Helge Gjessing Tunsbergs historie i middelalderen til ... - DIS-Vestfold

FOHOHD. 

Dette arbeide er utgit med bidrag av Tønsberg Sparebank. Da 

utgivelsen derved overhodet først er blit mulig, maa jeg i første række 

faa lov til at rette min tak til denne institution. Likesaa takkes Tønsberg 

Museums Bestyrelse, som har ledsaget !Jevilgningen med sin bedste 

anbefaling og forøvrig vist mig sin velvilje, idet den har git mig fuldkommen 

frihet med hensyn til alle spørmaal vedrørende utgivelsen. 

I særlig grad staar jeg dog i taknemmelighetsgjæld til museumsbestyrelsens 

formand, hr. overlærer Emil Olsen , som selv med iver har studert byens 

·gamle historie. Like siden jeg for længere tid tilbake tok fat paa dette 

arbeide, har han staat mig bi merl raad og daad og git mig mange 

værdifulde oplysninger, som er kommet boken tilgode. Hr. overlærerens 

varme interesse skylder jeg overmaate meget. 

En ærbødig tak maa jeg ogsaa faa rette til hr. professor dr. Halvdan 

Kohl, som har læst igjennem og anbefalt mit arbeide, og likesaa maa 

jeg takke hr. overlærer H. K. Brynildsen, Kristiansand, som har været 

saa venlig at hjælpe mig med korrekturen. 

Stavanger i november 1913. 

Helge Gjessing.

-2-- 

j a gt og fiske ; det vil si : stenaldersfolket hadde sine li vsfornødenheter 

like for haanden, - en første betingelse for rask utvikling. Heller 

ikke sat befolkningen her indestængt. Den maa være kommet i 

berøring med andre stammer i nærheten, ja, sogar staat i forbindelse 

med sydligere lande som Danmark og Skam1e. Som materiale for 

stensakerne blev nemlig efterhaanden flinten det altoverveiende; men 

denne fandtes bare ganske spredt i den hjemlige jord og maatte 

derfor tildels indføres - i begyndelsen kanske bearbeidet - senere 

væsentlig som raamateriale. 

Det var den gunstige beliggenhet Vestfold i væsentlig grad 

hadde at takke for den førerstilling, det efterhaanden kom til at 

indta. Beskyttet av den utenfor liggende skjærgaard laa seilleden 

tryg for uveir og bragte de farende sikkert frem i nær sagt alle 

retninger. Dette fik stigende betydning med den voksende kyndighet 

til at færdes paa sjøen og førte med sig en intimere forbindelse, 

ikke alene med de nærmest tilgrænsende egne, men ogsaa med 

utlandet. Tilknytninge n sydpaa brast derfor heller ikke i den 

følgende periode, da bronsen kom til anvendelse her nord og erstattet 

flinten i redskap og vaaben. Bronsen var nemlig ogsaa et 

fremmed materiale og maatte bli gjenstand for indførsel. Nu er 

saker fra denne periode vistnok fundet i et forsvindende anta! (ialt 

13 fund til 1908), saa skulde Vestfolds indsats i bronsealderens 

kulturliv bedømmes efter disse, vilde den synes liten nok. Nien 

dette kan ikke h a væ ret saa ; ialfald taler de faste fortidslevninger 

fra denne periode et h elt andet sprog. Ikke alene er helleristninger 

fundet hernede (6), men aas ved aas paa kyst og øer bærer tidens 

grave paa sin ryg, disse mægtige stenrøs, som endnu den dag idag 

staar som talende vidnesbyrd om hin svnndne tids aa nds- og trosincthold. 

De sparsomme fund kan heller ikke frakj endes betydning. 

Saaledes staar det smukke hængekar fra Kamfjord i Sandeherred 

som en av de smukkeste prøver paa tidens kunst og smak 1 . 

En ny epoke indlededes imidlertid n)ed at jernet ad gammel 

kjendt vei sydfra omkring 500 før Kristus først kom op til Norge. 

Med det lagdes grunden, om en saa maa si, til del norske folks 

særutvikling. Nu var der n emlig skaffet tilveie et materiale, som 

baade ved sine fortrinlige egenskaper og sin rikelige forekomst 

ikke alene hurtig kunde fortrænge bronsen, men ogsaa finde en 

langt større anvendelse. Det sydøstlige Norge gik her i spidsen, 

og det er a v betydning at lægge merke til, at netop det gamle 

1 Avbildet hos Hygh : Norske oldsaker, fi g. 139. - Kfr. H. Schetelig : Nagle 

kulturforhold i b roncealdcren i Aarsb eretning for fo reningen til n orske for 

\ idsmindesmerl;ers bevaring 1907 .

l 

-1 

3 -- 

Vestfold nu kan opvise nogen av de interessanteste fund i en 

ellers paa fortidsleYninger overordentlig fattig lid 1 • 

I Sydeuropa er «den historiske tid • nu forlængst begyndt. 

Det romerske verdensrike grundes og strækker sig eflerhaanden 

utover mot alle fire verdenshjørner - men en direkte indflydelse 

naaende langt op i England og Mellemtyskland, med en indirekte, 

- helt ut til det yderste Norden. Romersk smak, romersk kunst, 

romerske varer siver længer og længer nordover og fremkalder en 

øket handelsomsætning, hvis tydelige spor kan merkes paa de forskjelligste 

omraader, paa kunstneriske som paa rent praktiske. 

Den mere direkte forbindelse med de sydligere lande viser saaledes 

perler, mynter, bronce._ og glaskar. Indirekte sees den i de nyopdukkende 

oldsaksformer, i stil og formgivning 2 • 0\·er 400 fund 

fra jernalderens ældre periode (ca. ;)00 før Kr.-ca. 800 efter Kr.) 

er nu kjendt i Jarlsberg og Larviks amt, og endnu hører sikkert 

mange fremtiden til. Paa raet, den store endemoræne, som strækker 

sig fra Horten til Lan·ik og videre til Helgeraa, ligger det ene 

store gravfelt efter det andet med talrike minder netop fra den 

her omhandlede tid. 

Og sa a kommer vikingetiden, hvorav det staar en brus og et 

veir landet over, og da ikke mindst i Vestfold, hvis krigere (\Vestfoldingi) 

under de dristige tog mot vesten kom til Frankrigs vestkyst 

og herjende drog op over Loire. Fundenc fra denne tid er endnu 

langt talrikere end i forrige periode (til 1908-578), og deres rigdom 

og betydning gaar for enkeltes vedkommende langt utover, hvad 

Norge ellers, ja, Norden overhodet kan opvise. Kjendte er saaledes 

de store skibsfund fra Vold i Borre, Gogstad og Oseberg, som særlig 

ved det sidstes rigdom paa redskaper og herlig ornamenterte pragtgjenstande 

ved en kommende undersøkelse vil kaste et hittil uanet 

lys over kultur- og livsforhold i denne landsdel i begyndelsen av 

det 9de aarhundrede. En pragtfuldt utstyrt vogn paa vældige træhjul, 

Jlere slæder med den vakreste træskjæring, senger, en beslaat 

1 i\l erkes kan saaledes fra Langlo, N. Fevang, Aske og Brunlanes fund av lerkrukker 

og spænde1·, samt nylig gjorte fund fra Aas i Sande. hvor jernlwr, 

spænde og vaaben blev draget frem. 

' H.omcrsk indflydelse viser saaledes fnndet fra Smedsrød paa Nøtterø, hvor en 

guldberlok, en hetalingsring av gule! og 15 glasperler blev bragt for lyset ; 

likesaa et lignende fund fra Jarlsberg, lwor man fanclt et lerkar, vaahen , 

clrikkehornsbeslag og en gnidring. Høist interessant er· ogsaa det en clcl 

senere fund fra Roligheden, Hedrum, med et vakkert glasbæger og en sjelden 

vakker bøilespænde av sølv (avbildet hos Gustafson: Norges oldtid, fig. 265) 

foruten en række andre gjenstande. Videre viser fund fra Langlo, Eidsten, 

Fcvang, Ofeigstad (et gulddiadem - Norske Oldsaker. fig. 2H9) og mange andre 

hvordan bebyggelse og ntvil;ling tok fart i løpet av den ældre jernalder.

--- 4 - 

kiste, nydelige trækar og bøtter og mange, mange andre ting, særlig 

bruksgjenstande blev saaledes draget frem ved den leilighet. Særlig 

maa ogsaa fremhæves en træbøtte med broncebeslag aY irsk arbeide, 

utenlandsk kunstvæv, valnøtteskal og fremmede frøsorter som karse 

og vaid, der samtidig blev fundet 1 . 

Det rike liv og efter tiden høie kulturelle standpunkt, som det 

da av gravgods og depotfund fremgaar maa ha hersket i Vestfold 

i vikingetiden, faar ogsaa sin belysning fra et andet hold. Dypere 

set vidner jo de talrike gravhauger først og fremst om befolkningens 

rotfæstede tro paa et liv efter døden. Vistnok tidlig blandet med 

kristne forestillinger (flere av gravenes anordning synes bl. a. at 

peke i den retning), bar den gamle gudetro allikevel grepet sterkt 

inc! i den vaakne befolknings hele tænke- og forestillingssæt. Om 

hedensk gudsdyrkelse vidner saaledes flere gamle gaardsnavne. 

Basberg og Hassum synes at vise tilbake til myten om Balder og 

Hoel og ved siden av Horgen og Oseberg viser de, at det her i 

Slagen har ligget gamle helligdomme. Kampguden Tors navn ligger 

til grund for Torstvet i Hedrum og det gamle I>6rsey i Tjølling. 

Endelig peker naYne som Freberg (Freyjuberg), Freste, Frostvet i 

Borre, Sandeherred, Ramnes, Hedrum og Sem hen til en utbredt 

dyrkelse av frugtbarhetens gud Frey, som jo ved siden av gaardsnavnet 

Nalum (njaroheimr) bekræftes av stedsnavnet Skiringssal. 

Som vi vet var dette et fredhellig sted, lwor store blot holdtes og 

hvor folk søkte hen fra hele Viken og vide andenstedsfra. 

En frugtbar brytning paa det religiøse omraade har saa kristne 

forestillinger frem kaldt, efter hvert som disse ved handelsfærder og 

hjemvendte vikinger sivet ind i landet. Vistnok er de gamle gravhauger, 

stenkredsene og bautastenene hedenske minder, men Hvite 

Krists lære, har man dog ikke kunnet utestænge, og paavirkningen 

er saa blit altid sterkere, eftersom dørene ut mot Europa aapnedes. 

De gamle forbindelser har været vedlikeholdt, og nye er nu kommet 

til. Med vikingetogene er ogsaa de vestlige lande draget nærmere 

ind i kredsen, og arbeider av tydelig keltisk oprindelse har fundet 

ve1 til Viken. Livligst maa dog samfærdselen med Danmark ha 

1 Osebergha ugen indeholdt en kvindegrav, derfor ingen vaaben. - Vakre of( 

rikholdige gravfund er videre gjort paa Kaupang, Grønneber g og Skalleberg i 

'{jølling, paa Farmen og Nes i Hedrum, paa Storcvar i Stokke. Kongsek i 

Slagen og Gipø paa Nøtterø. Næ,·nes maa ogsaa sølvfunclene : Den store 

ringspænde fra Aas i Sem, 3 armbøiler og 2 barrer (tilsammen veiende omtrent 

59;) gr.), fnndet i nærheten av Tønsberg by, sølvfundet fra store Husnm 

i Stokke bestaacnde av en barre, en snoet halsring og 4 armringe og endelig 

et lignende fra Nordrum i Hedrum, hvortil foruten en m æ ngde brudstykker 

av armbøiler h ørte 30 m y nter, tildels danske og tyske (nedlagt mellem 1070 

og 1080 efter Kristus).

-7- 

nordYestlige spids av øen het Rossanes t, og høiden, som hævet sig 

bakenom, var Rafnaberg (nu Ramberg). Ret overfor paa den anden 

side aY fjorden laa Smoerberg (endnu Smørberg). Fr6oakelda er 

et bækkefar nord for Slotsfjeldet ved det nuværende Kjelde ; hertil 

slutter sig Frodeaasen, som det senere vil bli tall om. Syrbek er 

endnu navnet paa en plads under Jarlsberg, og «Sørbækken» kaldes 

endnu en bæk som gjennem Jarlsbergjordene løper ut i byfjordens 

inderste arm, kilen 2 . Farkarlsbryggja var bryggen nedenfor St. Olavsklostret 

i utkanten av den gamle by. 

De her angivne grænser gaar i temmelig vid kreds utenom 

den egentlige bybebyggelse, saaledes at hele den indre fjord kommer 

med. Mot øst strakte byen sig ikke utenfor det gamle Hangar 

(Møllebakken), lwor det bekjendte Haug5lling holdtes og mot nord 

neppe helt op mot Slotsfjeldet eller Berget, som det kaldtes i 

tidligere tid. Nedenfor dette pa a nord-;;slsiden ligger Teglhagen. 

Helt utenfor byen og i nordvest for denne laa paa den østlige side 

av Aulielven den gamle kongsgaard Sæheim (nu Sem, Jarlsberg). 

De her skildrede topografiske forhold angir i korte drag beliggenheten 

av den nye handelsplads, som endnn før aar 1000 dukker 

frem av historiens mørke. Den ytt re foranledning til dens opkomst 

kjendes ikke nu, men paa den ofte forekommende selvgroende maate 

er den vel gaat for sig, og forskjellige, mere tilfældige omstændigheter 

har saa bidraget til at den kom i skuddet og endog gik forbi 

Kaupangen i Skiringssal. Tunsberg er vistnok oprindelig navnet 

paa en gaard, hørende ind under kongesætet Sem, hvor eller i 

hvis nærhet allerede omkring 800 har sittet mægtige høvdinger. 

Kanske hadde gaarden sit navn fra en gammel bygdeborg oppe 

paa Slotsfjeldet, og fra gaarden er det saa igjen gaat over paa 

markedspladsen - byen 3 • At en saadan her inderst inde i fjorden 

kunde opstaa og trives, har paa den ene side sin grund netop i 

beliggenheten, paa den anden i tidens politiske forhold. Plyndrende 

vikinger laa jo nu næ r sagt paa vagt overalt, hvor fredelige 

kjøbmandsskibe viste sig, og særlig fæstet de da opmerksomheten 

paa de havner, hvor farmændene lagde til m ed sine skibe. Kaupangen 

i Skiringssal laa aapen til for alle, Tunsberg laa mere skjult, 

her var man mere i ly. Men lwad der Yar av større betydning, med 

Harald haarfagres rikserobring ændredes stillingen i Vestfold i det 

hele. Harald selv !lyttet sit kongesæte til Vestlandet og forlagde 

1 

Et par bruksnr. under .Orsnes paa elet norclostligc hjornc kaldes 11tt Hossanes, 

men dette har nyere oprinclelse; se N. gaardn. \'l , s. :250. 

Oplysning a\' ovedærer Emil Olsen. Tønsberg. 

EIYcnavnc, s. 26 1. 

Se e ll ers O. l{ygh i Norske 

3 Se ti ll æg l : Tunsbergs na\'n og stilling i den ::eldste historie.

-8- 

derved tyngdepunktet for sin magt til disse egne. Fra at være 

sel ve riket sank Vestfo ld ned til bare at bli en del av det, et forhold 

som sikkert har la tt sig merke som en stilstand i utviklingen 

baade for landdistrikt og markedsplads. For Kaupangen i Skiringssal 

maatte det bli et følelig støt og det saa meget mere, som underkongerne 

i Vestfold for fremtiden tok fast tilhold paa Sæheim eller 

Tunsberg, hvor alt hertug Guttorm skal ha bodd. Unddraget disses 

direkte begunstigelse, har den ført en hensygnende til værelse og 

igrunden ingen hind ring lagt i wien for det nye handelssteds vekst, 

da dette med opgaaende tider skjøt i veiret. 

Til Tunsbergs anlæg knytter sig ikke noget kongenavn, slik 

som vi kjender det f. eks. fra Nidaros eller Bergen. Om byens 

tilblivelsestid kan intet med sikkerhet sluttes. Ved aar 1000 har 

stedet dog vistnok allerede hat nogen betydning, saa en forutgaaende 

utvikling maa ha fnndet sted i løpet av det lOde am-hundrede. 

Ja, endnu længer maatte den føres tilbake, om traditionen derom 

skulde troes, men her er sagn og historie ikke længer at skille, og 

fortællingerne derom maa derfor staa ved sin værd. Tilsammen 

gir de dog et levende billede av byen og dens vekst, og har saaledes 

ogsaa sin interesse, hvor der skal gi ves en fortløpende skildring av 

Tunsberg ned gjennem tidernc. 

Den første omtale av byen Tunsberg falder i tiden kort før 

Hafrsfjordslaget, omkring 870. Efter sine kampe og seire nm·den 

(jelds kom Harald med sin hær ved den tid atter sydover til Viken 

og lagde ind til Tunsberg, hvor der, efter hvad Snorre fortællcr, 

«da var kjøpstad » 1 . Det var et tog til Vermland det gjaldt; ti der 

hadde den svenske konge Eirik Emundsson sat sig fast og truet 

derfra Viken; mange høvdinger og mægtige mænd hadde ogsaa 

allerede sluttet sig til ham. Det første kong Harald da hadde at 

gjøre, var at tilveiebringe orden og lydighet i de urolige egne, og 

først utpaa Yinteren kom han tilbake til Tunsberg. Her rustet han 

sig nu for alvor og drog saa østover Fjorden 2 • Han he1jet nu paa 

Hanrike, for oYer Gautland med hærskjold og la derpaa under 

sig alt landet nord for Gautehen og vest for Venern samt hele 

Vermland og vendte saa atter tilbake til Norge. Før han imidlertid 

atter drog nordover til Trondheim, indsatte han sin morbror hertug 

Guttorm til al staa for landeYærnct paa disse kanter og gav ham 

styrelsen over Viken og Oplandene, naar han selv ikke var i nærheten 

3 . Om Guttorm fortælles det, at han som oftes t sat i Tuns- 

1 Harald haarf.s. (I-Ikr.) kap. 13. Ctg. F . .Jt\nsson, 1\bh. 1893-I!JOO. 

2 Harald ham·f.s. (I·IIo·.) kap. 1.i. 

3 Harald haarf.s. (J-Ikr.) kap. 17 og 21.

-9- 

berg, naar han da ikke var optat med at wrge sm landsdel mot 

de talrike vikingeskarer, som søkte dithen. Hos sig hadde han 

til opfostring kong Haralds ældste søn Guttorm, som efter hans 

sygdom og død i Tunsberg ogsaa blev hans efterfølger 1 . 

Som sin forgjænger holdt vistnok ogsaa Guttorm til i Tunsbergegnen, 

men laa dog stadig ute paa vagt mot vikingerne, som uroet 

landet. Paa et tog mot disse, da han laa med sine skibe i Gauteelven, 

kom den kjendte viking Solve klove over ham, og i kampen 

faldt Guttorm. Naar dette skedde, kan ikke siges. Rimeligvis er 

han dog faldt allerede før den store riksdeling (912 ?), da kong 

Harald gav hver av sine sønner en del av landet at styre. Vestfold 

kom da til en anden av Haralds sønner, nemlig Bjørn med tilnavnet 

farmand eller bunn. · 

Først med Bjørn kan Tunsberg siges at træde ind i historien. 

Som tilnavnet viser, var han selv kjøbmand og Snorre vet da ogsaa 

at fortælle, at han hadde kjøbskibe i fart paa fremmede lande. 

Paa den maate skafTet han sig kostbarheter og andre varer, han 

kunde ha bruk for; sjelden var han derimot i hærfærd. Paa grund 

av hans kloke, sindige optræden saa man i ham et godt høvdingeemne, 

og vistnok har handel og næring under ham hat en blomstringstid. 

Til Tunsberg, siges det saaledes, at der kom mange kjøbskibe 

baade fra selve Viken og nord fra landet, men ogsaa syd fra Danmark 

og Saxland. 

