Børn & Kultur i Norden – nordiske ... - bin - norden

140
vendt sig imod. Det er ude af trit med udviklingen inden for
barndomspsykologisk forskning, hævder han. Han vil afdække mangler
og inkonsistenser i barndomssociologers arbejde med begreberne
børneperspektiv og børns perspektiv. Målet med både korrektioner og
afdækninger er til gengæld fremadrettet: at skabe grundlag for fornyet
dialog og samarbejde mellem de to typer barndomsforskning, en ny
dialogisk platform. Barndomssociologien har, siger Dion Sommer,
profileret sig selv ved hjælp af en tænkning i modsætninger:
”Så sent som i slutningen af 1990’erne blev udviklingspsykologiens
model af ”det udviklede barn” udpeget som den diametrale modsætning
til det ”nye” barndomssociologiske paradigme: ”… som en reaktion på
den overvældende dominans, modellen af ”det udviklede barn” har haft,
og hvori man forudsætter børns inkompetence, tager forskning i denne
tradition udgangspunkt i en opfattelse af barnet som socialt kompetent”.
(James et al., 1999, s.255) Enhver med blot det mindste kendskab til
nyere udviklingspsykologisk forskning vil vide, at citatets argumentation
er forfejlet. Udviklingspsykologer havde på det tidspunkt gennem mere
end 25 år opbygget et solidt og detaljeret empirisk-teoretisk grundlag,
hvor barnet opfattes som et primært socialt kompetent og aktivt væsen.
I begyndelsen var den nye udviklingspsykologiske forskning ikke
udbredt uden for forskningens lukkede kredsløb. Men det var ikke
tilfældet, da barndomssociologerne lancerede deres teorier som modpol
til modellen af det ”inkompetente” ”udviklede barn” – et paradigme
som nogle udviklingspsykologer længe havde forholdt sig kritisk til.
[…] For at barndomssociologerne i deres selvforståelse kunne
repræsentere ”the good guys”, måtte udviklingspsykologiens teoretikere
fremstilles som ”the bad guys”. I et review essay over barndomssociologien
karakteriserer Kampmann (2003) situationen på denne måde: Det var
vigtigt fra starten at formulere præcise og slagkraftige argumenter for,
hvilke bidrag barndomssociologien kunne bidrage med, til forskel fra de
tilgange, der hidtil havde domineret området med afsæt i det