Knud Rasmussens papirer - Det Kongelige Bibliotek

INDLEDNING
Personen Knud Rasmussen (1879-1933)
Polarforskeren og forfatteren Knud Rasmussen blev født i Jakobshavn i Grønland,
hvor faderen, en lærersøn fra Danmark, var præst, mens moderen, af
bestyrerfamilie, var af delvis grønlandsk afstamning.
Ved sin død på Gentofte Amtssygehus i december 1933, 54 år gammel,
var Knud Rasmussen nationalhelt i Grønland og i Danmark. Gennem sin
virksomhed og den respekt, der stod om ham i internationale kredse, havde han
haft sin store andel i, at Danmark samme år havde fået tilkendt suveræniteten
over Østgrønland ved den internationale domstol i Haag. En anden ting, han blev
husket for, var hans store rejse et årti tidligere, under den 5. Thuleekspedition,
hvor han med hundeslæde krydsede arktisk Nordamerika (med en lille afstikker
til Sibirien), en bedrift der gjorde ham verdensberømt.
Det var dog også andre grunde til, at Knud Rasmussens navn kom til at
stråle med en særlig eventyrglans i en heltetørstende dansk offentlighed. Medvirkende
var hans personlige uimodståelighed og hans flersidige etniske baggrund,
og hertil kom det skær af idealitet og succes, der lå over hele hans
virksomhed. Det galdt ikke mindst driften af den handelsstation, Kap York
stationen Thule, som var blevet oprettet blandt polareskimoerne i 1910, og som
gav navn til de syv Thuleekspeditioner, der blev betragtet som videnskabelige
bedrifter og måske ikke mindst som mandfolkepræstationer af første rang. En af
de ting, der gjorde disse ekspeditioner til noget særligt i offentlighedens bevidsthed,
var Knud Rasmussens rejseskildringer, der var en væsentlig del af hans
litterære virksomhed. I Knud Rasmussens korte og udtryksfulde fortælleform
blev et stort publikum her præsenteret for fremmedartede egne og folkeslag og
med enerens livtag med sin skæbne på en måde, der kunne føre til livslang
interesse for emnet.
I dag, et halvt århundrede senere, er vi mere tilbøjelige end samtiden med
dens romantiske heltedyrkelse til at se et menneskes livsgeming i lyset af dets
egen tids historie. Alligevel har senere bogudgivelser ikke rokket afgørende ved
det traditionelle billede af Knud Rasmussen, omend det er blevet mere nuanceret.
Det anerkendes, at han som indsamler af nu forsvundne eskimoiske kulturformer
udførte et pionerarbejde på områder, hvor den videnskabelige specialisering og
professionalisering først senere satte ind, men hans egentlige videnskabelige
indsats står svagere end tidligere. Et andet træk er, at offentligheden har fået
indblik i hans efter samtidens normer ikke helt uproblematiske forhold til
kvinder, ligesom der på bredere basis er peget på konflikter i hans personlighed,