Efter det her fortalte ser det ' 'irkelig ut til , at det i markedstiden 

har utfoldet sig et ganske rikt liv paa Tunsbergs havn og at 

en bandelsplads virkelig nu har dannet sig der. Dog er skildringen 

av farten paa byen den samme som vi siden hører den fra Olav 

den helliges tid, saa det turde vel hænde sagaskriveren har forutgrepet 

utviklingens gang. Længe har hellerikke Bjørn hersket paa 

Vestfold. Engang Eirik blodøx kom fra «Austerveg» med hærskibe 

og mange folk, la han ind til Tunsberg og krævet nu av sin bror 

at faa de skatter og skylder, som kong Harald skulde ha fra Vestfold. 

Bjørn, som selv pleide at hringe kongen skatten, vilde fremdeles 

ha elet saa og vilde ikke utrede noget. Eirik mente nu, at 

han trængte tjelder samt føde- og drikkevarer, men ogsaa til delte 

Yar Bjørn uyillig, og efter en hidsig trætte skiltes brødrene og Eirik 

seilte bort. Om kvelden forlot ogsaa Bjørn Tunsberg og drog ut 

til Sæheim; men mens han sat der over drikken m ed sine mæncl, 

sJog Eirik, som i al stilhel Yar vendt tilbake, ring om huset, og 

1 Harald haarf.s. (Hh.) kap. 27 - 28. Egils s. \Kbh.-utgavcn) kap. 26. Her fortælles 

det, at Guttor·m sendte bud til kongen. da han følte doden nærme sig 

og bad ham ta sig av hans barn. Denne sendte da m:cnd efter s0nnerne 

ost til Tunsberg. hvor der da var !.jobs/ad og hvor Gallorm hudde hal sil swte.

-11- 

Haakon ; han hjalp dem til deres ret, gav dem kongsna vn og det 

rike, deres fædre hadde hat. Trygve fik Ranrike og Vingulmark, 

Gudrød derimot Vestfold 1 • Han sat nu der i ro hele Haakon den 

godes regjeringstid og hadde vel som de høvdinger som var gaat 

forut for ham, sit tilhold paa Sæheim eller i Tunsberg. Ellers 

hører man intet om ham før netop i anledning hans død. Da 

Haakon var faldt og Gunhildssønnerne kommet til magien, beholdt 

vistnok endnu baade Gudrød og Trygve sine riker, men det var 

let at skjønne, at det ikke skede med magthavernes gode vilje. 

Saa snart disse følte sig sterke nok, gjorde de da ogsaa anstalter 

til at faa ryddet dem avveien, og naar vi rlerfor nu atter faar høre 

om Tunsberg, saa er det. som de tidligere gange i forbindelse m ed 

et overfald, som bringer Vestfolds konge døden. En vaar (968) 

kundgjorde kong Harald og hans bror Gudrød, at de vilde fare i 

vi king, slik som de var vant til. Gudrød for sa a straks i austen·eg, 

mens kong Harald salte kursen vestover under foregivende av at 

ville fare i vesterviking. Han var dog ikke kommet mere end vel 

klar av kysten, før han vendte om og seilet utenskjærs østover til 

Viken. D&. han kom dit, stevnet han ind til Tunsberg; her fik han 

høre at kong Gudrød (Bjørnsson) var paa gjesting kort derfra oppe 

i landet. Han drog da straks dit, kom der op om natten og slog 

ring om huset. Efter en kort kamp faldt kong Gudrød og mange 

av hans mæ nd. Samtidig h adde Haralds bror Gudrød lokket kong 

Trygve til sig og dræpt h am 2 • 

Gunhildssønnerne fik dog ikke længe være i ubeskaaret besiddelse 

av maglen . Haakon Sigurdsson, som ogsaa hadde litt overlast 

av dem , hadde lat sin tilllugt hos Harald Gormsson i Danmark. 

Da saa Harald graafeld i 970 var blit fældet, samlet danekongen 

en stor hær og flaate og drog sammen med Haakon jarl og Harald 

grcnske, kong Gudrød Bjørnssons unge søn, til Norge. Med flaaten, 

som lalle over 700 skibe, styret de nord til Viken og lagde ind til 

Tunsberg. Kong Harald gjorde nu Haakon jarl til leder av den 

norske hærmagt, som ved rygtet om kongens komme hurtig va r 

strømmet sammen, og gav ham tillike slyrelsen onr det vestlige 

og nordlige Norge. Selv beholdt han derimot raadigheten onr del 

gamle danske land Viken, --- dog saaledes at han lot norske 

høvdinger styre for sig. Blandt dem var Harald grenske, som ved 

denne leilighet siges at ha faat kongenavn. Vestfold og Agder biH 

hans rike 3 . 

1 Haakon d. godes s. (Hkr.l l

- 14- 

Han kaldte da til sig en høvisk svend og bød ham gaa til dronningen 

med sit erende. Tjenestemanden gik da frem for Tyre 

bukket for bende og sa: «Min herre sender mig til Eder Frue, 

for at spørge, om han skal gi Eder i brudegave som det passer 

sig for en mø eller for den kvinde som har været gift." Hun 

svarte : «Gaa og si saaledes til Din herre, at han skal tænke sig 

om, hYad der vel bedst passet, om jeg hadde ligget iseng med ham 

i 7 nætter, som jeg nu har gjort med en anden konge. La ham 

saa siden gjøre hvad han tykkes er sømmelig for sig og mig. » 

Kongen likte godt svaret, som svenden kom med og sendte hende 

straks en konekappc med vakker skindbesætning og fagert utstyr 1 • 

Siden erfares intet om at kong Olav har opholdt sig i Tunsberg, 

og hverken i hans eller senere i jarlernes regjeringstid omtales 

byen nærmere. Først i 1015 fandt det her aller et optrin sted, 

som er knyttet til byens historie. I Tunsberg bodde en mand ved 

navn Gunnar, som der eiet en gaard ; han hadde to brødre Bjørn 

og Hjarande, som begge, rigtignok selvforskyldt, blev dræpt av den 

for sin styrke og djervhet velkjendtc Grette Aasmundsson, en 

islænding. Da imidlertid Hjarande hadde staat i høi gunst hos 

Svein jarl, og denne ikke vilde tinde sig i saaledes uten videre at 

miste to av sine mænd, saa det stygt ut for Grelle, hvem jarlen 

vilde ha dræpt. Men Grettes venner Torfinn Kaarason og den 

islandske skald Berse Skaldtorvason gik i fm·bøn for ham, og jarlen 

gik da omsider ind paa at stevne Grelle til at møte. sig i Tunsberg. 

Dit agtet jarlen sig om vaaren, mens det var størst tilseiling der 

øst; des uten holdt jo ogsaa de dræptes bror Gunnar til der. Dette 

skedde da ogsaa ; Grette og Torfinn indfanclt sig i Tunsberg li! 

fastsat tid og blev vel mottat av Grettes halvbror Torsteinn dromnnd, 

som var bosat der. Grette fortalte ham, hvad saken gjaldt, og 

Torstein bad ham da ta sig vel i vare for Gunnar. At en advarsel 

var paakrævet viste sig ogsaa snart. En dag som Grette sat inde 

i en bod og drak og ikke gik ut for ikke komme i klammeri med 

Gunnar, blev døren pludselig brutt op, og ·incl styrtet fire væbnede 

mænd. Gretlc grep sine vaaben og brukte dem saa vel, at lo av 

mænclene faldt. Gunnar, som var flokkens fører, fandt del nu 

1 Olav Tryggv.s (Fornm. snur) b. Il, kap. 195. I-lcnlæggelsen a'· Olavs bryllup 

til Tunsberg beror likesom beretningen om seidmænclenes indebræncling paa 

en vilkaarlighet hos saga.3kriveren og skyldes kronologiske hensyn; kfr. Bjøm 

i\1. Olsen: 1\ronol. bemærkn. om Olav Tryggvasons regieringshistoric (Aarbøger 

1878) s. 21 flg. Odel i\1unk (utg. 11)53, kap. 3+) lar bryllupet - og 

vistnok med større ret - holdes paa Falster. Hos ham er det Torarin Nevjolvsson 

som o,·erbringer kongens spørsmaal om brudegave til Tyre: over·hodet 

har sngnet her hevaret en renere skikkelse.

- 15 -- 

uraad at kjæmpe længer og søkte at komme ut ; men han snublet 

i dørtærskelen, og Grette hugg ham da banebugg. Den fjerde var 

imidlertid sluppet bort, og han ilte nu til jarlen, hvem han fortalte, 

hvad der var hændt. Denne blev meget ' 'red og stevnet straks 

ting i byen. Grettes venner møtte mandsterke op og bød jarlen 

forlik og saadan bot som han maatte fastsætte. Men jarlen var 

uforsonlig og krævet Grettes liv. Det blev da intet andet for end 

at sætte haat·dt imot haardt, og begge parter rustet sig. Utenfor 

gaardporten til Torsteinn ventet nu Grette og hans venner paa 

jarlens komme. Netop som kampen skulde begynde, traadte imidlertid 

endnu engang mænd i mellem og søkte at mægle. Tilslut gav 

da ogsaa jarlen efter for deres forestillinger ; «1nen det skal I vite, >> 

sa han, «at uagtet jeg angaaende delte drap lar det komme til 

mindelig avgjørelse sa a kald er jeg ikke dette noget forlik ; men jeg 

orker ikke at kjæmpe mot mine egne mænd, om jeg end indser, 

at I i denne sak viser mig liten agtelse.» Han dømte nu, at Grette 

skulde drage tilbake til Island med første skib, som avgik, og mottok 

derefter de fastsatte bøter 1 . 

Mens oplysningerne om Tunsberg i denne tid flyter meget 

sparsomt, blir de i den nærmest følgende betydelig rikere, idet et 

skud av Vestfolds egen kongeæt kommer paa landets trone. Det 

er Olav den hellige. Olav var søn av Harald grenske og hørte 

saaledes direkte til den gren av kongeætten, som like fra Harald 

haarfagres dage hadde raadet for Vestfold og hat sit sæte like i 

nærheten paa gaarden Sæheim. For ham maatte det falde helt 

naturlig at søke støtte netop paa disse kanter. I sagaen fortælles 

det ogsaa, hvorledes han ved sit komme til landet efter at ha fanget 

Haakon jarl straks drog øster i Viken og i Vestfold blev hilset 

velkommen av mange mænd, som hadde været hans fars kjendinger 

og venner. Herfra fik han da ogsaa en væsentlig hjælp under 

rikserobringen. 

Da Olav paa Oplandene hadde faat tilsagn om Sigurd syrs 

bistand og var blit tat til konge der, drog han nordover for ogsaa 

at bli hyldet i Trøndelagen. Han mente at ville sitte julen (1015) 

over i Nidaros, men SYein jarl kom over ham, og han maatte i al 

hast forlate byen. Vinteren opholdt han sig saa paa Oplandene og 

drog først om vaaren ned til Viken. Mange stormænd søkte her 

til ham og likesaa Sigurd syr med en stor skare mænd. Olav 

skaffet sig nu skibe og seilet derpaa til Tunsberg, hvor han avventet 

Svein jarl, som da var ventendes sydover med en stor hær og flaate. 

Da denne naadde Viken og melding herom kom til kong Olav, 

1 Grettes saga (utgave 183il), kap. 2:l- 2+.

- 16- 

la han atter ut fra Tunsberg og møtte fienden ved Nesjar \ ln·or 

del kom til en heftig kamp (palmesøndag 25. marts 1016). Svein 

jarl blev slaat, han maatte flygte og Olavs herredømme i Norge 

var fra nu av sikret 2 . 

Før kongen forlot Viken for at drage nordover, lot han sig 

hylde paa landstingene like til Lindesnæs og drev danskerne ut aY 

-deres sysler Yest for fjorden. Det danske vælde i Viken, som senest 

hadde varet siden SYolderslaget, stod forlængst paa svake føtter, og 

.da Olav det følgende aar paany kom syd over og fra Tunsberg aY 

f6r øst over Folden for at ordne forholdene ned mot svenskegrænsen, 

biet de tilbakeblevne dansker ikke længe, men drog straks tilbake 

til deres hjemland 3 • · 

Forholdene tvang Olav til de følgendr, aar at opholde sig dels 

i Vil

- 18- 

Men snart kom det frem, at Rørek ikke hadde opgit sine planer. 

Kristi himmelfartsdag var kong Olav endnn i Tunsberg; 

sammen med sine mænd gik han den dag h, høimesse, og biskopen 

førte ham i procession rundt kirken og dernæst til hans plads i 

koret. Rørek hadde som vanlig plads nærmest kongen og holdt 

kappen for sit ansigt. Da kong Olav hadde sat sig, la Rørek 

haanden tungt paa hans aksel og sa: •Pelsklær har Du nu frænde». 

«Ja» , svarte kongen, «idag holdes en stor høitid til minde om at 

.Jesus Kristus steg fra jorden til himmelel1>l. «>. Da messen tog til, stod Olav op, løftet 

hænderne op over sit hoved og bøiet sig mot alteret; derved gled 

kappen tilbake fra skulderen, og i det samme sprang kong Rørek 

rask op og støtte til kongen med sin dolk. Stikket rammet bare 

kappen, kong Olav sprang tilside, og det andet støt gik forbi. 

Rørek sa da: «Flyr Du nu Olav digre for mig som er blind?» 

Efter denne hændelse opfordret kong Olavs mænd ham til 

endelig at la Rørek dræpe; saalænge han var i li ve, vil de en aldrig 

være tryg for hans anslag. Men kongen kunde ikke bekvemme 

sig til at optræde saa ham·dt overfor sin egen frænde, og snart 

tilbød sig ogsaa en lempeligere maale at bli Rørek kvit paa. 1 

Hos kong Olav var paa den tid en islænding ved navn Torm·in 

Nevjolvsson. Han var en stor farmand, var lange tider ute paa 

reiser og gjorde netop nu sit skib rede for al fare 1ilbake til Island. 

Han var klok og djerv i tale med fyrster, men meget styg. 

Kong Olav hadde Torarin nogen dage til gjest hos sig og talte ofte 

med ham. Saa var det en morgen, kongen laa vaaken, mens de 

andre sov. Solen var netop staat op, og han saa da at Torm·in 

hadde strakt den ene fot frem fra sengklærne. Snart efter vaaknet 

de andre og kongen sa da til Torm·in : «Jeg har nu ligget vaaken 

en stund og set et syn, som synes meget værd; det er en mandsfot 

saa styg, at jeg tror ikke, der skal kun'ne iindes nogen styggere 

her i kjøbstaden». Torarin, som forstod, hvad der taltes om, sa : 

«Der er faa ting sa a sjeldne, at en ikke kan vente at fin de deres 

make, og saa er det vel ogsaa i dette tilfælde ». Men kongen holdt 

paa sit, og de indgik da et væddemaal, saa at den som vandt 

skulde kunne luæve en bøn av den anden. Torarin stak derpaa 

frem sin anden fot, som slet ikke var fagrere end den første, og sa : 

«Se nu her konge, den anden fot, som er saameget styggere fordi 

en taa mangler, - jeg har vundet væddemaalet». - 

1 Olav d. hell. s. ( Hkr.) le 84.

-- 19- 

Men kongen sa: «den første fot er den slyggeste, for paa den 

er der fem fæle tær, mens her bare er fire, - jeg har rel til at 

kræve en bøn av Dig». «Kostbart er en konges ord», mente Torarin, 

«hvilken bøn vil Du da kræve av mig »? Saa bad kongen 

ham, naar han drog ut, at ta kong Rørek med sig og bringe ham 

til Grønland. Torar·in indvendle, at der hadde han aldrig været, 

men kongen mente, at da var det netop paa tide at han kom dit, 

saa stor farmand han var, og enden blev at han gik ind paa 

kong Olavs forlangende mot til gjengjæld at bli hans hirdmand. 

1 

Efter dette længere ophold i Tunsberg synes kongen ikke at 

ha gjestet byen før næste sommer, da han efter et møte med svenskekongen 

i Konghelle opholdt sig nogen tid i Tunsberg inden han 

drog videre nordover til Nidaros. 2 1021 var han tildels optat med 

kristningen av den nordlige del av Oplandene og kom ikke sydo,·er 

til Viken. Det skedde først det følgende aar, da han om 

vaaren (1022) drog til Tunsberg og opholdt sig der, mens det var 

mesl folksomt og tunge varer blev ført til byen fra andre land. 

Der var da godt aar over hele Viken og like nord til Stad, men 

nordenfor var det dyrtid. 3 

Kong Olav hadde stevnet Erling Skjalgsson paa Sole til at 

møte sig i Tunsberg. Mellem kongen og Erling hadde der alt 

længe været et spændt forhold, og bedre var det ikke blit, efterat 

Erling hadde fordrevet sin slegtning Aslak f1Ljeskalle fra hans syssel 

i Søndhordland. Aslak hadde klaget til kongen over Erlings egenraadighet, 

og Olav nyttet nu leiligheten til at kalde ham for sig. 

Da Erling kom, hadde han flere sammenkomster med kongen, og 

denne bebreidet ham hans hensynsløse færd. «Saa er mig sagt 

om din magt, Erling», sa han, «at der ikke er nogen fra Sognsjøen 

til Lindesnes, som faar ha sin frihet for Dig ; der er der mange 

mænd, som tykkes at være odelbaarne til at faa sin ret av mænd 

itV samme byrd som de. Her er nu Aslak, Eders frænde, som 

mener at ha merket temmelig stor kulde i Eders nærvær. Jeg vet 

bare ikke, om han selv har skyld i det, eller om han skal bøle 

for at jeg har sat ham til at vareta mit tat'\'. Men uagtet jeg bare 

nævner ham, saa har ogsaa mange andre klaget for mig, baade de 

som sitter i sysler og aarmænd, som har at styre de kongelige 

1 Olav el. hell. s. (Hkr.) k84- 85. - Denne fortælling om kong Hø rek kan 

Snorre ha hørt paa Island ; der kom nemlig Hørek til at opholde sig sine 

sidste aar. - Han selv eller Torarin kan ha git fortællinge n form ; kfr. G. 

Storm: Historieskrivning s. 80. 

2 Olav el. hell. s. (Hkr.) kap. 95. 

8 Olav el. hell. s. (Hkr.) k. 1 U m. slutten .

- 20 -- 

gaar·der og gjøre veitsler for mig og mine mænd >>. - « Derpaa skal 

jeg straks svare, sa Erling; jeg benegter at ha lagt Aslak eller nogen 

anden mand for hat, fordi de er i Din tjeneste; men jeg indrømmer, 

at det længe bar været saa, at enhver av os frænder gjerne 

vil være den første. Det skal jeg ogsaa medgi, at jeg villig bøier 

hals for Dig, kong Olav, men haardt synes jeg det er at skulle 

bøie sig for Sel-Tore, som er trælbaaren i alle ætter, sel\· om han 

nu er Eders aarmand, og likesaa for andre, som er hans like i 

herkomst, selv om I gir dem hæder». 

