Ung og ensom (PDF) - Ventilen

der er alt for store udgifter
forbundet med det. Problemet er
blot, at de socialt dårligst fungerende
unge sikkert oftere ender
uden en uddannelse end socialt
velfungerende unge. Da det netop
er den gruppe, som fungerer socialt
dårligt, der er i fokus i denne
rapport, er det et problem i
forhold til repræsentativiteten.
Spørgsmål om de unges ensomhed
bliver altid stillet i en bestemt
situation, og der er derfor altid
nogle konkrete omgivelser og
vilkår, der spiller ind på de svar,
der gives. Ved både kvalitative og
kvantitative undersøgelser er der
altid nogle i målgruppen, der ikke
er til stede, enten på grund af
sygdom eller ferie. Men det kan
også være, fordi de vælger at
blive væk fra skole den dag,
spørgsmålene skal stilles. Der er
god grund til at tro, at der er en
overrepræsentation af dem, der
fungerer socialt dårligt, der ikke
er til stede på en tilfældig dag.
Manglende skelnen mellem
objektiv og subjektiv ensomhed
Det er kendetegnende for de
undersøgelser, vi har set på, at de
ikke forholder sig til, om de spørgsmål,
der stilles, refererer til de
unges følelse af ensomhed eller til
en situation, hvor de unge er konkret
socialt isolerede. Der lægges
i stedet op til, at det er de unge
selv, der skal tolke, hvordan
spørgsmålet skal forstås. Der er
ofte kun tale om et enkelt spørgsmål
af enten objektiv eller subjek-
tiv karakter. Et eksempel på et
spørgsmål, der retter sig mod en
objektiv måling af problemets
omfang, er fx "hvor mange venner
har du?". Problemet med denne
måde at spørge på er, at der sigtes
mod en objektiv konstatering af
omfanget af det sociale netværk.
Det forholder sig imidlertid ikke
nødvendigvis sådan, at den unge
rent faktisk er ensom, blot fordi
det sociale netværk kvantitativt
er begrænset. Med spørgsmålet
"hvor ofte oplever du at være
ensom" søger man at identificere
den subjektive følelse af at være
ensom. Her betragtes ensomhedsproblemet
i højere grad som et
problem for den enkelte.
Manglende analyse af
ensomhedsaspektet
I de undersøgelser, der blandt
andet søger at afdække omfanget
af ensomhedsproblemet, er det et
generelt problem, at der ikke
foretages en specifik analyse af
de resultater, man når frem til på
ensomhedsområdet. Det er derfor
ikke muligt at forholde sig kvalificeret
til, om ensomhed er kendetegnet
ved at være et forbigående
problem, eller om der snarere er
tale om et livsproblem. Vi kan
heller ikke sige noget om, hvorvidt
ensomhed er knyttet til de
ensommes personlighed eller de
livsbetingelser, de lever under.
Yderligere kender vi heller ikke
karakteren af den ensomhed, som
respondenterne i undersøgelserne
føler. Føler alle den samme form
for ensomhed, eller er følelsen af
79