Helge Gjessing Tunsbergs historie i middelalderen til ... - DIS-Vestfold

1:12 -
tønder, \'In og honning i fater, klæde i stykker, vadmel og lerret i
hundreder, voks og lin i hele skippund eller halve idetmindsle, og
frit kan de paa den anden side som gjeslkomne mænd kjøpe av
nordmænd al den vare de trænger, og føre den ut. Men med hensyn
til alle utenlandske kjøbmænds ophold (i byen) paalægger vi
hr. Bjarne Audunsson og hr. Guthorm, lagmand i Tunsberg og vor
ombudsmand i vor gaard i Tunsberg, at de skal taale at de sitter
saalænge og ikke Jænger end de behøver til at oms:c-ctte sin handelsvare
efter de hindrende forhold som kan indlræife. Vi vil ogsaa
at ingen uten de som er bofaste mænd, indenlandske eller utenlandske,
i byen, skal skjære ldæde til salg i gilcleskaalen eller en
anden «alminclelig" (el. e. ofl'enllig) bygning, hvor vi eller hr. Bjarne
og lagmanden hr. Guthorm eller vor ombudsmand i kongsgaarden
maatte bestemme. Men i alle andre henseender vil vi at det forrige
brev om byretten vedkommende vinlersæle skal staa ved magl.
Men hvis der er noget deri, som ikke kan gjælde, da vil vi at del
skal skjønsomt paavises for os, og vi vil da lræffe den ordning
som os synes. Detle brev blev utstedt i Tunsberg onsdag før
Halvardsmesse (el. e. 10. mai) i vor regjerings Hlde aar. Vor kantsler
hr. Jyar wdføiet segl og Haakon notarius skrev.»
Under formynderstyrelsen for Magnus Erisksson var tyskernes
stilling endnu mere utsat, og forholdsreglerne mot at vinlersitterne
drev handel blev yderligere skjerpet. Ved en forordning av 1331
blev det saaledes forbudt enhver utlænding, som ikke var gift med
en norsk kvinde, i vintertiden, mellem begge korsmesser at opholde
sig i byerne og der leie hus eller drive nogenslags handel 1 . Men
tyskerne lot sig nu ikke længer fordrive, og alle de anstrengelser
man gjorde for at stænge dem ute, bidrog bare til at forlænge
striden uten at ændre dens resultat. Det første skridl i en overfor
tyskerne mere forsonlig retning gjorde kong i\1agnus Yed et hreY
aY 9. seplbr. 1343, hYorved han paa grund av de «frivillige tjenester»,
som østersjøstæderne Liibeck, \:Vismar, Rostock, Stralsund og
Greifswald og desuten Hamburg hadde vist ham, fornyet de privilegier,
som de vendiske slæders indvaanere og "samtlige kjøbmænd
av den tyske Hansa» efter oYerenskomsten i 1294 hadde nydl
under kong Erik. Tolden slo.Ilde indskrænkes Li! lwad den hadde
Yæret nnder denne konge og hans efterfølgers toldlarif 13Hi
blev opbævet 2 • Dermed falclt da de skranker som særlig kong
Haakon med megen møie hadde bygget op, og hanseaterne fik
a L ter løsere tøiler.
l R. c. s. 1.)7 Jlg.
2 D. N. \'Ill nr. lf>l.