Ung og ensom (PDF) - Ventilen

Inden for de sidste fem-ti år er der
foretaget en række undersøgelser
og udgivet en mængde litteratur
om mobning blandt børn og unge.
Det har ikke tidligere været et
særligt højt prioriteret emne, men
de seneste år er der rettet en
stadig større opmærksomhed på
området. Den øgede interesse
viser sig både som en forskningsmæssig
indsats og som en øget
politisk interesse. Et godt eksempel
er Undervisningsministeriets
opfordring til skolerne om at gøre
mobbepolitik til et centralt indsatsområde
(UVM 1999).
En stor del af forskningen om
mobning peger på social isolation
og ensomhed som en af de
alvorlige konsekvenser, mobning
kan have for børn og unge:
Mobning påvirker en persons
kontakter til andre i det sociale
fællesskab. Man mister kontakter,
det vil sige, at det sociale
netværk til de andre i gruppen
bliver udtyndet eller direkte
reduceret. (Schultz Jørgensen
og Due i Rabøl Hansen m.fl.
2001:26.)
Det understreges desuden, at
mobningen også påvirker vores
egen oplevelse af os selv og i
værste fald fører til en følelse af
ensomhed og af ikke at høre til.
Men mobning antages også at
påvirke andre sider ved en
persons sociale liv. Det er sider
der ofte omtales som en
persons sociale integration i
mere omfattende forstand.
Social integration drejer sig om
følelsen af at høre til, om at
være én af gruppen og om at
slå til i det sociale samspil med
andre (Schultz Jørgensen og
Due i Rabøl Hansen m.fl.
2001:26.).
I den danske forskning om mobning
er der enighed om, at konsekvenserne
af mobning er alvorlige for
den enkelte person. At blive
socialt udstødt kan have konsekvenser
ikke blot i den periode,
hvor mobningen foregår, men kan
også på længere sigt medføre, at
barnet mister modet til at tro på
fortrolighed og til at turde den
intimitet, der kan lede det ud af
ensomhed (Hollman i Rabøl
Hansen m.fl. 2001:46).
55