Børn & Kultur i Norden – nordiske ... - bin - norden

94
Udviklingen repræsenterer en demokratiserende vending. Børn er blevet
informanter, respondenter, de har fået stemmer i offentligheden. Det
betyder bl.a., at idyllisering og harmonisering både af dem og af deres
barndom er vanskeligere, at tidligere offentligt tabuiserede emner om
svigt, overgreb, vanrøgt i langt højere grad kan komme til offentlighedens
kendskab, men det indebærer også, at børn og unge selv på godt og på
ondt bliver genstand både for mediernes og for forskernes interesse. Det
udløser en ambivalens, der stiller både medier og forskere over for en
række etiske udfordringer: børns rettigheder skal respekteres, men de
skal også beskyttes. Udfordringer, som gælder generelt over hele Norden,
hvor ’den demokratiske vending’ mødes med ’den etnologiske og
performative vending’, men hvis betydning radikaliseres i mødet med så
lille et samfund som det færøske, hvor kildebeskyttelse og informanters
anonymitet har vanskeligere vilkår.
Gainis færøske studier kan i denne nordiske sammenhæng stå som en
case, der indkredser teknologi, mediers og medialiserings betydning for
den senmoderne nordiske barndom. Et fortættet signalement af den
udvikling, alle lande i Norden har gennemgået, de begrænsninger og
muligheder, den har åbnet for børn og unge, de forskningsmæssige
’vendinger’ både i interesser og metoder, der har fulgt den og de etiske
udfordringer, den har rejst. Et signalement, der både understreger
vigtigheden af at håndtere de senmoderne ambivalenser kritisk og
analytisk stringent, men også af at udvikle den/de nye platforme og
principper, kritik og analyse kan bygge på.