Statistisk Årbog 1986 - Hele publikationen - Danmarks Statistik

Afsnittet omfatter opgørelser af indkomster for personer og
af indkomster og formuer for husstande, samt om lønforhold
dels for privatansatte arbejdere og funktionærer dels
ansatte i kommune og stat.
Endvidere gives opgørelser over husstandenes forbrugsmønster
baseret på forbrugsundersøgelsen i 1981 samt
over prisudviklingen for forskellige varegrupper og tjenesteydelser,
i form af prisindeksserier.
Materialets omfang og gruppering
Indkomst og formue
Grundlaget for indkomst- og formuestatistikken er ligningsdelen
al det centrale skatteyderregister (CSR-L) og
skatteyderdelen af det centrale oplysningsseddelregister
(COR-S), der begge føres al statsskattedirektoratet. CSR-L
indeholder de indkomst-, fradrags- og formueoplysninger,
som kommunerne på grundlag af selvangivelserne indberetter
til Statsskattedirektoratet og COR-S indeholder oplysningerne
fra de oplysningssedler, der af arbejdsgivere
indsendes til skattemyndighederne.
Oplysningerne fra CSR-L og COR-S suppleres i Danmarks
Statistik med erhvervs- og stillingsoplysninger fra
arbejdsklassifikationsmodulet og familie- og husstandsoplysninger
fra befolkningsstatistikregistret.
Indkomst, forbrug og priser
Løn
Arbejderlønstatistikken udarbejdes af Dansk Arbejdsgiverforening
og stilles til rådighed for Danmarks Statistik.
Materialet omfatter kun oplysninger fra virksomheder,
der er medlemmer al Dansk Arbejdsgiverforening, dvs.
hovedsagelig virksomheder inden for fremstillings- og
bygge- og anlægssektoren.
Opgørelserne vedrørende løn for funktionærer ansat i
den private sektor bygger dels på oplysninger fra Dansk
Arbejdsgiverforening samt enkelte andre arbejdsgiverorganisationer,
dels på oplysninger der indhentes al Danmarks
Statistik. Statistikken udarbejdes for september
måned hvert år og dækker for 1985 63 pct. af samtlige
funktionærer beskæftiget inden for råstofudvikling,
bygge- og anlægsvirksomhed, handel, transport samt anden
servicevirksomhed.
Den årlige lønstatistik for statsansatte er baseret på
oplysninger for et udsnit på ca. 20 pct. al de ansatte, som
gennem hele kalenderåret var beskæftiget med fuld normal
arbejdstid i staten. Opgørelsen omfatter ikke fx folkekirke,
folkeskole og sygehuse (bortset fra statens hospitaler).
Lønstatistikken for kommunalt ansatte er baseret på
oplysninger om samtlige af kommunerne ansatte personer,
hovedsagelig indberettet fra de forskellige kommunale
lønanvisningssystemer.
Forbrug
Oplysningerne om forbruget og dets fordeling bygger på
Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse 1981. Forbrugsundersøgelsen
tilstræber at give et sammenhængende
billede af forskellige husstandes samlede økonomiske
forhold, dvs, indkomster, forbrug, opsparing, formue
osv. Undersøgelsen dækker i princippet samtlige typer
private husstande, mens personer i fælleshusholdningerne,
institutioner m.v. er holdt udenfor.
Undersøgelsen er gennemført som en stikprøveundersøgelse.
Hver deltagende husstand er blevet interviewet, og
har i en periode ført et nøje regnskab over samtlige indtægter
og udgifter. Disse oplysninger er yderligere blevet
suppleret med andre oplysninger i Danmarks Statistik. I
undersøgelsen indgår i alt 2783 husstande. For at begrænse
stikprøveskævheder m.v., som følge af fx manglende
besvarelser (bortfald) vægtes oplysningerne inden
offentliggørelsen således, at det samlede antal husstandsbesvarelser
forholdsmæssigt kommer til at svare til det
samlede antal faktiske husstande i Danmark. Et relativt
lavt antal faktiske husstande vil dog være udtryk for en
forholdsvis stor stikprøveusikkerhed.
Undersøgelsens særlige beregninger vedrørende moms
og punktafgifter er foretaget på grundlag al kendskab til
de enkelte husstandes detaljeret opgjorte forbrug samt
afgiftsandelen for forskellige varetyper. Beregningen af de
udvalgte indirekte offentlige overførsler til husstandene i
form af gratis eller prisreducerede ydelser inden for sundheds-,
børnepasnings- og uddannelsesområdet bygger på
husstandenes oplysninger om det mængdemæssige forbrug
af disse ydelser, den eventuelle egenbetaling samt
forskellige udtryk for ydelsernes samlede omkostninger.
Tilsvarende forbrugsundersøgelser er gennemført siden
omkring århundredeskiftet - senest for årene 1966, 1971
og 1976.
Priser
I afsnittet indgår indeks for priser for råvarer, halvfabrikata
og færdigvarer i førstegangsomsætningen ved salg
fra producent eller grossist, samt priser for forbrugsvarer
og tjenesteydelser i detailomsætningen til private forbrugere.
Desuden er medtaget prisindeks beregnet til reguleringsformål
på arbejdsmarkedet, for offentlige ydelser og
på kapitalmarkedet baseret på nettopriser dvs, forbrugerpriser
med fradrag al indirekte skatter og afgifter og tillæg
af evt. pristilskud, der kan beregnes pr. enhed af varen.
Prisindeksene beregnes som indikatorer for prisudviklingen
i de forskellige handelsled i vareomsætningen og til
brug ved deflatering al værdibeløb ved omregning til faste
priser. For reguleringspristallet og nettoprisindekset er
hovedformålet at belyse den udvikling i priserne, for hvilken
der skal ydes kompensation i henhold til lovgivningens
regler herom, eller efter overenskomster på arbejdsmarkedet
og i private kontrakter (erhvervslejemål, pensionsaftaler
m.v.). Reguleringspristallet beregnes i henhold
til lov.
De nævnte prisindeks beregnes hver måned. Reguleringspristallet
beregnes dog kun fire gange om året på
basis af månedsprisindeks. De offentliggøres med delindeks
for en række undergrupper af varer og tjenesteydelser
efter internationalt anbefalede nomenklaturer; for engrosprisindekset
er det brugstariffens varenumre (CCCN),
for forbruger- og nettoprisindeks samt reguleringspristallet
er det konsumgrupper i følge FN's System of National
Accounts (SNA). Beregningerne foretages på grundlag af
prisoplysninger indhentet fra erhvervsvirksomheder, detailforretninger
og offentlige myndigheder m.v.
Definitioner og ordforklaringer
Bruttoindkomst omfatter i forbrugsundersøgelsen alle indkomster
i løbet al året. Arv mv. opfattes ikke som
indkomst, og boligsikring opfattes som negativt boligforbrug.