Helge Gjessing Tunsbergs historie i middelalderen til ... - DIS-Vestfold
Helge Gjessing Tunsbergs historie i middelalderen til ... - DIS-Vestfold
Helge Gjessing Tunsbergs historie i middelalderen til ... - DIS-Vestfold
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
-53-<br />
længe. Da kom Bjørn abbed <strong>til</strong> kongen med melding fra Skule,<br />
som nu var hertug, at han agtel sig <strong>til</strong> møte med Haakon. Bjørn<br />
opholdt sig nu en tidlang hos kongen, mens de breve han skulde<br />
ba med nordoYer <strong>til</strong> Skule, blev gjort færdige. Som han stod<br />
færdig <strong>til</strong> at reise, kom imidlertid Aasulv fra Austraat seilende med<br />
alle sine huskarle og meldte at hertugen hadde latt alle sine storskibe<br />
sætte paa vandel og gjort et stort opbnd av folk. Kong<br />
Haakon lot da andre bren sende med Bjørn og gav derpaa hud <strong>til</strong><br />
alle lendermænd og sysselmænd i Viken at de skulle støle <strong>til</strong> ham<br />
med saa stor folkehjælp de kunde skaffe. Der samlet sig da i<br />
Tunsberg en stor hær, og med denne og hele 40 skibe drog kongen<br />
nordover <strong>til</strong> Bergen. 1<br />
Efter det uheldige slag ved Laaka (1240), lHor birkebeinerne<br />
spredtes <strong>til</strong> alle kanter, flyglet Arnbjørn .Jonsson og Knut jarl <strong>til</strong><br />
Tunsberg, som var i kongens vold. For Skule stod veien sydover<br />
dermed aapen, og han kunde i Oslo la sig hylde <strong>til</strong> Konge. Det<br />
rygtedes da <strong>til</strong> Tunsberg, at h a n agtet sig mot Arnbjørns horg<br />
Valdisholm oppe i Glommen og at en del reiste sjøveien. Arnbjørn<br />
kunde da ikke bli sillende i ro, men fik hurtig nogen skibe paa<br />
vandel og satte efter varbelgerne, som de kaldtes. At indhente og<br />
jage disse op fra deres skibe blev hans sidsle bedrift. De utstaaede<br />
anstrengelser i forbindelse med hans høie alder strakte ba m pa a<br />
syke- og dødsleiet. 2<br />
Efter Valdisholms fald vendte Skule <strong>til</strong>bake <strong>til</strong> Oslo og tænkte<br />
saa derfra at gjøre el angrep paa birkebeinernes s<strong>til</strong>ling ved Tunsberg.<br />
Imens var kongen unden·eis <strong>til</strong> Viken med sin flaate. Ved<br />
Slaat\unes (Langesund) fik han høre om Skules paatænkte færd og<br />
sendte Øieblikkelig bud overland <strong>til</strong> Tunsberg for i hemmelighet at<br />
melde hans komme. Næste dags morgen var han selv tidlig oppe<br />
og bød sine mænd hurtig at klæ sig paa. Men om kvelden hadde<br />
de drukket tæt og var derfor temmelig sene i wndingen. «Hurtigere<br />
tænker jeg yarbelgerne idag klær sig paa for at fare imot<br />
Eders kammerater i Tunsberg end I gjør for at komme dem hjælp» ,<br />
sa han ela. Det kom nu fart i birkebeinerne, og de rodde hurtig<br />
ut av havnen. Ved sin raske færd lykkedes det da kongen ikke<br />
alene al komme tidsnok <strong>til</strong> at redde Tunsberg, men ogsaa <strong>til</strong> at<br />
onrraske Skule endnu i Oslo og <strong>til</strong>føie ham et fuldstændigt<br />
nederlag. 3<br />
Dermed var det forbi med Skules magl. Samme aar (1240) blev<br />
han fældet og hans parti opløstes. Borgerkrigenes tid er nu lilende<br />
1 Haakons s. ,Flat l I I) k. 163-16+. \J{gs.) k. 201 - 203.<br />
2 Haakons s. (Flat Ill) k. 189, 196, \1\gs.) k. 23+ , :2+2 .<br />
3 Haakons s. (Flat Ill) k. 197 flg. (l{gs.) le 2+3 fl g.