Individualisering. Medlemsrapport 4, 2005, del 1 - Instituttet for ...

Individualiseringens manifestation
Mig og de andre
”Andre skal ikke gøre som mig. Det er hele pointen” – forfatter og storvildtjæger i Afrika, Natasha
Illum Berg. Citatet stammer fra en helsides reklamekampagne, som kunne læses i Børsen forleden.
Budskabet er fra danske dagblade; de vil gerne have flere af de ikke længere så tro avislæsere
tilbage. Om reklamen får folk til at læse mere avis, melder historien ikke noget om, og det er heller
ikke det, som er interessant i denne sammenhæng. Det interessante er derimod det enkle, klare og
særdeles dramatiske budskab om individualiseringens seriøse påvirkning af vores kultur. ”Andre
skal ikke gøre som mig. Det er hele pointen.” I dag skal vi ikke være som de andre, nej, vi skal være
noget særligt. Vi skal være individuelle og unikke, anderledes og helt os selv. Det særlige giver status.
De, der ikke har forstået individualiseringens indflydelse, og de, der ikke mestrer at agere som
individualister, er ikke fremtiden.
Individualiseringen er en ufravigelig del af fremtiden, en latent del af det moderne samfund og
moderniteten, og derfor uhyre interessant, særligt med morgendagens briller på næsen.
Individualiseringen kommer utvivlsomt til at spille en endnu større rolle i fremtiden. Men
hvordan er det, at individualiseringen kommer til at spille en afgørende rolle, og hvor ser man dens
indflydelse på det moderne liv?
den moderne fortolkning af individualisering
At tale om individualiseringen og forstå hvad individualiseringen helt præcist er, samt hvad der
ligger i begrebet er umuligt at svare præcist på. Diskussionen om individet versus fællesskab,
det frie valg versus determinerende faktorer, frihed versus sikkerhed er diskussioner, som rent
filosofisk har fundet sted siden de gamle grækere begyndte at tænke over livets store spørgsmål.
Diskussioner, som nutidens filosoffer og sociologer stadig ikke er enige om, og diskussioner, som
ofte ender med at blive selve grundlaget for uenigheden over middagsbordet hjemme i privaten.
Bestemmer bistandsklienterne selv om de vil have arbejde eller ej? Kan alle bryde den sociale arv,
hvis de vil? Skal man have ondt af kriminelle, fordi de ikke selv kan gøre for det? Hvor meget må
staten bestemme? Hvorfor vælger nogle at være grimme, når andre ikke gør? Hvor stor en del af
vores ”skæbne” vælger vi selv? Og hvor stor er individets frie vilje overhovedet? Gode diskussioner,
som alle handler om noget fundamentalt og grundlæggende, som der ikke findes klare og entydige
svar på, heller ikke i denne rapport. Men vi vil alligevel forsøge at komme med et bud på, hvordan
individualiseringen kunne opfattes og fortolkes her ved indgangen til år 2006. Men det er kun et
bud. En, i teoretisk forstand, umulig opgave, en fortolkning blandt mange, hvor en masse forbehold
og begrænsninger naturligvis gør sig gældende.
Individualiseringen vil i denne rapport blive opfattet som individets forøgede muligheder for
selv at have indflydelse på eget liv og egne valg. Individualiseringen er en afgørende årsag til, at det
moderne menneske har fået langt større mulighed for selv at vælge og påvirke sit liv og verden omkring
sig. Hvor vi tidligere fulgte traditionen, familien, religionen og kulturen, vælger vi i dag langt
mere selv, hvilket dog ikke er det samme som at vi vælger alt selv. Samtidig opfordrer nutidens
samfund og kulturelle normer til stadig mere individualitet, ”frit valg” og personligt ansvar. Det
er ikke længere givet, at jeg skal være socialdemokrat som min far, eller gå til gymnastik som min
mor, mormor, oldemor og tipoldemor. Jeg kan ”selv vælge”, om jeg vil opereres på Bornholm eller
7