Download PDF - Finansforbundet

Inkasso 

er et hIt 

Hvor inkasso tidligere blev set som en 

nødvendighed, har det i dag udviklet sig 

til en stor og vigtig forretning. Sidste år 

inddrev landets største banker et milliardbeløb 

fra skyldnere Læs side 10 

Finansforbundets magasin nr. 2, 2011

Pensionsseminar 

2011 

PENSIONSOMRÅDET ER INDE I EN RIVENDE UDVIKLING ... 

Er du opdateret? 

• Er du ajour med nye regler og lovgivning på pensionsområdet? 

• Kan du som privatkunderådgiver anvende de it-systemer og 

hjælpeværktøjer, du får stillet til rådighed? 

Deltag på årets pensionsseminar den 1. - 2. marts, hvor vi kommer 

rundt om nye regler og trends inden for området. 

Se også vores nye udbud af pensionsuddannelse til privatkunderådgivere, 

som giver dig en faglig opdatering og inddrager de 

systemmæssige løsninger, du har til rådighed. 

Klik ind på www.finansudd.dk, se udbud og tilmeld dig. 

Finanssektorens Uddannelsescenter ejes af 110 finansielle virksomheder, der omfatter godt 27.000 medarbejdere. Vi arbejder 

projektorienteret og udvikler såvel faglig som almen uddannelse. Vi arbejder på alle niveauer, anvender e-learning og dækker 

uddannelse fra traditionelle finansfag til personlig udvikling, organisationsudvikling, salg og kommunikation. Uddannelsescentret 

driver tillige et moderne og professionelt kursus- og konferencecenter. 

Finanssektorens Uddannelsescenter har eksisteret siden 1969 og beskæftiger godt 100 medarbejdere. Vi arbejder ud fra et 

veldefineret værdigrundlag med følgende kerneværdier: kommunikation, kundeservice, det hele menneske, sund fornuft og 

fællesskab. 

Pensionsuddannelse 

for rådgivere 

Skovsvinget 10 

8660 Skanderborg 

Telefon 8993 3333

20 

mIn krop 

var klar 

tIl pensIon 

tema: 

opsagt 

under krIsen 

30-35 

få lorten 

på bordet 

42 

10 banker kradser mIllIarder Ind 

Inkasso har udviklet sig til et stadig vigtigere forretningsområde 

i de store banker 

4-9 nyheder 

7 leder 

36-37 globalt 

40 bankhIstorIe 

41 fInanskronIk 

43 3 fede 

46-47 det jurIdIske hjørne 

52-53 ledIge og senIorer 

54-55 fInans senIor rejser 

54-55 fInansjob – nyt om job og karrIere 

indhoLd 

14 ekstra penge tIl fyrede 

Finansforbundet hjalp fyrede i Alm. Brand Bank til ekstra godtgørelse 

16 spekulatIon fører tIl sult 

En række internationale storbankers spekulation i fødevarepriser 

medvirker til sult i ulande 

20 mIn krop var klar tIl pensIon 

En frivillig bodyage-test i vestjyskBANK gav erhvervsrådgiver 

Leif Christensen et chok 

24 den perfekte bankmand 

Den schweiziske storbank UBS indfører stram dresscode for at 

genvinde omverdenens tillid 

26 tIllId betaler sIg 

Danskerne er verdensmestre i at have tillid til hinanden, og 

Handelsbanken er gennemsyret af tillid mellem ledelse og medarbejdere 

30 tema: opsagt under krIsen 

Mange af dem, som blev fyret under krisen, har hurtigt fundet andre job 

38 kvInde I en mandeflok 

Senior dealer Dorrit Stehr har intet imod at være omringet af 

mænd i Nykredits markedsafdeling 

42 få lorten på bordet 

God ledelse er at være åben og ærlig, mener 32-årig filialdirektør 

i Nordea 

44 økonomIsk vækst er tIltrækkende 

130 økonomer deltog i debatmøde hos Finansforbundet 

det faste 

Finans, Finansforbundets Magasin • Medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 • Nr. 2, februar 2011. Næste nummer fredag 4. marts 2011• Udgiver: 

Finans forbundet, Applebys Plads 5, Postboks 1960, 1411 Kbh. K, telefon 3296 4600, telefax 3296 1225. www.finansforbundet.dk • Redaktion: Lotte Ustrup Christensen (ansv. 

red.), Carsten Jørgensen (redaktionsleder, DJ), cjo@finans forbundet.dk • Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk • Elisabeth Teisen (DJ), et@finansforbundet.dk • Jens Sillesen 

(DJ), jsi@finansforbundet.dk•Sabina Furbo (DJ), sf@finansforbundet.dk • Berit Villadsen (DJ), bv@finansfporbundet.dk •Sajeev Shankar ssh@finansforbundet.dk• Annoncer: DG 

Media, St. Kongensgade 72, 1264 København K, telefon 3370 7647, fax 7027 1156 • www.dgmedia.dk • Læserindlæg: Læserindlæg senest onsdag 16. februar. Synspunkter i 

bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning • Kontrolleret oplag: 54.731 i perioden 1. januar - 30. juni 2010 • Design og tryk: Datagraf • Forsidefoto: Territorium 

Finans februar 2011 

3

4 Finans februar 2011 

Nyheder 

Mobilbank breder sig 

Inden sommerferien vil det også være muligt for kunder i landets 

mindre pengeinstitutter at logge på deres bankkonto og 

foretage transaktioner gennem mobilen. Det oplyser Bankdata, 

SDC og BEC, som tilsammen leverer it-løsninger til 120 pengeinstitutter. 

DanID har meldt ud, at en login-løsning for NemID 

vil være på markedet inden for seks måneder på mobilbanken. 

”Vi vil være klar med vores mobile bank en gang i 2. kvartal. 

Så den vil være klar, når NemID kommer med deres løsning. 

Mulig hederne med NemID betyder, at man kan lave nogle 

standardiserede løsninger“, siger administrerende direktør i SDC 

Erik Jakobsen til Nyhedsbrevet Finans. 

SDC har tilbudt deres pengeinstitutter mobilbank siden 

2009, men hidtil har mange pengeinstitutter ikke taget imod 

tilbuddet. Det skyldes, at mobilbanken tidligere kun kunne anvendes 

af ”almindelige“ og ikke af de såkaldte smartphones. 

”Vores nye mobilbank vil være tilgængelig via smartphones, 

og allerede nu kan vi mærke, at interessen fra pengeinstitutterne 

er enorm. Lige siden Danske Bank kom på banen, har der 

været stor efterspørgsel efter en mobilbank til smartphones“, 

siger han. 

Nykredit sendte deres mobilbankløsning på gaden før årsskiftet, 

og Nordea, Jyske Bank og Sydbank er også på vej med 

mobilbank til deres kunder./SSH 

vI ser gerne, at der sker en konsolIderIng 

I sektoren. Vi aner kender 

selvfølgelig, at en lang række mindre, konservativt 

drevne banker har klaret sig fint igennem 

krisen. Men ud fra en drifts økonomisk 

betragtning undrer det mig virkelig, at der 

ikke allerede har været flere fusioner i 

banksektorens institutter 

ULRIK NøDGAARD, DIREKTøR I FINANSTILSyNET, TIL BøRSEN 

staten tjener tykt på 

bankpakker 

Finanskrisen har ikke kun været negativ for statens indtægter. Faktisk 

står det offentlige til en indtægt på godt 11 milliarder kroner fra Bankpakke 

I og II. Det viser beregninger foretaget af bankernes brancheorganisation 

Finansrådet, der som noget nyt har regnet renterne på 

bankernes lån hos staten med i det endelige regnestykke. Beløbet kan 

dog blive noget mindre, når eksempelvis den endelige opgørelse for 

Eik Banks kollaps foreligger. 

trelleborgsag for højesteret 

Selv om de tidligere aktionærer i bankTrelleborg i december fik medhold 

ved landsretten i, at salget af bankTrelleborg til Sydbank i 2008 var 

ulovligt, fik de ikke tilkendt nogen kompensation for den pris, de var tvunget 

til at acceptere i forbindelse med tvangsindløsningen af deres aktier. 

Derfor har aktionærerne nu besluttet at anke dommen til Højesteret. 

Her ventes sagen tidligst at blive behandlet i 2012.

sundhed bør altId 

være et tIlbud 

Finansforbundet har udformet en række retningslinjer 

for sundhedsarbejdet på arbejdspladsen. De skal 

blandt andet være med til at sikre, at arbejdspladsen 

ikke blander sig i personlige livsstilsvalg 

Tilbud om motion, sund mad i kantinerne, helbredsundersøgelser. 

Det er blot nogle af de mange 

sundhedsfremmende tilbud, som mange medarbejdere 

i den finansielle sektor modtager på arbejdspladsen. 

Men selvom sundhedsordninger efterspørges 

af mange som et personalegode, kan 

det på den anden side også være med til at reducere 

tolerancen af forskellighed og den enkeltes 

ret til selv at vælge sin livsstil, mener Finansforbundet. 

Derfor har forbundet nu valgt at lave en 

række retningslinjer for sundhed, som forbundet 

foreslår aftales og forankres i SU eller arbejdsmiljøorganisationen. 

”På den ene side er det positivt, at medarbejderne 

har mulighed for at spise sundere og dyrke 

motion på arbejdspladsen, men på den anden side 

rejser det et etisk dilemma om, hvor grænsen går 

mellem det private og det arbejdsrelaterede, når 

det gælder sundhed“, siger næstformand i Finansforbundet 

Solveig ørteby, der påpeger, at det allervigtigste 

er, at sundhedsordninger er et tilbud 

og ikke et krav. 

”Det handler om at beskytte de marginaliserede 

grupper. Er du en aktiv og sund medarbejder, er 

det måske svært at se problemet. Men for os er 

det vigtigt at sørge for, at ingen medarbejdere bliver 

udstillet, marginaliseres eller diskrimineres på 

grund af personlige livsstilsvalg“. 

Derudover skal retningslinjerne være til at 

modvirke et fremtidigt scenarium, hvor medarbejdere 

rekrutteres på baggrund af deres helbredsmæssige 

tilstand./SF 

retnIngslInjer for sundhed 

Det er Finansforbundets holdning, at virksomhederne i deres arbejde 

med sundhed som minimum bør overholde følgende retningslinjer: 

1. Virksomhedens arbejde med sundhed skal følge et frivillighedsprincip 

– det er den enkelte, der aktivt skal vælge sundhedstilbud/-aktiviteter til 

2. Ingen medarbejder må udstilles, marginaliseres eller diskrimineres på grund 

af personlige livsstilsvalg 

3. Sundhed hører ikke hjemme i MUS-samtalen, medmindre det er direkte 

relateret til medarbejderens mulighed for at udføre sit job 

4. Individuelle sundhedstilbud og personrettede opfordringer om 

at ændre livsstil er ikke acceptable, medmindre de er direkte 

relateret til medarbejderens mulighed for at udføre sit job 

5. Sundhedstilstand skal ikke indgå i bedømmelsen af kandidater ved 

rekruttering og ansættelse 

Derudover mener Finansforbundet, 

at det giver god mening, at: 

Virksomhedens sundhedspolitik og sundhedstilbud/-aktiviteter aftales 

og forankres i SU eller arbejdsmiljøorganisationen 

› Sundhedspolitikken definerer, hvad virksomheden forstår ved sundhed 

og trivsel, og hvad formålet er med en sådan politik 

› Sundhedspolitikken tager højde for både psykisk og fysisk sundhed 

› Sundhedspolitikken tænkes sammen med virksomhedens arbejdsmiljøindsats, 

da arbejdsmiljø og sundhed påvirker hinanden 

› Sundhedspolitikken forholder sig til fordelingen af roller, ansvar og ressourcer 

samt behovet for information og rådgivning ved iværksættelse af 

sundhedstilbud/-aktiviteter 


nyheder 

5

nyheder 


Itfolk er guld værd 

De udvikler mobilbankapplikationer og andre 

digitale løsninger, og så er de nøglepersoner i opbygningen 

og vedligeholdelsen af den finansielle 

infrastruktur. Dygtige IT-folk er eftertragtede i 

bankerne, og det afspejler sig også i lønnen. I gennemsnit 

tjener IT-medarbejdere i sektoren 52.184 

kroner om måneden, og det er næsten en tredjedel 

(32 procent) mere end en privatrådgivere i 

et pengeinstitut i gennemsnit har i månedsløn 

(39.386 kroner). 

Andre gennemsnitslønninger, ifølge 

FA’s Strukturstatistik 2009 og IT-medarbejder 

Statik 2009: 

Programmering på 

højt teknisk niveau: 59.088 kroner 

Programmeringsarbejde (IT) 49.441 kroner 

Erhvervsrådgivere 46.330 kroner 

Boligrådgivere 43.403 kroner 

Bank- og sparekassearbejde 

med generel kundebetjening: 34.610 kroner 

Kassererarbejde i 

bank og sparekasse: 31.695 kroner 

fIlIaler færre I 2010 

En optælling foretaget af Reuter Finans viser, at 

mindst 100 filialer af pengeinstitutter blev nedlagt 

sidste år. Nordea lukkede 39, Danske Bank 12, 

mens medlemmerne af foreningen Lokale Pengeinstitutter 

tilsammen menes at have lukket 50 

filialer. 

hIstorIsk få 

netbankIndbrud 

I 2010 har der været 12 indbrudsforsøg 

i danske netbanker, 

og kun i seks af tilfældene lykkedes 

det de it-kriminelle at 

slippe af sted med penge til en 

samlet sum af 433.000 kroner. 