Fælles venner Ja sig nu imellem og talte baade for kongen og 

Erling, og det endte da med forlik paa de betingelser, at Erling 

skulde la sig nøie med de veitsler han tidligere hadde havt og dertil 

sende sin søn SkjaJg til kongen som gidsel. Erling drog derpaa 

hjem til sine gaarder og beholdt sin magt ubeskaaret. 1 

Tre aar efter (1025) kom Olav atter til Tunsberg. Vinteren 

hadde han tilbragt paa Oplandene, og nu drog han over Toten og 

Hadeland til Ringerike og derfra ut i Viken. Om vaaren gik saa 

færden videre til Tunsberg, hvor han dvælte længe, mens kjøpstevnet 

og tilførslen der var som størst. Han lot da ruste sine 

skibe og hadde hos sig en stor mængde folle Under dette ophold 

kom det fra Knut den mægtige i England til kongen et prægtig 

utstyret gesandtskap, som bragte bud og brev om, at deres herre 

krævet Norge av kong Olav og fordret, at han skulde bli hans mand 

og ta landet i len av ham. Dette gesandtskap forblev flere dage i 

byen uten at kongen vilde ta imot det, - Knut vilde nok ikke 

sende nogen mand dit med slike erender, som kunde være ham og 

hans mænd til gavn, sa han. Tilslut fik dog sendemændene foretræde, 

og de overbragte da kong Knuts budskap. Herpaa gav 

Olav straks et avvisende svar og sa tilslut: «Det er kommet nu 

saa Yidt at Knut raader for Danmark, England og dertil har lagt 

en stor del av Skotland under sig, og nu kræver han ogsaa min 

ættearv. Omsider burde han dog lære at holde maate i sin havesyke; 

eller agter han at raade for alle nordlandene eller kanske 

alene at æte op al kaal i England. Det vil han før orke end at 

bringe mig til at gi ham mit hode eller vise ham nogensomhelst 

hyldest. Og disse mine ord skal I si ham, at saa længe jeg lever, 

vil jeg værge Norge med odd og egg, og ikke vil jeg betale nogen 

mandskat av mi.t rike ». 2 

1 Olav el. hell. s. (Hkr.) le 116. 

2 Olav el. hell. s. (Hkr.) k. 128 og 131. Sml. den legend. Olavs saga (utg. 1849\ 

Begivenheten henlægges her til Viken og fortælles paa en fra Hkr. væsentlig 

forskjellig maatc. Storm turde ela ha ret i, at Snorre har fremsat Knuts 

krav og Olavs svar efter sin egen opfatning av begge (se "Snorres historie-

- 22- 

For den indre Yækst er der derimot her intet skille; tvertimot maa 

en anta, at utviklingen er gaat jevnt og sikkert fremover i denne 

tid. Under Olav kyrre eller snarere noget senere er Yel de ældsle 

kjendte kirker i Tunsberg blit bygget, Laurentiuskirken og Mariakirken, 

under ham det første gilde kommet istand og de kommunale 

forhold for første gang ordnet. Handel og skibsfart har havt 

en blomstringstid, og grnndvolden er blit lagt til den magtutfoldelse, 

som byen i den nærmest kommende tid kunde opvise. Vistnok 

hadde den faat en konkurrent i det nygrnndede Oslo, m en 

denne by var endnu i sin vorden og fik desuten som bispestad en 

noget anden karakter. Forøvrig var der plads for begge; den almindelige 

blomstring og velstand, som hersket i landet like til 

Sigurd jorsalfarers død kom ogsaa byerne tilgode. Flere av dem 

· skylder saaledes netop denne tid sin tilblivelse. Den normanniske 

munk Orderik Vitalis kjender til fem byer langs den norske kyst. 

Der er ogsaa en sjette by, sier han, «Turesberga» (for Tonsberga) 

som ligger i øst mot danerne. Og fra alle verdens kanter bringes 

paa skibe rikdomme til landet. 1 

En hemsko paa den ellers saa jevnt fremadskridende utvikling 

la imidlertid det 12te aarhundredes kampe. Ved Sigurd jorsalfarers 

død brøt mellem hans søn Magnus og Harald Gille en tronstrid 

ut, som fik skjebnesvangre følger for det hele land. Borgerkrigene 

stod nu for døren og bragte uro og kamp ind overalt. 

Il. TUNSBEH.G UNDER BORGERKRIGENE. 

Høsten 1129 opholdt kong Sigurd sig paa kongsgaarden Sæheim 

ved Tunsberg. Her var det Harald gille første gang traf ham, da 

han sammen med lendermanden Haike! huk kom øst til Norge. 

Harald ønsket ved jernbyrd at godtgjøre sin herkomst og bad 

kongen om lov dertil. Det blev ham ogsaa tilstaat, men først 

maatte han love ikke at gjøre kray paa kongedømmet, saalænge 

Sigurd selv eller hans søn Magnus levet. Derpaa gik skirslen for 

sig, og Harald gik over ni glødende plogjern i den gamle fylkeskirke. 

2 

1 Ordrik Yita lis, Historia ccelesiasti ea. ed. A. le PreYost B. 4. s. 28. 

" Magnussønnemes saga (Hkr.) k. 2f;; .Agrip le ::>0, hYor alene stedet nac' \' ncs 

ll\'Or j ernbyrden fm·cgilc

- 23 

En tid senere drog Sigurd ind til Oslo, og her døde han kort 

efter. Der gik da straks bud til sønnen Magnus, som sammen 

med Harald var blit igjen i Tunsberg, men nu hurtig ilet ind til 

Oslo, hvor han lot sig ta til konge over det hele land og tok ,·are 

paa de kongelige skatte. Harald sat imidlertid heller ikke ledig. 

Efter samraad med sine bedste mænd Orknøjarlen Ragnvald, hans 

far Koll og gjaldkeren i Tunsberg, den mægtige høvding Solmund 

Sigurdsson, lot han stevne til Haugating i byen. Her blev han 

__;;;sa 

a hyldet som konge over det halve land, og det blev kaldt 

tvungne eder, at han hadde frasvoret sig sin fædrenearv. 1 

• 

I den strid som nu utspandt sig mellem Magnus og Harald, 

hadde snart den ene, snart den anden overtaket. Engang bragte 

endog Magnus det saa vidt at Harald maatte flygte fra landet og 

syd til Danmark. Med hjælp herfra kom han imidlertid snart 

igjen tilbake til Viken, og folk samlet sig om ham. I Tunsberg 

blev han som tidligere vel mottat, og hans hær fik der et betydelig 

tilfang. 2 Krigslykken vendte sig nu, og Harald kom, om end kortvarig, 

i besiddelse av magten. En ny tronpretendent meldte sig i 

Sigurd slembedjakn; han fældet i 1136 kong Harald, og kampen 

blusset op paany. Magnus som var blit blindet og sat i kloster, 

kom ved Sigurds hjælp atter paa fri fot; men da han ikke kunde 

staa sig mot Haraldsønnernes parti, søkte han, som i sin tid Ha 

I·ald hjælp hos danekongen. Eirik emune efterkom ogsaa opfor· 

dringen, bød op leding og drog mPd 240 skibe til Norge. Da 

danskerne kom til Viken, tænkte de at lande i Tunsberg og der ta 

vand. Men i byen hadde samlet sig en hel del av Inge Haraldsons 

iendermænd, som med Vatnorm Dagsson i spidsen avviste angrepet 

og anrettet et stort mandefald. Danskerne styret da ind til Oslo, 

som de stak ild pa a ; men ellers hadde de ingen fremgang, og 

Eirik emune vendte derfor snart igjen tilbake til Danmark. 3 

Sigurd slembedjakn var efter at ha hjulpet Magnus blinde ut 

av klostret draget vest over havet. Samme aars sommer (1137) 

kom han tilbake og gjorde snart det danske og norske farvand 

utrygt ved sin nærværelse. Han seilet saaledes op til Viken og la 

1 .Agrip k. 50. Morksk. s. 19!!. Magnus bl. s. (Hkr.) k . l. Om Haugating 

se s. 66. 

Magnus bl. s. (Hkr.) k. 4. 

" Inges s. (Hkr.) k. 3. Morksk. s. :!0$!. Fagrsk. k. 83. Knytt. s. le 102. Vatnorm 

va1· bror til den bekjendte Gregorius Dagsson. De1·es far Dag Eilifsson 

sies i Morksk. s. 228 at l1a havt cicndomme i nærheten av Tunsberg. Vatnorm 

har Yel haYt sin bolig der, da han oftere n ::c\'ll es i forbindelse med 

Tunsberg. 

•

-27- 

betydning for gjennemførelsen av hans politiske planer fik opholdet 

i Tunsberg imidlertid ikke; for vistnok indfandt Orm kongsbroder 

sig hos kongen og lovet ham lydighet, men under forbehold av det 

troskapsløfte han hadde gil kong Magnus; og da han stevnet ting 

paa Hangar var det meget faa som møtte utenfor hans egne folk 

og bymændene. Kong Valdemar indsaa da, at befolkningen stod 

ham imot, og da det saa ogsaa begyndte at skorte paa levnetsmidler, 

foretrak han istedenfor at opta kampen at vende tilbake til 

Danmark. 1 

Valdemar gjorde endnu et tog til Norge, som dog ikke bragte 

ham større vinding end det første. Den mottagelse han dennegang 

{1168) fik i Viken var derimot tildels langt bedre end sidst. Det 

fortælles, at hvor han kom, blev han mottat under stor tilslutning 

fra vikverjernes side, og istedenfor at kjæmpe forhandlet han med 

indbyggerne som om han var deres ·høvding. Særlig prægtig var 

mottagelsen i Tunsberg, hvor han ved byens takmerker blev møtt 

av en høitidelig kirkelig procession. Ogsaa paa Berget kunde han 

denne gang komme op, da Erlings mænd, som -første gang i tillid 

til befæstningernes styrke bare hadde git liten agt paa hans komme, 

nu straks tok flugten. Saxo forlæller at kong Valdemar efter at ha 

besteget fjeldet med undren saa paa dets bratte top og fandt det 

var en uindtagelig fæstning, idet naturen her hadde gjort mere end 

kunsten Grunden til denne almindelige underkastelse laa rimeligvis 

i at kong Valdemar hadde forbudt vikxerjerne al kjøbfærd paa 

Danmark og likesaa danskerne at føre korn eller andxe varer til 

Viken. Et saadant forbud faldt vel særlig Tunsbergmændene tungt, 

hvorfor de ogsaa gjorde alt for igjen at faa det hævet. 2 

Mellem Erling og kong Valdemar kom det snart efter til fred. 

Men dermed hadde Erling og hans søn ikke gjort sig fri alle fiender, 

tvertimot foruroligedes de stadig igjen av nye flokker, som reiste 

sig. Den av dem som nu kom til at spille den største rolle, var 

birkebeinernes, som hadde Eystein meyla, søn av Eystein Haraldsson 

til fører. Høsten 1177 kom kong Magnus og Orm kongsbroder 

øst til Viken med en del av hæren og slog sig ned i Tunsberg. 

Her gav kongen gjestebud i julen. Under delte ophold blev det 

meldt ham, at birkebeinerne var paa Re, og han lot da hæren 

kalde sammen og drog ut for at møte dem. For anden gang kom 

1 Saxo, cd. P. E. Mid ler s. 7\J4. Fagrsk. k. 99. Magn. Er!. s. (Hkr.) k . 27 . 

t Saxo s. 818. Fagrsk. k. 100. Paa Valdemars tog var ogsaa erkebisp Absalon 

med. Professor Daac har i "Nagle Studier i Saxo Grammaticus' (N. hist. 

tidsskr. 4 R. B IV s. 130 flg.) gjort det sandsynlig, at ogsaa hans klerk Saxo 

var med til Norge, og at han saaledcs selv hadde været øienvidne til den 

festlige mottagelse i Viken og da særlig i Tunsberg.

-32- 

tidligere m erkesmand, var. Eyskeggerne holdt derpaa ting, og her 

blev Sigurd tat til konge 1 . 

Med denne flok ble\' dog Sverre snart færdig, hvad derimot 

ikke kan siges om den næste, som reistes, og mot hvilken han fik 

at kjæmpe for resten av sit liv uten allikevel at faa kuet den. 

Det var baglerne, hvis leder blev den rænkefulde Oslobisp Nikolas 

Arneson. Ogsaa de hadde sit tilhold i Viken, hvor en altid kunde 

være sikker paa at tinde dem som var rede til at gaa mot kong 

Sverre. Flere uttalelser .i sagaen viser, hvor indgrodd hadet til ham 

og birkebeinerne var paa disse kanter. At falde i heklungernes 

eller vikverjernes hænder, blev det saaledes engang sagt, var vætTe 

·end at træffe de værste hedninger og ikke var det da haap om 

livsfrelse for nogen 2 . 

I kampen mellem baglerne og kong Sverre kom Tunsberg 

.gjentagende gange til at spille en vigtig rolle. I 1197 ophold l 

Sverre sig i Viken for al søke helt at undertrykke det altid mere 

-omsiggripende oprør. Under sin færd kom han ogsaa til Tunsberg 

ll\'orfra han sendte Philip jarl med en del tropper op til Mjøsen . 

Kongens halvbror Hide skulde ogsaa været med, men da han ikke 

var helt færdig til avreise blev han igjen i Tunsberg med en del 

birkebeinere, mens SveiTe selv med hovedstyrken drog avsted til 

Bergen. Underveis fik imidlertid kongen vite, at en av baglerhøvdingerne 

Sigurd .Jarlsson hadde seilet forbi ham. Han ble\' da 

ængstelig for Hide i Tunsberg og vendte straks om for om mulig 

.at histaa ham, men kom f01·scnt. Baglerne var om natten naadd 

til Tunsberg og kom aldeles ufonarende over Hide og hans mænd, 

-som sat og drak i en av stuerne i Asleiv bondes gaard. Birkebeinerne 

løp ut, de flest e rigtignok vaabenløse, og de blev straks 

-dræpt. An

33- 

i hvilken ogsaa bymændene i Tunsberg tok del. Blandl lederne 

var Tord Ulvgestsson, vistnok en bror av Tunsbergmanden Torlak 

Uhgestsson, som førte an mot varbelgerne i slaget Yed Bristein. 

Paa en bestemt dag overfaldt almuen de kongelige sysselmænd 

rundt om i Vi ken, og flere blev dræpt. Blandt dem var sysselmanden 

i Tunsberg Benedikt, som faldt med hele sin skare (onsdag 

l. mars 1200). Videre blev alle veier ind til Oslo slængt, saa 

kongen, som opboldt sig der, ikke skulde faa kundskap om, hvad 

der var igjære. Men kong Sverre fik likevel nys om det og samlet 

ihast sine folk, saa han stod færdig til at motta bønderne, da de 

den 6. mars rykket ind mot Oslo. Det kom nu til en voldsom 

kamp, lwor birkebeinerne til trods for sin overlegenhet i vaabenbruk 

og disciplin hadde ·sin haarde nød med at faa bugt med den 

langt talrikere bondehær. Ved et energisk fremstøt bragte de dog 

de forreste rækker til at vike; den ed opstod en forvirring, som 

birkebeinerne forstod at dra nytte av, og snart var hele hæren paa 

flugt. Men slaget var ikke dermed forbi. En del av bondehæren 

hadde sammen med Tunsbergmændene tat sjøveien og la nu til 

isen ved HoYecløen og rykket inclover. Det var en stor hær og vel 

rustet, srcrlig da husbønderne og kjøbmænclene fra Tunsberg. Da 

kongen saa dem komme, sa han: «Vi faar nok enclnu nogel at 

f!.iøre, og lnileticlen blir kort; men la os nu vende os mot disse, og 

de skal faa samme kjøbfærd de som de andre., Lursvenden blæste 

sterkt og birkebeinerne ilte raskt ut paa isen, som om de først nu 

skulde i kamp. Tu1:sbergmændene Hokket sig sammen og ventet 

hjælp fra den øvrige bondehær. At den alt var slagen, visste de 

ikke. Al slaa mot birkebeinernes samlede an fald maglet de ikke; 

de fa ldt i dyngevis og søkte ellers at komme bort saa hurtig som 

mulig Birkebeinerne o p tok straks forfølgelsen og kom hurtig frem, 

da de hadde brodder paa føtlerne, mens Tunsbergmændene stadig 

gled paa isen, der var blit ganske glat av blod. Kongen selv hugg 

kraftig ind og brukte sit spyd saa eftertrykkelig, at der sjelden 

behøvdes mere end el støt. Der faldt da mange kjøbmænd. Svein 

sYeilaskita, Sigurd taalge og en hel del andre. Tilslut naadde de 

dog sine skibe, hvor 1lere søkte lilflugt, mens andre sluttet sig til 

den slagne bondehær, som atter samlet sig 1 • 

Efter slaget ved Oslo, som endte med bøndernes fuldslændige 

nederlag, drog kongen til vestlandet for at skaffe sig tilslrækkelig 

folkehjælp til at straffe vikve1jerne ordentlig med. Da han alter 

kom tilbake og Ja ind til Tunsberg, fandt han byen i baglernes 

besiddelse. Med Reidar sendemand som fører hadde de slaat sig 

1 Sven·cs s. (Flat fl ) kap. 122-123. (Kgs.) kap. 175- 178. 

:J - 'funsbergs historie i middclalde1·cn .

-34- 

ned paa Berget og der anlagt to kasteller, et i nord og et i syd til forsYar. 

Da besætningen dertil var noksaa stor, opimot 250 mand, vovet 

kongen ikke at spilde tid med noget angrep og bestemte sig til 

isteden først at søke at kue det øvrige Viken. Men da han lot ro 

ut fra byen, sa han : «Saa glade I baglere er nu oYer at sitte paa 

Berget, sa a kjed skal I siden bli av det 1 • 

Efterat befolkningen paa østsiden av Folden var blit tvunget 

til underkastelse, drog kongen atter mot Tunsberg. Men kommen 

til Grindholmasund (Vrengen) fik han høre at baglerne netop hadde 

været i byen og skaffet sig skibe og nu laa ikke langt borte. Han 

satte øieblikkelig efter dem, og da hans skibe seilet hurtigere, tvang 

han dem op paa land, hvorved deres skibe og gods faldt i hans 

vold. Han fortsatte derpaa reisen til Tunsberg og opholdt sig der 

nogen tid, før han atter drog vestpaa. Imens sat baglerne i ro paa 

Berget. Sverre forsøkte rigtignok at narre dem ned fra deres stilling 

ved at late som om han vilde forlate byen for alvor. Han brøt 

op med sine skibe, men vendte wd Portyrja tilbake paa nogen 

hurtigseilende skuter. Syv baglere faldt i hans hænder, som alle 

blev dræpte. Efter en snartur ind til Oslo støtte han saa til 

hovedflaaten 2 . 

Om vinteren sat baglerne i ro i Viken og hadde alle skattee 

og skylder derfra. i\1en da vaaren kom, hadde kongen paany 

leding ute og drog med en stor hær til Viken for om mulig at 

slaa et hovedslag mot dem. i\1ens en del av baglerne var høiere 

oppe i landet, sat Reidar sendemand, Hallvard bratte og ilere andre 

høvdinger paa Berget, tilsammen 240 mand. Efterat kongen hadde 

gjort en liten avstikker paa østsiden av Folden, kom han tilbake 

til Tunsberg, h \"Or han omkring øvre Mariemessetid (8. septbr.} 

for alvor tok fat paa beleiringen av Berget. Han satte da først op 

en teltrække om det fra sjøen paa -;Qrdsiden til byen. Utenom 

denne lot han for at sikre sig mot angrep fra landsiden like fra 

Vaagen (Kilen) i nord til Skeljasteinssund i syd skjære et dike og 

opførte pallisader paa gravens i'ild re rand: Derpaa lot han skibene 

sætte paa land og forsyne; hærfolket blev avdelingsvis anvist 11\'er 

sin plads. Gjesterne under Peter steyper fik sig saaledes flyttd 

huse ut fra byen og holdt til ved veien som førte ned fra Frodeaasen, 

og som derav fik navnet Gjestebakken. Kongen derimot 

laa mest i hyen tillikemed mange av sine mænd. 

Alt var dermed ordnet for en længere beleiring, om end kong 

1 Svcn·cs s. (Flat Il) kap. 126, (Kgs. ) kap. 185. 

2 Sven·es s. (Flat Il) kap. 128, (Kgs) kap. 188. Om kong Sven·es jagt paa 

baglerne og de derunder forekommende stcdsnaYnene se O. Rygh: Topografiske 

oplysningcr til kongesagaerne (Norsk historisk tidsskr. 3 R. B. IV s. 270 flg. ).

