You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Opa havde som ung tilbragt mange år i<br />
Sydafrika, hvor han også havde været<br />
storvildtjæger. I en lang gang på ”Bühlerhof”<br />
hang et utal gevirer fra bitte små gemser til<br />
store bøffelhorn. Om aftenen elskede han at<br />
fortælle om dengang, han reddede sin<br />
kafferboy fra den sikre død, da drengen var<br />
blevet bidt af en giftslange. Opa opdagede<br />
mærkerne efter de to tænder og måtte lave et<br />
dybt snit med sin lommekniv og suge giften<br />
ud. Han fortalte også om en flok elefanter, der<br />
engang kom stormende imod ham, om løver<br />
og geparder samt om sin lille handelsbod i<br />
bushen. De indfødte kom med tigerskind og<br />
elfenben og fik salt, sukker og geværer i bytte.<br />
Vi lyttede med åben mund.<br />
Afrika var ikke det eneste kontinent, Opa<br />
havde berejst. Han fortalte også om Amerika,<br />
hvor han havde kørt med de første jernbaner.<br />
Ofte måtte toget stoppe og vente, når en flok<br />
vilde buffaloes var ved at græsse på skinnerne.<br />
Togkonduktøren kom af og til og bad alle<br />
passagerer pakke kortspillene sammen, fordi<br />
de nu kørte ind i en stat, hvor kortspil var<br />
forbudt. I Sydafrika oplevede Opa<br />
udgravningen af de første miner og fundet af<br />
guld og diamanter. Efterhånden blev han<br />
ekspert i at vurdere ædelmetalforekomster i<br />
jorden. Han blev udsendt af den hollandske<br />
stats nationalbank, når et nyt, lovende område<br />
skulle vurderes. På den måde kom han engang<br />
til Rusland, som gerne ville låne penge til<br />
udvinding af, hvad de mente, var et nyt, rigt<br />
fund i Uralbjergene. Opa afslørede et<br />
bedrageri, idet nogle dygtige folk havde ”lagt”<br />
en ”guldåre” i jordlaget i en mineskakt. Ved<br />
den lejlighed var han nær blevet lynchet.<br />
Oma havde i sine unge dage været en feteret<br />
pianistinde, men spillede næsten aldrig på<br />
klaver mere. Hun befandt sig bedst med sine<br />
daglige gøremål og fik alting til at køre på<br />
skinner. Oma var husets sjæl. Hun var smuk<br />
med mørkebrune øjne og kridhvidt hår. Hver<br />
morgen tog hun et iskoldt brusebad og var<br />
aldrig syg. Hun var det dejligste menneske, jeg<br />
kendte, og hun var mit store ideal. Tænk, om<br />
jeg engang kunne blive som hende!<br />
Killy og jeg med Bühlerhofs ”faktotum”,<br />
Maria, i midten.<br />
Det store køkken i kælderetagen var<br />
kokkepigen Annas domæne. Det var skønt at<br />
sidde ved køkkenbordet og slubre kaffe med<br />
mælk og sukker i sig af store drikkeskåle. Det<br />
måtte vi ikke ovenpå. Hos Anna og Maria,<br />
stuepigen, fik vi også lov at dyppe brødet i<br />
kaffen. Det sydtirolske brød er noget helt<br />
specielt. De runde, flade brød bages 1-2 gange<br />
om året. Når en familie bager i den store,<br />
fælles ovn i landsbyen, er der fest. Alle naboer<br />
får et dampende, friskbagt brød, som er en<br />
himmerigsmundfuld, brunt og groft og meget<br />
krydret. Brødene bliver derefter lagt til tørre<br />
og kan holde sig i mindst et år, stablet på<br />
hylder i en luftig kælder. Når de tages frem, er<br />
de knaldhårde. De bliver hakket i mindre
Change language