Til sammenligning var der i 2009 

111 indbrudsforsøg, hvor der i 

63 af tilfældene var tab på i alt 

6,7 millioner kroner. 

”Vi har haft succes med at afskærme 

de it-kriminelle fra at 

begå indbrud i danske netbanker. 

Når de oplever, at det er besværligt 

at begå netbankindbrud 

i danmark, vælger de at koncentrere 

sig om andre lande, hvor de 

får større udbytte ud af anstrengelserne”, 

siger kontorchef i 

Finansrådet Birgitte Mikkelsen. 

antallet af 

bankrøverier 

steg i 2010 

ÅR AntAL RøveRieR 

2010 132 

2009 93 

2008 109 

2007 71 

2006 69 

2005 98 

2004 121 

2003 182 

2002 222 

2001 208 

Kilde: Finansrådet 

Køb af FIH 

Erhvervsbank 

godkendt 

Myndighederne har nu godkendt, at ATP (49,95 

procent), PFA (19,98 procent) Folksam (19,98 

procent) og CPDyvig (9,99 procent) via FIH 

Holding nu endelig overtager FIH Erhvervsbank 

formelt. Det oplyser banken i en meddelelse. 

Købet blev annonceret i september 2010. 

atp spIller en meget 

vel defIneret rolle i det 

danske samfund. Vi yder tilskuddet 

til folkepensionen. Det vil vi 

fortsætte med at gøre, og der er 

ingen – absolut ingen – planer 

hverken i den daglige ledelse eller 

i bestyrelsen om, at ATP skal drive 

konkurrerende virksomhed med 

hverken pengeinstitutter eller 

forsikringsselskaber i Danmark 

LARS RoHDE, ADM. DIREKTøR I ATP, 

TIL BERLINGSKE BUSINESS

Finansforbundet er 

partipolitisk uafhængigt, 

men det skal ikke forhindre 

os i at blande os i debatten 

Næstformand Solveig Ørteby, formand Kent Petersen 

og næstformand Michael Budolfsen 

Ingen kender den eksakte dato for et folketIngsvalg, men et er sikkert; vi skal til valgurnerne senest 

i november i år. Denne gang er det de store samfundsøkonomiske temaer, der bør fylde i valgkampen. For Danmark er 

i knibe, og der skal rykkes rundt på mange fronter, hvis vi skal klare os igennem de alvorlige udfordringer, vi står over for. 

Situationen er alvorlig. Det er der ikke uenighed om. Men så holder enigheden også op. For allerede nu ser vi en politisk 

debat, som i den grad er defineret af, hvilket parti man er medlem af. 

Der sættes simpelthen to hold – et blåt og et rødt, og debatten handler mere om, hvilket hold man spiller på, end 

den handler om at finde de løsninger, der er bedst for Danmark. Politikernes opgave er at finde ud af, hvordan vi skal 

overleve i de næste mange år. og vi risikerer, at bloktænkning spænder ben for en åben og ærlig debat og en løsning, 

der på langt sigt virker. 

I øjeblikket bruger vi mere, end vi tjener, og der er flere, som trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet, end der kommer 

til. Det hænger naturligvis ikke sammen, og det sætter vores højt besungne velfærdsydelser under pres. Det grundlæggende 

spørgsmål er simpelthen: hvad skal vi leve af i fremtiden? Det er et seriøst spørgsmål, der kræver en lige 

så seriøs debat. 

Finansforbundet er partipolitisk uafhængigt, men det skal ikke forhindre os i at blande os i debatten om fremtidens 

Danmark. Som forbund for 55.000 medarbejdere i finanssektoren har vi en helt naturlig interesse i og pligt til at byde 

ind med vores viden om for eksempel arbejdsmarkedet. Det gør vi gerne, og vi gør det uden at iføre os blå eller røde 

trøjer. For os er alt i princippet til debat. Efterlønnen er et godt eksempel. Vi afviser ikke, som Lo gør det, at røre ved 

efterlønnen. For det tror vi er helt nødvendigt, dels for at nedbringe de offentlige udgifter, men så sandelig også for 

at sikre, at vi er mange nok på arbejdsmarkedet til at bidrage til det velfærdssamfund, som de fleste af os værdsætter. 

Men vi bliver naturligvis nødt til se arbejdsmarkedet i sin helhed, og derfor skal diskussionen om efterløn kobles 

med reformer af førtidspensionen, beskæftigelsesindsatsen og kompetenceudviklingen. Det vigtigste er, at vi finder 

løsninger, der bygger på et sagligt og gennemarbejdet grundlag. og løsninger, der er bredt funderet og inddrager 

arbejdsmarkedets parter. Finansforbundet vil gerne spille med, men det bliver på Danmarks hold. n 


Leder 

vI spIller på 

danmarks hold

nyheder 

tIlsyn roser rådgIvere 

Finanstilsynets undersøgelse af boligrådgivning i 12 udvalgte 

pengeinstitutter viser, at der generelt ydes god og fyldestgørende 

rådgivning om lån med sikkerhed i fast ejendom 

Det seneste par år er det strømmet ind med 

klager over dårlig rådgivning til Pengeinstitutankenævnet, 

og i medierne er bankrådgiverne 

generelt blevet kritiseret for ikke 

at yde kunderne en sober rådgivning. Men billedet 

af rådgiverne er næppe så sort-hvidt, 

som det er blevet gjort til. 

En ny undersøgelse af boligrådgivning i 12 

udvalgte pengeinstitutter, som Finanstilsynet 

foretog i efteråret 2010, viser med Finanstilsynets 

egne ord, at der generelt ydes god 

og fyldestgørende rådgivning om lån med 

sikkerhed i fast ejendom. 

”Det er Finanstilsynets indtryk, at der i de 

besøgte pengeinstitutter er fokus på, at rådgiverne 

har gennemgået en uddannelse, så de, der 

rådgiver om lån med pant i fast ejendom, har 

de nødvendige kompetencer. Dette blev understøttet 

af Finanstilsynets undersøgelser, 


Eik Bank-ansatte glade for ny ejer 

87.000 nye kunder, ekstra indlån for fem milliarder 

kroner og en position som et af landets 

ti største pengeinstitutter (målt på antal kunder) 

var det umiddelbare resultat af, at Spar 

Lolland fredag den 17. december købte Eik 

Bank Danmarks privatkundeaktiviteter. 

Med i købet følger 82,5 fuldtidsstillinger 

ud af de i alt 118 medarbejdere i Eik Bank 

Danmark, og det vækker glæde hos Eik Banks 

fællestillidsmand, Torben V. Andersen. 

”Vi er glade for, at der er kommet en afgørelse 

for vores fremtid, og at så mange job 

bevares. Andre løsninger kunne have været 

meget værre og have resulteret i massefyringer“, 

siger Torben V. Andersen, der roser 

ledelsen i Eik Bank for at have ydet en ihærdig 

som generelt viste et højt vidensniveau blandt 

rådgiverne“, hedder det i rapporten, som blev 

offentliggjort den 13. januar. 

Finansforbundets næstformand, Michael 

Budolfsen, er godt tilfreds med konklusionen. 

”Vi ved jo, at vores medlemmer er veluddannede 

og dygtige, og derfor er jeg naturligvis 

meget tilfreds med, at Finanstilsynets 

undersøgelse bekræfter det“, siger han. 

Undersøgelsen bygger på samtaler med 

privatkunderådgivere i Arbejdernes Landsbank, 

Danske Bank, Handelsbanken, Jyske 

Bank, Lån og Spar Bank, Nordea, Nykredit 

Bank, Ringkøbing Landbobank, Spar Nord 

Bank, Sparekassen Faaborg, Svendborg Sparekasse 

og Sydbank. 

Finanstilsynet mener dog ikke, at rådgiverne 

har nok fokus på omkostningerne ved 

de forskellige låntyper i samtalerne med kunderne. 

Typisk tager rådgiverne først omkost- 

og flot indsats for at redde så mange arbejdspladser 

som muligt. 

Spar Lolland skriver på sin hjemmeside, at 

Eik Bank Danmark fortsætter som en unik og 

selvstændig forretningsenhed i Spar Lolland 

med fortsat fuldt fokus på internetbserede 

bankydelser. Ifølge Spar Lollands fællestillidsmand, 

Finn Christensen, beskæftiger Spar 

Lolland nu omkring 320 medarbejdere inklusive 

medarbejderne fra Eik Bank og de cirka 

40 fra Finansbanken, som Spar Lolland fusionerede 

med sidste år. 

”Vi skal drøfte, hvordan den fremtidige 

struktur for tillidsmænd og sikkerhedsrepræsentanter 

skal være i virksomheden. Her kan 

en mulig flytning af Eik Bank-folkene til 

ningerne op, når de gennemgår det endelige 

tilbud med en kunde. 

”Vi opfordrer derfor til, at rådgiverne har 

større fokus på omkostninger i forbindelse 

med rådgivningen“, siger Annette Bjaaland 

Andersen, kontorchef i Finanstilsynet. 

Michael Budolfsen hæfter sig ved, at 

bidragssatsen til realkreditinstituttet på undersøgelsens 

tidspunkt i september og oktober 

havde en relativt stor betydning for de 

samlede omkostninger ved det enkelte lån, og 

at den manglende information om omkostninger 

derfor ikke skyldes, at banken skal have 

et højt gebyr. 

”Vi går ind for transparens. og derfor skal 

kunden naturligvis have alle de informationer, 

der er nødvendige for at kunne træffe en 

kvalificeret beslutning“, siger Finansforbundets 

næstformand./CJO 

Finansbankens lokaler i Kalkbrænderihavnen i 

København også spille ind“, siger Finn Christensen. 

Ved deadline for denne artikel stod det 

klart, at Eik Bank afskediger 11 medarbejdere, 

mens en række ansatte, som blandt andet 

har beskæftiget sig inden for områder som 

erhvervs, pantebrev og kredit bliver i det selskab, 

som Finansiel Stabilitet har oprettet. 

”Hele processen har været præget af en 

god, åben og ærlig dialog, og det er min 

opfattelse, at vores nuværende direktør Steen 

Parsholt har gjort sit yderste for at bevare så 

mange arbejdspladser som muligt”“, siger Torben 

V. Andersen./CJO

KONTAKTANNONCE 

Bly viol søger kontant partner 

Er der mon hjerterum til mig derude et sted? 

Jeg fylder ikke så meget i landskabet, men du får virkelig 

noget for pengene, for jeg fremtræder altid elegant og 

stilfuldt. Altid med største diskretion og altid lydhør. 

Mit klassiske look matcher alle slags indretninger og jeg 

har masser af kapacitet. Jeg elsker tal og tæller meget 

hurtigt. Jeg går ind for organiseret opbevaring, høj 

sikkerhed og effektivt overblik. 

Jeg kan både tage imod og give masser igen. 

Effektivitet og loyalitet er mit motto. 

Derfor svigter jeg aldrig under pres 

og siger aldrig nej til en tømning. Tag godt imod mig. 

Jeg lover at passe rigtigt godt på pengene. 

Ring til mig på 63127540 og hør mere om 

hvad jeg gør for penge... 

Kompakt, praktisk og MEGET stille 

CTcoin Danmark A/S er Danmarks førende udbyder af kontanthåndteringsløsninger samt teknisk service 

til pengeinstitutter og detailhandlen.

inkasso 

banker kradser 

mIllIarder Ind 

Fra at have været en nødvendighed er inkasso blevet en forretning, 

som pengeinstitutterne kan tjene mange penge på, og stadig flere 

bankmedarbejdere arbejder for at hente de tabte penge hjem 

Der er travlhed i bankernes inkassoafdelinger. Medarbejderne 

forsøger at kradse så mange penge som muligt hjem til banken. 

Penge, som tidligere blev set som tabte, men som bankerne 

i højere grad end tidligere arbejder for at få igen ved at 

indgå afdragsaftaler med skyldnerne. og det lykkes. I 2010 

hentede landets fem største banker samlet set et milliardbeløb 

hjem. Det viser en rundringning, Magasinet Finans har foretaget. 

”Tidligere så vi inkasso som en nødvendighed. I dag ser vi 

det mere som en forretning. Vi går målrettet efter at få en 

dialog med kunden, for ellers får vi ingen penge. Vi er sat i 

verden for at nedbringe det endelige tab for koncernen. Vi har 

klare forretningsmål for responsprocenter, og hvor mange 

penge vi skal inddrive. Det havde vi ikke tidligere“, siger Kaare 

Larsen, afdelingsdirektør for Danske Banks inkassoafdeling. 