-41- 

tilbakekomsten til Tunsberg, In-or han vistnok nu ogsaa lot sig 

hylde paa Haugating, gjorde han derpaa en del av skibene rede 

og sendte dem ut for at speide efter birkebeinerne. Paa den tid 

mistet kongen en av sine dygtigste mænd Philip av Veigen, som 

yar blil syk. Som sin tidligere herre Erling blev han begravet i 

Olavskirken 1 • 

Da speiderskibene efter et heldig togt var vendt tilbake til 

Tunsberg, sendte kong Philippus ut en del lette skuter for at holde 

øie med fienden, som nærmet sig. Efter et streiftog vestover Yendte 

de om og Ja ind til Portyrja. Men der kom over dem en tæt 

taake, saa de merket ikke noget til birkebeinerne, før disse seilet 

like forbi dem. De Ja. da straks ut fra havnen, og til alt held 

lykkedes det et par av deres mest hurtigseilende skibe at komme 

op i Lide til Tunsberg og melde fienden. Kongen lot øieblikkelig 

mandskapet blæse sammen paa Hangar og spurte saa hvad vel 

var raadeligst enten at flygte o p i landet eller avvente birkebeinernes 

angrep paa skibene eller i byen. Mens kongen selv heldel til det 

første, foreslog den tapre Arnbjørn Jonsson, at de skulde gaa ut 

paa de store skibe og kjæmpe derfra, saalænge de kunde forsvare 

sig. Dette forslag blev antat, og baglerne besatte det skib Philip 

av Veigen hadde latt bygge, da det var det største. Her tok Ambjørn 

plads i forstavnen med sine folk, mens kongen stod i agterstavnen. 

Birkebeinerne, som hadde lagt ind til Rossanes og rustet 

sig der, kom nu roende imot dem; men ikke før ,-;ar de kommet 

baglerne paa skndhold, før disse opgav sin forsvarsstilling og flyglet 

op paa land, kongeskaren først og derpaa Arnbjørns folk . Han 

selv derimot var rasende: «Aldrig mer vil jeg trives, om jeg nu 

maa fly, og dog er der ingen anden utvei,» sa han. Baglerne 

t1ygtet nu ut av byen og over Frodeaasen og slap bort fra birkebeinerne, 

som ikke kunde komm?--lrtutig nok frem for skibene, 

som laa iveien. Men gods og fartøier maatte de la i stikken, og 

birkebeinerne gjorde et glimrende by l te. De største av skibene 

maatte de brænde, da de ikke kunde føres med 2 • 

Den ene av birkebeinernes førere, Haakon jarl, reiste snart igjen 

bort fra Tunsberg for at ile besælningen i Bergen til hjælp, men 

kong Inge blev igjen i byen med storskibene. Da baglerne erfaret 

det, gjorde de sig straks rede til at angripe ham, nu da han hadde 

saa faa folk om sig. Før de imidlertid naadde til Tunsberg, hadde 

han forlatt byen og var dragen ind til Oslo, lworfor de fulgte efter 

1 Inges s. (J\gs.) l;ap. 14. Fomm. s. IX. s. 144- l."iO. Om Ol aYskirken se 

nedenfor VI bybcbyggcise. 

2 

Inges s. (I

-45 

begravet der. Bene, som hadde holdt sig helt utenfor kampen, 

kom bort med megen skjændsel 1 . 

Nederlaget wd Gunnarsbø blev ikke avgjørende for slittungernes 

tilværelse; tvertom forøkedes deres flok stadig og med sin voldsomme 

færd gjorde de megen skade i Viken. For at faa en ende paa 

dette uvæsen kom da kongen ut paa sommeren 1218 til Tunsberg 

med en betydelig styrke. Da han fik høre at slittungerne var i 

Oslo, vilde han straks drage dit inct; men netop som alt var færdig 

til bortfærd og enkelte skibe hadde lagt ut paa fjorden, kom provsten 

i Tunsberg ved navn J ofrey til kongen og Skule jarl med en 

svend, som saa meget træt ut. Denne fortalte, at han kom med 

bud fra biskop Nikolas, at slillungerne agtet sig til Tunsberg, og 

at bymændene derfor maalte ta sig ivare. Skjønt flere av birkebeinerne 

ansaa det hele for opspind av bispen, gav dog kongen 

eller for provstens og bymændenes indtrængende anmodning og 

blev dagen over i Tunsberg. De speidere kongen sendte ut, 

bekræftet imidlertid hans mænds ord, og han lot da øieblikkelig 

sætte seil og stevne ind til Oslo, men da han kom dit, var slillungerne 

allerede borte. Den høst blev han sittende i Oslo, men drog derefter 

til Tunsberg, !Hor han lot berede juleveitsle for sig. Mens 

Dagfin bonde og Grunde fehirde besørget dette, den første for 

kongen, den anden for jarlen, for begge disse syd i Viken like til 

Elven for at inddrive de kongelige indtægter, men vendte derpaa 

tilbake til Tunsberg, hvor de ble\' sillendc i julen (vinteren 1218- 

1219)2. 

Forholdet mcllem kongen og jarlen hadde i den foregaaende 

tid været temmelig spændt, og de av kongens raadgivere som var 

samlet om ham i Tunsberg, indsaa klart hvilke følger delte kunde 

faa. For at knylte de lo nærmere sammen, foreslog de derfor 

Haakon, at han skulde egte Skules unge datter Mm·grete. Kongen 

var til at begynde med ikke videre villig til delte, men gav dem 

dog tilsidst fuldrnagt til at handle i den sak, som de fandt for 

godt. Hos jarlen fik de et velvillig svar, men han henskjøt dog 

spørsmaalet til Mm·gretes egen, bendes mors og andre frænders 

avgjørelse. Giflermaalet blev da avtalt, og kongen fæstet jomfru 

i\1argrete endnu samme vinter i Tunsberg 3 . 

Hos kongen og jarlen var paa den tid mange ansette mænd. 

Til lendermænd utnævntes Paal vaagaskalm fra Haalogaland og 

1 Haakons s. (Flat l li) kap. 30 ; (l{gs .) kap. 3:J. Islandske annaler (u tg. G. Storm) 

for 1218. Andres Simonsson døde samme aar aY sit saar. Rimelig,·is indehaddc 

han syslen i Tunsberg efter kong Philippus' død. 

2 Haakons s. (Flat Ill) kap . .J.2 ; ( Kgs ) kap. 51 . 

3 Haakons s . (Flat Ill) kap . .J.3. 45. (1\gs.) kap. ;i2.

- 48- 

Ved paasketider (1224) drog Haakon ind til Oslo og bleY der 

om vaaren, men Yendte siden igjen tilbake til Tunsberg. Til at 

møte sig her hadde han stevnet 20 av vermlændingernes bedste 

mænd, for at de kunde svare for den skade de hadde tilføiel ham 

ved at hjælpe Sigurd rihbung l\Iange bønder, som selv hadde lidt 

derved, kom samtidig til Tunsberg. Vermlændingerne, som ikke 

hadde vovet at utebli, la saken i kongens haand og denne idømte 

·dem store bøter; disse blev dog igjen eftergivne, mot at de svor 

for fremtiden ikke at staa ham imot. 

Under opholdet i Tunsberg gav kong Haakon trinitatisdag 

,(d. e. 9. juni) et stort gjestebud for sine mænd. Her gik det 

temmelig lystig til, mændene blev drukne og røk uklar. Det blev 

et vældig slagsmaal, hvori baade gjesterne, hirden og huskarlene 

tok del. · Fem mand blev dræpt og mange saaret, og kongen selv 

kom i livsfare, da han søkte at skille dem ad 1 • 

Det løfte vermlændingerne hadde gil kong Haakon, holdt ·de 

ikke. Saasnart kongen hadde forlatt Viken og var reist til Bergen, 

sendte de bud efter Sigurd ribbung og fik ham til at stille sig i 

spidsen for en ny flok . Sent samme høst blev derfor kongen nødt 

til at vende tilbake til Viken om end, som han haapet, kun for 

kortere tid; samme vinter skulde nemlig efter avtalen hans bryllup 

med Margrete feires i Bergen. Men da han kom til Tunsberg, 

indfandt sig der Arnbjørn .Jonsson, Simon kyr og andre sysselmænd 

og lendermænd i Viken sig hos ham og bad ham ikke at forlate 

denne landsdel under saa vanskelige forhold. Da de truet med al 

forlate Viken, In-is kongen reiste, maatte han bestemme sig til al 

bli hvor han var og tilbragte saa julen (1224 - 1225) i Tunsberg. 

Han stevnet da til sig sysselmændene og lendermændene fra Hadeland 

og Raumarike og de øvrige dele av Oplandcne og samlet en 

stor mængde folk om sig. Det gik meget prægtig til, og kongen 

hadde stadig raadslagninger, særlig med lagmanden Eystein Roason 

og bonden Simon fra Verv i k (i nærheten av Sandefjord). .J e\'lllig 

kom ogsaa mænd til ham, som klaget over den overlast de hadde 

lidt av ribbunger og vermlændinger. Kongen gjorde ela bekjendt, 

al han straks over jul vilde drage ut mot disse og hevne al skade. 

11. januar brøt han saa op med sine mænd og efterlot paa Berget 

240 tapre, men noget t ungføre mænd under befaling a Y Olav 

Inguson, Eystein H.oason og Aanund Brynjolvsson 2 • 

Kongens tog fik ikke helt det forønskede resultat. Under 

hærens marsch østover omgik ribbungerne den og fik den·ed frit 

t Haakons s. (Flat Ill) kap 8-1 ; (1\gs.) kap. 98. 

2 Haakons s. ( Flat Ill) kap. 88-91. (Kgs.) 10-l- 10G.

-51 - 

større folkehjælp Ved aHeisen fra byen ind!raf der eluheld, som 

nær hadde kostet kongen livet. Da skibet skulde lægge ut fra 

bryggen og masten reises, gled denne forover paa grund av is og 

væte i mastesporet og var nær faldt over kongen, som stod like 

under. Men i sidst

-53- 

længe. Da kom Bjørn abbed til kongen med melding fra Skule, 

som nu var hertug, at han agtel sig til møte med Haakon. Bjørn 

opholdt sig nu en tidlang hos kongen, mens de breve han skulde 

ba med nordoYer til Skule, blev gjort færdige. Som han stod 

færdig til at reise, kom imidlertid Aasulv fra Austraat seilende med 

alle sine huskarle og meldte at hertugen hadde latt alle sine storskibe 

sætte paa vandel og gjort et stort opbnd av folk. Kong 

Haakon lot da andre bren sende med Bjørn og gav derpaa hud til 

alle lendermænd og sysselmænd i Viken at de skulle støle til ham 

med saa stor folkehjælp de kunde skaffe. Der samlet sig da i 

Tunsberg en stor hær, og med denne og hele 40 skibe drog kongen 

nordover til Bergen. 1 

Efter det uheldige slag ved Laaka (1240), lHor birkebeinerne 

spredtes til alle kanter, flyglet Arnbjørn .Jonsson og Knut jarl til 

Tunsberg, som var i kongens vold. For Skule stod veien sydover 

dermed aapen, og han kunde i Oslo la sig hylde til Konge. Det 

rygtedes da til Tunsberg, at h a n agtet sig mot Arnbjørns horg 

Valdisholm oppe i Glommen og at en del reiste sjøveien. Arnbjørn 

kunde da ikke bli sillende i ro, men fik hurtig nogen skibe paa 

vandel og satte efter varbelgerne, som de kaldtes. At indhente og 

jage disse op fra deres skibe blev hans sidsle bedrift. De utstaaede 

anstrengelser i forbindelse med hans høie alder strakte ba m pa a 

syke- og dødsleiet. 2 

Efter Valdisholms fald vendte Skule tilbake til Oslo og tænkte 

saa derfra at gjøre el angrep paa birkebeinernes stilling ved Tunsberg. 

Imens var kongen unden·eis til Viken med sin flaate. Ved 

Slaat\unes (Langesund) fik han høre om Skules paatænkte færd og 

sendte Øieblikkelig bud overland til Tunsberg for i hemmelighet at 

melde hans komme. Næste dags morgen var han selv tidlig oppe 

og bød sine mænd hurtig at klæ sig paa. Men om kvelden hadde 

de drukket tæt og var derfor temmelig sene i wndingen. «Hurtigere 

tænker jeg yarbelgerne idag klær sig paa for at fare imot 

Eders kammerater i Tunsberg end I gjør for at komme dem hjælp» , 

sa han ela. Det kom nu fart i birkebeinerne, og de rodde hurtig 

ut av havnen. Ved sin raske færd lykkedes det da kongen ikke 

alene al komme tidsnok til at redde Tunsberg, men ogsaa til at 

onrraske Skule endnu i Oslo og tilføie ham et fuldstændigt 

nederlag. 3 

Dermed var det forbi med Skules magl. Samme aar (1240) blev 

han fældet og hans parti opløstes. Borgerkrigenes tid er nu lilende 

1 Haakons s. ,Flat l I I) k. 163-16+. \J{gs.) k. 201 - 203. 

2 Haakons s. (Flat Ill) k. 189, 196, \1\gs.) k. 23+ , :2+2 . 

3 Haakons s. (Flat Ill) k. 197 flg. (l{gs.) le 2+3 fl g.

-58- 

Kong Magnus blev nu enekonge, og med ham fik den politik fart, 

som ogsaa hans sønner fulgte, at gjøre Bergen til centrum for landets 

utenrikshandel. Tunsberg trær da følgerigtig mer i bakgrunden, 

om byen end fremdeles bevaret sin gamle betydning i militær henseende 

og likedes fremdeles viste sig utviklingsdygtig paa handelens 

omraade. Men her fik den litt efter litt en sterk konkurrent i 

Oslo, som bidrog sit til at opmerksomheten blev trukket bort fra 

Tunsberg, og dit ind søkte kongerne gjerne, naar de opholdt sig 

paa østlandet. Under Magnus lagabøter nævnes dog flere besøk av 

kongen i byen, og særlig er da at lægge merke til tre, som alle 

har en vis betydning. 1 Det første var i slutten av 1270, da baade 

han og dronning Ingeborg tilbragte vinteren der. Under dette 

ophold fødte dronningen sønnen Haakon, som siden blev konge. 2 

Ogsaa vinteren 1272-1273 holdt kong Magnus til i Tunsberg. 

Han kaldte da til sig alle lendermænd, stallarer, lagmænd og sysselmænd 

for hele Viken og Oplandene og holdt med dem et stort 

møte, hvor flere vigtige beslutninger fattedes. Forhandlingerne tok 

til ved St. Pan.lsmesse (25. jan.) og varet i 3 uker. Derefter blev kongen 

i byen til marts og utstedte før sin avreise en retterbot for Færøerne. 3 

I 1275 opstod for tredie gang i dette aarhundrede ildebrand i 

Tunsberg\ men ikke kan den ha været særlig stor, for netop det 

følgende aar opholdt kongen sig længere tid i byen tildels optat 

med vigtige forhandlinger, som visselig ikke vilde være blit henlagt 

hertil, om byen endnu nærmest var en askehob. 

Sommeren 1276 sludde nemlig kongen mægle mellem den 

SYenske konge Valdemar og hans bror Magnus. Han drog derfor 

fra Bergen med en stor flaate, var indom Tunsberg, lwor han landsatte 

dronningen og begge sønnerne Erik og Haakon og styrte 

derpaa til Konghelle. Snart vendte han imidlertid tilbake igjen til 

Tunsberg, da forhandlingerne ikke førte til noget, og i følge med 

ham var hans dronnings søster, kong Valdemars hustru Sophie med 

sine børn Erik, Ingeborg og Katharina. Mens kongen endnu opholdt 

sig i Tunsberg, utnævnte han paa Olavsdagen Magnus jarls søn 

Magnus til jarl paa Orknøerne. Derpaa foretok han flere smaareiser, 

men kom tilbake 13. oktober og slog sig nu for alvor ned 

der for vinteren. Da var ogsaa de byggearbeider færdige som var 

1 Tidligst nævnes et saadant 12G7, da han fra Tunsberg utstedte en retterbot 

om tiende og Olanskot - Norges gl. love b. s. 453. Vinteren 12G9 - 1270 tilbragte 

han likeledes eler i byen. IsJ. annaler VIII. 

2 Islandske annale1· Il, Ill og VIll. 

" Sogubrot (Fornm. s. X) s. 159-lGl. Norges gl. love b . s. 4:10 (hirclskraa). 

Retterbot i d. s. 3.)3. 

4 

Islandske annaler Ill. lY og V: Bisl;upa sggu1· I s. ()98.

-- 64- 

Paal Eiriksson, fe hirden paa Tnnshergshus Bjarne Audunsson, Aanund 

Borgarson, lagmanden i Tunsberg Guttorm Kolbjørnsson, Guttorm 

Helgeson og Torgeir Simonsson. Dem lot han tilsværge sig ved de 

ct yreste eder paa korset og mange andre helligdomme, at de vilde 

·overholde alle h a ns anordninger wdrørende kongearven og rikets 

styrelse og ikke trække ind utlændinger til at ha raadighet over 

·fæstninger, sysler eller embeder, lwerken mens riksarvingen enctnu 

var barn eller naar han blev myndig. 1 Samtidig med dette gjorde 

han rimeligvis ogsaa sit testamente, i hvilket han betænkte forskj elli 

ge kirker m ed rike gaver, deriblandt ogsaa .Mikaelskirken oppe 

paa Berget. 2 

Fra sit sykeleie kom kongen ikke til at reise sig. Den 8de 

mai døde han 49 aar gam mel pa a Tunsbergs hus. 3 Dermed er et 

vigtig avsnil ikke alene i Tunsbergs, men hele landets historie til 

ende. Med dattersønnen Magnus Eriksons tronbestigelse 4 tok ut· 

vildingen en retning, som eft erhaanden som den skred frem skulde 

Tise sig skjæbnesvanger for det hele folle 

' D. N. I nr. 15li. 

2 D. N. IV nr. 128. 

3 Monumenta historiæ Norwegiæ (ed. Storm! s. 18.i. 20. 

·• Han hyldedes paa Haugating i a ugust 131\l. D. N. VII nr. 100 og 102 cfr. D. 

N. VIII nr . iiO.

- 7\l -- 

hudt al tænde op ild paa tomter, gater, brygger eller i gaardsrum 

uten for a l brede hus eller brænde likstraa (VI 9 og l 0). I hver 

gaard skulde der, hvor en ikke hadde brønd - være et kar med 

Yand , til hvert ildhus en stige og i hver hyfjerding to brandhaker. 

Kom ild op, var enhver pligtig til at møte frem, naar han hørte 

horn eller klokke og ha med sig kq.r, øks og andre redskaper 

brukelige i brandslilfælde, og kvinderne skulde komme til med 

kar og bøller (V I 12). 

V. BYBEFOLKNING. 

A. BORGEH OG HAANDVERKER. 

I del foregaaende er det gjort rede for byinslitutioner, kommunale 

og kongelige embedsmænd som virket i Tunsberg. Det ligger 

da nær at kaste et blik ogsaa paa den befolkning som levet og 

hadde sin næring i byen. I væsentlig grad bestod denne av handlende 

og haandverkere, mens adel og geistlighet spillet en mindre 

fremtrædende rolle. 

Bydannelsen i Tunsberg hadde sin dype grund i selve næringslivets 

utvikling. Ved at skape livskraftige interesser og a nla nye 

former bidrog det i særlig grad til at utvikle markedspladsen til 

by og skille den ut fra det omliggende landdistrikt. I den første 

tid foregik omsætningen direkte - dels de tilreisende kjøbmænd 

sig imellem, dels mellem disse og omegnens fremmøtende bønder. 

Opkjøh til utsalg i smaat betegner et senere utviklingslrin, og først 

med dette begyndte folk at bosælle sig paa selve markedspladsen. 

Eftersom skibsfart og handel utviklet sig videre og tok raskere fart, 

opstod en virkelig borger· og kjøbmandsstand. Gjennem hele middelalderen 

fastholdt dog denne i stor ulstrækning sin forbindelse med 

landdistriklerne og deres næringsliv. Jordbruket spillet ogsaa for 

bybeboerne en vigtig rolle, og netop i jord var det de satte sine 

i handelen optjente penge. Talrike breve avgir vidnesbynl herom, 

og fra disse er det vi maa hente en væsenllig del av de ellers 

sparsomme oplysninger som gives om Tunsberg. 

Mens selve kjøbmandsstandens stilling og vekst bedst sees i 

sammenhæng med handelens og skibsfartens utvikling t, hvorav 

der nedenfor skal gives en skildring, er det her paa sin plads at 

1 Se nedenfor under C. Handelsliv.

- 80 - 

se litt nærmere paa en anden del av borgerklassen og som likeledes 

spillet en fremtrædende rolle i middelaldersbyen - nemlig 

haanduerkerslanden. 

