Notat Hugormebid og deres farlighed Forord ... - Naturstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

voksent individ synes altså at være mindst dobbelt så stor som den i gennemsnit tilførte giftmængde. De fleste hugormebid har et godartet sygdomsforløb, og er normalt ikke livstruende for en voksen person, men kan dog i nogle tilfælde give anledning til alvorligere symptomer, som uden behandling kan være letale. 27-35 % udvikler ingen eller kun mindre lokale reaktioner, som lokal opsvulmning, men ingen generelle symptomer, undtagen frygt. 34-46 % udvikler milde reaktioner; 15-21 % udvikler moderate til svære reaktioner og 10-13 % udvikler alvorlig forgiftning. Fra alle de nordiske lande er gruppen, der udvikler alvorlige reaktioner, af samme størrelsesorden. Hurtig udviklet kredsløbsforstyrrelse, bevidsthedspåvirkning, udtalte og vedvarende symptomer fra mave-tarmkanal, åndingsbesvær, og hurtig udvikling af hævelserne er symptomer og tegn, der angiver risiko for alvorlig forgiftning. Disse symptomer er ledsages af forskellige hæmatologiske forstyrrelser registreret ved blodanalyser. Specielt hos småbørn kan opsvulmningerne blive meget omfattende og involvere både den bidte ekstremitet, andre ekstremiteter og kroppen. Dette kan føre til forstyrrelser i væske- og elektrolytbalancen med risiko for nyrepåvirkning og lungeødem. Fig. 2. Forgiftningsgrad ved hugormebid: Klassifikation (fra Lauridsen, 2003). Ingen lokale eller systemiske manifestationer – Ingen generelle forgiftningssymptomer ud over umiddelbar smerte og evt. angst. Mild forgiftning – Lokal hævelse med/uden symptomer fra mave- tarmkanal som kvalme, opkast eller diarre, men uden tegn på chok (gastrointestinale symptomer). Moderat forgiftning – Chok (svaghed, svedtendens, tørst, kollaps, forvirring, sløvhed, bevidstløshed, kuldefølsomhed, blåfarvning af hud og slimhinder (cyanose), manglende puls, lavt blodtryk mv.) mindre end 2 timer og/eller udbredt ødem eller andre moderate systemiske symptomer. Alvorlig forgiftning – Når chok varer mere end 2 timer eller vender tilbage mere end 2 timer efter biddet og/eller andre tegn på alvorlige systemiske påvirkninger. Død Dødsfald hos mennesker, der er blevet bidt af hugorm, er dog stadigvæk meget sjældne. Marquard (1952), der i 1951 foretog en statistisk undersøgelser af personer behandlet for hugormebid i Danmark i perioden 1900-1947, beregnede dødeligheden for perioden 1900-1924 til 2,4 promille og for perioden 1925-1947 til 1,2 promille. Faldet i dødelighed i den anden periode tilskrives serumbehandling, der blev indført efter 1927 (se bilag 3) samt behandling ved blodtransfusion, antichokbehandling o.a. Siden er dødeligheden faldet og angives i dag at ligge på 0,2 promille. I dansk litteratur angives, at der siden 1900 er 7 døde af hugormebid. Der er dog i litteraturen beskrevet 2 dødsfald i 1978 og 1995 på henholdsvis 6. og 16. dagen efter hugormebid. Begge personer var i forvejen hjertesyge, og døden blev derfor ikke tolket som en direkte følge af hugormebid (Pedersen, 1995; Rasmussen & Petersen, 1985, Lauridsen, 2003). Jesper Munk Marcussen, Sundhedsstyrelsen, oplyser, at der i perioden 1994-2001 er død 1 person i Danmark pga. hugormebid. Til sammenligning døde i samme periode 15 personer grundet hvepse-, bistik eller stik fra gedehams. 8
Et tilsvarende billede ses i de øvrige nordiske lande. Således angiver en svensk undersøgelse(Rydberg, 1966) en faldende dødelighed - fra 4,4 promille i perioden 1915 – 1924, over 3,4 promille for perioden 1925-1934, til1,3 promille for perioden 1935- 1944 - og til 0,3 promille i midten af 60`erne. Den svenske litteratur angiver, at der i Sverige i perioden 1911-1978 i alt er registreret 44 dødsfald, heraf kun 6 personer - alle børn under 15 år - siden 1950 (Persson & Irestedt, 1981). I en finsk undersøgelse af 68 patienter fra Universitetshospitalet i Turku i perioden 1995-2000, er der ikke rapporteret dødsfald som følge af hugormebid (Grönlund, Vuori & Nieminen, 2003). En engelsk kilde (Reid,1976) angiver, at der af 95 undersøgte tilfælde i England - i perioden 1876 – 1976 - kun var 14 døde, heraf kun 3 efter 1941, mens der i samme periode registreredes 61 dødsfald som følge af bi- eller hvepsestik. I flertallet af de dødeligt forløbende tilfælde af hugormebid nævnes chok/kredsløbskollaps som den direkte dødsårsag. Af andre årsager nævnes hjerteinfarkt, kvælning, og i sjældne tilfælde allergisk reaktion eller nyrebeskadigelser. De fleste dødsfald indtræder mellem 24 og 48 timer efter biddet. Indlæggelser på hospital efter hugormebid. Antal, alders- og kønsfordeling Hugormebid forekommer i april-september, de fleste i maj-juli-august, dvs. i feriesæsonen, hvor der er størst befolkningstæthed, og bid af hugorm giver derfor ikke sjældent anledning til indlæggelser på danske sygehuse. De fleste af de indlagte er turister. Patienterne var blevet bidt under leg/færden/solbadning/bær- og svampeplukning i lyng eller græs eller klitter omkring sommerhuse. Turister er tilsyneladende mindre opmærksomme på den danske giftslange og risikoen for at møde den. Således fandt Lauridsen (2003), som foretog en retrospektiv undersøgelse for perioden 1995-2000 over indlagte med diagnosen hugormebid på Ringkøbing Sygehus, at 30 ud af 31 behandlede var turister. Ligeledes fandt Bøggild (1980) ved gennemgangen af hospitalsjournaler for perioden 1948-1978 i Silkeborgområdet i perioden 1948-1978 en lignende overvægt af turister blandt de personer, der var blevet behandlet for hugormebid. 9
Page 1 and 2: Notat Hugormebid og deres farlighed
Page 3 and 4: Konklusion Man kunne forestille sig
Page 5 and 6: Forekomst Hugormen er den giftslang
Page 7: Faktorer der indvirker på reaktion
Page 11 and 12: En tilsvarende tendens ses i Norge,
Page 13 and 14: ning af kraftige endogene stoffer i
Page 15 and 16: Fig. 6. Symptomer ved hugormebid (m
Page 17 and 18: overledning i hjertets atrioventrik
Page 19 and 20: I pediatrisk materiale ses venøs
Page 21 and 22: Serumbehandling I de fleste tilfæl
Page 23 and 24: Ved bevidstløshed eller vejrtrækn
Page 25 and 26: Lauridsen MH. Hugormebid. Ugeskrift
Page 27 and 28: Symptomerne hos hunde bidt af hugor

Notat Hugormebid og deres farlighed Forord ... - Naturstyrelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?