I 2004 valgte Danske Bank at centralisere sin inkassoinddrivelse 

og brugte et tocifret million beløb på eget it-system. 

Ambitionen om at inddrive flere penge på bankens inkassosager 

lykkedes. Sidste år hentede bankens inkassoafdeling et 

stort trecifret millionbeløb hjem til banken. Hos landets øvrige 

fire store banker er inkassoområdet også blevet opprioriteret. 

I løbet af de sidste fem-seks år er antallet af inkassomedarbejdere 

steget støt. 

Øget travlhed under finanskrisen 

Finanskrisen har især skabt travlhed i landets inkassoafdelinger, 

som har oplevet en stigende sagsindgang. Meldingen fra 


Af Berit Villadsen bv@finansforbundet.dk Foto: Territorium 

Nykredit Bank er, at banken igennem sin knap 17-årige levetid 

nu er oppe på det højeste antal kreditsager nogensinde. Hos 

Nordea forklarer Sven Aage Kristensen, som er bank direktør i 

Nordea, at antallet af nye inkassosager er steget markant 

igennem 2008 og 2009, men er blevet stabiliseret igennem 

2010. og han er fortrøstningsfuld om fremtiden. 

”Det er klart, at de sager, som røg ind i systemet i 2009, 

stadigvæk er der, men tilgangen af nye sager er stilnet af. 

Krisen i begyndelsen af 1990’erne var meget værre. Der væltede 

det ind med tvangsauktioner. Der er selvfølgelig flere 

end tidligere. Men det er ikke det samme. Arbejdsløs heden er 

ikke på det samme høje niveau, som vi så i 1990’erne“, siger 

Sven Aage Kristensen fra Nordea. 

Med undtagelsen af Nordea har Nykredit Bank, Jyske Bank, 

Sydbank og Danske Bank alle en central inkassoafdeling. Nordea 

er i gang med at centralisere bankens inkassoinddrivning, 

som hidtil har været foretaget af 21 afdelingsområder spredt 

rundt i landet. Banken forventer at have en central inkassoafdeling 

klar i København i slutningen af andet kvartal i år med 

godt 50 medarbejdere. 

”Det har altid været min drøm at samle vores inkassoinddrivelse. 

og tiden er den rigtige nu. Vi stod for at skulle skifte 

vores ældre it-system ud, og da vi samtidig havde mange 

medarbejdere fra de store årgange, som gik på pension, valgte 

vi at centralisere inkassoafdelingen for at få bedre kvalitet og 

et arbejdsmiljø, hvor kollegerne i højere grad kan sparre med 

hinanden“, siger Sven Aage Kristensen.

fra inkassobisse til inkassohjælper 

og sparring er der brug for. I løbet af de sidste år er inkassoområdet 

blevet mere komplekst som følge af øget regulering. 

Det har udvidet inkassomedarbejdernes arbejdsområde og 

øget behovet for flere medarbejdere. Det oplever de blandt 

andet i Jyske Bank, hvor 27 inkassomedarbejdere arbejder for 

at inddrive tabte penge fra bankens privat- og erhvervskunder. 

Derudover er afdelingen også med til at levere data til 

beregningen af bankens generelle værdisættelse, som med 

indførelsen af Baselreglerne er blevet lovbestemt. Ifølge Flemming 

Bjerregaard Jensen, afdelingsdirektør i Inkasso Privat i 

Jyske bank, koster den funktion alene et mandår i arbejdstimer. 

I Sydbank arbejder cirka 12 medarbejdere med bankens 

inkassoinddrivning. I midten af 1990’erne centraliserede banken 

sin inkassoafdeling, og det har ud over en mere ensartet 

behandling styrket bankens ekspertise på området. En ekspertise, 

som resten af banken i højere og højere grad benytter 

sig af. 

”Igennem årene har vi haft meget fokus på, at folk internt i 

organisationen mere oplever os som en service- og hjælpefunktion 

i stedet for inkassobisser. Vi har også en vigtig funktion 

i, at rådgiverne kan søge råd og vejledning til at håndtere 

problemsager, som ikke er blevet inkassosager endnu. Så kan 

vi forhåbentlig få afværget sagerne i tide“, siger Henrik Wrang, 

afdelingschef for Privat Inkasso i Sydbank. n 

danskerne er 

dybt forgældede 

› Hver 20. dansker over 18 år er 

registreret i Experians RKI-register 

› De registrerede skylder samlet 

13,4 milliarder kroner 

› Med 6.662 konkurser blev 2010 

et rekordår for antallet af konkurser 

Kilde: Experian 

➼ 


11

inkasso 

➼ 

Hos Danske Bank er inkassoarbejdet rykket fra filialkældrene op til Danske 

Banks Koncern Inkasso, hvor 140 medarbejdere i dag arbejder for at hente 

bankens tabte penge hjem. Hver tredje er kommet til siden 2005 

Da 40-årige Søren Hellmann startede med at arbejde med 

inkasso, foregik det et par timer om ugen i en Danske Bankfilial 

på Nørrebro samtidig med det almindelige rådgiverjob. 

Filialens godt 50-75 dubiøse debitorer, som skyldnerne blev 

kaldt, havde til huse i et par stålskabe i kælderen. I dag cirka 

13 år senere er både Søren Hellmann og debitorerne rykket 

fra filialen til Danske Banks Koncern Inkasso i Høje-Taastrup. 


det nytter 

Ikke at være 

en kold skId 

Af Berit Villadsen bv@finansforbundet.dk Foto: Territorium 

2009 var et skrækkeLigt år rent 

arbejdspresmæssigt for sØren heLLmann. 

140 medarbejdere arbejder som Søren Hellmann udelukkende 

for at hente tabte penge hjem fra såvel privat- som erhvervskunder. 

Det er en tredjedel flere, end da Søren Hellmann kom 

til i 2005. Baggrunden for den markante vækst er den generelle 

økonomiske krise, som pressede inkassomedarbejderne 

til det yderste. 

”Arbejdspresmæssigt var 2009 et skrækkeligt år. Det var 

en kamp for at overleve. Det væltede ind med sager. Vi kunne 

slet ikke rekruttere i samme hast. Vi havde ekstremt travlt i 

2009, og jeg ønsker aldrig at komme i en situation som den 

igen. Jeg synes, jeg er rimelig robust og har en meget høj 

stresstærskel, men den var tæt på at blive overskredet. Du 

vidste ikke, hvornår det holdt op, og hvor længe krisen ville 

vare. To måneder, et halvt år eller to år?“, siger Søren Hellmann 

fra Inkasso Erhverv i Danske Bank, som kunne skrive et 

hav af overarbejdstimer på for 2009. 

inkasso i rivende udvikling 

I dag kan Søren Hellmann og hans kolleger i Inkasso Erhverv og 

Inkasso Privat igen trække vejret. De værste bølger har lagt 

sig, og nye medarbejdere er kommet til. En af de senest 

ankomne i Inkasso Privat er 36-årige Helle Bruun. Hun søgte 

stillingen som inkassorådgiver i juli 2009, og hun er fuld af 

lovord om jobbet, der for hendes vedkommende har overgået 

hendes forventninger. 

”Jeg tror, mange synes, inkasso lyder tørt, kedeligt og unuanceret. 

Men det er meget mere nuanceret og farverigt, end 

jeg kunne forestille mig. Jeg sidder med mange forskellige 

arbejdsopgaver, og jeg synes, vi har et pænt stort råderum.

Inkasso er et område i rivende udvikling“, siger Helle Bruun fra 

Inkasso Privat i Danske Bank, som kommer fra et job i Danske 

Banks interne revision. 

Ifølge fællestillidsmand i Koncern Inkasso Grete Jönsson er 

mange af koncernens nyansættelser rekrutteret fra Danske 

Bank-koncernen, SKAT eller kommunen. oftest er det folk 

med flere års erfaring, der bliver ansat i bankens inkassoafdeling, 

der i samarbejde med debitorerne forsøger at få kradset 

bankens tabte penge hjem igen. Adspurgt er gennemsnitsalderen 

i inkassoafdelingerne i de fem største banker også 

væsentlig højere end i resten af bankernes afdelinger. Her er 

man ung, hvis man er under 40 år. Da Nordea i 2008 begyndte 

deres centraliseringsproces, var halvdelen af bankens inkassomedarbejdere 

over 56 år. 

pokerspil om tabte penge 

Ud over hovedsageligt telefonisk kontakt og mailkorrespondance 

handler en stor del af arbejdet i Koncern Inkasso om at 

sende skrivelser ud til kunder, advokater og revisorer. Før 

sagen ryger til inkasso, har kunden allerede modtaget tre rykkerbreve 

og en opsigelse af kontoen. Reagerer kunden heller 

ikke på en yderligere skrivelse fra inkasso plus telefonopringning, 

kan inkassorådgiveren vælge at sende sagen til advokat, 

som via fogedretten for søger at hente bankens tilgodehavende 

hjem. Am bitionen i inkassoafdelingen er dog at håndtere 

sagerne selv, da det sparer omkostninger både for banken 

og kunden. 

Ifølge Helle Bruun og Søren Hellmann kommer debitorerne 

fra alle samfundslag. Det kan både være enkeltpersoner, der 

sidder i fængsel eller ejer en stor erhvervsvirksomhed, og hele 

familien Jensen, som er ramt. Fælles for debitorerne er, at de 

skylder banken penge og ikke kan betale. Det kan enten være 

som følge af arbejdsløshed, skilsmisse, sygdom eller anden 

økonomisk ruin. Inkassorådgiverens job er at få dem på fode 

igen og få bankens tabte penge tilbage. og det gælder om at 

holde tungen lige i munden. 

”Man skal have forståelse for skæbnerne. Det nytter ikke 

at være en kold skid. Men man skal ikke blive lullet i søvn af 

kunden. Der er også kunder, der forsøger at bilde dig noget 

ind. Somme tider er det et pokerspil, man ved ikke helt præcist, 

hvilke kort kunden sidder med på hånden. Jeg har fået 

øjnene op for, at der er mange, der gerne vil betale, men ikke 

kan betale, men der er også mange, der gerne vil undgå at 

betale og i fogedretten bedyrer, at de intet ejer, selvom de 

reelt gør. 

Af og til kan vi så finde ud af, at de, mens sagen ventede på 

at komme i retten, solgte deres lejlighed til konen. Finder vi ud 

af det, kan det være, vi begærer kunden konkurs for at få 

omstødt handlen“, siger Søren Hellmann. n 

inkasso er meget mere nuanceret 

og farverigt, end heLLe bruun forestiLLede 

sig, fØr hun fik jobbet. 

Inkassomedarbejder søges 

Selvom området er i rivende udvikling, har det tidligere 

været svært at skaffe inkassomedarbejdere. Danske Bank 

har førhen flere gange haft stillingsannoncer uden ansøgninger. 

Det har imidlertid ændret sig efter finanskrisen. I 

Jyske Bank har bankens 27 inkassomedarbejdere arbejdet 

intensivt for at forbedre inkassomedarbejderens image, 

og det har givet pote. 

”Jeg har tit sagt, at det var endestation for både kunder 

og medarbejdere. Mange ansættelser har historisk set 

været kvinder, som gerne ville ned i tid. Det kunne man 

tidligere kun i en central funktion som inkassojobbet. Det 

er ændret nu. Det samme er imaget. For at det ikke skulle 

blive en endestation, har vi også brugt det som et uddannelsesophold 

herinde. Vi deltager også mere udadvendt i 

undervisningsfunktioner“, fortæller Flemming Bjerregaard 

Jensen, afdelingsdirektør i Inkasso Privat i Jyske Bank. 


13

hjuLpet af finansforbundet 

ekstra penge 

tIl fyrede 

Ni måneders løn må Alm. Brand punge ud med til to fyrede medarbejdere, 

som blev fyret, mens de henholdsvis var på barsel og havde varslet fædreorlov. 

Det er virkelig trist, når virksomheder ikke respekterer ligebehandlingsloven, 

siger næstformand i Finansforbundet Solveig ørteby 

Af Sabina Furbo sf@finansforbundet.dk Foto Palle Skov og Stig Stasig 

”Det er løgn. Ikke mig”! 

Det var 33-årige Camilla Nymanns første reaktion, da hun i 

august sidste år per telefon fik beskeden fra sin chef i Alm. 

Brand Forsikring: ”Det er krisetid, og vi bliver nødt til at fyre 

nogle medarbejdere, og du er en af dem“. 

På det tidspunkt havde hun været på barsel i godt fire 

måneder fra jobbet som webmaster i Marketing/Udvikling i 

Alm. Brand Forsikring i København, hvor hun havde været i to 

og et halvt år. 

”Det slog benene helt væk under mig. Jeg havde slet ikke 

set det komme. Jeg vidste, at vi stod over for en ny udvikling 

af intranettet, som jeg skulle stå for, så der var masser af 

opgaver, der ventede, når jeg kom tilbage. Desuden regnede 

jeg jo med, at jeg var fredet, fordi jeg var på barsel“, fortæller 

Camilla, der blev fyret sammen med 75 medarbejdere fra Alm. 

