Børn & Kultur i Norden – nordiske ... - bin - norden

186
står med, og viljen til både at diskutere dem på tværs og at løse dem
sammen. Svagheden er, at de enkelte studier ofte er for små til at være
repræsentative og at de forskningsmæssige design - på trods af fælles
’etnologisk’ vending – sjældent er direkte sammenlignelige. Et perspektiv
her kunne være i fællesskab at udvikle forskningsdesign, der bevidst
arbejdede med forskellige teori, metoder og begreber, på det samme felt.
Et nødvendigt perspektiv er også i fællesskab at sætte fokus på viden,
kompetencer og digital dannelse i et deltagerkulturelt perspektiv.
En konsekvens af dominansen af observationsstudier i sociale
hverdagsarenaer, som ikke umiddelbart er en svaghed, men som dog
rummer problemer, bliver, at det stærke fokus på børns meningsskabende
processer, indebærer, at både de mere klassiske forskningstyper – i
børneteater, børnefilm, illustrationskunst f.eks. og de større historiske
forskningsarbejder – det moderne børneteaters æstetik og historie,
børnefilmenes æstetik og historie, børneinstitutionernes og børnebibliotekernes
historie og kulturformidlende betydning f.eks. –
forsømmes. Det er et tredje centralt perspektiv: hvordan sikrer vi i tider
med kamp om forskningstid og forskningsbevillinger de helt nødvendige
balancer i udforskningen af relationerne mellem børn & kultur. Der bør
udarbejdes et fælles katalog over forskning og forskningstyper, som bør
fremmes!