Om haand\·erkerne i Tunsberg gives faa direkte oplysninger. 

lForfor man for det meste er henvist til at slutte fra forhold ene i 

andre byer. Fra Bergens bylov vet vi, at der allerede paa Haakon 

Haakonssons tid var anvist haandverkerne bestemte kvarterer i 

byen, In-er efter sin haandtering. El sted skulde skomakerne holde 

til, et andet sted bødkerne, et tredje guldsmedene o. s. v. (Bl. VI 8). 

Det tilsvarende kapitel mangler helt i de tunsbergske lovhaandskrifter, 

men der er allikevel al sandsynlighet for, al en lignende ordning 

har været gjældende der. Gaardnavne som Gullslagarahl"tsin og 

Sutaragarur, som begge findes, det første saa tidlig som 1359, peker 

.__ 

i denne retning. I Gullslagarahl"tsin eller Gullsmiogari'lrinn, som 

den ogsaa kaldtes, holdt aapenhart guldsmedene til. Ellers kj ender 

vi intet til den, uten at den omkring 1360 rimeligvis var i den 

ansete tnnsbergborger Hermund Bergssons besiddelse 1 . Sutarngaror 

var skomakernes gaard. Dette viser bl. a. en instruks fra dronning 

Mar·grete til Erik av Pommeren paa hans hyldningsreise i Norge 

j 1405, hvori elet siges ut sutaragaarelene i Oslo og Tunsberg skal 

!CYere 100 par støvler og 200 par sko, som skal utleveres Lil folkene. 

Selve gam·elen eiedes derimot ikke av skomakerne. I slutningen 

av elet 14de aarhundrecle tilhørte den fru Birgitte KnutselaUer som 

paa sit yderste gav til Mariekirken i Oslo for sin sjels frelse 

100 mark penger, den halve skomakergaard i Tunsberg og løfte 

om den anden halvdel efter bendes mand Hr. Jon Haftorssons død 2 • 

Ogsaa et par andre gaar·d e kan nævnes i denne forbindelse, 

saaledes smedebodene, som pafl grnnd av ilelsfarligheten yar lagt 

op under Berget, og endelig ogsaa Kartarahl"tsin. Efter navnet al 

dømme (nu Kojjen) har rimeligvis Yognmakere (kartarar) her hat 

sit tilhold. 

Men ogsaa de fl este andre haandverksgrene har sikkert været 

rrpræsentert om end ikke saa lfllrik SOil1 i Bergen. Særlig høil 

stod vistnok tømmermandsarbeidet. Byen nr jo i særlig grad 

ulskihningssted for trælast, og denne bestod ikke bare av rundtømmer, 

men ogsaa av forædlet yare. Særlig maa skibsbygningen 

ha staat høit. Gjentagne gange fortælles det at skihe her blev 

bygget. Sletten nedenfor Berget om tales allerede under de danske 

korsfarerers hesøk 1191 som bekvem for bygning og istandsættelse 

av skibe (s. 89), og det var her Erling Steinvegg, Reidar sendemand 

t Se bilag: Tunsberg bygaardc og deres historie under Gullslagarahusin. 

2 Se bilag: Tunsberg bygaarde og deres historie under Skomakergaardcn.

-- 82 

har VI ingen direkte kundskap for Tunsbergs vedkommende. Men 

neppe var det altid fredelig, og her som i Bergen tillot vistnok 

haandverkerne sig i nogen grad at drive handel paa egen haand 1 . 

Hvad der ellers var karakteristisk for haandverket i middelalderen, 

var den specialisering i arbeidet som overalt fandt sted. 

Hver hadde nøiagtig sit virkefelt anvist, og overalt vaaket man med 

omhu over at ingen gik utenfor de bestemte grænser. Der var 

brynjemakere og platemakere, sverdslipere og skjoldmakere - alle 

med sit bestemte arbeide og intet utenfor dette. Videre var der 

faste takster, som alle haandverkere inden samme fag maatte holde. 

Disse blev vistnok oprindelig fast sat pa a bymøtet; men med kongemagiens 

vekst gled denne ret over til kongen, som for fremtiden 

avgjorde denslags spørsmaal om end tildels med bymændenes raad. 

Den første fastsættelse av taksterne for de forskjellige arbeider som 

kjendes, er fra 1282 i en retterbot for Bergen utstedt av kong Erik. 

Her angives de priser som skal følges av: skomakeren, skrædderen, 

guldsmeden, skindberederen, jernsmeden, kobbersmeden, kistesnekkeren, 

bødkeren, tømmermanden, sliperen, skjoldmakeren, feltskjæren, 

badekonen, bakstekonen, mølleren, kammemakeren, bryggearbeideren. 

tjærebrederen, torvskjæren og tilklipperen 2 • De takster 

som disse hadde at rette sig efter, blev Yistnok ogsaa gjort gjældende 

i de andre byer og saaledes ogsaa i Tunsberg. Ialfald var det Yel 

de samme haandverkere som der hadde sit erhverv, og som med 

sine verksteder og utsalgsboder gav byen dens eiendommelige præg. 

Vel hundrede aar senere kom en ny forordning angaaende haandverkernes 

takster, som uttrykkelig gjordes gjældende for alle landets 

kjøbstæder, skjønt ogsaa denne i første linje var bestemt for Bergen 3 . 

Hvorvidt haandverkerne i Tunsberg var organisert, hører vi 

intet om. Men det er rimelig, at de her som i Bergen og andensteds 

sluttet sig sammen i gilder eller laug til varetagelse av sine 

interesser, og kanske hadde de ogsaa fra først av hat prisernes 

regulering i sin haand. Men disse haandverksgilder med sine egne 

1 I 1440 var der i Bergen en heftig strid herom mellem skomakerne og kjøbmændene, 

som kulminerte i 1450, da de førstnævnte av kong Kristian I 

erholdt visse særprivilegier, skjønt kjøbmændene i stædernes navn hadde 

forbudt dem at erhverve sig saadanne, som kunde være til skade for stæderne 

eller kontoret. Det er da eiendommelig at vi omtrent ved samme tid finder 

en lignende passus i en instruks fra Rostocks borgermestre og raad til sine 

kjøbmænd i Oslo og Tunsberg. Det blev her (i 1452) paalagt, at om nogen 

hadde breve - fra hvem han saa hadde dem, og han formodet derav at 

kunne dra fordel til skade for kjøbmændcnes ordinans, saa skulde han gi 

dem fra sig (se nedenfor). 

2 R. c. s. 12 flg. 

3 H. c. s. 218 (1384-).

-87- 

Denne skildring av byforholdene gir et godt indblik i tidens 

sæder. De oplysninger man spredt paa andre hold kan tinde, viser 

ganske i samme retning - en sterk hang til drukkenskap og 

støiende voldsomhet, en utbredt usædelighet og en med religiøs 

uvidenhet parret overtro. Og dette holdt sig igrunden hele middelalderen 

utover. I 1360 klaget biskop Salomon av Oslo OYer tilstanden 

inden sit stift til kong Magnus, som da opholdt sig i Tunsberg. 

Folk vilde ikke betale sin tiende og gav som paaskud at de 

ikke kunde faa kornet træsket. mens faktum var at de heller førte 

det til salg i kjøbstæderne. Desuten laa folk mere i drik nu end 

før var -vanlig, saa de forfaldt til mange uskikker, glemte sine forpligtelser 

mot Gud og cJ_en hellige kirke og lot jorden ligge øde og 

udyrket 1 • Særlig hyppig var slagsmaal, som saa igjen hadde drap 

til følge. Talrike vidnesbyrd herom gir de gamle breve, som fortæller 

om drap, der er foregaat uoverlagt (1ifyrirsynju). I 1372 blev 

en Tunsbergborger og huseier Andres Paalsson ilde tilredt i slagsmaal. 

Da han ikke ventet at skulle leYe, skjenket han paa sit 

sykeleie sin gaard Sappen, som under hans fravær - vistnok paa 

handelsreiser - lagmanden Berg Hermundsson hadde bestyret, til 

Mari!ki.rken til sjelehjælp for sig og sine forældre 2 . 

At del ikke var langt mellem haanden og kniven, -viser ogsaa 

en anden sak. Den før omtalte nyadlede raadmand Nils Tormodsson 

yar paa sjøen av frender hlit fratat noget sølv, som tilhørte 

OlaY Ottesøn Rømers foged Olav Jensson. Denne gjorde imidlertid 

krav paa at faa sølvet erstattet, og efter nogen strid og kjevleri 

blev det da besluttet at de skulde gaa rettens Yei, og at Olav ikl

- 8\) -- 

VI. BYBEBYGGELSE. 

Da de danske korsfarere i 1191 kom til Norge, opholdt de sig 

som tidligere fortalt (s. 31) ogsaa en tid i Tunsberg. I beretningen 

om korstogsfærden er der da git en skildring aY byen, dens 

beliggenhet og indre tilstand, som er ay den største betydning og 

interesse. Vi skal her meddele den i sin helhet: 

«Dette steds beliggenhet (Tunsbergs) kan jeg saa meget utførligere 

skildre, som jeg under en længere tids ophold der har lært 

ikke blot menneskenes levesæt, men ogsaa de forskjellige steder at 

kjende. Det aapne hav danner en rummelig hugt og skiller paa 

mange kanter øer fra fastlandet, aY lwilke en kaldet

- 91 

bygninger skiltes fra hinanden ved et smalt gaardsrum, som mindst 

skulde være saa bredt at en derigjennem kunde bære en byrde av 

et skippunds vegt, og som i hver ende lukkedes av en gaardsport 

(garoslio) (Bl. VI 2 og 4). De to dele hvori gaardsrummet delte 

gam·den, hadde vel oprindelig samme eier; efterhvert kom de dog 

gjerne over paa forskjellige hænder og solgtes hver for sig. 1 Da 

imidlertid begge dele beholdt gaardens gamle navn som Gautegaard, 

.Jonsgaard o. !., blev de almindelig til adskillelse betegnet 

som nordre og søndre eller øvre og nedre «luten>>, likesom man 

ved salg skjelnet mellem hele og halve gaarden. 2 

Med hensyn til indredning var de to gaardsdele like og indeholdt 

begge saavel pakrum og utsalgsboder som beboelsesrum. 

Indover fra bryggen laa først en række vm·eboder, hvorpaa fulgte 

overjordiske stenkjeldere (i Tunsberg vel for en stor del gjort av 

tegl), videre bryggerhus (Qlbuo), dPn saakaldle skytningsstue, hvor 

gam·dens folk holdt til om vinteren, da der var ildsted, og endelig 

ildhuset (eldlnis), hvor man kokte maten og ogsaa spiste sommerstide. 

Disse to sidste rum maatte ligge i enden av bygningen paa 

grund av det aapne ildsted, som krævet ljore i taket, forat røken 

kunde komme ut. I andet og tredje stokverk, om husene var saa 

høie, laa pakrum (lopt), setstuen, det almindelige tilholdssted om 

sommeren, og dertil de forskjellige soverum eller klever. Til disse 

rum naadde man ad en trappe i gaardsrummet, som førte op til 

en svalegang, der var tilbygget paa utsiden av huset. Derfra gik 

saa døre til de forskjellige værelser. 

Med hensyn til de rum som her er nævnt, findes i Tunsberg 

omtalt stenkjeldere, bryggerhus, setstue, ildhus (steikarehus), loft 

og loftstue, men derimot merkelig nok ikke skytningsstuen. Da 

imidlertid denne fandtes baade i Bergen og Oslo og var av væsentlig 

betydning, er der al rimelighet for at den ogsaa har været i 

bruk i Tunsberg. 3 Forøvrig nævnes baade i Bergen og Oslo en 

række forskjellige rum eller dmse•> som de kaldtes, og av disse 

fortegnelser faar en en ganske god forestilling om gaardenes størrelse. 

Ved en deling av den søndre halvdel av Brædsgaarden i Bergen 

nævnes saaledes ikke mindre end 44 hus, hvilket for den hele 

1 Saaledes paa bylovens tid. En levning av det gamle forhold sees i at efter 

kongen skal gaardcn ved salg bydes den eieren har gaardsport sammen med 

(D. b. VI 51. Gaarclsporten omtales første gang i Tunsberg 1015 under islmndingen 

Grcttcs ophold i byen (se s. 1-l). Senere ogsaa i 137:i (D. N. 

Ill 397). 

• Se hist. tidsskr. 3 H. B. l s. 3:i3 n. 2 og s. -i08 samt cGaardfortegnclsen». 

8 Se Nieolayscns anforte aYhandl. s. 41-i n. 2 og 3 samt «Gaardfortegnelsen )' 

nedenfor.

-92- 

gaard gir 88. Og Finnegaarden sammesteds sies i 1403 at ha omfattet 

«75 rum og 8 sluer>J. 1 . Naturligvis kan disse tal ikke likefrem 

overføres paa Tunsberg, men de gir allikevel et indtryk ; saa 

ganske smaa kan hellerikke gaardenc her ha været efter de priser 

at dømme, som betaltes for dem. Da Gautegaardens søndre del i 

137H blev solgt til høvedsmanden paa Tunsbergshus, betalte han 

saaledes 134 mark i gangbar mynt 2 . 

Ved siden av pakrum og beboelsesrum incleholdt gaardene 

ogsaa ulsalgsbocler og verksteder, hvilke oplok den del av dem 

som vendte mot strædet. I en forordning av 1316 bestemmes 

blandt andet lwor de forskjellige varer skal oplagres og sælges: 

I bryggeboderne skal losses malt, m el, rug, byg, hvete, hvetemel 

og al anden tung vare, og a ldrig skal nogen tung vare oplosses i 

gam·dene eller andensteds, uten alle hryggeboder er optat og fulde 

mellem kongsgaarclen og Skagen (en utstikkende landtunge) ved 

Olavsklostret utenfor byen. Mjød, øl, honning, tran, skrei, smør, 

skindvarer og alle andre varer, naar undtages de tunge, s kal losses 

i pakhusrum og kjeldere i den gaard, hvor hver har tat sig bryggeplads 

og leiet hus, men intet andet sted før der er oplat. Men i 

strælesboderne skal sælges klæder, uldløi, lerred, specerier, voks, 

seilduk og alle krarnvarer, og intet andet sted skal varer sælges, 

som maales med alen 3 . 

Det billede en kan danne sig av Tunsberg ved at se hen til 

h vad her er fortalt om gale- og bryggeanlæg og særlig da om de 

middelalderlige bygaarder, ·- det blir ikke fuldstændig uten at blikket 

ogsaa fæstes paa de mange geistlige og ofTentlige bygninger, 

som fra Olavskloslret i syd til Mikaelskirhn paa Berget i Nord 

med deres ans;cligere størrelse og høie taarn bragte avveksling og 

liv i bygaardenes kompakte masse. I det foregaaende er løselig 

nævnt et par av disse. Tidligst omtales en, forøHig ikke navngil, 

kirke i 1018 under kong Røreks mordforsøk paa Ola\" den 

hellige. 150 aar senere (1 165) fortælles at den danske kong Valdemar 

ikke vilcie brænde byen av paa gt;und av de geistlige bygninger, 

som laa spredt incle mellem husene; 1191 omtales Mikaelskirken 

og premonslralenserklostrct og endelig 10 aar senere (1201) 

1 Nicolaysen a nL sted s. 419 tlg. 

2 Se tiltæggct: Tunsberg bygaarde og deres historie- særlig under Gautegnard 

og Jonsgaard. Forøvrig er oplysningerne om de Tunsbergske gam·der , skjon t 

man kjender navnene paa omkring 50 nv dem, saa faa og mangelfnlde at 

en deraY ikkkc kan danne sig noget helt billede hverken av deres størrelse, 

indrcd ning e ll er utseende, og endnu mindre nogcnlundc bestemme deres 

beliggenhet i forhold til hinanden. 

" H. c. s. 12:> f.

(;raysten fra ,\larickirkcn.

100 -- 

s. lOG), hadde munkene ogsaa en kirke nede i byen. Denne blev 

kaldt efler St. OlaY og næYnes første gang i 1207, da Erling Slein 

Yegg og Phillip av Veigen blev bisat (s. 40). Senere i 12(10 1ik 

lwng Haakons Yen biskop Henrik av Hole sillwilested i samme kirke. 

OlaYskirken Yar bygget som en rundkirke, en sjelden form her 

i landet. Ruincrne av denne kirke blev i 1878 utgravet aY arkitekt 

H. Thorsen, efterat man ved at grave kjelder til et hus støtte paa 

et par murede pilla rer 

' 

' 

' 

1 . Som 

man ser av billedel har bygningen 

beslaat av tre deler, 

rundhuset, koret og absis, 

alle cirkelformede. Kirkens 

indre diameter er 22 m, det 

vil si den har været nordens 

største rundkirke, dobbelt sa a 

stor som en almindelig rundkirke 

og 4 m. større end lVIikaelskirken 

i Slesvig, som 

den Yiser nært slegtskap 

med. Under grayningen 

bloltedes 8 kraftige pillarbaser 

indenfor rundmuren 

Mellem denne og pillarerne 

har der været slaat huer, 

og rundhusets omgang har 

saaledes været dækket med 

8 korshvælv. 0Yer rummel 

mellem pillarerne har der 

rimeligvis været h ,·ælv med 

kuppel. 

l Grundrids a,· St. OlaYsl

-- 112 

-son og Peder Gris. Hele Almnen mellem Baahus og Oslo skttlde 

Dpbydes; Mattis Olsson med alle kjøbstadsmænd og almuen i Tunsbergs 

len og endelig Peder Gris med den almne og magt han 

kunde avstedkomme, skulde samles og drage mot hr. Knut i Oslo 

eller andensteds hvor han m11atte være 1 • Denne lot sig midleriid 

ikke standse; med sine svenske hjælpetropper trængte han frem 

til Oslo og indtok her hurtig Akershus. Derpaa drog han mot 

Tunsbergshus, llYor han var like heldig, og i slutten av mars var 

begge disse vigtige slolte i hans magt 2 . Derpaa gik færden mot 

Borgarsyssel, og slottet Baahus blev indesluttet. Det saa da slemt 

ut for Henrik Krummedike en tid ; ut paa sommeren kom imidlertid 

den unge kong Kristian op fra Danmark, og Baahus blev undsat. 

Hr. Henrik fik derpaa i opdrag at søke at vinde de tapte slotte 

tilbake; men det gik ham uheldig. Foran Akershus, hvor han 

først drog hen, blev han slaat av Knut Alvssons folk og maatle 

trække sig undav, helt ned til Marstrand for at samle nye kræfter. 

Efter at dette var skedd, drog han paany avsted. Men denne gang 

først mot Tunsberg. Og nu var han heldigere; almuen gik ham 

overalt tilhaande, !nor han kom frem, slottet faldt i hans hænder 

og allerede 14. august Jaa han paany foran Akershus c: . I-IYad 

derpaa hændte er vel kjendt. Trods git leide L>lev Knut Alvsson 

dræpt ombord paa Henriks skib, og Akershus overgav sig. Denne 

ndaad vakte almindelig uvilje og gav oprøret ny næring. Mette 

Iversdatter, enke efler Knut, sendte bud og brev incl i ]andel og 

søkte at reise almuen i Viken ' 1 Tildels lykkedes dette ogsaa; hele 

høsten utover og den følgende vaar var det stadig uro særlig i 

grænsedistrikterne, og svenske troppestyrker bistod efter evne. 

