Helge Gjessing Tunsbergs historie i middelalderen til ... - DIS-Vestfold

-92-
gaard gir 88. Og Finnegaarden sammesteds sies i 1403 at ha omfattet
«75 rum og 8 sluer>J. 1 . Naturligvis kan disse tal ikke likefrem
overføres paa Tunsberg, men de gir allikevel et indtryk ; saa
ganske smaa kan hellerikke gaardenc her ha været efter de priser
at dømme, som betaltes for dem. Da Gautegaardens søndre del i
137H blev solgt til høvedsmanden paa Tunsbergshus, betalte han
saaledes 134 mark i gangbar mynt 2 .
Ved siden av pakrum og beboelsesrum incleholdt gaardene
ogsaa ulsalgsbocler og verksteder, hvilke oplok den del av dem
som vendte mot strædet. I en forordning av 1316 bestemmes
blandt andet lwor de forskjellige varer skal oplagres og sælges:
I bryggeboderne skal losses malt, m el, rug, byg, hvete, hvetemel
og al anden tung vare, og a ldrig skal nogen tung vare oplosses i
gam·dene eller andensteds, uten alle hryggeboder er optat og fulde
mellem kongsgaarclen og Skagen (en utstikkende landtunge) ved
Olavsklostret utenfor byen. Mjød, øl, honning, tran, skrei, smør,
skindvarer og alle andre varer, naar undtages de tunge, s kal losses
i pakhusrum og kjeldere i den gaard, hvor hver har tat sig bryggeplads
og leiet hus, men intet andet sted før der er oplat. Men i
strælesboderne skal sælges klæder, uldløi, lerred, specerier, voks,
seilduk og alle krarnvarer, og intet andet sted skal varer sælges,
som maales med alen 3 .
Det billede en kan danne sig av Tunsberg ved at se hen til
h vad her er fortalt om gale- og bryggeanlæg og særlig da om de
middelalderlige bygaarder, ·- det blir ikke fuldstændig uten at blikket
ogsaa fæstes paa de mange geistlige og ofTentlige bygninger,
som fra Olavskloslret i syd til Mikaelskirhn paa Berget i Nord
med deres ans;cligere størrelse og høie taarn bragte avveksling og
liv i bygaardenes kompakte masse. I det foregaaende er løselig
nævnt et par av disse. Tidligst omtales en, forøHig ikke navngil,
kirke i 1018 under kong Røreks mordforsøk paa Ola\" den
hellige. 150 aar senere (1 165) fortælles at den danske kong Valdemar
ikke vilcie brænde byen av paa gt;und av de geistlige bygninger,
som laa spredt incle mellem husene; 1191 omtales Mikaelskirken
og premonslralenserklostrct og endelig 10 aar senere (1201)
1 Nicolaysen a nL sted s. 419 tlg.
2 Se tiltæggct: Tunsberg bygaarde og deres historie- særlig under Gautegnard
og Jonsgaard. Forøvrig er oplysningerne om de Tunsbergske gam·der , skjon t
man kjender navnene paa omkring 50 nv dem, saa faa og mangelfnlde at
en deraY ikkkc kan danne sig noget helt billede hverken av deres størrelse,
indrcd ning e ll er utseende, og endnu mindre nogcnlundc bestemme deres
beliggenhet i forhold til hinanden.
" H. c. s. 12:> f.