Kapacitetsundersøgelse vedrørende havmiljø - Forsvarsministeriet

More documents

Recommendations

Info

samlede ressourcer til forureningsbekæmpelse til søs er placeret mest hensigtsmæssigt i forhold til risici. Baggrunden for anbefalingerne i denne kapacitetsundersøgelse vil være ”Risikoanalyse for olie- og kemikalieforurening i danske farvande.” set i relation til Forsvarsministeriets ansvarsområde i henhold til Havmiljølovens § 34. Risikoanalysen belyser sandsynligheden for samt konsekvenserne af olie- og kemikalieforurening i danske farvande indtil 2020. I Kapacitetsundersøgelsen redegøres for opbygningen og dimensioneringen af det nationale beredskab. Der redegøres for det lovmæssige grundlag og ansvarsfordeling imellem de involverede myndigheder, ligesom de nuværende kapaciteter - såvel nationale som vore nabolandes - beskrives. Der redegøres ligeledes for den nuværende målsætning. Risikoanalysen redegør for risikoen for olie- og kemikalieforurening i danske farvande under hensyntagen til blandt andet skibsintensitet og miljøfølsomme områder. Da risikoanalysen dels viser et risikobillede såfremt der ikke eksisterede et egentligt beredskab til bekæmpelse af olie- og kemikalieforureninger, og dels et risikobillede, hvor et standardberedskab/modelberedskab er reflekteret, er det muligt at anskueliggøre effekten af et beredskab uanset beredskabets geografiske placering. Risikoanalysen er udarbejdet som et planlægningsværktøj, der er i stand til - udover at vurdere risikoen for olie- og kemikalieforurening - at vurdere omfanget og fordelingen af en eventuel forurening i danske farvande. I forlængelse heraf kan virkningen af forskellige udformninger af beredskabet modelleres. Det er efterfølgende muligt, under hensyntagen til såvel statslige som private og andre landes kapaciteter, at analysere, hvorvidt de samlede ressourcer til forureningsbekæmpelse til søs er placeret mest hensigtsmæssigt i forhold til risici. Det er en vurdering af beredskabets optimale nytteværdi baseret på COWI risikoanalyse samt HELCOM samlede målsætning, som vil blive lagt til grund for en vurdering af den fremtidige dimensionering, stationering og sammensætning af beredskabet i de danske farvande frem mod 2020. Det er dog alene de HELCOM anbefalinger, som kan henføres til Forsvarsministeriets ansvarsområde, der vil blive behandlet, idet visse dele af HELCOM anbefalingerne vedrører andre ministeriers ansvarsområde På baggrund af ovenstående vil kapacitetsundersøgelsen fremsætte anbefalinger for fremtidig sammensætning, stationering og dimensionering af havmiljøberedskabet. 12
2 LOVGRUNDLAGET FOR DET NATIONALE BEREDSKAB 2.1 Indledning Af dette kapitel vil fremgå en oversigt over det juridiske grundlag for havmiljøberedskabet i Danmark, som det ser ud ultimo 2007. Det skal bemærkes, at lovgrundlaget ikke er statisk, men udvikler sig løbende som følge af udvikling på havmiljøområdet, både nationalt og internationalt. De nationale bestemmelser vil blive omtalt i det følgende, ligesom internationale regler og samarbejdsaftaler også vil blive nævnt. 2.2 Historik Havmiljøberedskabet har ikke altid ligget under Forsvarsministeriets ressort. Nedenfor beskrives derfor kort historikken for havmiljøberedskabets vej til Forsvarsministeriets ressortområde. Det danske beredskab til bekæmpelse af olieforurening af havet blev oprindeligt oprettet i 1970 med det daværende Handelsministerium som ansvarlig myndighed. Efter aftale med Handelsministeriet var Søværnets Operative Kommando den koordinerende myndighed, dvs. den, der stod for den praktiske udførelse af oliebekæmpelsen mv. Ved oprettelsen af Ministeriet for Forureningsbekæmpelse i 1971 blev de opgaver og beføjelser, som Handelsministeriet hidtil havde været ansvarlig for, overført til dette nye ministerium. Selve administrationen af beredskabsordningen blev henlagt til Miljøstyrelsen efter dennes oprettelse i 1972. I midten af halvfjerdserne blev beredskabet udvidet til også at omfatte bekæmpelse af andre skadelige stoffer end olie. Ansvaret for administrationen af olie- og kemikaliebekæmpelsen forblev hos Miljøstyrelsen i en lang årrække. Det blev dog besluttet at overføre ressortansvaret for dette område til Forsvarsministeriet 4 . Dette skete den 1. januar 2000, hvor selve ressortansvaret for udøvende tiltag på havmiljøområdet blev overført fra Miljø- og 4 Jf. Kongelig Resolution af 11. juni 1999 Energiministeriet til Forsvarsministeriet. Ressortoverførslen skete i forlængelse af tidligere overførsler af driftsansvaret for bl.a. miljøskibene og flyovervågningen på dette område. Forsvaret overtog således pr. 1. januar 2000 ansvaret for både flyovervågning og bekæmpelse af olie- og kemikalieforurening til søs, og håndhævelsen af havmiljølovens bestemmelser i form af indsamling af bevismateriale (evt. i samarbejde med politiet) i forbindelse med olie- og/eller kemikalieforurening fra skibe. 