Under disse kampe maa det være at Tunsbergshus er blit endelig 

ødelagt. Dette slol var efter drapet paa Knut Ahsson, ved hvilket 

l\Iattis Olsson var tilstede, igjen blit overdraget denne 5 • Paa et 

streiftog har en svensk styrke formodentlig slaat sig sammen med 

oprørske bønder i Sande, og disse har saa i forening overfaldt 

slottet. Omtrent lO aar senere i 1512 kom denne sak for retten 

paa Akershus. Hr. Knut Knutsson som var blit gift med enke 

-erter Mattis Olsson lot da indstevne bønder og menig almne i Sande 

skibrede som var med at «røve og brænde Norges krones slot 

Tønsb::crig» ; og likesaa tiltalte han dem paa sin hustrus Yegne for 

nogen sølvpenge og andre ting, som var blit røvet fra hende wd 

1 D. l'\. \'Ill nr. -HiO, datert 21. fehr. 1502. 

2 Styffe: Bidrag til Skandinaviens Historia l\' s. 30\l, nr. 207. 

3 D. l'\. \'Ill nr. 461. IX nr. 4:11 og 4.i2 sammenholdt med VIll 462. 

4 D. !\' . \'Ill nr. 4G3. 

5 D . N. \'Ill nr. 462, brev fra kong Hans datert 27 . scptbr. 1;)02.

C. HANDELSLIV. 

VII. TUNSBEHGS HANDEL FØH H.-\NSEATERNE. 

Vikingetidcns dristige tog mot fjerne land hadde iagt en ny 

verden aapen for vort folks blik og gjort det mottagelig for de 

kulturstrømninger, som gjorde sig gjældende ule i Europa. Vikingerne 

drog ut paa ran og søkte med vaaben i haand at tilrive sig de 

sydligere !andes rigdommer. Der var ikke den havn, som ikke 

blev gjestet, ikke det kloster indenfor deres rækkevidde, som cle 

ikke plyndret, og halve Europa omspændte de med sine skibe. 

Men paa de mange tog var det ikke bare ødelæggelseslysten og en 

ubehersket higen efter bytte som kom frem. Nordboen var ogsaa 

lærvillig; han brukte sine øine, hvor han kom hen, lærte fremmede 

sæder og skikke at kjende og rettet sine egne inc! efter dem. De 

syd- og vestenfor liggende !andes mere ordnede forhold, deres 

utviklede handel og næringsliv gjorde han til gjenstand for efterligning, 

og snart ser vi "tungtlastede kjøbmandsskibe fare til de 

samme egne, som i den forutgaaende tid kun hadde \'æret maalet 

for plyndring og rov. Døren var slaat op, seilleden laa aapen, og 

en ny tid brøt frem, da farmand stod like høit som kriger, og begge 

ofte var forenet i samme person. 

Til Tunsberg er fra byens første fremtræden i historien handelen 

knyttet. Den første vekst, den blomstrende utvikling og det brogede 

liv som utfoldet sig paa markedspl:idsen, skyldtes alt handelen. 

Ved skildringen av byens historie, slik som vi ser den i forbindelse 

med landets og kongernes, er der nu og da gaat glimt forbi vort 

øie, som lyste længere frem . Vi har følt den store pulsaares slag, 

uten hvilken byen ikke vilde været, paa hvilken dens eksistense 

beror. 

Under Bjørn farmand hører vi tale om Tunsbergs første handelsforbindelser. 

Paa hans tid søkte dit mange kjøbmandsskibe baade 

fra Viken og nordenfra landet og syd fra Danmark og Saxland. 

Selv hadde han ogsaa handelsskibe i fart paa andre land og ska[Iet 

sig dened kostbarheter og andre varer som ha n syntes at trænge.

- lHi- 

i byen paa Olav den helliges tid kan i den forbindelse ogsaa 

nævnes 1 . 

Efterat kaupangen i Skiringssal var hlit avløst av markedspladsen 

i Tunsberg, stod denne en tidlang som den eneste av nogen 

større betydning i N 01·ge. Utviklingens raske løp førte imidlertid 

med sig at lignende snart Yokste frem paa andre steder, og - 

opstaat som de Yar efter kongernes initiativ - skjøt de hurtig i 

veiret. I nord og vest var det Nidaros, Bjorgvin og Stavanger, 

i øst Oslo og Borg, og med dem lagdes handelen delvis om. Vestlandet, 

hvis handel tidligere var drevet udelukkende fra landdistrikterne, 

fik nu sine centrer, hvor kjøbmændene kunde seile hen 

med utsigt til hurtigere at faa avsat sine varer. Paa østlandet, 

lwor man allerede nogen tid hadde hat en større fast markedsplads, 

indtraadte en fordeling. Delte medførte dog sikkert ikke nogen 

nedgang i Tunsbergs handel i og for sig. De nye tider, som nu 

holdt sit indtog, og som fulgtes av en stadig voksende omsætning 

og et altid kraftigere næringsliv, skapte ogsaa behovet til flere kjøbstæder. 

For dem alle var der rike utviklingsmuligheter tilstede, 

og opstod der derfor end konkurrenter for Tunsberg ved de kongelige 

byanlæg, saa er det dog al grund lil at tro, at byens fremgang 

ikke dermed blev avbrutt. 

Tunsbergs magtstilling paa Olav den helliges tid har det allerede 

oyenfor været leilighet til at omtale. Viken paa den tid stod 

i det hele bøit, var i livlig forbindelse saavel med de øvrige dele 

av Norge som med utlandet. Det siges, at «vikverjerne kjendte 

bedre til kristnes seder end folk nord i landet; for i Viken var der 

baade vinter og sommer mange kjøbmænd, baade danske og saxiske. 

Vikve1jer f6r ogsaa meget i kjøbfærd til England og Saxland, til 

Flæmingjaland og Danmark; men nogen var i viking og hadde 

vintersæte i kristne land." Et efter hine tiders forhold rikt og 

bevæget liv har da utfoldet sig i Viken. Og særlig maatte dette liv 

koncentrere sig i Tunsberg, som jo endnu var den eneste markedsplads 

av betydning paa disse kanter. I vmir- og sommermaanederne 

stevnet skibe fra fjerne egne ind Tunsbergfjorden og førte til byen 

sine forskjellige varer. Her traf nordlændinger sammen med 

vikve1jer, daner med saxer, her var liv og rørelse, og det var som 

l Viken fik han sin første hustru, HanYcig, og bodde der selv en tid. Efter 

hcndes død drog han imidlertid atter ut paa l

- 122- 

av marmor, bleY fundet ved gravning paa OlaYsklostrets tomt. Den 

har følgende in ds kri ft: «Her ligger Ormer Si m u nes un undir stein i 

nidr. Gud. signi. sal. hans. Hermunder. keypti. mik. Gotlandi.» 

Mens man om den næn1te Orm intet vet, maa Hennund rimeligYis 

være den Hermund Bergsson som levet i Tunsbnrg omkring 1350 

og var en meget anset mand der. Han har da drevet handel paa 

Gotland og derfra bragt stenen hjem 1 . 

I sildefisket paa Baahuslenskysten var gotlændingerne levende 

interessert, og ba a de med egne og norske fartøier ski bet de u l sild 

f. eks. til England. Av de engelske toldruller ser en da, at de 

ogsaa bar hat last med Tunsbergskibe. 

Som yderligere tegn paa forbindelsen med Gotland kan endelig 

nævnes, at en av gardianerne for minoriterklostret i Tunsberg 

frater Olaus anføres som begravet i Minoriterkirken i Visby 2 . 

Vender man sig nu til de før omtalte engelske toldruller og 

betragter Tunsbergmændenes kjøbfærder til England vil en faa el 

nogenlunde billede av byens handel omkring 1300 ialfald til en 

enkell side 3 . Utført blev særlig sild, trævarer og forskjellig slags 

skine!, indført derimot salt (til silden), malt og alskens løier. 

Betydningsfuldt er det ogsaa at se, at der nu bar utviklet sig en 

virkelig kjøbmandsstand, som maalbevisst driver si n handel i det 

store. Og den staar ikke isolert; L\'ertom er der en livlig samtrafik 

sam·el mellem de norske byer indbyrdes som med de utenlandske. 

Har et skib saaledes sild med fra Tunsberg kan det supplere sin 

ladning med løriisk i Bergen. En tunsbergskipper kan føre fartøi 

for en Trondhjemskjøbmand eller denne selv hente sine varer i 

Tunsberg o. s. v. Netop paa denne tid stod den norske handelsstand 

paa sit høieste og hadde mange utviklingsmuligheter. Det 

kommer særlig sterkt frem nelop ved dens fyldige repræsentation 

i Englandshandelen, og her stod Tunsberg ikke længst bak i rækken. 

Nævnes kan saaledes Gunne brat (baret eller bret). 1304 kom 

han til Lynn paa skibet i\'euebusche med en ladning til en Yærdi 

av 124 oS, som hovedsaglig bestod av sild; tilbake førte han forskjellige 

slags tøier. Aaret efter (1305) Yar han atter i Lynn, dennegang 

paa skibet Roseblome med sild, tørfisk, gjeteskind og andre 

1 "Aarsbcretning >> 1877 s. 2+ f. Samme Hermund gjorde 13()1 sit testamente 

og skjenket herved en del gods til Peterskirken i Tunsberg (D. l\. XI nr .. 

-,ol. 

Hans son Berg Hcrmundsson Yar lagmand sammesteds. 

2 Script. rer. Dan. \'1 s .. >G7 . 

" Disse loldrnller er først trykt i prof. A. Bugges "SllHlien s. :200-21/l og siden 

for Norges Yedkommende fuldstændig i Dipl. norY. XIX. De numre. som 

kommer i betragtning er -i22. -i23. +:J(i. ++2. H7, -i.iii, +:i+, 4;,7 , 4.iK og J(il. 

Til disse henYiscs under ett.

- 124- 

Yar p :w den tid meget almindelig og en direkte følge ay at størstedelen 

ay eieres indkomster hestocl i naturalier, som jo maatte 

omsælles. At ogsaa Tunsbergs geistlige drev handel, siger sig selY, 

og en bekræftelse har man i et aY de andre skibes navn - 

« Pristeshusce >> - d. e. prestebussen, som førtes av en Ni kola us de 

Tonnesberge. Ladningen var tørlisk og sild. Tørfisk hadde ogsaa 

den fjerd e Tunsbergske Englandsfarer i delte aar med sig, nemlig 

Olavus swote som i sit skib hadde varer for sig og en Alberlus 

de Campen. 

Til Hull kom sommeren 1305 et skib tilhørende en Haakon 

fra TunsbPrg, som hovedsagelig medbragte Jægter, bord og spirer 

samt skind. Tilba ke hadde han forskj ellige slags kostbare tøier. 

I mars 1307 kom Sivard de Tonesberg dit med en stor ladning 

sild, t01·fisk og ekornskind. Næsle aar i mai (e fter en ny reise?) 

drog han derfra med en ladning bcslaaende aY salt og forskj ellige 

slags tøier. 

Ogsaa med H.avensworth stod Tunsberg i forbindelse; dit kom 

saaledes i juli l :i07 paa Trund Grols skib Godekynus de Tonnesbergh 

med lægter og forskjellige skindvarcr. 

Nævnes kan endelig Christian de Suil'en, som kom til Lynn i 

li106 paa skibet «Fretheberge» m ed sild. Tilbake hadde han salt 

for sig og gottændingen Selefe (Sigleiv snsse). H.imeligYis eiet Christian 

gam·den Sappen i Tunsberg og hans skib hadde navn efter 

Frodeaas eller Frodeberg tæt ved bye n. 

I de engelske toldruller og likesaa i et p ar hreve fra denne 

tid omtales en norsk kjøbmand \'ed navn Olav I varsson. Han 

hørte øiensynlig hjemme i Tunsberg 1 . I aaret 1300 foretok han 

en handelsreise til England : mellcm H.avensworlh og Holebam bleY 

hans skib imidlertid overfaldt og varer fralal ham til en værdi av 

20

- 127- 

nogen l.;:8prerier fra tyske og danske skibes side i Østersjøen. 

\'interen 12-IT-48 tilskrev kong Haakon li.ibeckerne i sakens a nledning 

og gjorde byen yenskabelige forestillinger. Angaaende Ll"tbecks 

klage oYer at en vis Bernhard, som hadde litt skibbrudd utenfor 

Tunsberg, var blit berøvet nogen av sine yarer, skrev han dette 

paa den fordærvelige strandrets regning, men oplyste om, at han 

for byens skyld hadde latt det meste erstatte. Forø\Tig ønsket han 

god forstaaelse med staden Liiheck og opfordret dens kjøbmænd 

til at komme til Norge med korn, mel og malt og bad likeledes 

om tillatelse for nordmændene til at hente disse varer selv, saalænge 

dyrtiden i landet varte 1 . Resultatet av de videre forhandlinger 

blev den første traktat mellem Li"tbeck og Norge, som blev avsluttet 

i 1250. Denne var grundet paa fuldstændig gjensidighet, idet nordm 

ændene skulde nyte de samme friheter i Li"tbeck som liibeckerne 

i Norge 2 . 

I 1278 indfandt d er sig som ovenfor (s. i'l9) næYnt gesandter 

fra de tyske stæder i Tunsberg, og 18. juli utstedte kong Magnus 

herfra det første virkelige fribrev for tyskerne. Efter delte blev de 

fremmede kjøbmænd, som opholdt sig i norske byer frital for at 

h olde natlevagt, saafremt de ikke opholdt sig der i længere tid. 

;\lenedere og andre æreløse personer maatte i relssa ker ikke anvendes 

imot dem som vidner. I tid en fra 15. mai til 15. august kunde 

de paa gater, brygger og i baater frit og uhindret opkjøpe all e slags 

smac1\'arer - saalcdes ogsaa huder, naar de ikke beløp sig til et 

deker, og smør indtil 9 løber. For pligten til at delta i skipclr{llt 

blev de fr itat, om skibene da ikke var saa store at deres hjælp 

nr nødvendig. Fremdeles blev den kongelige forkjøpsret indskrænket 

til kun at gjælde de tre første dage, efl erat Yarerne var 

anmeldt til kongens ombudsmancl. Ved skibbrudd skulde kjøbmændene 

faa beholde elet gods, de selv fik reddet, og endeli g skulde 

ingen tysk kjøbmancl sætles fast for en forbrydelse -- naar da 

ikke straffen for denne gik ut paa liYs eller haands fortabelse - 

saafremt han kunde stille borgen for at ville indlinde sig i retten 

og efterkomme den fældecle dom 3 . 

Disse privilegier var fra tysk standpunkt ikke synderlig store, 

og bestræbelserne var derfor fra første øiehlik rettet pa a at faa 

dem yderligere forbedret. Dette lykkedes dog først efter krigen 

128-±-85, da ved Kalmarforlikel det bl. a. blev fastslaat, al det 

skulcle Yære tyskerne fra de angjældende 7 stæder tillatt, naar de 

1 D. N. V nr. 1. 

D. N. V nr. 2- -L Kfr. Harttung: .'lorwcgcn und die dcutschen Scestiidte 

s. 21 tl g. 

" D. N. V nr. lO og 11 . Y . .'liclsen: Bergen s. 17+ tlg.

- 130- 

dette indirekte den indfødte kjøbmandsstand tilgode. !\led Haakon V's 

maalbevisste ha ndelspoli lik blev da ogsaa tolden anvendt for at 

holde utlændingerne stangen. Tidligere hadde der kun ligget told 

paa korn og andre «lunge varer» samt en utførselstocl paa sild\ 

mens ellers alle andre varer var toldfrie. Nu derimot blev der wc! 

nævnte forordning lagt ulførselstold paa alle norske Yarer undtagen 

trælast 2 • Det heter i denne, som er utstedt 30. juli og gjort gjældende 

ikke alene i Bergen, men ogsaa i Tunsberg og Oslo: 

«Haakon med Guds miskund Norges konge sender sin fehirde 

sysselmanden og alle andre i Tunsberg Guds og sin hilsen. Stadig 

er der klaget for os over, at det ikke er tillatt vore m æ nd al kjøpe 

eller utføre fra Tyskland nogen ting uten øl, pyntesaker og andre 

slags varer, som er vort land til lite gavn, og heller ikke fører 

tyskerne andre varer til os end dem som før er nævnt, men Yil 

selv bare ha det, som de synes er m est nyttig, og som vi mindst 

kan undvære, nemlig skrei og smør. Og derfor lot vi i(jor og 

endnu tidligere forbyd e enhver at føre skrei og smør bort fra landet 

med undtagelse a v dem som bragte hit malt, mel og andre (tunge) 

varer.>> Efter et pa a bud om at de varer som indkjøpes for kongen, 

skal betales m ed deres fulde værdi, følger derpaa de forskjellige 

toldsatser og et paabud for embedsmændene om at se disse overholdt. 

Tilslut siges del: «Men hver utlænding som fører sit gods. 

utenfor takmerkerne uten at betale avgift, har forbrutt del gods til 

os som han ikke har betalt told av, og er desuten skylrlig 13 mark 

og 8 erluger. Likeledes har ogsaa de, som bryter sin last, sælger 

og kjøper i havner og ingen told betaler derav, forbrutt sit skih og 

gods til os med alt tilbehør, undtagen i sildeuær, lwor vi vil at 

alle mænd frit ka n kjøpe og sælgc all e slags varer. Hellerikke Yil 

vi ha noget uintersæle her hos Eder i Tunsberg længer og anderledes 

end som hyloven viser. Men hYer ullænding som bryter 

denne vor befaling, har forbrutt sit gods, og den gaardeier som 

skaffer ham hus Jænger, end loYboken utviser, har forbrutt sin 

ga ard til kongen 3 . » 

l november samme aar utstedte kong Haakon endelig en forordning 

om kjøpstevnerne i hyerne. HensiglE'n med denne Yar 

1 lUr. D. N. V nr. 23 og 33 : sammesteds nr. 17. 

2 Om trælasttolden se ovenfor s. 120 n. 2. Naar denne er kommet istand er 

ll\·is t. I privilegiebrev fo r Hamburg av 1276 (D. N. V nr. :!3' siges det, al et 

ln·ert skih, som kom fra Hamburg til Norge, skuldc betale i told et skippund 

mel, av h vad art ,·a re•· nc var. Naar elet va1· gjort, kunde man frit laste 

sl;ihet med /om111er ell er h vilkensomhclst a nde n slags varer. Om tolclvæse ne t 

se forovrig Taranger: Utsigt over den norsl;e •·etshistoric Il l , s. :llli llg. 

n. c. s. 118-120.

- 131 - 

først og fremst at hindre utlændingerne (det Yil særlig si lysker1Ie) 

i at bli i byeme om vinteren og der drive handel utover den 

egentlige markedstid (mellem de to korsmesser). Det blev derfor 

IJcslemt, at vintersittcrncs varer skulde opkjøpes av et vist antal 

kjøbmænd (i Bergen 11 ), som skulde opnævnes av fehirden, sysselmanden 

og lagmanden. Disse skrtlde saa igj en uthyde dem først 

til kongen, saa til geistligheten og derpaa til husbønderne for den 

pris, hvortil de selv hadde kjøpt dem. Videre blev det anordnet 

]1\·or de fors kjellige varer skulde losses og oplagrcs, og i hvor store 

partier lwer skulde sælges (kfr. ovenfor s. 92). Alt sit varegods 

skulde de fremmede ha solgt til nordmændene inden en halv 

maaned fra losningen av, og læggen til land, salg, kjøp og a\Teise 

skulde allsammen væ re avsluttet efter seks llkers forløp. Var de 

ikke færdig paa den tid, var del dem forbudt al foreta nogetsomhelst 

kjøp eller salg indtil korsmesse om vaaren. ;\'fen efter denne 

termin og til næste korsmesse (i september) kunde de fril sælge og 

kjøpe, eftersom lovboken a ngav og i saadanne partier som anført 

i forordningen, d. v. s en gros, idel al detailhandel blev dem forbudt. 

Endelig skulde ingen gaardeier eller bymand leie ut hus til 

en ullænding for mere end en halv maaned ad ga ngen og sammenhængende 

overhodet ikke mere end seks uker til en og samme 1 . 

