16.07.2013 Views

13 Baggrundsrapport Fugleundersøgelser - Thisted Kommune

13 Baggrundsrapport Fugleundersøgelser - Thisted Kommune

13 Baggrundsrapport Fugleundersøgelser - Thisted Kommune

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

4 METODEBESKRIVELSE

Side 23

Hanstholm er med sin placering på Danmarks nordvestligste hjørne kendt som et vigtigt

område for trækfugle. Dette gælder både ledelinjetrækket langs kysten af en række

land- og vandfugle og Hanstholm som rastelokalitet og springbræt for nattrækkende

fugle.

Havfuglefugletrækket ved Roshage om efteråret samt de mange (og sjældne) rastende

småfugle i krattene ved Hanstholm er således velkendte i ornitologiske kredse.

Etableringen af selve havnen blev i forbindelse med den tidlige screening af projektets

mulige miljøpåvirkninger vurderet til alene at have potentielle negative effekter på

rastende vandfugle i områderne mellem den eksisterende østmole og Roshage Mole.

På denne baggrund er der gennemført kortlægningsundersøgelser af rastefugle i dette

område. Planerne om etablering af vindmøller på molerne rummer imidlertid risiko

for potentielle negative påvirkninger af træk- og rastefuglebestandene i form af kollisioner

mellem fugle og møller. Med henblik på at beskrive og vurdere størrelsesordenen

af denne problemstilling har det været nødvendigt med et større undersøgelsesprogram

for at dokumentere omfang og rummelig fordeling af trækket omkring Hanstholm.

Med henblik på at tilrettelægge feltarbejdet hensigtsmæssigt er der foretaget en

sammenstilling af eksisterende viden om fugletrækket ved Hanstholm. Dette har primært

omfattet sammenstilling af data fra DOFbasen, men også integreret data fra en

række lokale feltornitologer som hyppigt har talt fugle i området ved især Roshage.

Sammenstillingen af eksisterende data fra DOFbasen er lavet af firmaet Ornit.dk og

foreligger som en selvstændig baggrundsrapport /1/.

Med baggrund i sammenstillingen af den eksisterende viden blev der identificeret behov

for dedikerede undersøgelser af trækket gennem bestemte perioder af året.

Feltundersøgelserne, der er foretaget, har omfattet følgende elementer:

• Rastefugletællinger i området mellem havnen og Roshage Mole foretaget på 28

datoer.

• Radarundersøgelser til kortlægning af trækruter og måling af flyvehøjder. Undersøgelserne

er udført i 11 perioder fra efteråret 2010 til foråret 2012, se afsnit 4.1.

Der er i alle perioderne foretaget indsamling af såvel horisontale som vertikale radardata.

• Transekttællinger er udført i forbindelse med radarundersøgelserne.

• Laserkikkertmålinger af flyvehøjder foretaget løbende i forbindelse med det øvrige

feltarbejde.

Undersøgelserne er udført med henblik på at beskrive størrelserne af fugleforekomsterne

og den rumlige fordeling af trækket omkring Hanstholm. Desuden blev undersøgelsesmetoderne

og undersøgelsesperioderne tilrettelagt med fokus på arter, der

vurderedes potentielt at kunne påvirkes af projektet.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!