Helge Gjessing Tunsbergs historie i middelalderen til ... - DIS-Vestfold

- 127-
nogen l.;:8prerier fra tyske og danske skibes side i Østersjøen.
\'interen 12-IT-48 tilskrev kong Haakon li.ibeckerne i sakens a nledning
og gjorde byen yenskabelige forestillinger. Angaaende Ll"tbecks
klage oYer at en vis Bernhard, som hadde litt skibbrudd utenfor
Tunsberg, var blit berøvet nogen av sine yarer, skrev han dette
paa den fordærvelige strandrets regning, men oplyste om, at han
for byens skyld hadde latt det meste erstatte. Forø\Tig ønsket han
god forstaaelse med staden Liiheck og opfordret dens kjøbmænd
til at komme til Norge med korn, mel og malt og bad likeledes
om tillatelse for nordmændene til at hente disse varer selv, saalænge
dyrtiden i landet varte 1 . Resultatet av de videre forhandlinger
blev den første traktat mellem Li"tbeck og Norge, som blev avsluttet
i 1250. Denne var grundet paa fuldstændig gjensidighet, idet nordm
ændene skulde nyte de samme friheter i Li"tbeck som liibeckerne
i Norge 2 .
I 1278 indfandt d er sig som ovenfor (s. i'l9) næYnt gesandter
fra de tyske stæder i Tunsberg, og 18. juli utstedte kong Magnus
herfra det første virkelige fribrev for tyskerne. Efter delte blev de
fremmede kjøbmænd, som opholdt sig i norske byer frital for at
h olde natlevagt, saafremt de ikke opholdt sig der i længere tid.
;\lenedere og andre æreløse personer maatte i relssa ker ikke anvendes
imot dem som vidner. I tid en fra 15. mai til 15. august kunde
de paa gater, brygger og i baater frit og uhindret opkjøpe all e slags
smac1\'arer - saalcdes ogsaa huder, naar de ikke beløp sig til et
deker, og smør indtil 9 løber. For pligten til at delta i skipclr{llt
blev de fr itat, om skibene da ikke var saa store at deres hjælp
nr nødvendig. Fremdeles blev den kongelige forkjøpsret indskrænket
til kun at gjælde de tre første dage, efl erat Yarerne var
anmeldt til kongens ombudsmancl. Ved skibbrudd skulde kjøbmændene
faa beholde elet gods, de selv fik reddet, og endeli g skulde
ingen tysk kjøbmancl sætles fast for en forbrydelse -- naar da
ikke straffen for denne gik ut paa liYs eller haands fortabelse -
saafremt han kunde stille borgen for at ville indlinde sig i retten
og efterkomme den fældecle dom 3 .
Disse privilegier var fra tysk standpunkt ikke synderlig store,
og bestræbelserne var derfor fra første øiehlik rettet pa a at faa
dem yderligere forbedret. Dette lykkedes dog først efter krigen
128-±-85, da ved Kalmarforlikel det bl. a. blev fastslaat, al det
skulcle Yære tyskerne fra de angjældende 7 stæder tillatt, naar de
1 D. N. V nr. 1.
D. N. V nr. 2- -L Kfr. Harttung: .'lorwcgcn und die dcutschen Scestiidte
s. 21 tl g.
" D. N. V nr. lO og 11 . Y . .'liclsen: Bergen s. 17+ tlg.