Danmarks Havstrategi Socioøkonomisk analyse - Naturstyrelsen

ing af havets fødenet og af havbundens integritet, også vil gavne de kommercielle fiskebestande.
Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at bedømme det samlede resultat af den fiskeripolitiske
indsats og indsatsen som følge af havstrategidirektivet frem mod
2016/2020. Og på den baggrund vurderes i denne sammenhæng at tilstanden for
deskriptoren vil være stabil
3.1.4 Havets fødenet
Havstrategidirektivet, Bilag I:
4. Alle elementer i havets fødenet, i den udstrækning de er kendt, er til stede og forekommer
med normal tæthed og diversitet og på niveauer, som er i stand til at sikre en
langvarig artstæthed og opretholdelse af arternes fulde reproduktionsevne.
Status
En ICES-rapport fra 2008 peger på, at bundvandets lave iltindhold i Østersøen i perioder
betyder, at torskeæg forhindres i at udvikle sig 19 . Samme kilde peger på, at silden
er ramt af mangel på dens foretrukne zooplanktonføde, mens brisling klarer sig bedre,
sandsynligvis fordi dens byttedyr ikke lider under forskydningerne i økosystemet 20 .
Torskebestanden i den østlige Østersø er steget markant siden 2007, men udbredelsen
er stadig koncentreret til farvandet lige øst for Bornholm til forskel fra den historiske
udbredelse, der også omfattede den mere østlige og centrale del af Østersøen. Tætheden
af torsk i dens fortrukne opholdssted er nu historisk høj, hvilket har reduceret fødegrundlaget
for den enkelte torsk af sild og brisling i området til et historisk minimum.
Dette har medført, at torsken nu er mager på grund af fødeknaphed 22 .
I DCE’s seneste rapport fra NOVANA-programmet hedder det, at ”artsrigdommen af
bunddyrsfauna i de åbne farvande er faldet gennem perioden 1994-2007. Tilbagegangen
skyldes ikke iltsvind, og der er ikke nogen umiddelbar anden forklaring”. 21 DCE
angiver, at TBT-niveauet i blåmuslinger er faldet markant fra 2000-2007, men også at
TBT (som påvirker især muslinger og havsnegle) stadig er "et problem med klassifikationen
meget stærkt forurenet i alle områder”. 22
I forhold til den økosystemtilgang for havets fødenet, som er fastlagt i OSPAR og
HELCOM, er det væsentligt, hvorledes enkelte elementer påvirker de komplekse samspil
i fødenettene. Selv om en påvirkning i sig selv kan have begrænset betydning, kan
summen af en række mindre påvirkninger føre til betydelige ændringer i fødenettene
og økosystemet. Udlægning af dele af sandbanker til vindmøller, råstofindvinding eller
fiskeri kan f.eks. have betydning for større dele af økosystemet og fødenettene, end
man umiddelbart skulle tro, hvis den pågældende biotop er sjælden og fungerer som
leve- eller gydested for centrale dele af fødenettene.
19 ICES ACOM Advice 2008 Book VIII The Baltic Sea p 5
20 ICES (2003) Report on Status of the European Seas p. 26-27
22 Eero et al. (2012) Spatial management of marine resources can enhance the
recovery of predators and avoid local depletion of forage fish. Conservation Letters 0 (2012) 1–7.
21 Vandmiljø og natur 2007 NOVANA. Tilstand og udvikling – faglig sammenfatning. Danmarks Miljøundersøgelser,
Aarhus Universitet. Faglig rapport fra DCE nr. 714 (2009)
22 Udkast til den næste danske miljøtilstandsrapport, Natur og Miljø 2009. Høringsversion. Kilde: DCE-
Nyt, årgang 13 nr. 13, 11. august 2009. Den endelige rapport forventes offentliggjort i oktober 2009.
31