Ung og ensom (PDF) - Ventilen

En projektgruppe ved Institut for
folkesundhedsvidenskab har
arbejdet videre med tallene fra
skolebørnsundersøgelsen og
konstrueret et ensomhedsindeks
baseret på tre af spørgsmålene i
HBSC-undersøgelsen. Indekset er
konstrueret ud fra spørgsmålene:
Føler du dig ensom? Er det nemt
for dig at få nye venner? Hvor tit
føler du dig udenfor? Resultaterne
af dette er, at 17,5% af drengene
og 28,5% af pigerne oplever
ensomhed i højere eller lavere
grad (Ekmann m.fl. 2002:29).
Projektgruppen har også gennemført
en kvalitativ undersøgelse,
som handler om, hvordan unge
opfatter ensomhedsbegrebet. Her
viser det sig, at emnet er så
tabuiseret, at man ikke altid selv
vil erkende, at man er ensom og
derfor vælger andre ord for følelsen,
såsom at være ked af det eller at
føle sig såret. Det indikerer, at der
kan være tale om en vis underrepræsentation
af faktisk ensomme
i besvarelserne. Det må forventes,
at nogle ensomme vælger at svare
benægtende på, at de er ensomme,
fordi de selv forbinder deres
ensomhed med en anden følelse.
De internationale sammenligninger
viser, at piger generelt har en
højere tendens til at føle sig
ensomme end drenge, og at det
er i de skandinaviske lande, der
er færrest unge, som ofte føler
sig ensomme (King m.fl. 1996:91,
Due m.fl. 2001:218).
b. Børn og børnefamiliers
sundhed og velfærd i Danmark
Statens Institut for Folkesundhed
udgav i 2001 resultaterne af en
større undersøgelse og kortlægning
af børn og børnefamiliers sundhed
og velfærd. I denne rapport er det
forældrene, der bliver spurgt om
deres opfattelse af deres børns
sundhed og velfærd.
Der er bl.a. spurgt om, hvor
mange der mener, at deres børn
ikke føler sig ensomme. I gruppen
af forældre til unge mellem 13 og
17 år er der i 1996 84,6%, der
svarer, at de unge ikke føler sig
ensomme, svarende til at 15,4%
faktisk føler sig ensomme. I 1984
var der hele 89,6% af forældrene,
der svarede, at de unge ikke følte
sig ensomme. Dermed er der tale
om en stigning på 5% fra 1984 til
1996 i antallet af unge, der ifølge
deres forældre føler sig ensomme
(Nielsen m.fl. 2001:145).
I en sammenligning af nordiske
børns oplevelse af ensomhed,
generelle trivsel og mobning
kommer rapporten frem til den
lidt overraskende opdagelse, at
de danske børn og unge sammen
med de svenske børn og unge har
den højeste trivsel og den mindste
oplevelse af ensomhed. Samtidig
konstateres det, at de danske børn
både mobber mere og bliver mobbet
mere end børnene i de øvrige
nordiske lande. Tilsyneladende er
der altså ikke en så indlysende
sammenhæng mellem lav trivsel,
ensomhed og mobning, som man
29