Helge Gjessing Tunsbergs historie i middelalderen til ... - DIS-Vestfold

More documents

Recommendations

Info

-7- nordYestlige spids av øen het Rossanes t, og høiden, som hævet sig bakenom, var Rafnaberg (nu Ramberg). Ret overfor paa den anden side aY fjorden laa Smoerberg (endnu Smørberg). Fr6oakelda er et bækkefar nord for Slotsfjeldet ved det nuværende Kjelde ; hertil slutter sig Frodeaasen, som det senere vil bli tall om. Syrbek er endnu navnet paa en plads under Jarlsberg, og «Sørbækken» kaldes endnu en bæk som gjennem Jarlsbergjordene løper ut i byfjordens inderste arm, kilen 2 . Farkarlsbryggja var bryggen nedenfor St. Olavsklostret i utkanten av den gamle by. De her angivne grænser gaar i temmelig vid kreds utenom den egentlige bybebyggelse, saaledes at hele den indre fjord kommer med. Mot øst strakte byen sig ikke utenfor det gamle Hangar (Møllebakken), lwor det bekjendte Haug5lling holdtes og mot nord neppe helt op mot Slotsfjeldet eller Berget, som det kaldtes i tidligere tid. Nedenfor dette pa a nord-;;slsiden ligger Teglhagen. Helt utenfor byen og i nordvest for denne laa paa den østlige side av Aulielven den gamle kongsgaard Sæheim (nu Sem, Jarlsberg). De her skildrede topografiske forhold angir i korte drag beliggenheten av den nye handelsplads, som endnn før aar 1000 dukker frem av historiens mørke. Den ytt re foranledning til dens opkomst kjendes ikke nu, men paa den ofte forekommende selvgroende maate er den vel gaat for sig, og forskjellige, mere tilfældige omstændigheter har saa bidraget til at den kom i skuddet og endog gik forbi Kaupangen i Skiringssal. Tunsberg er vistnok oprindelig navnet paa en gaard, hørende ind under kongesætet Sem, hvor eller i hvis nærhet allerede omkring 800 har sittet mægtige høvdinger. Kanske hadde gaarden sit navn fra en gammel bygdeborg oppe paa Slotsfjeldet, og fra gaarden er det saa igjen gaat over paa markedspladsen - byen 3 • At en saadan her inderst inde i fjorden kunde opstaa og trives, har paa den ene side sin grund netop i beliggenheten, paa den anden i tidens politiske forhold. Plyndrende vikinger laa jo nu næ r sagt paa vagt overalt, hvor fredelige kjøbmandsskibe viste sig, og særlig fæstet de da opmerksomheten paa de havner, hvor farmændene lagde til m ed sine skibe. Kaupangen i Skiringssal laa aapen til for alle, Tunsberg laa mere skjult, her var man mere i ly. Men lwad der Yar av større betydning, med Harald haarfagres rikserobring ændredes stillingen i Vestfold i det hele. Harald selv !lyttet sit kongesæte til Vestlandet og forlagde 1 Et par bruksnr. under .Orsnes paa elet norclostligc hjornc kaldes 11tt Hossanes, men dette har nyere oprinclelse; se N. gaardn. \'l , s. :250. Oplysning a\' ovedærer Emil Olsen. Tønsberg. EIYcnavnc, s. 26 1. Se e ll ers O. l{ygh i Norske 3 Se ti ll æg l : Tunsbergs na\'n og stilling i den ::eldste historie.
-8- derved tyngdepunktet for sin magt til disse egne. Fra at være sel ve riket sank Vestfo ld ned til bare at bli en del av det, et forhold som sikkert har la tt sig merke som en stilstand i utviklingen baade for landdistrikt og markedsplads. For Kaupangen i Skiringssal maatte det bli et følelig støt og det saa meget mere, som underkongerne i Vestfold for fremtiden tok fast tilhold paa Sæheim eller Tunsberg, hvor alt hertug Guttorm skal ha bodd. Unddraget disses direkte begunstigelse, har den ført en hensygnende til værelse og igrunden ingen hind ring lagt i wien for det nye handelssteds vekst, da dette med opgaaende