Brand Forsikring og 38 medarbejdere i Alm. Brand Bank. 

Blandt dem var den 35-årige privatkunderådgiver Kristian 

Petersen, der i januar i år skulle have været på tre måneders 

fædreorlov. 

”Man kan ikke lade være med at tænke over, om min fyring 

havde noget at gøre med, at jeg skulle på fædreorlov – det var 

jo meldt ind allerede i april sidste år“, fortæller Kristian Petersen, 

der har arbejdet i Alm. Brand Bank i Vejle i godt fire år. 


betaling ved kasse et 

Ifølge ligebehandlingsloven er det forbudt at fyre medarbejdere, 

hvis de er fraværende på grund af barsel, graviditet eller 

adoption. Det gælder også, hvis de har varslet barsel eller 

fædreorlov. Hvis en arbejdsgiver gør det, gælder såkaldt 

omvendt bevisbyrde, hvor arbejdsgiveren skal bevise, at 

fyringen ikke skyldes barsel, graviditet eller adoption. 

Fyringsrunder i Alm. Brand Bank 

oktober 2008: 18 medarbejdere 

Januar 2009: 15 medarbejdere 

November 2009: 38 medarbejdere 

August 2010: 38 medarbejdere 

Fyringsrunder i Alm. Brand Forsikring 

(Disse medarbejdere er fortrinsvis organiseret i DFL) 

Januar 2009: 21 medarbejdere 

November 2009: 43 medarbejdere 

August 2010: 75 medarbejdere

”Det er virkelig trist, når virksomheder ikke respekterer ligebehandlingsloven. 

De fleste virksomheder i finanssektoren 

opfører sig ordentligt, men der er nogle få, der igen og igen vil 

ud at have prøvet loven af, og så må de også betale til kasse 

et. For loven er soleklar og skal bare overholdes“, siger næstformand 

i Finansforbundet Solveig ørteby. 

Finansforbundet har netop indgået forlig med Alm. Brand 

Bank og Alm. Brand Forsikring og skaffet Camilla og Kristian ni 

måneders løn i godtgørelse. 

Det både glæder og overrasker Camilla og Kristian. 

”Jeg regnede slet ikke med noget. Før jeg gik derind (til forligsmødet, 

red.) havde jeg sagt til mig selv, at jeg ville blive 

glad, hvis jeg bare fik en måneds godtgørelse. Men ni måneder 

– det er jo fantastisk. Især fordi det betyder, at jeg vil kunne 

gå længere hjemme sammen med min søn, som vi endnu ikke 

har fået institutionsplads til, uden at vores økonomi vælter 

helt“, siger Camilla, der var positivt overrasket over, hvor seriøst 

forbundet tog hendes sag. 

”Det var en topprofessionel behandling, jeg fik af forbundet, 

og det, at de tog min sag så seriøst, gav mig også modet 

til at gå videre med sagen”. 

ingen slinger i valsen 

”Det var jo meget mere, end jeg turde håbe på – i bedste fald 

”jeg regnede sLet ikke med noget. 

fØr jeg gik derind (tiL forLigsmØdet, 

red.) havde jeg sagt tiL 

mig seLv, at jeg viLLe bLive gLad, 

hvis jeg bare fik en måneds godtgØreLse“, 

siger camiLLa nymann 

”jeg har nu meLdt mig tiL 

’fangruppen’ af finansforbundet, 

for en fagforening er 

Langt mere end biLLig forsikring“, 

siger kristian petersen 

håbede jeg, at det ville føre til, at jeg ville blive holdt skadefri i 

forbindelse med fyringen rent økonomisk”, fortæller Kristian, 

der ligeledes har oplevet en topprofessionel behandling af 

Finansforbundet. 

”Fra jeg snakkede med en juridisk konsulent inde i forbundet, 

til forliget blev en realitet, er sagen kørt slag i slag uden 

slinger i valsen. Selvom jeg altid har været medlem af forbundet, 

må jeg sige, at jeg nu har meldt mig til ’fangruppen’, for en 

fagforening er langt mere end billig forsikring“, siger Kristian, 

der allerede nu har fundet et nyt job som privatkunderådgiver 

i Jyske Bank i Vejle. 

Kristians datter må dog skyde en hvid pil efter alene tid 

med sin far, for Kristian turde ikke søge nyt job med et krav 

om fædreorlov i lommen. Heldigvis fik hans kone lov til at forlænge 

sin barsel af sin arbejdsgiver, Nordea – på trods af at 

alle tidsfrister for indmelding var overskredet. 

”Det har betydet alverden for os. Den situation, jeg står i 

nu, er langt bedre end at skulle gå hjemme uden at vide, om 

jeg var købt eller solgt på arbejdsmarkedet“. 

Ved fyringsrunden i august blev yderligere en kvinde på 

barsel fyret. I den sag var det dog ikke muligt for Finansforbundet 

og Alm. Brand Bank at indgå forlig, hvorfor sagen nu vil 

blive prøvet ved retten. n 


15

16 Finans februar 2011

spekulatIon fører tIl 

sult 

over en milliard mennesker verden over sulter i dag. 115 millioner af dem stødte 

til på grund af den alvorlige fødevarekrise i 2007-2008, som ifølge flere eksperter blev 

forværret af, at flere af verdens største banker spekulerede i fødevarepriser 

Af Sajeev Shankar, ssh@finansforbundet.dk Illustration: Mikkel Henssel 

”Denne sult er et stiltiende massemord. og vi har en gruppe af 

tradere, spekulanter og finansielle banditter, som er gået fra 

forstanden og har skabt en verden med ulighed og rædsel. Vi 

er nødt til at stoppe det her“. 

Sådan sagde Jean Ziegler tilbage i 2008, da han var FN’s 

særlige rapportør inden for fødevarer. 

og finanssektorens rolle i fødevarekrisen har været til 

heftig diskussion siden da. I dag siger stort set alle eksperterne 

på området, at spekulation skaber øget volatilitet (større 

udsving), i hvert fald på kort sigt. De øgede prisudsving på 

fødevarer lægger vi sjældent mærke til herhjemme, men det 

gør de i de lande, hvor op mod 80 procent af indkomsten 

går til fødevarer. 

Det fortæller Trine Pertou Mach, som er forkvinde for den 

humanitære organisation Mellemfolkeligt Samvirke. 

”Det betyder, at de familier, som balancerer lige på fattigdomsgrænsen, 

kan risikere at falde under grænsen – og altså 

havne i absolut fattigdom. og helt konkret betyder det, at en 

mor kan være nødt til at vælge, om hendes børn skal have 

morgenmad, frokost eller aftensmad. For pengene rækker ikke 

til lige så meget som tidligere”, siger hun. 

Høje fødevarepriser fører ofte til kaos, de bedste eksempler 

så man under fødevarekrisen i 2007-2008, hvor der 

opstod oprør og protester i mere end 30 lande, hovedsageligt 

i dele af Asien og Afrika. Folk havde ikke længere råd til basale 

fødevarer som eksempelvis ris og majs. også fattige i den 

vestlige del af verden blev ramt. Det amerikanske magasin 

Harper’s fortalte i en artikel sidste sommer, at hvert femte 

barn i USA en overgang var afhængigt af de såkaldte ”soup 

kitchens“ (madcentre med gratis eller billige måltider, red.) 

for at få de tre daglige måltider. 

højeste prisniveau i 20 år 

Det sidste år har budt på eskalerende fødevarepriser, og 

blandt eksperter er spørgsmålet ikke længere, om der kommer 

end ny fødevarekrise, men i stedet, hvornår den kommer. 

FN oplyste i januar, at deres fødevareprisindeks er på det højeste 

niveau, siden indekset blev indført tilbage i 1990. Priserne 


investering 

➼ 

17

investering 

➼ Hvor man måske tidligere i 

Haiti kunne overleve for 30 cents 

ris om dagen, kræver det nu 60 

cents. For os europæere er det 

et latterligt beløb, men for dem 

betyder det, at de ikke har råd til 

at spise sig mætte længere. Som 

dagene går, vil masser af mennesker 

dø på grund af dette“. Peter 

Wahl, forsker ved instituttet for 

World Economy, Ecology and 

Development 

er altså højere, end de var i 2008. Nye oprør på grund af de 

høje fødevarepriser er allerede opstået i år. Således blev to 

mennesker dræbt under protester mod priserne i Algeriet. 

Trine Pertou Mach har heller ikke stor optimisme, når det gælder 

fødevarepriserne i den nærmeste fremtid. 

”Selvom fødevarekrisen fra 2007-2008 måske betegnes 

som overstået, er krisen ikke ovre. Siden da har vi hele tiden 

befundet os i en latent fødevarekrise, og der er ikke nogen 

tvivl om, at den meget snart vil dukke frem igen“, mener hun. 

FN’s nuværende særlige rapportør inden for fødevarer, belgiske 

oliver De Schutter, fremlagde sidste efterår en større 

rapport omkring fødevarepriser og spekulation. I rapporten 

gav han blandt andet følgende forklaringer på prisstigningerne 

i juli og august sidste år. 

”Priserne på hvede, majs og ris er steget voldsomt i de sidste 

par måneder (juli-august). Men dette skyldes ikke dårlig 

høst, men nærmere tradere, som reagerer på informationer 

og spekulerer i markedet. Det er tydeligt, at de pludselige 

prisudsving øges på grund af spekulationer“. 

goldman sachs med i førerfeltet 

Peter Wahl er forsker ved instituttet for World Economy, Ecology 

and Development og ekspert inden for international handel 

og økonomi. Han fortæller, at hvor der tidligere var delte 

meninger om spekulationens effekt, er de fleste nu enige om, 

at det har en betydning. 

”Langt de fleste store institutioner accepterer nu, at spekulation 

har en effekt på priserne. I starten var Verdensbanken 

eksempelvis afvisende over for denne tanke. Nu siger de i stedet, 

at spekulation utvivlsomt spiller en rolle, og at det er 

noget, som der skal gøres noget ved”, siger han. 

Goldman Sachs var blandt de allerførste, da de i 1991 

oprettede deres Goldman Sachs Commodity Index (i dag The 

S&P GSCI). Med stor succes blev flere og flere interesserede i 

at investere i dette indeks i form af aktier. The S&P GSCI 

består af 24 forskellige produkter. Majs udgør for eksempel 

3,12 procent. Det vil sige, at 3,12 procent af de investeringer, 

der bliver foretaget i indekset, går til at købe futureskontrakter 

i majs. I dag har de fleste store banker deres egne commodity 

indeks. Investeringer i commodity indeks var i 2003 

13 milliarder dollars. Fem år senere var det tal steget til 317 

milliarder dollars. Eller knap 25 gange så meget som i 2003. 

Investering i commodities blev i årene efter den sprængte 

husprisboble set som en sikker måde at investere sine penge 

på. De kontrakter, der handles med, er altså de såkaldte futureskontrakter, 

hvor man aftaler en pris et stykke tid ud i fremtiden. 

Det er gavnligt for eksempelvis landmænd, da de dermed 

ikke lider et stort tab, hvis prisen skulle falde senere hen. 

Disse futureskontrakter videresælges efterfølgende, og det 


tABeL OveR FOOD AnD AgRiCULtURe 

ORgAnizAtiOn OF tHe UniteD nAtiOnS’ FøDevARepRiSinDeKS. 

pRiSinDeKSet FinDeS pÅ BAggRUnD 

AF en RæKKe FøDevARepRODUKteR. 

December/2000 92,8 

Decenber/2004 113,1 

Juni/2008 213,5 


Juni/2009 151,2 


Juni/2010 162,6 

Juli/2010 166,7 

August/2010 176,8 

September/2010 188,2 

Oktober/2010 198,6 

November/2010 206,0 


fysiske produkt ender i sidste ende ikke hos spekulanterne, 

men hos nogen, som har en kommerciel interesse i produktet. 

De største amerikanske aktører på markedet er Goldman 

Sachs, J.P. Morgan, Bank of America, Citigroup og Morgan 

Stanley. Mens de europæiske banker, der flittigst handler med 

futureskontrakter, er Credit Suisse, Deutsche Bank, HSBC, 

Rabobank og UBS.

effekter på kort sigt 

Danske banker tilbyder også handel med commodities, men 

det er hovedsageligt landmænd eller andre kommercielle 

aktører, der bruger dem som risikostyring. 

Råstofeksperter fra både Danske Bank, Jyske Bank og Saxo 

Bank fortæller alle, at spekulation har en effekt på kort sigt, 

men at det på længere sigt er udbud og efterspørgsel, der 

styrer priserne. Selvom Peter Wahl er enig i, at det på den 

længere bane er markedskræfterne, som bestemmer priserne, 

så minder han om, at selv udsving over kort tid kan have fatale 

konsekvenser for de mennesker, der bruger størstedelen af 

deres indkomst på mad. 

