Helge Gjessing Tunsbergs historie i middelalderen til ... - DIS-Vestfold

-45
begravet der. Bene, som hadde holdt sig helt utenfor kampen,
kom bort med megen skjændsel 1 .
Nederlaget wd Gunnarsbø blev ikke avgjørende for slittungernes
tilværelse; tvertom forøkedes deres flok stadig og med sin voldsomme
færd gjorde de megen skade i Viken. For at faa en ende paa
dette uvæsen kom da kongen ut paa sommeren 1218 til Tunsberg
med en betydelig styrke. Da han fik høre at slittungerne var i
Oslo, vilde han straks drage dit inct; men netop som alt var færdig
til bortfærd og enkelte skibe hadde lagt ut paa fjorden, kom provsten
i Tunsberg ved navn J ofrey til kongen og Skule jarl med en
svend, som saa meget træt ut. Denne fortalte, at han kom med
bud fra biskop Nikolas, at slillungerne agtet sig til Tunsberg, og
at bymændene derfor maalte ta sig ivare. Skjønt flere av birkebeinerne
ansaa det hele for opspind av bispen, gav dog kongen
eller for provstens og bymændenes indtrængende anmodning og
blev dagen over i Tunsberg. De speidere kongen sendte ut,
bekræftet imidlertid hans mænds ord, og han lot da øieblikkelig
sætte seil og stevne ind til Oslo, men da han kom dit, var slillungerne
allerede borte. Den høst blev han sittende i Oslo, men drog derefter
til Tunsberg, !Hor han lot berede juleveitsle for sig. Mens
Dagfin bonde og Grunde fehirde besørget dette, den første for
kongen, den anden for jarlen, for begge disse syd i Viken like til
Elven for at inddrive de kongelige indtægter, men vendte derpaa
tilbake til Tunsberg, hvor de ble\' sillendc i julen (vinteren 1218-
1219)2.
Forholdet mcllem kongen og jarlen hadde i den foregaaende
tid været temmelig spændt, og de av kongens raadgivere som var
samlet om ham i Tunsberg, indsaa klart hvilke følger delte kunde
faa. For at knylte de lo nærmere sammen, foreslog de derfor
Haakon, at han skulde egte Skules unge datter Mm·grete. Kongen
var til at begynde med ikke videre villig til delte, men gav dem
dog tilsidst fuldrnagt til at handle i den sak, som de fandt for
godt. Hos jarlen fik de et velvillig svar, men han henskjøt dog
spørsmaalet til Mm·gretes egen, bendes mors og andre frænders
avgjørelse. Giflermaalet blev da avtalt, og kongen fæstet jomfru
i\1argrete endnu samme vinter i Tunsberg 3 .
Hos kongen og jarlen var paa den tid mange ansette mænd.
Til lendermænd utnævntes Paal vaagaskalm fra Haalogaland og
1 Haakons s. (Flat l li) kap. 30 ; (l{gs .) kap. 3:J. Islandske annaler (u tg. G. Storm)
for 1218. Andres Simonsson døde samme aar aY sit saar. Rimelig,·is indehaddc
han syslen i Tunsberg efter kong Philippus' død.
2 Haakons s. (Flat Ill) kap . .J.2 ; ( Kgs ) kap. 51 .
3 Haakons s . (Flat Ill) kap . .J.3. 45. (1\gs.) kap. ;i2.