Danmarks Havstrategi Socioøkonomisk analyse - Naturstyrelsen

Der er 2.826 registrerede fiskefartøjer, af hvilke 786 havde en omsætning på over
DKK 50.000 i 2010 (tabel 2.6. Fiskeriets Økonomi 2011 57 ). Mere interessant er måske,
at der kun er 688 kommercielt aktive fartøjer (defineret som en årlig omsætning
over den såkaldte FOI grænse på i 2010 DKK 254.545). FOI grænsen er baseret på
produktionsværdien og udbyttet. Denne gruppe står for 99 % af den samlede fangstmængde.
Det tilsvarende antal fartøjer var 1545 kommercielt aktive fartøjer i år 2000
og svarer til en reduktion på 55 % i det forgangne tiår. Udviklingen er drevet af indførelsen
af individuelt omsættelige kvoter i fiskeriet på åbent hav (2003) (fiskeri efter
fede fisk) og fartøjskvoteandele i fiskeriet på havbunden i 2007 (fiskeri efter magre
fisk). Fartøjer har i den mellemliggende periode købt hinanden ud og må nødvendigvis
have sikret de tilbageværende fartøjers økonomi samt begrænset evt. negative effekter
på miljøet med reduktionen i antallet af fartøjer.
Antallet af beskæftigede i fiskeriet var registreret til 3.681 personer i 2010. Ca. en
tredjedel af denne beskæftigelse er dog knyttet til inaktive registrerede fiskerfartøjer
og bierhvervsfiskere samt erhvervsfiskere med en fangstværdi under DKK 50.000. i
2010 (for flere detaljer se tabel 2.8. Fiskeriets økonomi 2011 58 ). Den totale fangstværdi
for danske fiskere i 2010 var DKK 3.004 millioner.
Fødevareøkonomisk institut beregner både fiskeriets indtjeningsevne (fangstværdi fratrukket
alle driftsomkostninger ekskl. aflønning af arbejdskraft og kapital), samt bruttooverskud,
der er den del af indtjeningen, der er tilbage til aflønning af den investerede
kapital, inkl. afskrivninger på kapitalapparatet. Fødevareøkonomisk institut vurderer,
at en rentabilitet over 10-11 % er nødvendig for at skabe interesse for at investere i
fiskeriet. Hvis disse beregnede rentabilitetsprocenter sammenholdes med den skematiske
oversigt ovenfor, er der ingen tvivl om, at dansk fiskeri er på vej til at tilpasse kapitalindsats
og mandskabsforbrug til MSY-niveau (den lange grønne pil ovenfor). Flere
lande i Europa, som fisker på de samme bestande, har dog endnu ikke økonomisk
og reguleringsmæssigt tilpasset sig de faktiske fiskerimuligheder. En stor del af den
potentielle ressourcerente 59 er stadig, i de lande, omsat til almindelige omkostninger i
erhvervet (den korte grønne pil), hvor der ved ændrede reguleringer på længere sigt er
en mulighed for at øge ressourcerenten til et betydeligt højere niveau (den større grønne
pil).
Den gennemsnitlige rentabilitet var i perioden 2007-2009 på 16%, for 2009 13%,
mens forventningerne til 2010 ligger så højt som 27% med forventet fald til 17-19% i
2011 (Tabel 3.23. Fiskeriets Økonomi 2011 60 ). Sammenholdes disse tal med den skematiske
oversigt ovenfor, vil den rentabilitet der ligger ud over de fastsatte 10-11 %
kunne betragtes som ressourcerenten, som er den værdi, selve fiskebestanden forrentes
med. Rentabilitetsprocenten er dog beregnet eksklusive værdien af kvoterne og er derfor
for høj i forhold til andre brancher 61
57 Fiskeriets økonomi 2011, Fødevareøkonomisk Institut, København 2011
58 Fiskeriets økonomi 2011, Fødevareøkonomisk Institut, København 2011
59 Ressourcerenten er en indtjening ved udnyttelse af en ressource som ligger udover,
hvad der kan kaldes normal aflønning af arbejdskraften og normalforrentning af den
investerede kapital.
60 Fiskeriets økonomi 2011, Fødevareøkonomisk Institut, København 2011
61 pers. Komm. Max Nielsen
58