Une mauvaise constitution qui révèle un secret ... - Étienne - Free

11].
De 75 % spanske vælgere, som stemte ja til denne tekst, som de 60 % som undlod at
stemme, har sandsynligvis ikke læst den: hverken ministrene, eller
parlamentsmedlemmerne, eller lærerne, eller journalisterne, eller borgerne, som havde andet
at gøre: hvem havde rent fysisk tiden til at læse 500 A-4 sider? Man behøver blot at stille
spørgsmålet til sig selv: for de andre er svaret ikke anderledes.
Borgerne indgår så for sig selv, men også for deres børn og børnebørn, den store
risiko for sent at opdage, hvad de så ikke mere ville kunne ændre.
Man må naturligvis læse og forstå, hvad man underskriver. Eller også at afvise at
underskrive.
Selv hvis teksten var enkel (og det er den ikke), så muliggør en tekst med en sådan længde
ikke, at man kan bedømme den kritisk.
Og dog skal man danne sig en mening. Hvorledes kan man have en mening om en tekst, som
man ikke kan læse? Ved at man retter sig ind efter “de andre”, beroliger man sig, som
Panurgs får [en figur i “Pantagruel” af Rabelais, (O. a)].
Længden er allerede i sig selv udemokratisk: debatten er forbeholdt fagfolk.
En forfatning er en grundlov, den er “lovenes lov”, den skal kunne læses af alle, for -
på baggrund af viden om tingene - at kunne blive antaget eller afvist.
Anden forfatningsretlige grundregel: en forfatning foreskriver ikke den ene
eller anden politik, den muliggør en politisk debat uden at foreskrive
resultaterne.
____________________________________________________________________
En demokratisk forfatning står hverken til højre eller til venstre, den er hverken socialistisk
eller liberal, en forfatning er ikke partisk: den muliggør en politisk debat, den står over den
politiske debat.
I modsætning hertil vil forfatningstraktaten ikke kun fastlægge spillereglerne for politik, men
også straks fastlægge selve politikken.
Ved, at den i alle sine dele [note 12] (I, II og særligt III) fastlægger liberale synspunkter og
referencepunkter, er denne tekst ikke politisk neutral, den foreskriver indenfor
økonomipolitikken langsigtede beslutninger, som ellers naturligt skulle afhænge af den
daglige politiske debat, som på sin side følger konjunkturerne. Den er en slags “Holdop”
overfor den handelspolitiske udvikling.
Særligt bekræfter teksten, at Europa på lang sigt selv afskaffer de tre vigtigste økonomiske
“håndtag”, som eller verden over gør en stat regeringsduelig:
ingen finanspolitik: vi er de eneste i verden, som har gjort vores centralbank fuldstændig
uafhængig, og oven i købet med en eneste forfatningsmæssig og uangribelig opgave, nemlig
bekæmpelsen af inflation, og på ingen måde i sammenhæng med beskæftigelse eller vækst.
[note 13]
De politiske magter har ingen midler til at ændre disse opgaver. Alligevel ved man, at en antiinflatorisk
politik med en næsten mekanisk virkning bliver betalt med arbejdsløshed [note 14]
(læs note 14 omhyggeligt).
_______________________________________________________________________
Une mauvaise constitution qui révèle un secret cancer de notre démocratie
En dårlig forfatning, som afslører en skjult kræftsvulst i vores demokrati.
http://etienne.chouard.free.fr/Europe/ traduction/oversættelse: Fenja af Fano
side 4