“Lad os forestille os, at spekulationen får priserne til at 

stige, og at det først udjævner sig otte måneder senere. I mellemtiden 

betyder det, at hvor man måske tidligere i Haiti 

kunne overleve for 30 cents ris om dagen, kræver det nu 60 

cents. For os europæere er det et latterligt beløb, men for 

dem betyder det, at de ikke har råd til at spise sig mætte længere. 

Som dagene går, vil masser af mennesker dø på grund 

af dette. Så man er nødt til at tage effekterne på kort sigt 

alvorligt”, vurderer han. 

Både tradere i banker og økonomiske eksperter anerkender 

nu, at spekulationens effekt er noget, der skal kigges nærmere 

på. Selv en af de mest kendte spekulanter i verden har 

været kritisk over for fødevarespekulation. 

”Deres (spekulanternes, red.) forventninger og gambling med 

futures er med til at øge prisen. 

Det er som at hamstre mad i en hungersnød, bare for at 

profitere på stigende priser. Det burde ikke være muligt“, 

sagde George Soros således til Stern Magazine. 

regulering en mulig løsning 

Både i EU og i USA arbejdes der nu på at skabe en større gennemsigtighed 

omkring, hvordan handlen med commodities 

foregår. Samtidig påpeger flere, at politiske indgreb er en nødvendighed 

for at mindske spekulationen. En af de måder, 

hvorpå det kan ske, er de såkaldte position limits. 

”Det vil have en vis effekt, hvis position limits bliver indført. 

Det vil ikke stoppe spekulation, men det vil forhindre 

enkelte aktører i at få for meget magt over markedet. Den 

bedste løsning er dog at holde spekulanterne helt uden for 

handel med fødevarer, men dette vil aldrig ske. og så længe 

spekulanterne befinder sig på markedet, kan man ikke forebygge 

fremtidige bobler”, siger Peter Wahl. 

I USA’s seneste finansielle reform, den såkaldte Dodd-Frank 

Act var et afsnit tilegnet fødevare-commodities. Her kræves 

det, at kommissionen for commodities-handel i USA, inden 270 

dage efter at reformen godkendes, fastsætter grænser for, 

hvor stor en mængde kontrakter en enkelt trader må indgå. 

En af dem, der har presset allermest på for at sikre yder ligere 

regulering i EU, er kommissæren for det interne marked, 

Michel Barnier, som tidligere har udtalt følgende om fødevarespekulation: 

”Spekulation i basisfødevarer er skandaløst, når der er en 

milliard, der sulter i verden. Jeg kæmper for en mere retfærdig 

verden, og jeg ønsker, at Europa skal gå forrest i denne kamp“, 

siger han. 

Hidtil har USA været længere fremme end EU, når det gælder 

arbejdet med yderligere regulering, men anført af Michel 

Barnier arbejdes der nu på, at EU følger med USA. Det er ifølge 

flere en nødvendighed. Således fortæller World Development 

Movement: 

”Fælles samarbejde mellem EU og USA er vitalt, når man 

skal tackle problemet med spekulation i commodities. Indtil nu 

må vi sige, at USA har været foran EU på dette område“. 

Ifølge World Development Movement risikerer man, at 

handlen i højere grad blot flyttes til Europa, hvis reguleringen 

ikke er den samme som i USA. 

Fremtidig regulering løser dog ikke problemerne her og nu. 

I år vil næsten ni millioner mennesker dø af sult. Ikke fordi verden 

mangler mad, men fordi prisen er for høj. En pris, som 

påvirkes af spekulation. n 

danske banker og fødevarespekulation 

Både SAXo Bank, Jyske Bank og Danske Bank oplyser, at 

investering i commodities primært foretages af kommercielle 

aktører, som bruger det som risikostyring og ikke 

spekulation. Alle steder har almindelige kunder dog også 

mulighed for at investere i fødevarecommodities. Christian 

Tuxen er senioranalytiker hos Danske Bank. 

”Det er klart, at der er en risiko for, at spekulation er 

med til at øge volatiliteten i råvarepriserne. Men vi tilbyder 

primært at afdække virksomheder, der har en kommerciel 

interesse i disse markeder. Der er altså tale om 

risikostyring og ikke spekulation”, siger Christin Tuxen. 

Erik Gadeberg er områdedirektør hos Jyske Bank. 

”Min holdning er, at det på lang sigt er de fundamentale 

markedskræfter, der afgør skift i priserne. Man kan ikke 

forbyde spekulation i fødevarer, bare fordi det har en 

effekt på priserne på kort sigt. Så skulle man også forbyde 

valutaspekulation, for det har også negativer konsekvenser 

for nogle på kort sigt. Derfor har vi ikke nogen 

etiske problemer med at tilbyde denne type investering til 

vores kunder“, siger han. 


19

sundhed 

mIn krop var 

klar tIl pensIon 

Erhvervsrådgiver Leif Clausen følte, at han var i ganske god form, og gik 

fortrøstningsfuld til bodyage-test på sin arbejdsplads, vestjyskBANK. og fik et chok 

Kammeraterne drillede indimellem Leif Clausen godmodigt 

med hans øgede vægt, men han tillagde ikke de ekstra kilo, 

der kom snigende over en årrække, den store betydning. Han 

var jo aktiv stort set hver eneste dag og overbevist om, at han 

i bund og grund var sund og i fin form. 

”Jeg har altid motioneret. Jeg spiller oldboys-fodbold, badminton 

og golf – jeg kan sagtens gå ti kilometer på en golfbane, 

og selv om der hører en øl i klubhuset med bagefter, må 

det da være meget godt. Desuden går jeg tre kilometer til og 

fra arbejde i bakket terræn. Alt i alt var jeg sikker på, at jeg ville 

gå glat igennem et sundhedstjek”, fortæller erhvervsrådgiveren, 

der arbejder med vindmøllefinansiering i vestjyskBANKs 

afdeling i Lemvig. 

otte år for meget 

Leif Clausen tog derfor uden de store overvejelser imod tilbuddet 

om at få sin bodyage testet på arbejde – og fik en 

ubehagelig overraskelse: 

”Det var lidt af et chok at få resultatet. En kold spand vand. 

Jeg er 56 år, men min bodyage blev sat til 64 år – min krop 

var nærmest pensionsmoden!” 

Da det første chok havde lagt sig, gik det op for Leif Clausen, 

at han faktisk også efterhånden havde det med at blive 

forpustet, når han gik op ad bakkerne på vej hjem. Vægten var 

også stille og roligt nået op på 90 kilo fordelt på hans 179 

centimeter, og det gav en BMI-værdi – Body Mass Index – 

der slog grundigt op i feltet for overvægt. Sammen med livvidden 

var det de mest afgørende faktorer for, at hans 

bodyage blev så høj. 

”Heldigvis kan jeg trøste mig med, at jeg har en kone, der 

også arbejder i banken, som blev testet ti år yngre end sin 

alder. Hun er bedre til det med kosten, og nu er jeg også 

begyndt at sætte mig ind i det og er blevet mere bevidst om, 

hvad jeg spiser”, fortæller Leif Clausen, der foreløbig på tre 

måneder har tabt sig tre kilo. Han satser på at nå ned og ligge 


Af Birgitte Aabo, freelancejournalist Foto: Jakob Mark 

på godt 80 kilo, inden han skal måles næste gang om små to 

år. 

For at nå målet er han også begyndt at træne i løbeklub tre 

gange om ugen. Han kunne i forvejen løbe fem kilometer og 

gik efter at nå op på ti kilometer, men nu er der skruet op for 

ambitionerne, og han satser på at stille op til halvmaraton 

sammen med den ene af sine voksne døtre til maj. Leif Clausen 

løb for 12 år siden en hel maraton, så han ved noget om, hvad 

det kræver rent træningsmæssigt. Foreløbig kan han løbe ti 

kilometer på en time, næste mål er at løbe dem på 55 minutter. 

Så, hvis der er nogen retfærdighed til, skulle Leif Clausen 

gerne opnå en lavere bodyage, selv om han er blevet et par år 

ældre, næste gang han får mulighed for at lade sig teste på sit 

arbejde. n 

hver tredje fIk bodyagetest 

Omkring 100 medarbejdere i vestjyskBANk – svarende 

til hver tredje – sagde ja tak til tilbuddet om at få tjekket 

deres bodyage. 

Banken har tidligere taget sundhedsinitiativer, blandt 

andet med forløbet 5 gode vaner, hvor interesserede 

blev guidet til at give deres liv et serviceeftersyn. I 2007 

og året efter blev medarbejderne tilbudt sundhedstjek, 

og i år altså også bodyage-test, som ledelsen håber, at 

endnu flere vil tage imod næste gang. 

Det ventes at blive om et par år, for testen fungerer 

bedst med et par års mellemrum, siger HR- og 

kommunika tionsdirektør Michael Thorup Madsen: ”Det 

vil give medarbejderne gode betingelser for at nå at forbedre 

sig og måle fremskridt.“

”det var Lidt af et 

chok at få resuLtatet. 

en koLd spand vand. 

jeg er 56 år, men min 

bodyage bLev sat tiL 64 

år – min krop var nær 

mest pensionsmoden!“, 

siger Leif cLausen 

➼ 


21

sundhed 

➼ 

kroppen 

er yngre 

end mIg 

Sine Schmidt har altid spist sundt, hvilket har gjort, 

at hendes krop er seks år yngre end hendes alder 

Af Birgitte Aabo, freelancejournalist Foto: Jakob Mark 

også Sine Schmidt, der er servicemedarbejder i Struer-afdelingen, 

gik ubekymret til bodyage-testen. Med god grund, skulle det vise 

sig – hun er 39 år, men kan i sin testrapport dokumentere, at hendes 

krop er over seks år yngre. 

”Det er jeg selvfølgelig rigtig glad for, og det bekræfter mig i, at 

det nytter noget at leve sundt”. 

Da Sine Schmidt begyndte i banken for fem år siden, var hun 

ikke ligefrem motionsfreak: 

”Jeg har altid spist sundt, men aldrig dyrket motion – ud over at 

sørge for at bruge cyklen frem og tilbage på arbejde. Jeg er ikke 

sikker på, at jeg nogensinde var begyndt at løbe, hvis jeg ikke var 

blevet motiveret til det på arbejde. Men i forbindelse med at jeg i 

2007 fik en sundhedstest i banken, fik jeg lyst til at gøre lidt mere 

for min sundhed, selv om mine tal var helt normale”. 

Løbeturene virkede efter bogen – Sine Schmidt fik opbygget 

sine muskler og har siden dengang taget to kilo på: 

”Det er ikke så underligt, for muskler vejer jo – min tøjstørrelse 

er den samme som før. Jeg er slank, men trængte til at opbygge 

muskler, så det har virket efter hensigten”. 

I dag har Sine Schmidt svært ved at forestille sig at skulle undvære 

sine løbeture. Hun løber to-tre gange om ugen om sommeren 

og en eller to gange ugentligt om vinteren. Desuden er hun 

begyndt at løbe med nogle af sine kvindelige kolleger – de stiller 

sammen op til omkring tre løb på fem-ti kilometer årligt og går op 

i at forbedre tiderne fra gang til gang. 

I forbindelse med bodyage-testen blev Sine Schmidt rådet til 

at intervaltræne, hvis hun vil blive endnu hurtigere: 

”Jeg synes, at jeg fik en meget kyndig vejledning i forbindelse 

med testen og ideer til, hvordan jeg kan forbedre mine tal yderligere. 

Jeg fik at vide, at jeg ville kunne have glæde af styrketræning, 

men det ved jeg, at jeg ikke får gjort. Det skal kunne passes 

sammen med familielivet også, og løb tiltaler mig også meget 

mere. Men intervaltræning vil jeg prøve”. n 


sine schmidt har taget to kiLo på i muskLer, 

efter hun er begyndt at motionere 

bodyagetest 

En bodyage-test afdækker, hvordan kroppen har det, og 

hvor gammelt den opfører sig. 

Der findes forskellige varianter. Den, medarbejderne hos 

vestjyskBANK har mulighed for at gennemføre, er tilrettelagt 

i samarbejde med SundhedsDoktor og omfatter: 

Måling af blodtryk, fedtprocent, BMI (Body Mass Index), 

FFM (fedtfri masse), hofte-talje-ratio (forholdet mellem 

hofte og talje, også kaldet æble-, pæreindeks). 

› Konditionstest på cykel. 

› Test af overkroppens styrke 

› Test af lårenes styrke 

› Test af underarmens styrke 

Desuden måles blodsukker og kolesterol 

Den enkelte får også en rapport med resultatet og en 

motiverende samtale med en idrætsfysiolog om, hvordan 

der kan rettes op på en skæv livsstil, eller gode ideer til at 

få en endnu yngre krop/ vedligeholde et godt resultat.

Spar op i Sydinvest Fjernøsten 

– og tillad dig lidt mere ... 

Hvis du lige nu overvejer, hvor du skal 

investere dine penge, kan det være en 

god idé at kigge nærmere på Sydinvest 

Fjernøsten. I syv ud af de sidste 10 år har 

afdelingen præsteret bedre end benchmark, 

og over de seneste 10 år er det 

blevet til 352,1 % i afkast – det svarer til 

knap 16,3 % om året *) . 

