Helge Gjessing Tunsbergs historie i middelalderen til ... - DIS-Vestfold

- lHi-
i byen paa Olav den helliges tid kan i den forbindelse ogsaa
nævnes 1 .
Efterat kaupangen i Skiringssal var hlit avløst av markedspladsen
i Tunsberg, stod denne en tidlang som den eneste av nogen
større betydning i N 01·ge. Utviklingens raske løp førte imidlertid
med sig at lignende snart Yokste frem paa andre steder, og -
opstaat som de Yar efter kongernes initiativ - skjøt de hurtig i
veiret. I nord og vest var det Nidaros, Bjorgvin og Stavanger,
i øst Oslo og Borg, og med dem lagdes handelen delvis om. Vestlandet,
hvis handel tidligere var drevet udelukkende fra landdistrikterne,
fik nu sine centrer, hvor kjøbmændene kunde seile hen
med utsigt til hurtigere at faa avsat sine varer. Paa østlandet,
lwor man allerede nogen tid hadde hat en større fast markedsplads,
indtraadte en fordeling. Delte medførte dog sikkert ikke nogen
nedgang i Tunsbergs handel i og for sig. De nye tider, som nu
holdt sit indtog, og som fulgtes av en stadig voksende omsætning
og et altid kraftigere næringsliv, skapte ogsaa behovet til flere kjøbstæder.
For dem alle var der rike utviklingsmuligheter tilstede,
og opstod der derfor end konkurrenter for Tunsberg ved de kongelige
byanlæg, saa er det dog al grund lil at tro, at byens fremgang
ikke dermed blev avbrutt.
Tunsbergs magtstilling paa Olav den helliges tid har det allerede
oyenfor været leilighet til at omtale. Viken paa den tid stod
i det hele bøit, var i livlig forbindelse saavel med de øvrige dele
av Norge som med utlandet. Det siges, at «vikverjerne kjendte
bedre til kristnes seder end folk nord i landet; for i Viken var der
baade vinter og sommer mange kjøbmænd, baade danske og saxiske.
Vikve1jer f6r ogsaa meget i kjøbfærd til England og Saxland, til
Flæmingjaland og Danmark; men nogen var i viking og hadde
vintersæte i kristne land." Et efter hine tiders forhold rikt og
bevæget liv har da utfoldet sig i Viken. Og særlig maatte dette liv
koncentrere sig i Tunsberg, som jo endnu var den eneste markedsplads
av betydning paa disse kanter. I vmir- og sommermaanederne
stevnet skibe fra fjerne egne ind Tunsbergfjorden og førte til byen
sine forskjellige varer. Her traf nordlændinger sammen med
vikve1jer, daner med saxer, her var liv og rørelse, og det var som
l Viken fik han sin første hustru, HanYcig, og bodde der selv en tid. Efter
hcndes død drog han imidlertid atter ut paa l