Notat Hugormebid og deres farlighed Forord ... - Naturstyrelsen

Dyrlægebehandling af hunde med hugormebid.
Diagnosen stilles ved at undersøge bidlæsionen nøje.
Patienten indlægges til observation af bidstedet. Hunden lægges et roligt sted og behandles varsomt,
således at det undgår ophidselse, og gives evt. smertebehandling.
De kliniske forløb ved hugormebid er uforudseeligt. Der er indtil videre ikke nogen kliniske parametre
eller blodundersøgelser (blodværdier som leukocyttal, CPK (creatinphosphokinase), koagulationsparametre
som fibrinogen i plasma og koagulationstider) der kan forudsige, hvilke hunde, der vil
få et alvorligt forløb. Variationen i sværhedsgraden af de kliniske symptomer og blodanalyseresultater,
kan – som hos mennesker - forklares ved, at det er meget forskelligt, hvor meget gift, der afgives
ved hugormebid.
Det skal dog anføres, at det i litteraturen angives, at ca. halvdelen af de hunde, som er påvirkede
ud over 5 dage, har forhøjede levertal (ALAT (alanin-aminotransferase) og/eller GLDH (glutamatdehydrogenase))
på 5.tedagen.
Traditionelt behandles patienterne med antibiotika, for at forebygge infektion i bidsåret, binyrebarkhormon
(corticosteroider;brugen heraf er dog stærkt omdiskuteret, da der ingen dokumentation er
for, at steroider har en gavnlig effekt) for at mindske betændelsesreaktionen i forbindelse med biddet,
samt antihistamin for at forebygge/behandle eventuelle allergiske reaktioner.
I mere alvorlige tilfælde gives patienten chokterapi i form af væskebehandling, evt. blodtransfusion
for at undgå blodtryksfald/chok.
Hvis der udvikles anafylaktisk chok, gives adrenalin.
Hvis, der går koldbrand i vævet omkring bidsåret, vil sårbehandlingen kræve særlig pleje.
Heparin- og plasmabehandling kan være indiceret i tilfælde af intravaskulær dissemineret koagulation.
Serumbehandling anvendes ikke længere til hunde, da det serum ViperaTab, man ligger inde med,
kun sælges til menneskebrug, og da prisen (ca. 25.000 kr. + moms pr. dosis ifølge Statens Seruminstituts
oplysninger) begrænser muligheden for anvendelse. Dette bevirker ulykkeligvist sommetider,
at hunde dør efter hugormebid.
Zagreb-serum, der tidligere anvendtes, kan ikke fås i Danmark, og anvendelsen var pga. risikoen
for alvorlige bivirkninger heller ikke uproblematisk.
Det skal oplyses, at ingen af de 20 hunde i Annebeth Abrahamsens undersøgelse, var så syge, at
indlæggelse skønnedes nødvendigt.
Anvendt litteratur
Annebeth Abrahamsen. Hugormebid hos hund – En beskrivelse af 20 cases. Klinik, hæmatologi og
blodkemi. Hovedopgave ved fagdyrlægestudiet. Oktober 2005.
www.netwet.net
www.netdyredoktor.dk
www.dyrlægevagten.dk
28