I Sydinvest Fjernøsten udgør selskaber fra 

Kina og Hongkong over 55 % af investeringerne. 

Det gør de, fordi de forventede år- 

lige vækstrater i Kina ligger på 9,5 % i de 

næste fem år (ifølge Den Internationale 

Valutafond, IMF). 

Kina har stadig en stor eksport til Vesten, 

men i de kommende år vil en større andel 

gå til andre Emerging Markets-lande som 

Brasilien og Indien. Samtidig foregår der en 

stor vandring af ledige i Kina fra de store 

landområder til storbyerne, hvor lønningerne 

er højere, og mulighederne for job 

og uddannelse er meget bedre. 

Det betyder, at middelklassen vokser med 

10 millioner mennesker hvert år. Og en større 

middelklasse øger efterspørgslen på forbrugsgoder 

som fx mobiltelefoner, tv og 

boliger. Derudover kommer den kine siske 

vækst også fra de store investeringer 

i infrastrukturen. 

Klik ind på www.sydinvest.dk og læs mere 

om mulighederne i Kina og de andre stærke 

økonomier i Fjernøsten. 

Om aFkaSt Og rISIkO 

Sydinvest Fjernøsten er velegnet til langsigtet 

investering med en investeringshorisont 

på minimum fem år. Med muligheden for et 

højt afkast følger også risikoen for negativt 

afkast. Du bør derfor læse vores brochure 

og prospekt og spørge din rådgiver til råds. 

Det er vigtigt at overveje risikovillighed, 

tidshorisont og investeringens størrelse 

i forhold til din samlede opsparing. 

Værdiudvikling for 

Sydinvest Fjernøsten 

600 

500 

400 

300 

200 

100 

0 

2001 

Sydinvest Fjernøsten 

Sammenligningsindeks 

2002 

2003 

2004 

2005 

mere information 

Bestil vores brochure og prospekt gratis 

på tlf. 74 37 33 00, på www.sydinvest.dk 

eller sms FJERNØSTEN til 1241 og få tilsendt 

vores brochure. 

Sms-tjeneste: Pris 0 kr. + alm. sms-takst. 

Udbydes af Sydinvest, Peberlyk 4, 6200 Aabenraa, 

tlf. 74 37 33 00. 

* ) Pr. 31/12 2010. Der er tale om afkastudviklingen over 

10 år med geninvestering af udbytter i afdelingen. 

Historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast. 

2006 

2007 

2008 

2009 

2010 

2011

dresscode 


den 

perfekte 

bankmand 

Undgå sort neglelak, gå til frisøren hver fjerde uge, 

og gå ikke i kortærmede skjorter, lyder de meget 

præcise anbefalinger i UBS’ nye 43-sider lange 

personalehåndbog, der skal styrke den schweiziske 

storbanks renomme efter krisen 

Af Carsten Jørgensen cjo@finansforbundet.dk Foto: Lisbeth Holten

Union Bank of Switzerland (UBS), som det seneste par år har 

fået store ridser i sit image og blandt andet måtte nedskrive 

tab for over 50 milliarder schweizerfrancs under finanskrisen, 

vil genvinde sin position som en respektabel og troværdig 

bank. 

og et vigtigt middel til at opnå dette er at have præsentable 

medarbejdere, mener banken, som derfor i december 

offentliggjorde en 43-sider lang personalehåndbog med 

meget detaljerede beskrivelser af, hvad der er god takt og 

tone i påklædning og udseende, og hvad der absolut ikke duer. 

Generelt bryder UBS sig ikke om, at deres ansatte spiser 

hvidløg og løg – for den efterfølgende ånde kan jo genere 

kunderne. Rygning og ophold i røgfyldte lokaler er også 

bandlyst, og så duer det heller ikke at bære kortærmet skjorte 

eller manchetknapper, skriver The Wall Street Journal, som 

har fået adgang til personalehåndbogen. 

Korte sokker, som gør, at din hud kan ses, når du sidder 

ned, og buksebenene glider lidt op, går heller ikke an. og så 

må du også sørge for, at dit undertøj ikke kan ses – i øvrigt vil 

det bedste være, hvis du gik i hudfarvet undertøj, så det ikke 

stjæler opmærksomheden bag den eksempelvis hvide skjorte. 

Den detaljerede personalehåndbog er delt op i kapitler som 

”Sko og bælter”, ”Bluser“, ”Jakkesættet” og ”Skjorten”. En af de 

meget præcise anvisninger er, at mænds fingernegle højest 

må være 1,5 millimeter lange. og apropos dufte er det ifølge 

UBS helt fint, at man tager lidt parfume eller eau de toilette på 

om morgenen, men man skal ikke i løbet af dagen tage ekstra 

parfume på. 

Foreløbig er det planen, at de strikse guidelines skal afprøves 

i fem schweiziske filialer, før de – afhængig af forsøgets 

resultater – skal spredes til at gælde samtlige medarbejdere i 

UBS. 

En talsmand fra banken, Jean-Raphael Fontannaz, oplyser 

til The Wall Street Journal, at reglerne oprindeligt var tiltænkt 

nye medarbejdere og vikarer, som aldrig havde prøvet at 

anbefalInger tIl mænd 

› Hæng dit jakkesæt på store bøjler med runde skuldre, 

så tøjet bevarer sin form 

› Gå til frisøren hver fjerde uge, så din frisure bevares 

› Undlad at farve hår for at maskere alderen, for de 

kunstige farvestoffer vil stå i skarp kontrast til din 

huds alder 

› Brug ikke slipseknuder, som ikke matcher formen på 

dit ansigt eller din krop 

anbefalInger tIl kvInder 

› Sørg for, at din jakke er knappet til, men knap den op, 

når du sidder ned 

› Hvis du farver dit hår, skal du farve det jævnligt, så 

udgroninger af det oprindelige hår ikke kan ses 

› Brug let makeup som foundation, mascara og diskret 

læbestift, men endelig ikke sort neglelak 

arbejde i en bank før. Men han lægger ikke skjul på, at den 

stramme dresscode også skal brande UBS over for kunderne. 

”Målet er, at kunderne straks skal mærke, at de er hos 

UBS, når de kommer ind i banken“, siger Jean-Raphael Fontannaz 

til The Wall Street Journal. n 

Ved redaktionen slutning meddelte UBS, at man overvejede at 

slække på reglerne på grund af den massive omtale, de havde 

fået i en række internationale medier. 


25

arbejdsLiv 

26 26 Finans Finans februar februar 2011 2011 

Den svenskejede Handelsbanken tjener gode penge på tillid til medarbejderne. 

I hvert fald kører banken helt uden budgetter, der er skiftet ud med en kultur, 

der sætter den enkelte medarbejder i stand til selv at træffe beslutninger og 

tage ansvar. Danskerne er verdensmestre i tillid til hinanden, viser målinger 

Af Carsten Rasmussen cr@finansforbundet.dk Foto: Lisbeth Holten & Jakob Mark

”Handelsbanken er god for mennesker, der gerne vil 

arbejde selvstændigt og tage ansvar. Hvis du hele 

tiden vil have besked på, hvad du skal lave, så tror 

jeg ikke, at du passer så godt ind i Handelsbanken“. 

Sådan siger fuldmægtig Hanne Eberhardt, der 

kom til den svenskejede Handelsbanken i forbindelse 

med overtagelsen af Lokalbanken i Nordsjælland 

i 2008. Hun havde ikke svært ved at omstille 

sig til en bank uden de velkendte styringsredskaber 

i form af budgetter og den kontrol, som mange 

virksomheder kører efter i hverdagen. 

Handelsbanken er en bank med meget stærke 

værdier om sparsommelighed, ydmyghed og langsigtethed, 

og hvor der i stedet for kontrol er et 

åbent og meget direkte forhold mellem ledelse 

og medarbejdere. 

”De grundfæstede principper, vi arbejder inden 

for, er godt gennemprøvede, og det er ikke bare fine 

ord og visioner, men egentlig helt enkle og logiske 

mål og midler. Det giver en tryghed som medarbejder 

at vide, at hvad banken står for i dag, det gør 

vi også i morgen“, siger Hanne Eberhardt med henvisning 

til de pludselige organisationsændringer, 

som mange virksomheder kaster sig ud i. 

”Vi har et begreb om at være ’en handelsbanker’, 

som er en kultur, der er baseret på almindelig sund 

fornuft. Fordi jeg har det med mit arbejde som med 

min egen husholdning med både penge og investeringer, 

er det indlysende altid at tænke sig om en 

ekstra gang. og sund fornuft handler naturligvis 

også om at have tilfredse kunder“. 

En afgørende ingrediens i opskriften på Handelsbanken 

som den gode arbejdsplads er altså tillid, 

tillid og mere tillid: 

”Ledelsen har tillid til, at vi godt selv ved, hvad 

der er fornuftigt, og hvad der ikke er. Derfor blander 

ledelsen sig ikke i alle mulige småting“, siger Hanne 

Eberhardt og understreger, at det at arbejde selvstændigt 

ikke betyder at være overladt til sig selv. 

selvstændige filialer 

Hvordan kan det betale sig for en finansiel virksom- 

mål og mIdler 

”LedeLsen har tiLLid tiL, 

at vi godt seLv ved, 

hvad der er fornuftigt”, 

siger fuLdmægtig 

hanne eberhardt 

Handelsbanken har ét mål og to midler. 

Målet er at have en bedre rentabilitet af 

egenkapitalen end gennemsnittet for 

bankerne på vores hjemmemarkeder. 

Midlerne er at have de mest tilfredse 

kunder og lavere omkostninger end konkurrenterne. 

hed at skære dybt og fjerne mange af de centrale 

funktioner og lægge hele resultat- og kundeansvaret 

ud til de medarbejdere, der sidder tættest på 

kunderne? Det spørgsmål har vi stillet til administrerende 

direktør for Handelsbanken Danmark 

Frank Vang-Jensen, der trods titlen på visitkortet 

reelt ikke bestemmer, hvad der sker i de 53 filialer. 

”Når vi siger, at banken er decentral, og når det 

handler om tillid til mennesker, betyder det for 

eksempel, at der ikke findes budgetter i Handelsbanken“, 

siger Frank Vang-Jensen og uddyber: 

”Jeg har en fuldstændig klar opfattelse af, at 

mennesker både kan og vil træffe egne beslutninger. 

Hvis medarbejdere bare får frihed og en sparringspartner, 

så er de i stand til virkelig at gøre gode 

ting. Det er hele fundamentet i Handelsbanken, og 

det betyder, at enhver filial af banken er en decentral 

enhed. De bestemmer for eksempel selv, hvilke 

kunder de vil arbejde med, og hvordan de markedsfører 

sig – og har i det hele taget det fulde ansvar 

for filialens resultater“, siger Frank Vang-Jensen. 

chefen må styre sig 

Uanset at forholdet mellem hovedkontor og filial er 

blevet vendt på hovedet, så har Handelsbanken i 

snart 40 år levet op til sit økonomiske mål om at 

have en bedre egenkapitalforrentning end gennemsnittet 

af sine konkurrenter. Derfor er det blevet 

naturligt for den administrerende direktør at accep- 

➼ 

Finans februar 2011 27

arbejdsLiv 

tillid 

betaler 

sig 

➼ 

tere, at filialdirektørerne har hver deres model, og 

virker den, så er det i orden. Men der er da tider, 

hvor direktøren stiller spørgsmål til den måde, de 

gør tingene på. 

”Når man ser, hvordan 53 forskellige filialer arbejder, 

er det menneskeligt, at man får tanken om, at det 

der kan man gøre på en anden måde, eller sådan 

ville jeg selv have gjort. Her skal du vide, at hvis du skal 

vise tillid til dine medarbejdere, er den vigtigste opgave 

for dig at lade spillet spille og lade dem gøre det 

”tiLLid er egentLig et udtryk for risikoen for 

at bLive snydt. hvis der er LiLLe risiko for at 

bLive snydt, er det nemmere at samarbejde“, 

siger professor gert tinggaard svendsen 


”i fiLiaLen bestemmer 

vi seLv, om der skaL være 

rØde eLLer bLå stoLe“, 

siger carina faLck hansen 

på deres måde”, siger Frank Vang-Jensen og tilføjer: 

”Deri ligger en ekstrem stor tillid til de mennesker, 

vi har ansat. Der ligger også en stor tillid i, at vi 

ikke har et prisskema, der siger, hvad en kunde skal 

betale. For den beslutning ligger hos den enkelte 

kundeansvarlige, der bedst kan vurdere, hvad der er 

de rigtige produkter og priser for kunden“. 

verdensmestre 

Tillid er godt, og trods et gammel mundheld er 

kontrol ikke spor bedre. Troen på andre gør det 

nemt for os at samarbejde, og faktisk tror vi danskere 

så meget på hinanden, at vi er verdensmestre 

i det. En videnskabelig måling viser, at danskere, i 

lighed med de andre nordiske lande, flere gange 

scorer førstepladsen i tillid, når man måler det på 

verdensplan. Det er sådan, at 78 procent af alle 

danskere siger ja til, at de stoler på andre mennesker. 

