Knud Rasmussens papirer - Det Kongelige Bibliotek
Knud Rasmussens papirer - Det Kongelige Bibliotek
Knud Rasmussens papirer - Det Kongelige Bibliotek
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
INDLEDNING 15<br />
1930. Hertil kom butiksfilialer i nord- og syddistriktet, bl.a. for at undgå en for<br />
stærk befolkningskoncentration omkring selve handelsstationen.<br />
Et andet led i moderniseringen af området var oprettelsen af et 6-mands<br />
fangerråd fra 1927 (med handelsbesty reren som født formand), der i 1929 vedtog<br />
en slags hjemmestyreordning, den såkaldte Thule-lov. Ordningen blev stadfæstet<br />
af Grønlands styrelse i 1931, hvorved Thule så at sige kom under det<br />
officielle Danmarks vinger. Samme år bemyndigedes <strong>Knud</strong> Rasmussen til at<br />
repræsentere den danske stat og udøve politimyndighed.<br />
Efter hans død blev handelsstationen i 1937 overtaget af den danske stat<br />
og underlagt Grønlands styrelse som en del af den danske grønlandskoloni.<br />
Komitéen Kap York Stationen Thule<br />
Komitéen for Kap York Stationen Thule, der stod bag <strong>Knud</strong> <strong>Rasmussens</strong><br />
grundlæggelse af handelsstationen i 1910, bestod af fremtrædende forretningsfolk<br />
med tilknytning til Rusland, hvortil kom <strong>Knud</strong> <strong>Rasmussens</strong> far, sognepræst<br />
og grønlandslektor Chr. Rasmussen. I tilknytning hertil oprettedes senere en<br />
videnskabelig komité bestående af folk med særlig videnskabelig og arktisk<br />
erfaring. Formand for Thulekomitéen var ingeniør M. Ib Nyeboe, der utrætteligt<br />
varetog stationens interesser i Danmark, hvadenten det drejede sig om indkøb,<br />
opsejling af handelsvarer og salg af de indhandlede produkter, eller om udrustning,<br />
financiering og markedsføring af Thuleekspeditionerne. Udover en oprigtig<br />
idealisme, der bundede i et ønske om at opdrage det grønlandske folk til<br />
civilisation og selvhjulpenhed, havde Nyeboe en række kommercielle interesser<br />
i Grønland, koncentreret om minedrift og tørveproduktion, et felt hvor han var<br />
foregangsmand i Danmark.<br />
Med nationaliseringen af udenlandsk ejendom i det revolutionære Rusland<br />
og med Landmandsbankens krak i 1923 blev Nyeboes virkefelt alvorligt<br />
indskrænket, samtidig med at gennemførelsen af den berømte 5. Thuleekspedition,<br />
der fandt sted i årene 1921-1924, blev væsentligt dyrere end beregnet. Til<br />
disse vanskeligheder kom en intern strid i det filantropiske foretagende, <strong>Det</strong><br />
Grønlandske Litteraturselskab, hvor bl.a. indgik en i bestemte kredse stigende<br />
grønlandsk selvbevidsthed, der var national i europæisk forstand, og som ikke<br />
mindst havde fundet næring i <strong>Knud</strong> <strong>Rasmussens</strong> indsamling og udgivelse af<br />
myter og sagn.<br />
Resultatet blev, at administrationen af handelsstationen i løbet af 1927<br />
overgik til <strong>Knud</strong> <strong>Rasmussens</strong> svoger, overretssagfører Rudolf Sand. I denne<br />
periode gennemførtes de to sidste Thuleekspeditioner til Østgrønland, som var<br />
med til at sikre området for Danmark, men ellers blev kræfterne koncentreret om<br />
den ovenfor beskrevne opbygning af infrastrukturen i Thuleområdet.<br />
Arkiverne fra handelsstationen og fra Komitéen fra Kap York Stationen<br />
Thule afspejler på mange måder disse aktiviteter og er således enestående. På<br />
grund af de særlige forhold i området udgør de en slags rigsarkiv for Thule-området.<br />
Hertil kommer, at man eksempelvis kan følge hver enkelt families varekøb<br />
og -salg i perioden i stationens regnskabsbøger og hermed dokumentere en<br />
væsentlig side af polareskimoernes inddragelse i den europæiske kulturkreds.