Helge Gjessing Tunsbergs historie i middelalderen til ... - DIS-Vestfold

33-
i hvilken ogsaa bymændene i Tunsberg tok del. Blandl lederne
var Tord Ulvgestsson, vistnok en bror av Tunsbergmanden Torlak
Uhgestsson, som førte an mot varbelgerne i slaget Yed Bristein.
Paa en bestemt dag overfaldt almuen de kongelige sysselmænd
rundt om i Vi ken, og flere blev dræpt. Blandt dem var sysselmanden
i Tunsberg Benedikt, som faldt med hele sin skare (onsdag
l. mars 1200). Videre blev alle veier ind til Oslo slængt, saa
kongen, som opboldt sig der, ikke skulde faa kundskap om, hvad
der var igjære. Men kong Sverre fik likevel nys om det og samlet
ihast sine folk, saa han stod færdig til at motta bønderne, da de
den 6. mars rykket ind mot Oslo. Det kom nu til en voldsom
kamp, lwor birkebeinerne til trods for sin overlegenhet i vaabenbruk
og disciplin hadde ·sin haarde nød med at faa bugt med den
langt talrikere bondehær. Ved et energisk fremstøt bragte de dog
de forreste rækker til at vike; den ed opstod en forvirring, som
birkebeinerne forstod at dra nytte av, og snart var hele hæren paa
flugt. Men slaget var ikke dermed forbi. En del av bondehæren
hadde sammen med Tunsbergmændene tat sjøveien og la nu til
isen ved HoYecløen og rykket inclover. Det var en stor hær og vel
rustet, srcrlig da husbønderne og kjøbmænclene fra Tunsberg. Da
kongen saa dem komme, sa han: «Vi faar nok enclnu nogel at
f!.iøre, og lnileticlen blir kort; men la os nu vende os mot disse, og
de skal faa samme kjøbfærd de som de andre., Lursvenden blæste
sterkt og birkebeinerne ilte raskt ut paa isen, som om de først nu
skulde i kamp. Tu1:sbergmændene Hokket sig sammen og ventet
hjælp fra den øvrige bondehær. At den alt var slagen, visste de
ikke. Al slaa mot birkebeinernes samlede an fald maglet de ikke;
de fa ldt i dyngevis og søkte ellers at komme bort saa hurtig som
mulig Birkebeinerne o p tok straks forfølgelsen og kom hurtig frem,
da de hadde brodder paa føtlerne, mens Tunsbergmændene stadig
gled paa isen, der var blit ganske glat av blod. Kongen selv hugg
kraftig ind og brukte sit spyd saa eftertrykkelig, at der sjelden
behøvdes mere end el støt. Der faldt da mange kjøbmænd. Svein
sYeilaskita, Sigurd taalge og en hel del andre. Tilslut naadde de
dog sine skibe, hvor 1lere søkte lilflugt, mens andre sluttet sig til
den slagne bondehær, som atter samlet sig 1 •
Efter slaget ved Oslo, som endte med bøndernes fuldslændige
nederlag, drog kongen til vestlandet for at skaffe sig tilslrækkelig
folkehjælp til at straffe vikve1jerne ordentlig med. Da han alter
kom tilbake og Ja ind til Tunsberg, fandt han byen i baglernes
besiddelse. Med Reidar sendemand som fører hadde de slaat sig
1 Sven·cs s. (Flat fl ) kap. 122-123. (Kgs.) kap. 175- 178.
:J - 'funsbergs historie i middclalde1·cn .