Helge Gjessing Tunsbergs historie i middelalderen til ... - DIS-Vestfold

- 122-
av marmor, bleY fundet ved gravning paa OlaYsklostrets tomt. Den
har følgende in ds kri ft: «Her ligger Ormer Si m u nes un undir stein i
nidr. Gud. signi. sal. hans. Hermunder. keypti. mik. Gotlandi.»
Mens man om den næn1te Orm intet vet, maa Hennund rimeligYis
være den Hermund Bergsson som levet i Tunsbnrg omkring 1350
og var en meget anset mand der. Han har da drevet handel paa
Gotland og derfra bragt stenen hjem 1 .
I sildefisket paa Baahuslenskysten var gotlændingerne levende
interessert, og ba a de med egne og norske fartøier ski bet de u l sild
f. eks. til England. Av de engelske toldruller ser en da, at de
ogsaa bar hat last med Tunsbergskibe.
Som yderligere tegn paa forbindelsen med Gotland kan endelig
nævnes, at en av gardianerne for minoriterklostret i Tunsberg
frater Olaus anføres som begravet i Minoriterkirken i Visby 2 .
Vender man sig nu til de før omtalte engelske toldruller og
betragter Tunsbergmændenes kjøbfærder til England vil en faa el
nogenlunde billede av byens handel omkring 1300 ialfald til en
enkell side 3 . Utført blev særlig sild, trævarer og forskjellig slags
skine!, indført derimot salt (til silden), malt og alskens løier.
Betydningsfuldt er det ogsaa at se, at der nu bar utviklet sig en
virkelig kjøbmandsstand, som maalbevisst driver si n handel i det
store. Og den staar ikke isolert; L\'ertom er der en livlig samtrafik
sam·el mellem de norske byer indbyrdes som med de utenlandske.
Har et skib saaledes sild med fra Tunsberg kan det supplere sin
ladning med løriisk i Bergen. En tunsbergskipper kan føre fartøi
for en Trondhjemskjøbmand eller denne selv hente sine varer i
Tunsberg o. s. v. Netop paa denne tid stod den norske handelsstand
paa sit høieste og hadde mange utviklingsmuligheter. Det
kommer særlig sterkt frem nelop ved dens fyldige repræsentation
i Englandshandelen, og her stod Tunsberg ikke længst bak i rækken.
Nævnes kan saaledes Gunne brat (baret eller bret). 1304 kom
han til Lynn paa skibet i\'euebusche med en ladning til en Yærdi
av 124 oS, som hovedsaglig bestod av sild; tilbake førte han forskjellige
slags tøier. Aaret efter (1305) Yar han atter i Lynn, dennegang
paa skibet Roseblome med sild, tørfisk, gjeteskind og andre
1 "Aarsbcretning >> 1877 s. 2+ f. Samme Hermund gjorde 13()1 sit testamente
og skjenket herved en del gods til Peterskirken i Tunsberg (D. l\. XI nr ..
-,ol.
Hans son Berg Hcrmundsson Yar lagmand sammesteds.
2 Script. rer. Dan. \'1 s .. >G7 .
" Disse loldrnller er først trykt i prof. A. Bugges "SllHlien s. :200-21/l og siden
for Norges Yedkommende fuldstændig i Dipl. norY. XIX. De numre. som
kommer i betragtning er -i22. -i23. +:J(i. ++2. H7, -i.iii, +:i+, 4;,7 , 4.iK og J(il.
Til disse henYiscs under ett.