Denne forordning, som egentlig blev git for Bergen med 

bymændenes samtykke hlev derpaa ogsaa gjort gjældende for Tunsberg 

og Oslo, idet el et tilføiedes, al va r der n ogen bestemmelse som 

ikke passet, saa skulde den a llikevel bli staaende, indtil kongen 

hadde faa t saken undersøkt. Sandsynligvis bar der fra banseaternes 

side meget snart reist sig sterke indvendinger mot flere av disse 

poster, som truet med al indskræ nke de tidligere givne privilegier, 

og som res ultat av disse forestillinger kan man kanske belragle det 

brev for Tunsberg, som kongen to aar senere (13ll"l) utstedte. At 

forordningen ogsaa gjordes gjældende for Bergen og Oslo er rimelig, 

Den lyd er saaledes: 2 

,, Haakon etc. Vi vil gjøre kjenclt for Eder, at vi vil at a lle 

utenlandske kjøbmænd, som seiler til Tunsberg, av hvilket land 

som hver er, og som ikke er vorc uvenner, a t de skal være Gud 

og os velkomne, og at de kan sei le til alle lider baade vinter og 

sommer og sælge fril al sin vare til bymæ ndene, andre norske 

bønder ell er kjøhmænd, nemlig : Lunge varer efter pund, øl efter 

1 H. c. s. 12+ - 128. Hadde den sidste bestemmelse kunnet blit gj e nn emfort, 

vilde det blit \"ansl

1:12 - 

tønder, \'In og honning i fater, klæde i stykker, vadmel og lerret i 

hundreder, voks og lin i hele skippund eller halve idetmindsle, og 

frit kan de paa den anden side som gjeslkomne mænd kjøpe av 

nordmænd al den vare de trænger, og føre den ut. Men med hensyn 

til alle utenlandske kjøbmænds ophold (i byen) paalægger vi 

hr. Bjarne Audunsson og hr. Guthorm, lagmand i Tunsberg og vor 

ombudsmand i vor gaard i Tunsberg, at de skal taale at de sitter 

saalænge og ikke Jænger end de behøver til at oms:c-ctte sin handelsvare 

efter de hindrende forhold som kan indlræife. Vi vil ogsaa 

at ingen uten de som er bofaste mænd, indenlandske eller utenlandske, 

i byen, skal skjære ldæde til salg i gilcleskaalen eller en 

anden «alminclelig" (el. e. ofl'enllig) bygning, hvor vi eller hr. Bjarne 

og lagmanden hr. Guthorm eller vor ombudsmand i kongsgaarden 

maatte bestemme. Men i alle andre henseender vil vi at det forrige 

brev om byretten vedkommende vinlersæle skal staa ved magl. 

Men hvis der er noget deri, som ikke kan gjælde, da vil vi at del 

skal skjønsomt paavises for os, og vi vil da lræffe den ordning 

som os synes. Detle brev blev utstedt i Tunsberg onsdag før 

Halvardsmesse (el. e. 10. mai) i vor regjerings Hlde aar. Vor kantsler 

hr. Jyar wdføiet segl og Haakon notarius skrev.» 

Under formynderstyrelsen for Magnus Erisksson var tyskernes 

stilling endnu mere utsat, og forholdsreglerne mot at vinlersitterne 

drev handel blev yderligere skjerpet. Ved en forordning av 1331 

blev det saaledes forbudt enhver utlænding, som ikke var gift med 

en norsk kvinde, i vintertiden, mellem begge korsmesser at opholde 

sig i byerne og der leie hus eller drive nogenslags handel 1 . Men 

tyskerne lot sig nu ikke længer fordrive, og alle de anstrengelser 

man gjorde for at stænge dem ute, bidrog bare til at forlænge 

striden uten at ændre dens resultat. Det første skridl i en overfor 

tyskerne mere forsonlig retning gjorde kong i\1agnus Yed et hreY 

aY 9. seplbr. 1343, hYorved han paa grund av de «frivillige tjenester», 

som østersjøstæderne Liibeck, \:Vismar, Rostock, Stralsund og 

Greifswald og desuten Hamburg hadde vist ham, fornyet de privilegier, 

som de vendiske slæders indvaanere og "samtlige kjøbmænd 

av den tyske Hansa» efter oYerenskomsten i 1294 hadde nydl 

under kong Erik. Tolden slo.Ilde indskrænkes Li! lwad den hadde 

Yæret nnder denne konge og hans efterfølgers toldlarif 13Hi 

blev opbævet 2 • Dermed falclt da de skranker som særlig kong 

Haakon med megen møie hadde bygget op, og hanseaterne fik 

a L ter løsere tøiler. 

l R. c. s. 1.)7 Jlg. 

2 D. N. \'Ill nr. lf>l.

-- 135 - 

redelige vilje til at støtte den indenlandske handelsstand og holde 

tyskerne i ave, saa viser de ogsaa, lHor langt et sprang det var 

fra de forskjellige paabuds fremsættelse til deres virkeliggjørelse. 

Hadde man bak disse kunnet sætte tilstrækkelig magt, saa de i det 

store og hele var blit overholdt, vilde hanseaternes ind11ydelse kun 

blit ringe, men derom var der ingen tale. Landet som helhet 

befandt sig i en nedgangsperiode, og kongerne maatte mere og 

mere overlate til sine em bedsmænds personlige clyglighet og i ni ti a ti v 

at holde de kongelige forordninger i hævd. Men derunder blev 

der leilighet til megen slendrian, og ingen forstod bedre at benytte 

sig av den end nelop hanseaterne. For dem var respekten for en 

kongelig forordning altid avhængig av den kraft, hvormed den 

gjennemførtes i praksis: O\'Crfor den svake var de paagaacnde og 

fordrindsfulde, overfor den sterke- vislnok mere tilbakeholdendemen 

samtidig ogsaa mere høilydt klagende. 

Og i disse forhold indtraadte der ingen bedring, tvertom blev 

tilstanden altid værrc, og særlig blev dette tilfældet efter 1'\orgcs 

uheldige deltagelse paa Danmarks side i krigen mot hanseaterne 

i 1368. 

Vaaren det a ar a a pnedes !lend tlighelerne. Pa a en i februar 

a\'l10ldt hansedag i Li'tbeck blev det paalagt oldermændene og 

kjøbmændene i Bergen under æres, li\'s og gods fortabelse at forlate 

byen inden paaske eller senest til St. Valborgs dag (1. mai) med 

de skibe som vilde bli sendt efter dem. Likeledes skulde skibe 

(fra Rostock) sendes til Tunsberg og Oslo efter de kjøbmænd som 

hadde «kompani» der, men paa deres egen bekostning og resiko 1 • 

Denne befaling kom Bergenskjøbmændene meget sent i hænde, saa 

de maatte drage a\'sled over hals og hode uten at faa lid li! at 

ordne sine alTærer. Herover beklaget de sig sterkt og mente at ha 

lidt tap paa mindst 30 000 gylden 3 . Men led saaledes hansealerne 

nogen skade, saa ble\' denne ikke mindre for nordmændenes vedkommende; 

for skjønt krigen væsentlig Yar rettet mot Danmark, 

fik dog ogsaa l\'orge sin gode del av dens trængsler, og særlig led 

den sydlige del wd de tyske skibes herjing. Allerede nogen maaneder 

efter krigens utbrudd maalte kong Haakon anmode om vaabenstilsland. 

Denne ble\' indvilget og siden gjentagne gange forlænget. 

Nogen fred kom paa lang tid ikke istand tiltrods for de gjensidige 

bestræbelser i den retning. I 1372 blev der saaledes ayl10ldt et 

stort møte i Tunsberg, lwor raadmænd fra Hostock, \Vismar og 

Kampen indfandt sig 8. septbr. for at underhandle med kongerne 

1 D. :'\. \'Ill nr. 11!2. Hanse Hcecsse I l nr. -!21 ,; 15, .J.21l og l :1 nr. :-102. 

2 D. N. \ ' Ill nr. lll.J.. \'. Nielsen: Bergen s. 212.

146- 

priYilegier i Oslo, Tunsberg og Viken, hvilke skulde gjælde i hans 

livs dage. Paa gruml av den troskap og gode vilje som borgermestre, 

raadet og menighet i Rostock hadde bevist kongen nu, og 

sa a længe han levet skulde bevise, stad fæstet han kong Kristo!fers 

brev; rostockerne skulde ha lov til at handle gjest med gjest, ligge 

vinteren over i byerne og leve paa egen kost, - til at faa hus og 

herberge leiet hos borgerne, sælge sine varer i alen og lispund og 

til hvem de vilde efterat ha git deres pund i told. Motsatte 

byembedsmændene eller borgerne sig disse bestemmelser, vilde de 

utsælte sig for kongens hevn og \Tede 1 . 

Dette nye brev skulde ikke bidrage til at forbedre stemningen 

i de to byer, og harmen over kongens holdning blev stadig større ; 

de to parters privilegier var ogsaa altfor motstridende til at man 

kunde komme til enighet, og skulde der ikke opstaa en alvorlig 

konflikt, maatte en ordning træffes. Da kongen derfor i januar 

1458 opholdt sig i Skara, indfandt sig der samtidig repræsentanter 

for borgerne i Oslo og de rostockske kjøbmænd, som hver for sig 

fremla de pri\·ilegiebrev, de i tidens løp hadde faat av ham eller 

tidligere konger i Norge. Kong Kristian var i en vanskelig stilling 

og vovet ikke at lægge sig ut med nogen av pm·terne. Men da 

brevene

1-!\J - 

De rostockske kjøbmæ nd som seilet paa Viken var llll ogsaa 

helt organisert og dannet et eget kompani. Om dettes oprindelse 

og forhold til hjemstavnen er lite kjendt. Mulig var det dannet 

allerede før 1368 (ovenfor s. 136), men nærmere rede paa det faar 

en først omtrent hundrede aar senere gjennem to kundgjørelser fra 

borgermestre og raad i Rostock til kjøbmændene i Tunsberg og 

Oslo. Den ene er den allerede før nævnle instruks av 1452 for 

«derne copmanne, de to Anslo unde Tunsberge lichl», mens den 

anden er datert 31. oktbr. 1472 og nærmest er rettet til kjøbmændene 

i Oslo. A\' disse kundgjørelser ser man at «de copman>> 

var organisert, at den hadde sine oldermænd, boldt sin «morgensprake" 

og samledes i kjøbmandsstuen («uppe des copmans sta\'en») . 

Sandsynligvis hadde de ogsaa sit tilhold i en bestemt gaard, og 

det er da denne, som i lGOO aarene gik under navn av Rostockergam·den. 

Likesom for kontoret i Bergen hadde man ogsaa her en 

ordinants, som nærmere angav hvordan kjøbmændene hadde at 

optræde. Øverste dommermyndighet beholdt selve raadet i Rostock 

for sig. Forbrøt saaledes nogen, som stod «under des copmans 

rechticheil», sig mot ordinantsen og ikke vilde høie sig, saa skulde 

dette indberettes til raadet, som saa vilde dømme \'edkommende 

efter ll'tbsk rel. Til at bestride kompaniets utgifter synes likesom 

i Bergen en avgift(« schoh) efter hvers magt og evne at være betalt. 

For nøie al kunne bestemme Jwor meget den enkelte skulde utrede, 

hadde man en prisliste, lworefler kjøbmanden kumle beregne 

værdien av sit gods, stort og lite. Samme liste blev ogsaa anvendt 

Li! at gi en fortegnelse til fogden over de indførle varer og deres 

værdi, særlig da over øl, mel, humle, simple og fine lagen og 

u bleket lcn·ed, da han som kongelig embeclsmn nd hadde forkjøpsret 

Li l ialfnlrl. en del av varerne 1 . 

Denne sammenslutning a\' kjøbmændene maalle i høi grad 

birl.ra til at styrke rostockernes magtstilling. Vislnok har de ogsaa 

føll sig nogel mer som herrer baacle i Oslo og Tunsberg og ialfald 

1 Hansischc GcschichtsbJiittcr 1Ki'l8 s. lli:S-Hi7 (D. ;-.; \'Il nr . .J..l.7 ). Forordningen 

av H72 Cl' rettet til unse kopman, de in der \Vyk, also Anslo, in 

:-lor\\'eghen hclcghcn, erc handclynghc, kopcnschap unde Yorkerynghe nu 

hehhen unde in tokomcndcn tiiden hcbbende \\'Crdcn. » :-loget s pecielt for 

Oslo in deholcler den dog ikke, saa en trygt tor gaa ut l'ra at forholdene yar 

lil

TILLiEG. 

I. TC"NSBEHGS ?\A. YN OG STILLL\'G l DE:\' 

"ELDSTE HfSTOHIE. 

Der har h ersket tvil om hvordan navnet 1'1/nsberg helst bør 

opfattes og forklares. Som første led indgaar det gin. ord ll'tn nlr. ·indhegnet 

jordstykke, gaardsplads, by. Andet led er ordet berg ntr.som 

tydelig her betegner det (jeld, som hæver sig like nord for 

byen, Slolsfjeldet. Hvad betydning der da skal lægges i første led 

er usikkert. Som andet sammcnsælningsled findes det i bynaYne 

som f. eks. Sigluna i Sverige og ofte i England, -- ags. tf1n - 

nu town. At tænke sig tl'm i betydningen •by• er i delte tilfælde 

dog lite rimelig, da naYn et sikkert er betydelig ældre end den paa 

stedet grundede bybebyggelse. Som ctet fremgaar av hvad ovenfor 

er meddelt om byens ældsle historie, er det intet spor til at den 

skylder nogen bestemt person eller mynctighet sin tilblivelse, og at 

nogen saadan har gil byen dens navn. Av tidens behov er den 

vokset frem , og det navn som stedet, gaarden hadde, er naturlig 

overført paa selve markedspladsen. Som gaardnavn er Tl'msberg 

(eller Tl'mberg som det ogsaa skrives f. eks. i Fagrskinna) helt 

forstaalig, og nogen anden betydning end « gaardsberget» er strengt 

tat ikke nødvendig at lægge i det. Da navnet imidlertid synes 

meget gammelt, kunde en ogsaa lænke sig en anden forklaring, 

dog ogsaa da som gaardnan1. Til gln. tl'tn svarer del gall. lat. 

dfmum, gl. irsk dlin - borg, hefæstet by. Sml. stedsnavn som 

Lugdunum, Auguslodunum. Den oprindeligc betydning synes at 

være «befæstning>> , og det kunde vel tænkes al denne betydning 

ogsaa har været i anvendelse i Norge i meget gammel tid (kfr. Falk 

og Torps etym. ordbok under ordet tt"111). Sammensætningen med 

berg kunde ogsaa tycte i den retning. Et fæstningsagtig anlæg oppe 

paa Slotsfjeldet allerede i h edensk lid leder imidlertid uvilkaarlig 

tanken hen paa de saakaldte «bygdeborge >> . Av slike er der allerede 

en hel række kjenctte og nye kommer stadig til. Ofte findes de 

paa en litt aysidesliggende kolle, ln·or to eller tre sider gaar steilt

Tm·gard Alvsson ... . 

Hans Vediksson ... . 

Anund Sigurdsson .. . 

Tore Halvardsson . .. 

Ogmund Kinadsson . 

Gunleik Arnesson .. . 

Arn e Torgeirsson .. . 

. Jon Petersson . . ... . 

Ogmund Einarsson .. 

Erik Reidarsson . . . . 

IYar Gauteson .... . 

Gaute l varsson .... . 

Gunnleik Tordsson .. 

Haakon Helgeson . . . 

Bjørn Tm· lei vsson .. . 

Helge Ogmnndsson . . 

Henrik Wittenhagen. 

.Jens .Jensson . .. .. . . 

Sigurd Nilsson .. . 

Bern l Lyneborg ... . . 

Ivar Halleson . ..... . 

Tord Torbjørnsson .. 

Tews Tucum . . .... . 

Audun Bjømsson . . . 

Haakon i Eskilsson .. 

Benek Brøkær . . .. . . 

Audun Halvardsson . 

Anders Egertsson . .. 

Sveinung Asmundsson 

. . ...... . .. . 

Olav Helgeson ... .. . 

Reidar ramffn . . ... . 

. Gnnne Pedersson . . . 

.Jus se Pedersson 

Anders Pedersson . .. 

- 162 

1:399 . II 3.)7 '. 

1398 IVH :329), 1-!02 lXI lOG), 1-107 (XI 112). 

1:191\ 1\'lf 32H), 1-!0:3 (IX 19G), HO.) (VII 343), 

1-!12 ,V .fl\7), 1-116 1\'I 39-t), 1421 Il G60). 

J:l99 ( fl[ 54-.f). 

1-100 II 562\ 1-102 VI 361 1, W.> (ll 637 1, l.f21 Il G60). 

1-100 1. li :iG2), 1-103 (V 429). 

1-IOO (XI 99), J.113 (Xl12G), W-! 1IliG19), 1-!21 III)60) . 

1402 l \'l 361), 1.f03 t{\' 732). 

Ho:l (IV 732). 

HO-l (X l 109), 1-ll.f (Il G33, lii G19). 

1-10.> (\'Il 3-!3, 

J-107 tXI 112). 

1-11-1 il I I ()19), U15 l I G:-l7). 

1-l12 !XI 123), 

Vlll 2931. 

1-12-t 1XI 1-1 1), 1-131 (Il 707), l.f:{.f 

1-11.) (II (i37 . 1-121 [] G60J. 

1-120 ,XI B.f). 

1-l21 (Il ()(jQ I. 

1-1-2-t ·, XI 1-!1\ 

1-131 !VI .f-12). 

1-IGG (XI 219). 

H 31 1VI J-!2), 

[l 830). 

1-l.fG X 1881, l.f.)2 (Xf 19(i . l.f59 

l.f31 (VI -!12), 1-133 (XI 1;i:1), 1-13-! (\'Ill 293), 1-135 

(XI 1.17 , 1-131\ ,XI 163), l.f.f(j (X l B.), 188). 

1-131 (\ 'l -1-12). 

1-W (VIII 293;, 1-139 (I 769), 14-.fG (X 188). 

1-133 (XI 157), 1-1-!G (XI 18-l), 1-!-17 (XI 18()1, 1-152 

(X I 1 9G), 1-15(3- 9) 1 IX :33G). 

1-131) (I 732). 

1-139 (I 769), 1-1-10 (XIII lOG). 

14-!2 (Il 7-19), 1-l-lG (X 188), 1-!56 (XI 203), U5(3- 9) 

(IX 336), 1-161 (\' 838), 1-!66 (XI 219). Kfr. Bugge : 

Studier s. 129. 

1H2 (II 7-!9\ 1-W .,XI 186), 1-152 (XI 196). 

1-1-lli (X 188), 1-152 (Il 795), 1-W5 (III 8G9). 

1-1-IG (X 188), 1-l-!9 (VIII 33H), 1-159 (li 830). 

1-1-H:i (X 188), U 55 (X I 20 1), 1-159 (If 830), 1-!60 

1X I 211 ), 1-IG-! (XI 215). 

1-1-lli (X 188) . 

14-.fG (X 188, XI Hl-!) 

1-!-!6 (X 188). 

1-Wi (X 188), 1-1-!7 (XI 186).

lti4 - 

Olav Bentsson . . . . . . 1:i:2:i (IX :i4:2), 1.>4-l cm llGl J, 134!i (VII 71iti). 

1.).):2 (Il 11.>6), l 3.)1-\ (l l 1162). 

Helge J enYsson .... . 

Olav Holk ... .. .... . 

Peder Andersson . .. . 

Tor kil .J onsson .... . 

Klaus Ludvigsson . . . 

Guthorm Olavsson .. 

Lars Fynbo .. ... .. . 

Anders Burmand ... . 

Mads Henriksson ... _ 

Jakob Trulsson . .. . 

Peder .Jonsson . .. . . . 

Bernt Knippel ..... . 

. Jakob .Jude . . . .... . . 

Franke Hansson . . . 

Gullik Helgeson .... . 

Lasse J ensson . . . . . . 

Harald Haakonsson . 

Mads Fynbo .. .. ... . 

Ulv Skotte .. .. .. .. . . 

Jacob Lasseson . . . . . 

J Peder OJaysson ... . 

l Klaus Berensson . . . 

Jusse Pedersson .. 

Eyvind Olsson .. ... 

1523 (XI 4ml; . 

1525 (XI 409). 

153(1--1) (IX 730), se nere lagmand . 

1 :i3(1- .J) (IX 7.10). 

1533 (XI 59:3), 1.1:1.> (XI 629), 1337 (:\hdler s. \JO . 

1533 (X I 59:1). 

1337 (Mldler s. 90), 1;)42 (XVI ()07), 1.)[7 (VII 7(il-\). 

15:lS (XII 51l5). 

15-!4 (XVI li15), 13-16 (VII 767), 1547 (Il 1147), 

1552 (IV 11:29, V 11:24, 1125, 1129), 155-l (I\' 139). 