2.3 Aftalegrundlag for ressortoverførelsen Der blev i forbindelse med ressortoverførelsen indgået en aftale mellem Miljø- og Energiministeriet og Forsvarsministeriet, som detaljeret beskriver de konkrete opgaver og beføjelser, som blev overført til forsvaret. 5 På baggrund af den Kongelige Resolution, som fastlægger ressortoverførelsen og den nævnte aftale, udarbejder forsvaret relevante interne direktiver, som foreskriver detaljerne for opgavens udførelse. Herudover er ressortoverførelsen endvidere detaljeret fastlagt i 2 bekendtgørelser, som både henlægger opgaver og beføjelser efter lov om beskyttelse af havmiljøet til Forsvarskommandoen samt henlægger visse beføjelser på det maritime område til Søværnets Operative Kommando 6 . 2.4 Det nationale lovgrundlag for havmiljøberedskabet Området for havmiljøberedskabet reguleres efter lov om beskyttelse af havmiljøet 7 – i daglig tale kaldet ”havmiljøloven”. Havmiljøloven henhører 5 Se ”Aftale mellem Miljø- og Energiministeriet og Forsvarsministeriet om Forsvarets opgaver og beføjelser på havmiljøområdet som overført fra Miljø- og Energiministeriet af 23. december 1999”. 6 Jf. hhv. ”Bekendtgørelse af 6. november 2000 om henlæggelse af opgaver og beføjelser efter lov om beskyttelse af havmiljøet til Forsvarskommandoen” og ”Bekendtgørelse nr. 443 af 18. maj 2006 om henlæggelse af visse beføjelser på det maritime område til Søværnets Operative Kommando”. 7 Jf. Lovbekendtgørelse nr. 925 af 28. september 2005 om beskyttelse af havmiljøet (med senere ændringer). 13
Page 1 and 2: Forsvarsministeriets kapacitetsunde
Page 3 and 4: 6.9 Udviklingsmuligheder ..........
Page 5 and 6: Resumé Baggrund Forsvarsministerie
Page 7 and 8: vil kunne bekæmpes i mørke og und
Page 9 and 10: Anbefaling 5 I HELCOM BSAP målsæt
Page 11: For at kunne anvende risikoanalysen
Page 15 and 16: 2.4.4 Havmiljølovens § 35, stk. 6
Page 17 and 18: Sverige, Norge, England, Frankrig,
Page 19 and 20: en er 150.000 tons dødvægt, og de
Page 21 and 22: Den første bekæmpelsesenhed (resp
Page 23 and 24: Forpligtelsen til forureningsbekæm
Page 25 and 26: 4.5 Konklusion Ansvaret for havmilj
Page 27 and 28: at anvende lods. Anråbsregimet hav
Page 29 and 30: Som udgangspunkt ses nedenstående
Page 31 and 32: Alle statsskibe skal således, når
Page 33 and 34: Forslag 16 - Analyse af muligheden
Page 35 and 36: sestudy”, idet man anser denne op
Page 37 and 38: SEATRUCK-klassen: Enheder: A562 MET
Page 39 and 40: 6.3 Materiel til bekæmpelse af oli
Page 41 and 42: METTE MILJØ og MARIE MILJØ, der l
Page 43 and 44: Endvidere er der illustreret potent
Page 45 and 46: Trafikmængden igennem danske farva
Page 47 and 48: Beredskabscentrenes dækningsområd
Page 49 and 50: Spørgsmålet om tilrettelæggelsen
Page 51 and 52: Driftscentre Ved driftscentrene i K
Page 53 and 54: 6.14 Samarbejde med private interes
Page 55 and 56: 7 KAPACITETER I ANDRE LANDE 7.1 Ind
Page 57 and 58: 8 UDVIKLINGEN PÅ OLIE- OG KEMIKALI
Page 59 and 60: 8.4 Teknologier i relation til bek
Page 61 and 62: 8.6 Teknologier i relation til bek
Page 63 and 64:
9.3 Risikoanalysens metode 9.3.1 Ge
Page 65 and 66:
9.4 Modellering af beredskabets vir
Page 67 and 68:
9.5 Udviklingen af skibstrafikken o
Page 69 and 70:
med betydelig usikkerhed. Væsentli
Page 71 and 72:
Der er ikke registreret noget udsli
Page 73 and 74:
Maximal Forurening på Opsamlet For
Page 75 and 76:
opsamling af olie på havet sjælde
Page 77 and 78:
med få ressourcer kan opdateres og
Page 79 and 80:
• Der forventes ca. 1,5 udslip af
Page 81 and 82:
Forsvarsministeriet vurderer, at de
Page 83 and 84:
som eksempelvis ved SWEDENGER-aftal
Page 85 and 86:
Udslip mellem 0 - 5.000 tons, der a
Page 87 and 88:
myndigheder, som ministeren bemyndi
Page 89 and 90:
sere for nedsat sigtbarhed under fo
Page 91 and 92:
11 FORSLAG TIL FREMTIDIG DIMENSIONE
Page 93 and 94:
farvandsafsnittene Femern Bælt og
Page 95 and 96:
en med hjemmel i havmiljøloven ove
Page 97 and 98:
Delkonklusion. Beredskabet anses p
Page 99 and 100:
slip af olie og kemikalier der flyd
Page 101 and 102:
Ishøj, Greve, Solrød, Køge og St
Page 103 and 104:
mere og med en tankkapacitet på 10
Page 105 and 106:
Øresund, idet kemikalieudslip gene
Page 107 and 108:
12.2 HELCOM målsætning I forbinde
Page 109 and 110:
målsætning samt de af COWI risiko
Page 111 and 112:
ansvar, vurderes det hensigtsmæssi
show all

Kapacitetsundersøgelse vedrørende havmiljø - Forsvarsministeriet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?