Ung og ensom (PDF) - Ventilen

More documents

Recommendations

Info

Tænkning er, eksistentielt set, et enligt, men ikke et ensomt forehavende; at være alene er den menneskelige situation, hvori jeg holder mig selv med selskab. Ensomheden opstår, når jeg er alene uden at være i stand til at dele mig op i ”to i en”, uden at være i stand til at holde mig selv med selskab… eller, for at sige det anderledes, når jeg er én og uden selskab (Hannah Arendt i The life of the mind. Her citeret fra Højlund 2001:7). Her kommer hun til at stå i modsætning til Rook ved at pege på det eksistentielt erkendelsesmæssige som det afgørende for, om man er ensom eller ej. At være alene er ikke nødvendigvis ensomt, men at være alene uden at kunne beskæftige sig selv og uden at ønske at være alene er ensomt. Arendt mener dermed ikke, at det sociale er afgørende Rooks og Arendts opfattelse af ensomhedsbegrebet (Højlund 2001:9) Ensomhedsdimension Tidsmæssig udstrækning Rook Arendt Eksistentiel udstrækning Ensomhedens karakter Følelsesmæssig Bevidsthedsmæssig Mangel I relationen til andre I relationen til sig selv Kendetegn Negativ-patologisk Almen menneskelig Hovedsondring Emtionel følelse vs. social aktivitet for, om et menneske er ensomt, men derimod om det er i stand til at være i dialog med sig selv. Skemaet nedenfor viser forskellene mellem Rook og Arendt og giver et indtryk af, hvilke former ensomhed antager, og hvordan den kan identificeres. Vi har i det foregående set, at der er flere forskellige måder at definere ensomhed på. Det eneste, der kan siges at være et fællestræk ved de mange måder, ensomhed opleves på, er, at ensomhed er et resultat af utilstrækkeligheder i en persons sociale forhold, og at ensomhed er en subjektiv oplevelse, der ikke er ensbetydende med social isolation. For mennesker kan være alene uden at være ensomme eller ’ensomme blandt mennesker’, og oplevelsen af ensomhed er ubehagelig og stressende. (Ekmann 2002:12). Alenehed vs. ensomhed 21
Ensomhed – ’emotionel isolation’ og ’social isolation’ Til en nuancering af forskellen på ensomhedens indre følelsesmæssige side og dens ydre sociale udtryk citerer Højlund den tyske ensomhedsforsker Robert Weiss for at sige: 22 Min overbevisning er, at man faktisk kan tale om to forskellige affektive tilstande, som begge betegnes som ’ensomhed’, af dem der oplever det. Jeg har valgt at kalde disse tilstande for henholdsvis ’emotionel isolation’ og ’social isolation’. (Højlund 2001:11). Hvor begrebet social isolation betegner fraværet af sociale kontakter i almindelighed, betegner begrebet emotionel isolation følelsen af at mangle tætte sociale relationer til andre mennesker. Den hypotese, der ligger til grund for inddelingen, er, at det er manglen på den nære anden, der gør, at man føler sig ensom. Det er ikke muligt at erstatte denne manglende nære relation med en eller flere fjernere relationer, da disse ikke kan udfylde det følelsesmæssige tomrum, man oplever. Denne tilgang til ensomhed fremhæver, at den sociale og emotionelle isolation må betragtes og analyseres hver for sig. Man må både se på den konkrete mangel på socialt samvær med andre mennesker og på følelsen af at have nære relationer til andre mennesker. (Højlund 2001:11). Opdelingen af ensomheden i henholdsvis den emotionelle og den sociale isolation samt i de udfaldsrum, denne opdeling åbner for, kan illustreres med nedenstående skema. Skemaet illustrerer på udmærket vis, hvordan man kan være ensom eller ej på forskellige måder. Man kan fx sagtens have en stor gruppe af mennesker, man omgås socialt og samtidig føle sig socialt isoleret. I det tilfælde er ensomheden ikke bestemt af, at der mangler konkrete sociale relationer, men derimod af, at kvaliteten af de sociale relationer er for ringe, og derfor ikke kan dække behovet for nærhed, tillid og fortrolighed. Omvendt kan man være i en situation, hvor man konkret ikke Om at føle sig ensom på forskellige måder (Højlund 2001:12) Social isolation Ikke social isolation Emotionel isolation Ikke emotionel isolation Man føler sig og er socialt isoleret Man føler sig isoleret, men er ikke socialt isoleret Man føler sig ikke isoleret, men er socialt isoleret Man føler sig ikke og er ikke socialt isoleret
Page 2 and 3: UNG OG ENSOM - En vidensoversigt om
Page 4 and 5: Forord Tit og ofte er Ventilen blev
Page 6: Indhold 1. Indledning .............
Page 10 and 11: Denne rapport giver en introduktion
Page 12 and 13: 4. Der er hovedsageligt tale om for
Page 14 and 15: at finde information om hele Ventil
Page 16: 2. Hvad er ensomhed? 17
Page 19: synlig for omgivelserne. Den er så
Page 23 and 24: Referencer Dessau, Frederik (1994):
Page 26 and 27: Ensomhed er ikke et selvstændigt f
Page 28 and 29: En projektgruppe ved Institut for f
Page 30 and 31: af de danske amter, er det et probl
Page 32 and 33: de unge skulle forholde sig til, ta
Page 34 and 35: Trivselsniveau og gode venner bland
Page 36 and 37: Som det fremgår, giver undersøgel
Page 38: Referencer Due, Pernille; Schultz J
Page 42 and 43: I litteraturen nævnes en række fo
Page 44 and 45: i dag samtidig som mere intime end
Page 46 and 47: Det er ligeledes usikkert, hvorvidt
Page 48 and 49: Det kræver imidlertid af de unge,
Page 50 and 51: Referencer Christensen, Else og Ott
Page 53 and 54: Inden for de sidste fem-ti år er d
Page 55 and 56: klasserne. Dog bliver mobningen min
Page 57 and 58: Høiby nævner, at de typiske ofre
Page 59 and 60: landt børn og unge foregår og peg
Page 61: 6. Social arv 63
Page 64 and 65: Risikobørn eller truede børn er e
Page 66 and 67: påvist i Socialkommissionens rappo
Page 68 and 69: i familien, som i nogle tilfælde f
Page 70 and 71:
derfor også i familien. (Christens
Page 73:
7. Perspektiver 75
Page 76 and 77:
forhold, der yderligere forsøger a
Page 78 and 79:
forskellig karakter fra person til
Page 80 and 81:
ud af deres ensomhed igen? Igen er
Page 83 and 84:
Dansk litteratur Andersen, Dines (1
Page 85 and 86:
Due, Pernille og Holstein, Bjørn E
Page 87 and 88:
Krølner, Rikke (2001): Skoletrivse
Page 89 and 90:
Undervisningsministeriet (1999): Mo
Page 91 and 92:
Davis, M.H. and Franzoi, S.L. (1986
Page 93 and 94:
Laine, K (1998): Finnish students
Page 95 and 96:
Rokach, Ami (2000): Loneliness and
Page 98:
Alle har prøvet at være alene. Al
show all

Ung og ensom (PDF) - Ventilen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?