Knud Rasmussens papirer - Det Kongelige Bibliotek

INDLEDNING 13
der måske er generelle for de aktuelle problemer med at forene dansk og
grønlandsk og europæisk og eskimoisk kultur.
Knud Rasmussen-papirer i Hundested Bibliotek
Det må formodes, at der her i landet stadig er en række private personer, som
ligger inde med materiale om Knud Rasmussen, hans liv og hans verden. I
offentlig eje findes i dag en lang række papirer fordelt på Arktisk Institut, Det
kongelige Bibliotek, Nationalmuseet, Rigsarkivet samt Hundested Bibliotek.
Den sidste samling er skænket Hundested Kommune af Knud Rasmussens
datter, Inge Thorborg, på grund af Knud Rasmussens særlige tilknytning til
Hundested, og den brede interesse man her viser for hans liv og for grønlandske
forhold i det hele taget.
Materialet i Hundested er for langt størstedelens vedkommende samlet
af Knud Rasmussens svigersøn, Niels Rasmussen, og er i 1991-1992 nyordnet
og registreret efter moderne principper. Det omfatter først og fremmest et
velbevaret arkiv fra, hvad man kunne kalde for Forretningen Knud Rasmussen,
dvs. aktiviteterne omkring handelsstationen Kap York Stationen Thule fra
grundlæggelsen i 1910 og frem til afviklingen i årene efter Knud Rasmussens
død.
Materialet omfatter også en del papirer af privat proveniens uden dog at
rumme væsentligt nyt om privatpersonen Knud Rasmussen. Det vil også kun
indirekte kunne bruges til at kaste lys over den traditionelle opfattelse af hans
personlige udvikling, hvor de tolv første barndomsår i Grønland beskrives som
lykkelige, mens resten af barndomstiden og den første ungdom i Danmark var
præget af vanskeligheder med at leve op til tidens krav om en borgerlig karriere.
I materialet i Hundested findes fotografier og dagbøger fra hans tidlige rejser,
men ellers er der ikke meget fra tiden frem til o. 1908, hvor han blev gift med
Dagmar, en datter af entreprenør, etatsråd Niels Andersen, og hvor planerne om
etablering af handelsstationen i Thuleområdet tog form.
Tyngdepunktet i materialet ligger i de følgende tiår, hvor handelsstationen
på den ene side blev basis for de syv Thuleekspeditioner til udforskning af
eskimokulturen, dens oprindelse og eskimoernes vandrings veje, og hvoraf de to
sidste i årene 1931 og 1932-1933 tilmed havde til formål at sikre Østgrønland
for Danmark. Den anden side af denne proces var, at den hidtil næsten isolerede
fangerbefolkning i Thuleområdet (polareskimoerne) kom i varig forbindelse
med omverdenen og gradvist fik opbygget et moderne samfund i et forløb, der
på mange måder er enestående.
Det er sider af dette begivenhedsforløb, der med baggrund i det registrede
materiale i Hundested kort skal beskrives i det følgende.
Thuleområdet og Kap York Stationen Thule
Arkæologiske fund har vist, at lokalbefolkningen i Thuleområdet i 1600-tallet
blev isoleret fra omverdenen. De troede derfor, at de var de eneste mennesker i
verden, da de i 1818 blev besøgt første gang af hvide mennesker. Siden har der
fundet indvandringer sted af inuit (menneske; eskimoernes betegnelse for sig