Abroad, April 19th, 2011.
2 Roger Bandick, Holger Görg og Patrik Karpaty: What happens to R&D in domestic multinationals after foreign acquisition? Vox EU.org, January 15 th , 2011.
3 PricewaterhouseCoopers LLP (PwC): Emerging multinationals: The rise of new multinational companies from emerging economies, April 2010.
S C E NARIO 34 0 2 : 2 0 1 2 S C E NARIO 35 0 2 : 2 0 1 2
Over de næste 15 år forventes cirka 2200 indiske virksomheder at
åbne eller overtage virksomheder i udlandet 3 .
Fremtidens erhvervsliv skal naturligvis som hidtil primært
leve af at levere forbrugerprodukter, og her ligger vækstpotentialet
ikke mindst i de nye vækstøkonomier, hvor middelklassen
ekspanderer kraftigt. Men en stigende del af fremtidens erhverv,
både i vækstøkonomierne, men især i vesten, kommer til at operere
i grænse landet mellem det traditionelt private og det offentlige.
Sundhed, uddannelse, forskning, sikkerhed, miljø, byudvikling,
klima og ressourcer, infrastruktur og kultur er vækstområder,
som staten hidtil i vidt omfang har taget sig af. Da staten ikke
længere har de nødvendige ressourcer hertil, kommer den
fremtidige økonomiske vækst ikke mindst handle om at inddrage
det private erhvervsliv i løsningerne. Der kommer et øget
offentligt/privat samspil, og de to sektorer får mere brug for
hinanden end nogensinde. ¢