Helge Gjessing Tunsbergs historie i middelalderen til ... - DIS-Vestfold

-- 135 -
redelige vilje til at støtte den indenlandske handelsstand og holde
tyskerne i ave, saa viser de ogsaa, lHor langt et sprang det var
fra de forskjellige paabuds fremsættelse til deres virkeliggjørelse.
Hadde man bak disse kunnet sætte tilstrækkelig magt, saa de i det
store og hele var blit overholdt, vilde hanseaternes ind11ydelse kun
blit ringe, men derom var der ingen tale. Landet som helhet
befandt sig i en nedgangsperiode, og kongerne maatte mere og
mere overlate til sine em bedsmænds personlige clyglighet og i ni ti a ti v
at holde de kongelige forordninger i hævd. Men derunder blev
der leilighet til megen slendrian, og ingen forstod bedre at benytte
sig av den end nelop hanseaterne. For dem var respekten for en
kongelig forordning altid avhængig av den kraft, hvormed den
gjennemførtes i praksis: O\'Crfor den svake var de paagaacnde og
fordrindsfulde, overfor den sterke- vislnok mere tilbakeholdendemen
samtidig ogsaa mere høilydt klagende.
Og i disse forhold indtraadte der ingen bedring, tvertom blev
tilstanden altid værrc, og særlig blev dette tilfældet efter 1'\orgcs
uheldige deltagelse paa Danmarks side i krigen mot hanseaterne
i 1368.
Vaaren det a ar a a pnedes !lend tlighelerne. Pa a en i februar
a\'l10ldt hansedag i Li'tbeck blev det paalagt oldermændene og
kjøbmændene i Bergen under æres, li\'s og gods fortabelse at forlate
byen inden paaske eller senest til St. Valborgs dag (1. mai) med
de skibe som vilde bli sendt efter dem. Likeledes skulde skibe
(fra Rostock) sendes til Tunsberg og Oslo efter de kjøbmænd som
hadde «kompani» der, men paa deres egen bekostning og resiko 1 •
Denne befaling kom Bergenskjøbmændene meget sent i hænde, saa
de maatte drage a\'sled over hals og hode uten at faa lid li! at
ordne sine alTærer. Herover beklaget de sig sterkt og mente at ha
lidt tap paa mindst 30 000 gylden 3 . Men led saaledes hansealerne
nogen skade, saa ble\' denne ikke mindre for nordmændenes vedkommende;
for skjønt krigen væsentlig Yar rettet mot Danmark,
fik dog ogsaa l\'orge sin gode del av dens trængsler, og særlig led
den sydlige del wd de tyske skibes herjing. Allerede nogen maaneder
efter krigens utbrudd maalte kong Haakon anmode om vaabenstilsland.
Denne ble\' indvilget og siden gjentagne gange forlænget.
Nogen fred kom paa lang tid ikke istand tiltrods for de gjensidige
bestræbelser i den retning. I 1372 blev der saaledes ayl10ldt et
stort møte i Tunsberg, lwor raadmænd fra Hostock, \Vismar og
Kampen indfandt sig 8. septbr. for at underhandle med kongerne
1 D. :'\. \'Ill nr. 11!2. Hanse Hcecsse I l nr. -!21 ,; 15, .J.21l og l :1 nr. :-102.
2 D. N. \ ' Ill nr. lll.J.. \'. Nielsen: Bergen s. 212.