tider skjøt i veiret. Til Tunsbergs anlæg knytter sig ikke noget kongenavn, slik som vi kjender det f. eks. fra Nidaros eller Bergen. Om byens tilblivelsestid kan intet med sikkerhet sluttes. Ved aar 1000 har stedet dog vistnok allerede hat nogen betydning, saa en forutgaaende utvikling maa ha fnndet sted i løpet av det lOde am-hundrede. Ja, endnu længer maatte den føres tilbake, om traditionen derom skulde troes, men her er sagn og historie ikke længer at skille, og fortællingerne derom maa derfor staa ved sin værd. Tilsammen gir de dog et levende billede av byen og dens vekst, og har saaledes ogsaa sin interesse, hvor der skal gi ves en fortløpende skildring av Tunsberg ned gjennem tidernc. Den første omtale av byen Tunsberg falder i tiden kort før Hafrsfjordslaget, omkring 870. Efter sine kampe og seire nm·den (jelds kom Harald med sin hær ved den tid atter sydover til Viken og lagde ind til Tunsberg, hvor der, efter hvad Snorre fortællcr, «da var kjøpstad » 1 . Det var et tog til Vermland det gjaldt; ti der hadde den svenske konge Eirik Emundsson sat sig fast og truet derfra Viken; mange høvdinger og mægtige mænd hadde ogsaa allerede sluttet sig til ham. Det første kong Harald da hadde at gjøre, var at tilveiebringe orden og lydighet i de urolige egne, og først utpaa Yinteren kom han tilbake til Tunsberg. Her rustet han sig nu for alvor og drog saa østover Fjorden 2 • Han he1jet nu paa Hanrike, for oYer Gautland med hærskjold og la derpaa under sig alt landet nord for Gautehen og vest for Venern samt hele Vermland og vendte saa atter tilbake til Norge. Før han imidlertid atter drog nordover til Trondheim, indsatte han sin morbror hertug Guttorm til al staa for landeYærnct paa disse kanter og gav ham styrelsen over Viken og Oplandene, naar han selv ikke var i nærheten 3 . Om Guttorm fortælles det, at han som oftes t sat i Tuns- 1 Harald haarf.s. (I-Ikr.) kap. 13. Ctg. F . .Jt\nsson, 1\bh. 1893-I!JOO. 2 Harald ham·f.s. (I·IIo·.) kap. 1.i. 3 Harald haarf.s. (J-Ikr.) kap. 17 og 21.
Page 5: FOHOHD. Dette arbeide er utgit med
Page 12 and 13: l -1 3 -- Vestfold nu kan opvise no
Page 18: -9- berg, naar han da ikke var opta
Page 23 and 24: - 14- Han kaldte da til sig en høv
Page 25: - 16- la han atter ut fra Tunsberg
Page 28 and 29: -- 19- Men kongen sa: «den første
Page 31 and 32: - 22- For den indre Yækst er der d
Page 36: -27- betydning for gjennemførelsen
Page 42 and 43: 33- i hvilken ogsaa bymændene i Tu
Page 50: -41- tilbakekomsten til Tunsberg, I
Page 57: - 48- Ved paasketider (1224) drog H
Page 62: -53- længe. Da kom Bjørn abbed ti
Page 73:
-- 64- Paal Eiriksson, fe hirden pa
Page 89:
- 80 - se litt nærmere paa en ande
Page 96:
-87- Denne skildring av byforholden
Page 100 and 101:
- 91 bygninger skiltes fra hinanden
Page 108 and 109:
(;raysten fra ,\larickirkcn.
Page 121:
-- 112 -son og Peder Gris. Hele Alm
Page 125:
- lHi- i byen paa Olav den helliges
Page 133:
- 124- Yar p :w den tid meget almin
Page 139 and 140:
- 130- dette indirekte den indfødt
Page 141:
1:12 - tønder, \'In og honning i f
Page 155:
146- priYilegier i Oslo, Tunsberg o
Page 167:
TILLiEG. I. TC"NSBEHGS ?\A. YN OG S
Page 173 and 174:
lti4 - Olav Bentsson . . . . . . 1:
Page 176:
-- 167 Sigurd Sjofarsson . . . 1-!2
Page 186:
- 177- Gul ds medga arden (gullsmio
Page 189:
- 180- første gang i 1333 (V 97).
show all

Helge Gjessing Tunsbergs historie i middelalderen til ... - DIS-Vestfold

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?