Helge Gjessing Tunsbergs historie i middelalderen til ... - DIS-Vestfold

-32-
tidligere m erkesmand, var. Eyskeggerne holdt derpaa ting, og her
blev Sigurd tat til konge 1 .
Med denne flok ble\' dog Sverre snart færdig, hvad derimot
ikke kan siges om den næste, som reistes, og mot hvilken han fik
at kjæmpe for resten av sit liv uten allikevel at faa kuet den.
Det var baglerne, hvis leder blev den rænkefulde Oslobisp Nikolas
Arneson. Ogsaa de hadde sit tilhold i Viken, hvor en altid kunde
være sikker paa at tinde dem som var rede til at gaa mot kong
Sverre. Flere uttalelser .i sagaen viser, hvor indgrodd hadet til ham
og birkebeinerne var paa disse kanter. At falde i heklungernes
eller vikverjernes hænder, blev det saaledes engang sagt, var vætTe
·end at træffe de værste hedninger og ikke var det da haap om
livsfrelse for nogen 2 .
I kampen mellem baglerne og kong Sverre kom Tunsberg
.gjentagende gange til at spille en vigtig rolle. I 1197 ophold l
Sverre sig i Viken for al søke helt at undertrykke det altid mere
-omsiggripende oprør. Under sin færd kom han ogsaa til Tunsberg
ll\'orfra han sendte Philip jarl med en del tropper op til Mjøsen .
Kongens halvbror Hide skulde ogsaa været med, men da han ikke
var helt færdig til avreise blev han igjen i Tunsberg med en del
birkebeinere, mens SveiTe selv med hovedstyrken drog avsted til
Bergen. Underveis fik imidlertid kongen vite, at en av baglerhøvdingerne
Sigurd .Jarlsson hadde seilet forbi ham. Han ble\' da
ængstelig for Hide i Tunsberg og vendte straks om for om mulig
.at histaa ham, men kom f01·scnt. Baglerne var om natten naadd
til Tunsberg og kom aldeles ufonarende over Hide og hans mænd,
-som sat og drak i en av stuerne i Asleiv bondes gaard. Birkebeinerne
løp ut, de flest e rigtignok vaabenløse, og de blev straks
-dræpt. An