153.> (X\' I G-!5, IV 11:lli, I 1116), 1558 (Il 11G2). 

15-!7 (Tl 11-!7), VII 7(i8 , XV 3G9). 1.)31 (I\' 1121-1). 

1332 (Il 1151i, IV 11:2\J, V 1120, 11:29), 13.)3 (XI 6S-l, 

lill.1), 13;i-l (IV 1:39), Li55 (I 1116, IV 1130, XVI lil;'i). 

15-!7 (VII 7G8), 15G.1 (XI 719). 

15-!7 (U 11-!7), 1551 (IV 1121l), 153:2 (\' 1125. 

15.1-1 (l\ ' 139), 15.15 (l 1116, IV U :l(i, X VI G-lC)) . 

1547 (Il 1147), 1:i54 (IV 139). 

1547 (Il 11-!7), 15.)3 (XI G84, 6S3), 1.15-l ([\' 13!1), 

15;)3 (l 1116). 

1.)51 (l\' 1128). 

1.i5.i ([ 11Hi). 

1 ;)58 (I I 1Hi2J. 

1.158 (Il 1162). 

15!i3 (XI 719). 

l.>O:i (XI 719). 

Ill. BORGEH;\IESTRE I TUNSBEHG 1 . 

1442 (V 715), 144:1 (I l 752). 

14-!3 (Tl 75:2), lH-1- (l 788, VIII 32 1), 1446 (X ISS), 

1452 (X I 196). 

1-13(3- 9) (IX 336), 1464 (XI 215), 14!i0 (XL 2HJ•. 

U91 (XI 202), 149-1 (III 990, V 967), 1495 (XI :270). 

1510 (XI 290). 

1 Klammerne betegner at de to personer n:t'\'ncs samtidig som borgermestre. 

1\fr. \'. :-\iclscn : Kra. vidcnsk a bssclsk. for·handl. 187:1 nr. l il s. 11 Jlg.

- 165- 

Eilif Borgarsson..... Lill (li 1039), 1;)14 (VIII ,1111) . 

Peder Knulsson. . . . . 151;) (Il 10-19). 

j Olav Bentsson ... . 

l 

f 

l 

Erik Pedersson . .. 

Anders Burmand. 

Laurens Holk . .... . 

Peder .Jonsson (Per 

sYenske) . ........ . 

1533 (I 10H2), 1535 (XI 629), 1538 (XII 585, XV 5:10), 

1539 (Il 1130). 

1;)37 (:Vlltllcr s. 90), 1538 (XII 585, X V 540), 1539 

(Il 1130), 1542 (VIII 751 , 757, 759). 

1542 (VIII 7-19, 751, 757), 1543 (VIII 763), 1544 

(VIII 770), 154(5 (VII 766, 767). 

15-17 (Il 1147), 1551 (IV 1128), 1552 (IV 1129, 

V 1124, 1125, 1130), 15:14 (IV 139), 1555 (IV 113(), 

I 111(), XVI 645). 

1551 (IV 1128), 1552 (Il 115li, IV 1129, V 1121, 1130), 

1554 (IV 139), 1:J5:'i (I 1116, IV 1136, XVI !i4;5), 

15:>8 (Il 11(52). 

;vrads Henriksson . . . 15li5 (XI 719). 

IV. BYFOGDEH (GJALDKEH.EH) I TUNSBEHG. 

Solmund Sigurdsson ca . 1125 (Flat. Il s. 440, ovenfor s. 23). 

Haakon Æskilsson . . 1411 (XI 120), 1412 (V 487 , kaldes byfoged), 1417 

ev 5n). 

Henrik Aasmundsson 1429 (V 590), nævncs endnn i 1442 (Y 715), men 

ikke som byfogcd . 

Gaute Eriksson . . . . . 1-J3:l (XI 153), 14:34 (XI 1;)5), 1436 (I 7;52), (14(56 

(XI 219) som forhenværende). I 1446 var han 

lagmand i Skidnsyssel (XI 185). 

Gunne Pedersson. . .. 1447 (XI 18li), 1452 (XI 196). Endnu i 1446 var 

han raadmand. 

Torgils Pedersson .. . 

Tormod J onsson ... . 

Yngvar Olsson .. ... . 

SYend Knutsson ... . 

Lasse Fynbo ...... . 

:\Iads Fynbo . ..... . 

14lili (XI 219). 

1469 (XI 224), 1471 (IV 971). Senere lagmand. 

1507 (IV 1047), l ;ilO (XI 288, 290), 1511 (Il 1039), 

151;) (Il 1049). 

ca. l:i2;) (XI 5-13). 

1533 (I 1082). 

1537 (Ml'tllers beslo·. s. 91). Nævnes i 1058 som 

raadmand.

-- 167 

Sigurd Sjofarsson . . . 1-!29 (\' 587), 1-131 (ll 707, VI -1-12), 1-13:3 (I 7-13, 

III 721 , XI 153), 1-13-l (VIII 293, XI 155), U3!i 

(Ill 733), 1-137 (Il 227), 1-138 (XI l!i3). I 1-131 

(l 73-l-35) og 1-138 (\' 666) kaldes han Borgartings 

lagma nd. 

Jon Haraldsson . . 14-10 (\' 695, Xl!I lOG), 1-1-11 (X 176), 1-1-12 (\' 7L:l 1. 

(Kfr. ogsaa Aket·sh. reg.) 

Peder Olafsson . . 1-l-16 (\'l 501 , X 18.), 188, XI 189), 1-l-17 (Ill 793) 1 , 

1452 (XI HJ6), 1-15(3- 9) (IX 336), 1459 (Il 830), 

1-16-l (XI 2Li), 14G9 (Ill 883). I 145J (III 827) 

kaldes han Borgartings lagmand. 

Nils Ulvsson........ t-169 (XI 22-l), H71 (IV 971), 1-!81 (XI 2-17), 1482 

(l 932 , 1486 (\' 908). 1-!71 Borgartings lagmand 

(X\'III 91 ). 

Tormod J onsson 2 .• _ H87 (XI 255), 1490 (Il 96:l), 1-!92 (IX -112), 1-191 

(\' %i--G7), 1-l9;i (III 996), 1-198 (V 981, VI !i25, 

X 28-lJ, 1-199 (I fl97 - 98, Il[ 1010, V 98:3, 987, 

\ ' III -1-17. IX -1:19\ l.i02 (\ ' 990, X Il 2!i9). I 1-190 

(X\'I 30-1) nævnes han som Borgarlings lagmand. 

Jon Jonsson (Pakke) 3 1:i07 (LV 10-!7), 1;)08 (III 10-13), 1510 (XI 288), 

Lill (Il 1039), 1514 (VIII 481), 1515 (Il 1032), 

151G (IT 1053, Vl 72-1), 1522 (IX 507), 1525 (IX 5-12 , 

XI -109), 1527 (\ ' 105-1), 1529 (IX li37). l.i2(3-9) 

(XI 5!3). l.i33 (I 1082, X li:i9, XI 593) (1535 

(\'I 72-0 om en dom fra l.iHi). 

Peder Andersson . . . . 1.)37 (\' 1087, XI 6-12, MCillers beskriv. s. 92 ', 

l.i3!> (XJI 585, XV 3-10), 15-12 (VIII 7,15, 75-;j -57, 

759, X \'I 607), 15-l:l (VIII 7!i3), J.)-l-1 (V 1109, 

\'Ill 770, X\'[ lil5), 1.)-!5 (VIII 783, l 1103), 1541\ 

(YJI 76G --67), 15-17 (Il 11-17, VII 7G8 , XI 671 , 

X\' jG91, 15-18 (I 1111), 1549 (I 1112), 15.i0 (Il 11.i2 , 

1551 (IV 1128), 1552 (Il 113li, V 112-!- 2;-,, 112\J. 

XII G38- 39), 1553 (XI G85 ), l.i.>5 IX\' 1\53, XVI G-!5), 

1.).)8 (I [ 1162)- 

Jørgen Clausson . . . 1562 (I X 781iJ. 

1 l dette aar u.n, var Ucrnt Lynchorg i lagmands sted. 

0 l 149-l holdt Henrik 1\rummcdige forhør angaacndc lagmande n i Tunsberg. 

som hadde tat betaling fur en dom , 11 977. Lagmand paa den tid Yar 

Tormod .Jonsson. 

" -;- Il. juni 153-l. N. gl. loYe el. s. -1:27. Se ogsaa D. N . Il ll:HJ I.J:l'il).

- 175 - 

hadde opfordret ham. Kirkens eiendomsret til tomten (med 

dens «stekarhus, rostabudh oc bron ») blev i 1450 bekræflet av 

biskop .Jon i Oslo (V 763) og atter stadfæstet i 14i'>2 (X I 196), 

idel de krav en viss Henrik dcnserc kom frem med, ikke blev 

godtat. I et forøvrig temmelig tvilsomt brev siges denne gaard 

a ll erede før mandedøden at ha tilhørt Mariekirken, i lwis sogn 

den laa mellcm de to nedenfor nævnle gam·der nordre Bratten 

og Sappen. Under et ophold i Tunsberg 139! (?) gav saa 

erk ebisp Vinalde sin vert i Bratten Peter Stint og hans kone 

Gesa Vedikesdatter tomten med brønd, stegerhus og bryggerhus 

(s tegherhuus oc hedaskaal) paa livstid mot et en aarlig avgift 

(D. N. I 532). Efter denne Peder Stint som vistnok engang 

maa ha været i besiddelse av gaarden, fik den navnet Stinsgaror 

el ler Peders gaard og blev siden benyttet som prestegaard for 

Mariekirken (XI 302, dat. 1516, hvor den kaldes Styngssgaar). 

Br atten (Brattrinn) nordre, laa i Mariekirke sogn paa den ene side 

av Bollsgaarden og tilhørte i 13\:H Peder Stint og hans hustru 

Gesa ('?) (I 532) 

1446 gav Gesa, som da var enke(?), med broder Vediks 

samtykke Anders Eggertsson (nævnt som raadmand 1446- 1465) 

hvad hun eiet i den nordre del av gam·den med alle huser, 

tomter og tilliggender, mot at han skulde underholde h ende 

med øl og mat saalænge hun levet (XI 184). Muligens er det 

ogsaa denne gaard som omtales i biskop Eysteins jordebok 

(s. 182) i f01·bindelse med sira Torgeir som var prest ved 

Laurentiuskirken i 1322 (Il 148). 

Blome ga ar el (Biomagaror), hvor navnet vel er tysk, nævnes 

første gang i 1412 (XI 123), senere i 1431 og 1446 (Il 707 og 

XI 18±). 

Br ø el reg a ar el (BrØoragaror) synes a t ha ligget ved øvre stræte 

og omtales bare i byloven (VI 3 n) ved fastsættelse av nattevaglens 

runde. Vistnok er dermed ment en klosterbygning og 

da minoriternes. 

Br y n jul f s hus ene (se Provstegaarden). 

Endride peines stue omtales i 1317 (IV 121 ). 

Einar sg a ar el (Einarsgaror) nævnes i 13±3 og 1347. i\1ellem denne 

og Peterskirkegaarden laa en tomt som i førstnævnle aar med 

pant i Ogmundsgaarden av Einar Simonsson i «Kamben » og 

hans hustru Tora Nikulasdatter solgtes for 2 engelske pund til 

Tord Olavsson (IV 313, XI 30-33). 

Er vingen med dens eier Olav kjendes bare fra 134\:l (XI 38). 

Furten, som tilbørle Sarias raadmand, omtales sammen med 

denne i 1447 (Ill 793).

- 177- 

Gul ds medga arden (gullsmiogaror, gullslagaraluisin) hvor man 

efter navnet kan slutte at guldsmedene holdt til, omtales i 1359 

(nordre del IV 397), 13()0 (XIV 8), 1361 (XI 50), 1400 (XI 100). 

Rimeligvis eiet Hermnnd Bergsson gaarden omkring 13()1. Han 

laa da syk der og gjorde sit testamente (XI 50). 

I-1 a Ile ga ard (Hallagaror) med dens eier eller leier Sigurd Erlingsson 

nævnes i 1343 (V 163). 

l l ar a l den laa i Peters kirke sogn og omtales første gang i 1381 

(Ill 435) Videre nævnes den i 13H7 (XI 90), 1445 (IX 296 - 

nedre Haralden ; XI 201) og 1479 (I 924). I 1446 var raadstuen 

i denne gaard. Om i:len ogsaa for fremtiden var her, er ukjendt, 

cia den senerehen bare betegnes r

- 17U 

L a uren s Ho l k s ga ard, kaldt efter borgermesteren av dette 

navn (li>47 -1555) siges at ha ligget hvor tidligere kongsgaarden 

la a (se ovenfor s. 105 n. 2. N. gl. love d. s. 429 note 2). 

L c i f sg a ard (Leifsgaror) bebodd es i 1294 av en mand ved navn 

Orm (I 82 og 83). 

P cd er L y ne borgs ga ard la a i Mariekirke sogn og kaldtes 

efter sin eier Peder Lyneborg, som var raadmand i Tunsberg 

1456-1461. Gaat·den nævnes i 1456 (X I 2·13). 

Magen; dens nordre del var i 1346 bebodd av Aashild Halvardsdatter 

som her mottok den sidste olje (XI 3:)). 

ni at ra u ct en laa ved strætet og anføres adskillige ganger mellem 

1336, da en Guthorm bodde der (XI 20), og 1465, da den 

omtales for sidste gang. Vi tinder den saaledes: 1369 (XI 59), 

1B76 (VII 277, VIII 198), 1380 (V 316), 1392 (XI 84), 1395 (II 542), 

IV 644, V l 345), 1400 (IV 708, XI 99), 1402 (VI 361 ), 141:3 

(XI 126), 1421 (II 660) og 1465 (Ill 867). 

l\1u sa n nævnes første gang i 132:), da Nikulas Toreson bonde er 

med at kundgjøre et forlik (III 141). Den samme Nikulas i 

Musan anføres likeledes i biskop Eysteins jordebok s. 185 og 568. 

samt paa seglremmerne til et brev fra 1349 (XI 38). I 1352 

hører man om hustru Brynhild i Musen og bendes søn Erling 

(Il 311 ). 

Nygaard en opførtes av Mariekirkens ombudsmand Jakob baker 

paa denne kirkes tomt. Første gang omtales den i 1-!81 (XI 247). 

I 1491 erklærte Jakob baker at han vilde utvælge sin sogneprest 

hr. Lalll·ens Henriksson til sin søn og gi ham den nordre 

halvpart av gaarden, mot at han aarlig gav en halv mark til 

.Jakobs og hans hustrus aartidehold i Mariekirken, som ogsaa 

skulde eie gaarden efter hr. Laurens' død (XI 262). 

Ogmundsgaarden (Ogmundargarorinn) kjendes fra byloven 

(VI 3 n.). Muligens var den opkaldt efter den Ogmnnd lagmand 

som var i Tunsberg i 1266. I 1343 tilhørte gam·den 

ialfald delvis Einar Simunsson i Kamben (XI 30) 

Peters ga arden, nedre del Yar i 1391 i Herman la u pares og 

hans kone Gro Toraldsdatters besiddelse; samtidig om tales 

ogsaa gam·dens maalstue (I 536). Gaarden synes ogsaa at ha 

tilhørt Beneke brøker, som ialfald bodde der 1464 (XI 215). 

Den nævnes i 1400 (V 399), 1411 (XI 120), 1412 (V 487) alle 

steder, nedre ell er søndre del, -- 141-1 (II 633) og 1416 (V 394) 

øvre ct el. 

P cd er smi os ga ard forekommer 1474 (XI 236). 

Prest eg a arde (Presthttsin). Almindelig er dermed ment prestegaar·den 

i Peterskirke sogn. Gam·dens nordre del omtales

- 180- 

første gang i 1333 (V 97). Siden i 1407 blev gaarden aY provsten 

Halbjørn Bjømson solgt til Nikulas Arnbjørnsson, som 

imidlertid blev skyldig 50 mark penninger. Disse blev betalt 

ved at Nikulas overlot til provsten en tt:edjedel i et skib som 

han eiet sammen med lagmanden Jon Karlsson og Hallad 

Asleson for 56 mark penninger (XI 112). Siden, omkr. 1410, 

testamenterte saa Nikulas de gamle hus til Peterskirken, mens 

hans hustru Ingebjørg skulde ha de nye med ølkar og ildbus 

(XI 117). Videre nævnes presthusene i 13H8 (V II 331) og i 

1434 (V III 291 og i Røde bog s. 995). 

Den gamle prestegaard i Mariekirke sogn omtales uttrykkelig 

i 1399 (VII 331). Rimeligvis var det ogsaa denne sognepresten 

hr. Erik Nilsson fik lov at bo i med tilliggende humlegaard 

mot at betale 3 norske mark i aarlig avgifl, samtidig som han 

ogsaa loYet ved sin død at overdra til kirken de av ham der 

opførte hus (XI 247). I 1516 kaldes prestegaarden med tilnavnet 

Styngsgaard (X I 302, se under Boltsgaard). 

Pr o v s t c ga arden (Pr6fastagarorinn) eller Brynjulfshusene, som 

den ogsaa kaldtes, forekommer første gang i 1407 (XI 112), 

senere ogsaa i 1409 (III 591), 1434 (XI 155), 1490 (Il 959). 

Ravn Holmgardsfarers gaard omtalespaaHaakonjarlslid. 

Raude n i Peterskirke sogn nævnes tidligst i 1340, da en Finkel 

bodde der (V 137, 138), senere ogsaa i 1405 (I 600, 60 l) og 

1510 (XI 290). Muligens var skibet Rothen som forekommer 

i de engelske toldrnller, opkaldt efter denne gaat·d. 

Rim i l d bads Lue blev i 1362 av kong Magnus skjenket Li! Lemke 

av Bokem (Ill 368 - se under Græsgaarden). 

Ri fe n og dens svefnslofa nævnes 1340 (XI 2H). 

Rostock er ga arden forekommer merkelig nok ikl\e i de gamle 

diplomer. Den nævn es kun i den før omtalte registrant fra 

1661 (se ovenfor s. 149). 

Ra ad stuen (Raostofa) var tidligst i gaarden Hm·alden (se denn e) ; 

senere giYes ingen nærmere stedsangivelse - saaledes i 1459 

(Il 830), 1466 (XI 219), 1494 (III 990), 1499 (V III 447), 1547 

(VII 768), 1551 (IV 1128) 1552 (V 1125). (Se ogsaa Akersh. 

reg. 1481). 

Sand in, søndre del laa nedenfor Olavskloslret og omtales 1497 

(IV 1028). 

Sa p pen, som ved en veit skiltes fra Boltsgaard og vel likesom 

d en og Bratten hørte til l\Iariekirke sogn, hører man første 

gang om i 1330, da en Olav Grimarsson •a Sappanom>> nævnes 

(Ill 155). Siden var den i Andres Paalssons besiddelse; og da 

han i 1372 laa paa sit yderste, skjenket han den 15 favner lange

EFTERSKHIFT. 

S. 81 burde Yærct henYist til B. E. l3endixen: Tyske haandverkerc paa norsk 

grund i middelalderen (Kra. vidensk. selsk. skrifter 1911 , hist. filosof. id.) særlig s. 5S7. 

S. 120 l. 19 fra o. strykes ordene: Ogsaa fra Sande foregik utskibning. 

Som det staar, J'aar man indtryk m· at der er tale om to forskj ellige ladesteder, 

Sandc1jord og Sande, mens elet er d et samme som menes. 

;\lee! hensyn til r etskrivning og tegnsætning har jeg d esværre ikke altici nl'ret 

helt konsekYent. Enkelte trykfeil forekommer ogsaa. men neppe a,· betydning for· 

meningen. Følgende bedes dog rettet: 

S. l R l. 3 fra o. i høimessc - for til hø i messe. 

20 l n. manclskat mand skat. 

H7 - 2 « o. var sikkert men var sikkert. 

122 5 « Tunsbnrg Tunsberg. 

12:l 2 « bost od bestod. 

X

Helge Gjessing Tunsbergs historie i middelalderen til ... - DIS-Vestfold

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?