Samtidig har danskere en meget høj tiltro til 

retssystemet, politiet og administrationen. 

En af forskerne bag de internationale målinger, 

professor i statskundskab på Aarhus Universitet 

Gert Tinggaard Svendsen, mener, at danskernes tillidsfulde 

og ofte uformelle omgang med hinanden 

giver Danmark en konkurrencefordel, fordi vi kan 

spare penge ved omkostninger forbundet med 

kontrol. 

Han udgav i 2009 bogen Handbook of Social 

Capital og oversætter social kapital som evnen til at 

samarbejde, det vil sige, hvor god man er til at samarbejde 

uden at skrive tingene ned: 

”I praksis bruger vi et tillidsmål og spørger folk: 

Mener du, at man kan stole på de fleste andre mennesker? 

Ja eller nej. Tillid er egentlig et udtryk for 

risikoen for at blive snydt. Hvis der er lille risiko for 

at blive snydt, er det nemmere at samarbejde“, 

siger Gert Tinggaard Svendsen og tilføjer, at hvis vi 

kobler økonomi på det at samarbejde uden at skrive 

tingene ned, kan vi spare mange ressourcer. 

”Nøgleordet i tillid er en forventning om, at en 

anden person følger nogle spilleregler på det 

på gældende område. Det vil sige, at hvis vi laver en 

handel, og du sælger noget til mig, lover jeg at 

sende dig pengene. Den forventning om, at jeg 

sender pengene, er en samarbejdsform. Vi stoler på, 

at en aftale er en aftale, uden at vi skal involvere 

advokater og dokumenter“, siger Gert Tinggaard 

Svendsen, der også har en historisk forklaring på 

vores tillid. 

tillid er billigere 

Det viser sig, at Danmarks meget stabile samfundsudvikling 

betyder, at velfærdsstaten både hviler på 

og er med til at opbygge tillid. Vi betaler skat, i den 

tro at andre også betaler skat. I et samfund, hvor 

borgerne generelt har tillid til både systemet og 

hinanden, flyder informationer også meget nemmere, 

ligesom folk er bedre til at samarbejde på 

tværs af skel. 

Selvfølgelig kan noget kontrol være godt, men 

tillid er billigere, understreger professoren. Det er en 

billigere måde at køre en virksomhed på, hvis du

uger den tillid, der i forvejen er der. På danske 

arbejdspladser kan man i vidt omfang uddelegere: 

”Når du som leder uddelegerer og viser folk tillid, 

er det som at give folk en gave. Så bliver der en ånd 

på arbejdspladsen, hvor medarbejderne meget 

gerne vil yde lidt ekstra. Hvis du hele tiden kikker 

folk over skulderen, viser du, at du ikke stoler på 

dem, hvorefter de så begynder at opføre sig derefter”, 

siger Gert Tinggaard Svendsen, der mener, at 

op til 25 procent af Danmarks økonomiske succes 

kan tilskrives begrebet tillid. 

Seniorforsker på Det Nationale Forskningscenter 

for Arbejdsmiljø, professor Peter Hasle siger, at 

både produktiviteten og kvaliteten af arbejdet er 

højere, når virksomheden har en høj ”social kapital“. 

Arbejdsmiljøet bliver bedre, og sygefraværet falder: 

”Medarbejderne er mere tilfredse, når de oplever, 

at tingene foregår på en ordentlig måde, og at 

de bliver mødt med tillid. Det betyder også, at de 

får præsteret mere“, understreger Peter Hasle og 

opfordrer virksomhederne til at tænke menneskene 

med, når de udvikler nye strategier. 

ret befriende 

Strukturen i den svenskejede Handelsbanken er nok 

det mest afgørende element for, at banken når sine 

mål – især fordi bankens værdier er kendte af alle 

medarbejdere og efterleves hver dag i mødet med 

kunden. Den decentrale struktur og det kæmpestore 

fokus på de mest tilfredse kunder år efter år 

bevirker, at banken hverken kører med salgsmål 

eller kampagner, understreger direktør Frank Vang- 

Jensen: 

”Det, vi ser som en risiko, er, at den slags kan 

lede til, at banken får solgt et produkt eller en service, 

der reelt ikke er behov for. Den risiko vil vi ikke 

tage, og derfor har vi ikke centrale kampagner eller 

salgsmål“. 

Hvis man som Hanne Eberhardt sidder i en stabsfunktion, 

betyder det, at kunden er filialer, der for 

eksempel skal have et nyt hjælpeværktøj til betjening 

af kunderne. Så spille Hanne Eberhardt bold 

med sine kolleger og kommer med et forslag: 

”Men vi skal ikke forelægge hvert enkelt resultat 

nul budget 

Handelsbanken har over 700 filialer og kontorer 

i 22 lande. Handelsbanken købte Midtbank 

i 2001 og Lokalbanken i Nordsjælland i 

2008. 

Det er næsten 40 år siden, der sidst blev 

set et budget i Handelsbanken. Budgetterne 

blev droppet i starten af 70’erne, da Jan Wallander 

kom til som koncernchef. Hver filial fik 

det fulde ansvar for sine egne kunder og sit 

eget resultat. Stabsfunktionerne skulle ikke 

længere sende direk tiver og kontrollere, om 

de blev efterlevet, men i stedet fungere som 

sparringspartnere og ressourceenheder, når 

en filial havde brug for det. 

”hvis du skaL vise tiLLid 

tiL dine medarbejdere, 

er den vigtigste opgave 

for dig at Lade spiLLet s 

piLLe og Lade dem gØre 

det på deres måde”, siger 

administrerende direktØr 

frank vangjensen 

for en chef, der måske kan skyde det ned. Skal vi 

lave noget til filialerne, tester vi det af på nogle filialer, 

der giver point for, om det duer. Her står vi selv 

med ansvaret. Chefen er naturligvis med på de store 

linjer, men er lige så meget sparringspartner som 

chef”. 

På samme måde har Hanne Eberhardt og hendes 

kolleger meget frie arbejdsvilkår. 

”Vi dækker af, så filialerne altid kan blive betjent, 

men hvis en har brug for at gå tidligere, finder vi selv 

ud af det. Det er en del af tilliden, og den frihed 

giver dig et engagement, der betyder, at du gerne 

yder en ekstra indsats, når noget skal være færdigt”. 

I filialen på Frederiksberg sidder Carina Falck 

Hansen, der har været i Handelsbanken siden 2001. 

”I filialen bestemmer vi selv, om der skal være 

røde eller blå stole. Vi arbejder ikke efter budgetter, 

men efter en kultur, der sætter mig i stand til at 

tage ansvar. Her er tillid til, at jeg som medarbejder 

træffer de rigtige beslutninger. Min chef har tillid til, 

at jeg gør mit bedste og altid er i stand til at træffe 

beslutninger omkring den enkelte kunde fra A til Z“. 

I Handelsbanken er der ikke brug for en masse 

kontrol, fordi den enkelte selv planlægger sin 

arbejdsdag, siger Carina Falck Hansen: 

”Det betyder enormt meget selv at bestemme, 

om min dag skal gå med kundemøder, eller om der 

er noget papirarbejde, der skal ordnes. I hvert fald 

kommer der ingen og siger, hvad jeg skal lave i dag. 

Det er ret befriende“. n 


29

tema 

oPSAGT UNDER 

KRISEN 

30 Finans januar 2011

farvel 

Med dIg 

omkring 3.000 medarbejdere i bankerne mistede 

deres job under finanskrisen. Men 44 procent af 

dem, der blev fyret i 2008 og 2009, har allerede 

fundet et nyt job, viser en undersøgelse fra 

Finansforbundet. og det er lettere at komme i 

arbejde, hvis man har taget efteruddannelse 

Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet.dk 

Foto: Territorium, Ricky Molloy og Martin Dam Kristensen 

I 

Ingen kan vide sig sikre på jobbet, når en finanskrise raser. og 

den barske virkelighed ramte de godt 3.000 medarbejdere i sektoren, 

der i 2008 og 2009 mistede deres job. Nogle mistede det 

som et led i større afskedigelsesrunder, andre stod mere alene i det, der 

i opgørelserne hedder drypvise fyringer. Men de fleste var helt uforberedte 

efter et par år, hvor finansansatte var i vælten, efterspørgslen 

oversteg udbuddet, og lønningerne blev presset op. 

For at kortlægge, hvem de fyrede er, og hvor de nu befinder sig 

jobmæssigt, har Finansforbundet gennemført en undersøgelse blandt 

1.315 opsagte medlemmer og tidligere medlemmer. 617 valgte at 

deltage i undersøgelsen. 

Forholdsvis mange fyrede, viser undersøgelsen, har arbejdet som 

kasserere, kundemedarbejdere og privatkunderådgivere eller med 

fonds/valuta, lånehåndtering/dokumentbehandling og administration, 

og påfaldende mange af de opsagte har i tiden op til opsigelsen i langt 

mindre grad deltaget i efteruddannelsesforløb af mere end én dags 

varighed. Undersøgelsen viser også, at kvinderne og de ældre har 

været en smule overrepræsenteret. Derimod rammer fyringerne bredt 

over alle uddannelsesniveauer. 

Men den positive lære af undersøgelsen er, at cirka 44 procent af 

dem, der har svaret, allerede har fundet et nyt job. Flest i finanssektoren, 

men forholdsvis mange har vovet springet ud i helt nye udfordringer 

uden for sektoren. 

➼ 


tema 

oPSAGT UNDER 

KRISEN 

➼ 

En vigtig indsigt af undersøgelsen er, at uddannelsesniveauet 

påvirker chancen for at finde nyt job efter en opsigelse. Jo 

højere uddannelse og jo mere efteruddannelse, jo bedre er 

man garderet. Men alder betyder også noget. Det er helt klart 

en fordel at være under 50 år, når man skal ud på jobmarkedet 

igen. 

parkeret på efterløn 

Til den intense diskussion af efterlønnen, der dominerer den 

politiske debat for tiden, giver undersøgelsen også et vigtigt 

input. Den viser, at en del af Finansforbundets fyrede medlemmer 

presses på efterløn mod deres vilje. Således svarer 

over halvdelen af dem, der er gået på efterløn, ”Nej” til, at de 

ville have valgt at gå på efterløn nu, hvis ikke de var blevet 

fyret, og 9 procent svarer ”Ved ikke“. 

Men har man ikke alderen til efterløn, kridter man skoene 

og søger arbejde. Så godt som alle de fortsat ledige søger 


fInansforbundet står klar 

Verden stopper ikke, fordi du bliver fyret. Faktisk er der 

rigtig mange muligheder, og dem kan du få overblik over 

ved at kontakte Finansforbundet. Hjælpen kan du også 

få, selvom du blot ønsker at give din ansættelse og dit 

job et eftersyn. 

› Du kan få hjælp til personlig og faglig afklaring om 

dine fremtidige job- og karrieremuligheder. 

› Du kan også få hjælp til at afklare dine faglige og 

personlige kompetencer, inden du beslutter, om du 

skal søge et nyt job eller efteruddanne dig. 

› Hvis der er tale om en decideret fyringsrunde, står 

Finansforbundet klar med et beredskab, der med kort 

varsel kan sætte ind. Beredskabet skal støtte og rådgive 

medlemmer og tillidsvalgte, der bliver berørt af 

afskedigelse eller usion. I beredskabet sidder blandt 

andet juridiske rådgivere, forhandlere, a-kasse, socialrådgivere 

og arbejdsmarkedskonsulenter klar til 

at yde rådgivning. 

både i og uden for den finansielle sektor. og de er ikke kræsne. Ingen 

forventer en højere løn, end de havde før. 23 procent forventer dog 

samme løn, mens 65 procent forventer et lavere niveau. 38 procent 

forventer ikke, at de får et job, der er bedre end det, de havde før. n 

det vIser rundspørgen 

› 44 procent af de opsagte har fundet ny beskæftigelse. 

20 procent er ledige, mens 12 procent er gået på efterløn. 

3 procent er stadig i opsigelsesperioden. 

› 59 procent af de opsagte er kvinder, og gennemsnitsalderen er 

52 år. Gennemsnitsalderen for medlemmerne i Finansforbundet 

er 45 år. 

› Jobfunktionerne kassetjeneste/kundemedarbejder, fonds/valuta 

og administration har været hårdest ramt. 

› De opsagte har i tiden frem til opsigelsen i langt mindre grad 

deltaget i efteruddannelsesforløb af mere end én dags varighed 

(38 procent) end medlemmerne generelt (71 procent). 

› 57 procent af de opsagte har igen fundet beskæftigelse inden 

for den finansielle sektor, og enten har de fået job inden for den 

samme jobfunktion, som de forlod, eller også har de måttet 

søge ”nedad” efter job. 

› 42 procent af de opsagte har fået job i en anden branche/sektor. 

