Notat Hugormebid og deres farlighed Forord ... - Naturstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

Antal 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Fig. 3. Antal udskrivninger, indlagte med hugormebid i perioden 1996 - 2005. 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 (Data fra Sundhedsstyrelsens enhed for sundhedsstatistik samt Landspatientregistret, 2007). I en dansk undersøgelse af indlagte i Ringkøbing Amt angives, at Sundhedsstyrelsen har oplyst, at der årligt bides mellem 20-og 40 af hugorme (Lauridsen 2003). Af fig. 3, der er baseret på data fra Sundhedsstyrelsens landspatientregister samt personlig oplysning fra Marianne Christensen, Sundhedsstyrelsens enhed for sundhedsstatistik, ses antallet af udskrevne/indlagte patienter med diagnosen hugormebid for perioden 1996–2005. Det fremgår af figuren, at antallet af indlagte i de sidste 10 år har været stigende. Det skal her oplyses, at antallet af personer, der er bidt af hugorm, antages at være større, dels fordi der er mange, der ikke søger lægehjælp, fordi der ikke kommer reaktion, dels fordi der er en del, som efter vurdering på skadestuen, er sendt hjem igen, da de ikke har haft behov for indlæggelse. Gennemsnitlige antal skadestuehenvendelser var i perioden 1997-2004 på mellem 15 og 25 personer. Det er uvist om stigningen i antal bidte/indlagte skyldes en reel stigning i antallet af hugorme, specielle vejrforhold, større befolkningstæthed pga. mere turisme eller øget kendskab til, at man skal henvende sig til læge. Det har ikke været muligt at fremskaffe en statistik over antallet af indlagte for perioden før 1996, da disse data i følge Sundhedsstyrelsen ikke er offentligt tilgængelige (Christensen, 2007). Det er derfor ikke muligt for Skov- og Naturstyrelsen at vurdere, om problemet er øget siden hugormens fredning i 1981. Ifølge dagspressen oplever man på Ringkøbing Sygehus, at hugorme ved Vestkysten er ved at blive et stigende problem. I Danmark behandledes tidligere, ifølge Marquard (1952) - dvs. i første halvdel af sidste århundrede - ca. 70 personer årligt med hugormebid. År 10
En tilsvarende tendens ses i Norge, hvor der i løbet af perioden 1998-2003 har været mere end en fordobling i antallet af henvendelser til Giftinformasjonen, Sosial-og helsedirektoratet, Oslo (Aakvik, 2004). Alders- og kønsfordeling Antal 120 100 80 60 40 20 0 Fig. 4. Antal udskrivninger, indlagte med diagnosen hugormebid fordelt efter alder i perioden 1997 - 2004 0-4 år 5-9 år 10-14 år 15-19 år 20-24 år 25-29 år 30-34 år 35-39 år 40-44 år Alder (Data fra Landspatientregistret, Sundhedsstyrelsen 2007). Hugormebid ses hyppigst i ekstremiteterne. Børn under 14 år var proportionalt den største aldersgruppe (fig. 4). Dette billede bekræftes af litteraturen, hvor flere arbejder rapporterer, at andelen af børn ofte udgør 40-60 % af de indlagte med hugormebid, drenge lidt hyppigere end piger. Benene rammes oftere end arme – specielt hos små børn; men andelen ændrer sig gradvist med stigende alder. 60 % af patienterne, der blev bidt i fod/ankel, var unge mennesker (Persson & Irestedt, 1981). I en nyere finsk undersøgelse beskrives, at ud af 69 patienter var de 60 % blevet bidt i foden, 40% i hånden (Grönlund, 2003); mænd hyppigere end kvinder. 45-49 år 50-54 år 55-59 år 60-64 år 65-69 år 70-74 år 75-79 år 85- 11
Page 1 and 2: Notat Hugormebid og deres farlighed
Page 3 and 4: Konklusion Man kunne forestille sig
Page 5 and 6: Forekomst Hugormen er den giftslang
Page 7 and 8: Faktorer der indvirker på reaktion
Page 9: Et tilsvarende billede ses i de øv
Page 13 and 14: ning af kraftige endogene stoffer i
Page 15 and 16: Fig. 6. Symptomer ved hugormebid (m
Page 17 and 18: overledning i hjertets atrioventrik
Page 19 and 20: I pediatrisk materiale ses venøs
Page 21 and 22: Serumbehandling I de fleste tilfæl
Page 23 and 24: Ved bevidstløshed eller vejrtrækn
Page 25 and 26: Lauridsen MH. Hugormebid. Ugeskrift
Page 27 and 28: Symptomerne hos hunde bidt af hugor

Notat Hugormebid og deres farlighed Forord ... - Naturstyrelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?