journalisternes selviscenesættelse exploitation - ORDET

ORDET15
4. årgang - forår 2007
Film- og Medievidenskabeligt Fagråd
Njalsgade 80
2300 København S
www.ordet.net
Redaktion
Adam Voigt | adam@ordet.net
Aske Kammer | aske@ordet.net
Jacob Ludvigsen | jacob@ordet.net
Kenneth McNeil | kenneth@ordet.net
Mette Lethin Axél | mette@ordet.net
Mikael Svendsen | mikael@ordet.net
Phillip Seidler |phillip@ordet.net
Rasmus Krogh | rasmus@ordet.net
Søren Langelund | soren@ordet.net
redaktion@ordet.net
Skribenter
Adam Voigt
Jacob Ludvigsen
Kasper Løvborg
Kenneth Abildgaard
Kenneth McNeil
Mads Andersen
Mads Mikkelsen
Mette Lethin Axél
Mogens Olesen
Peder Uhre Madsen
Peter Schepelern
Phillip Seidler
Forside
Clement Kjersgaard,
foto af Lærke Posselt
Fotograf
Lærke Posselt
Layout
Mikael Svendsen
Aske Kammer
Tak til Thure Munkholm for
fotoassistance
Tak til Pavel Bunin for
fotoassistance
Tryk
Frederiksberg Bogtrykkeri
ISSN
1602-5334
Oplag
500 eks.
Annoncer
annonce@ordet.net
Input
Brug ORDET! Indlæg, artikler og idéer
modtages med glæde. Send en mail til
redaktionen@ordet.net eller kontakt
redaktionen.
Ordet udgives med støtte af
Nordisk Film Fond.
LEDER
En bred tolkning
af et udbredt fænomen
For de fleste mennesker er ’exploitation’ et
fremmed begreb. For de filmentusiaster,
der svømmer imod strømmen, er ’exploita-
tion’ en subgenre af aparte film, der selvbe-
vidst svælger i eksplicitte fremstillinger af
sex og vold.
For os på Ordet betyder ’exploitation’
- i dette nummer – noget lidt andet. Frem
for blot at beskæftige os med Russ Meyer,
Melvin Van Peebles, Cannibal Holocaust og
Dawn of the Dead, har vi valgt at tolke be-
grebet mere bredt: At forstå ’exploitation’
som enhver form for mere eller mindre
spekulativ bearbejdning af, enhver form
for bevidst eller ubevidst udnyttelse af
enten én selv, andre eller det pågældende
medie i forsøget på at opnå opmærksom-
hed og bekræftelse.
Hvordan anvender og opdaterer mo-
derne tv-serier som Lost den gamle, serielle
form, og kan denne selvbevidste tilgang
ses som en form for exploitation? Hvordan
med den moderne nyhedsvært, der mere
og mere bringer sig selv i fokus, mere og
mere udnytter sin værtsrolle? Og hvordan
med dig og mig, den almindelige medie-
bruger og –modtager i digitale netværk
som YouTube og MySpace – hvad er vores
rolle?
Dét er blot nogle af de spørgsmål, som
vi kigger nærmere på i dette nummer, der
naturligvis også beskæftiger sig med ex-
ploitation i den mere traditionelle forstand
i form af blaxploitation, giallo og horror
generelt. Exploitation før, nu og senere. I
udvikling eller i forfald? Et begreb klemt
inde af sin egen indforståethed, eller et be-
greb der fleksibelt og lødigt kan anvendes
til at belyse film- og medievidenskabelige
problemstillinger? Vi kommer med nogle
bud.
Velkommen til Ordet #15 – og god læselyst.
Af Kenneth McNeil,
stud. film- og medievidenskab
Skrevet af Kasper Løvborg, stud. film- og medievidenskab
Giallo
– underlødig italiensk horror
En dyster gade på en stormfuld aften.
En maskeret person, klædt helt i sort,
træder ud af mørket, og den iførte
trenchcoat og hat kan anes. I en af læder-
handskerne reflekteres lyset pludselig i en
stor, skinnende kniv. Sekunder senere flyder
blodet. Morderen har slået til igen.
Mysteriet i den gule film
Ovenstående kunne være et eksempel på en
standardscene i en film i subgenren giallo
(udtales JAH-loh, flertal: gialli), der er italiensk
for ’gul’. Navnets - og filmgenrens - oprin-
delse skal findes i den italienske kriminallitte-
ratur, der traditionelt blev udgivet med gule
covers, hvad enten der var tale om original
italiensk fiktion eller oversatte importroma-
ner som den amerikanske pulp fiction eller
de engelske whodunits. Disse forløbere lagde
i tyverne og trediverne kimen til genrens
fremtidige form.
En anden tidlig inspirationskilde var tres-
sernes meget populære tyske filmatiseringer
Film i subgenren giallo er italienske mordmysterier, der regnes for
exploitation, fordi de gerne indeholder seminøgenhed og grufulde,
meget eksplicitte drab. Hvem var den mest markante gialloinstruktør?
Og hvor er nutidens horror er på vej hen?
af den britiske forfatter Edgar Wallaces kri-
mier. Her introduceredes velkendte giallo-
elementer, såsom den maskerede morder og
den efterforskende hovedperson – gerne en
politimand eller privatdetektiv – samt den
basale whodunit-struktur, der indebærer,
at morderens identitet forbliver ukendt til
det sidste. Ofte beskytter hovedpersonen
en kvinde fra morderen, og det er ikke unor-
malt, at hun er en af de få overlevende og
måske endda den, som ender med at afsløre
morderen. Altså konventioner der i dag er
yderst velkendte.
Morderen med sorte handsker blev intro-
duceret allerede i Riccardo Fredas I Vampiri
(1956), som var begyndelsen på overgangen
fra gotiske monsterhistorier til mere psyko-
logiske gys. Efter Hitchcocks Psycho (1960)
begyndte denne slags moderne horrorfilm at
dominere, og det var bestemt ikke tilfældigt,
at det allerførste eksempel på giallo blev
kaldt The Girl Who Knew Too Much (1963), idet
instruktøren Mario Bava var meget inspireret
af Hitchcock. Det banebrydende ved filmen
var, at dens kringlede plot mundede ud i
afsløringen af morderen som en psykopa-
tisk kvinde! Et uventet, nyt twist – men ikke
desto mindre ét der i de efterfølgende film
skulle blive reglen mere end undtagelsen.
Året efter udkom Bavas første farvefilm,
Blood and Black Lace (1964), der var mindst
lige så visuelt og stilistisk imponerende som
hans forrige værker. Giallo-subgenren var
født.
Giallo blev yderst populært i starten af
halvfjerdserne og en central del af den itali-
enske filmindustri. Nogle af de tidlige gialli
var overgangsprodukter, som til dels arbej-
dede videre med Bavas genrekonstruktion,
men samtidig blandede hans idéer med kon-
ventionerne om politiopklaring fra de tyske
krimier – som i f.eks. What Have They Done
to Solange? (1972). Hurtigt blev genren dog
for alvor krystalliseret af en ny instruktør,
der som Bava var dybt inspireret af mesterin-
struktøren Hitchcock.
4 5