› Der er tegn på, at uddannelsesniveauet ved opsigelsen har en 

positiv betydning for muligheden for ny ansættelse. 

› 44 procent af de 77 personer, der er gået på efterløn, angiver, 

at de ikke ville have valgt at gå på efterløn nu, hvis de ikke var 

blevet opsagt. Herudover svarer 9 procent ”Ved ikke“. 

Undersøgelsen blandt opsagte som følge af krisen er baseret på 

617 svar. Dataindsamlingen er foretaget i perioden september/ 

oktober 2010 gennem besvarelse af et spørgeskema udsendt 

af Finansforbundet.

Jeg har været i dialog med 

et par rekrutteringsbureauer, 

som jeg tidligere har fået job 

igennem, og jeg tror, det er det, 

der vil give resultater. 

Theis Bjerken, tidligere ansat i Max Bank 

SIkker på job 

Theis Bjerkèn var en af de mange medarbejdere i Max Bank, 

der blev sagt op den 1. oktober 2010. Knap tre år nåede han 

at arbejde i banken som porteføljeforvalter med ansvar for 

bankens fuldmagtskoncept og for bankens egenbeholdning 

af danske realkreditobligationer og aktier. Tre må-neders 

opsigelse havde han at løbe på. Fra den 1. januar 2011 stod 

den på dagpenge og lønsikring. 

Men Theis Bjerkèn har en stærk tro på, at der er job inden 

for de næste to-tre måneder. 

Hans uddannelse og erfaringer er ikke til at komme uden om. 

Theis Bjerkèn er cand.polit. fra Københavns Universitet fra 

2000, og allerede i sin studietid begyndte han at arbejde i den 

finansielle sektor. På den måde har han fået erfaringer fra både 

danske og udenlandske pengeinstitutter. 

Reelt havde han søgt arbejde i under en måned, da han 

benyttede opsigelsen til at tage et skridt tilbage og se på sit liv 

fra en lidt anden synsvinkel ved at tage et par måneder til 

USA. Det har dog ikke fået ham til at skifte retning. Den finansielle 

sektor interesserer ham dybt, og det er her, han vil blive. 

”Efter jeg kom hjem, har jeg været i dialog med et par 

rekrutteringsbureauer, som jeg 

tidligere har fået job igennem, 

og jeg tror, det er det, der vil 

give resultater. Det eller mit personlige 

netværk. Stillingsopslag 

har ikke givet så meget. Der er 

godt nok slået nogle stillinger op, 

men der er også rigtigt mange 

kvalificerede ansøgere”. 

Theis Bjerkèn nåede at være til to 

jobsamtaler, før han tog til USA, og har 

været til to, efter at han kom hjem. 

Samtalerne udsprang enten af bureaukontakten 

eller af det personlige netværk. 

Skulle en permanent ansættelse 

mod forventning ikke dukke op inden for de næste måneder, 

vil Theis Bjerkèn starte som selvstændig porteføljeforvalter 

med rådgivning til virksomheder, dog uden at afskrive det 

faste job, når det før eller siden dukker op./ ET. n 


➼ 

33

tema 

oPSAGT UNDER 

KRISEN 


Jeg føler mig helt frisk og slet ikke 

brugt op. Indtil videre har jeg ikke skrevet 

ansøgninger, men jeg har henvendt mig 

til et pengeinstitut, mødt op, sagt 

”Goddaw“ og præsenteret mig. 

Karen Fynbo, tidligere ansat i Løgstrup Andelskasse 

60-årIg Med 

fuld fart på 

Karin Fynbo, 60 år, blev i oktober opsagt fra sit 

job i Løgstrup Andelskasse per 1.marts 2011, 

fordi der skulle skæres i antallet af medarbejdere. 

Hun har en bred og solid erfaring med finanssektoren 

efter at være blevet udlært i 1971. 

Hun har været i både store og små pengeinstitutter, 

og hun har haft flere afstikkere til job i både 

kommunen og virksomheder uden for sektoren. 

Altid med kontor, regnskab og administration 

som omdrejningspunkt. Uddannelse har hun også 

været flittig med. Hun har taget både bankskole 1 

og 2, pc-kørekort, hf i psykologi, og senest har hun 

i sin opsigelses periode taget imod fire dages kursus 

afholdt af Finansforbundet i office 2010 og fået foretaget 

en Person Profil Analyse, så hun har styr på sine stærke og 

svage sider. 

Så alt tyder på, at Karin nok skal få job. og det er det, 

hun vil. 

”Jeg føler mig helt frisk og slet ikke brugt op. Indtil videre 

har jeg ikke skrevet ansøgninger, men jeg har henvendt mig 

til et pengeinstitut, mødt op, sagt ”Goddaw“ og præsenteret 

mig. Selvfølgelig har jeg kigget efter job alle de steder, man 

gør nu om dage; på Jobnet, ofir, Jobzonen og hvad det alt 

sammen hedder, men de få job, der har været inden for kontor 

og administration i Viborg og omegn, siden jeg blev sagt op, 

har krævet andre kompetencer end dem, jeg har. Derfor er jeg 

spændt på, hvad der sker, når jeg nu per 1. marts overgår til 

arbejdsløshedsunderstøttelse”, siger hun. 

Spørgsmålet er , hvad man gør, , når a-kassen kræver, at 

man sender to ansøgninger om ugen, og der ikke er noget at 

søge? 

”Selvfølgelig kan man sende ansøgninger ud på må og få, 

men det er da bare at spilde min og arbejdsgivernes tid. og i 

virkeligheden er det aldrig skriftlige ansøgninger, men mit 

netværk, der har givet mig job”, siger Karin. 

Efterløn står og blinker 

Alt inden for kontor og administration har interesse, hvis 

der også er menneskelig kontakt. Det være sig med kunder, 

klienter eller kolleger. Et job som skolesekretær ville for 

eksempel passe Karin Fynbo helt fint. 

”Men når man har nået min alder, står efterlønnen hele 

tiden og blinker som det, man kan tage sin tilflugt i, hvis alt 

andet glipper. og det kan da være, at det bliver for surt at 

skulle ”tvangssøge” flere gange om ugen, samtidig med at man 

jo er underlagt nogle begrænsninger, når man får dagpenge. 

Man kan for eksempel ikke bare tage med familien på ferie i en 

måned, og man kan mærkværdigt nok heller ikke begynde på 

en uddannelse, hvor der er undervisning mere end 20 timer 

om ugen. Det står derimod én helt frit, hvis man er på efterløn”, 

siger Karin Fynbo. n

Hellere traMpolIn 

end SIkkerHedSnet 

Finansforbundet vil være mere end sikkerhedsnet, når medlemmer bliver fyret 

om ikke før, så møder man sin fagforening, når man bliver 

fyret. 

”Forhåbentligt er det ikke det første møde, men det er et 

helt afgørende møde. Derfor skal Finansforbundet gøre alt, 

hvad der er i vores magt, for at hjælpe medlemmer i den situation. 

For at være klædt godt på til det har vi lavet undersøgelsen”, 

siger Finansforbundets formand, Kent Petersen. 

Undersøgelsen viser, at de fyrede medlemmer er tilfredse 

med den hjælp, de får fra Finansforbundet, når de står i vadestedet 

og er tvunget til på ny at vælge vej og retning efter 

fyringen. 73 procent deltager i informationsmøder i Finansforbundet 

i forbindelse med opsigelsen, og 22 procent benytter 

sig af muligheden for individuel samtale. På en skala fra 1 

til 4 scorer tilfredsheden med Finansforbundet 2,56, mens 

indsatsen fra arbejdsløshedskassen FTF-A vurderes til 2,84. 

Jobcentrene i kommunalt regi er bundskraberen i den sammenhæng 

med en vurdering på 1,52. 

”For det første siger vurderingerne mig, at Finansforbundets 

indsats er o.k. uden at være prangende. Vi kan og skal 

arbejde for at blive bedre til at hjælpe medlemmerne videre. 

For det andet skal vi dyrke samarbejdet med de andre instanser, 

der spiller med omkring en fyring. Det er en samlet 

beskæftigelsesindsats, den skal ses som et hele. Derfor skal 

den koordineres og målrettes“, siger Kent Petersen. 

Finansforbundets formand glæder sig over, at så mange 

medlemmer hurtigt finder job. Kun 20 procent havner i længerevarende 

ledighed. Derimod er han overrasket og ikke 

begejstret over, at 51 procent af dem, der vælger at gå på 

efterløn, gør det, fordi de føler sig tvunget til det. 

”Det giver et meget godt billede af, at det er relevant at 

diskutere efterlønnen som redskab. For nogle er den et privilegium, 

de nødigt vil af med, men den er også en mulighed for 

arbejdsgiverne til let og forholdsvis smertefrit at komme af 

med medarbejdere, der har nået efterlønsalderen. Lidt af en 

sutteklud“. 

Undersøgelsens tydeligste udsagn: At uddannelse før, under 

og efter et job baner vejen for nye job, er vand på Kent Petersens 

mølle. 

”Vi har jo allerede i den nugældende overenskomst sat 

kompetenceudvikling på dagsordenen og givet nogle rigtig 

gode redskaber. Men vi skal videre ad den vej, næste gang vi 

tager hul på forhandlingerne. Jobskifte skal ses i et længere 

perspektiv, og arbejdsgiverne skal gøre sig deres ansvar klart. 

Virksomhederne kommer på sigt til at mangle medarbejdere, 

derfor er kompetenceløft af afgørende betydning for 

både virksomheden og medarbejderen, der måske mister 

jobbet i én af de mange omstillingsprocesser”, siger Kent 

Petersen. n 

over haLvdeLen af de fyrede, som har aLderen 

tiL det, har fØLt sig tvunget tiL at gå på efterLØn. 

det giver ifØLge finansforbundets formand 

kent petersen et godt biLLede af, at det er 

reLevant at diskutere efterLØn som redskab. 


35

gloBalT 

Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet Illustration: Mikkel Henssel 

facebookInvesterInger 

I søgelyset 

Den amerikanske investeringsbank Goldman 

Sachs har oplevet en enorm interesse for sin 

investeringsfond, hvor kunderne for første 

gang fik mulighed for at investere direkte i det 

stadig privatejede Facebook. Men nu smækker 

Goldman Sachs døren i for investorer fra USA, 

da banken frygter at komme i konflikt med det 

amerikanske børstilsyns regler om markedsføring 

af private investeringer, skriver The Wall 

Street Journal. 

Ifølge avisen har Goldman Sachs samlet 

modtaget tilbud på syv milliarder dollar. Goldman 

Sachs har sammen med det russiske Digital 

Sky Technologies selv investeret 500 millioner 

dollar i Facebook, som har en anslået værdi 

på 50 milliarder dollar. 

Det forventes, at Facebook bliver børsnoteret 

inden længe, hvilket sandsynligvis vil forgylde 

de første investorer. Det amerikanske 

børstilsyn, SEC, undersøger sagen. I værste 

fald kan det ende med, at Goldman Sachs bliver 

tvunget til at opløse fonden og betale investorerne 

deres penge tilbage. Så kan banken være 

sikker på sure kunder og erstatningssager. 


slut med 

undskyldnInger 

“FInAnSSEKTorEn 

Er blEVET GlobAlISErET. 

HVorFor SKullE 

VI IKKE KræVE, AT 

SEKTorEn bIDrAGEr 

TIl AT STAbIlISErE 

VErDEn GEnnEM 

En lIllE SKAT På 

HVEr EnESTE 

FInAnSIEllE 

TrAnSAKTIon“? 

Nicolas Sarkozy, Frankrigs præsident 

“Der var en tid for anger og undskyldning. Den 

tid må være ovre nu. Vi har brug for banker, der 

kan tage risici, som er sikre på sig selv, og som 

kan arbejde sammen med den private sektor 

for at skabe job og økonomisk vækst“, sagde 

Englands højest profilerede bankmand, Bob 

Diamond, ordførende direktør for Barclays. Han 

er blandt andet berømt for sidste år at have 

indkasseret en løn på 18 millioner pund som direktør 

for Barclays Capital. 

I et direkte forsvar for sektorens bonuspraksis 

gjorde Bob Diamond i en høring i en komité nedsat 

af parlamentet rede for sit synspunkt om, at 

bankerne bliver nødt til at kunne udbetale konkurrencedygtige 

bonusser. 

Med de kommentarer har han gjort englænderne 

rødglødende rasende. Lige nu offentliggør 

bankerne, hvor meget de forventer at udbetale i 

bonusser. Ifølge Ugemagasinet Economists skøn 

bliver det i omegnen af syv milliarder pund. og 

det i en tid, hvor de offentlige nedskæringer begynder 

at bide. Finansminister George osborne 

har ifølge Financial Times endnu ikke opgivet at 

skære i bonusserne. 

tunesIsk kapItalflugt 

Tunesien ligner på mange måder ikke de omgivende 

arabiske lande. Der er blandt andet en 

nogenlunde veluddannet middelklasse, og der 

er fagforeninger. Godt nok var fagforeningerne 

regeringskontrollerede, men der var alligevel 

plads til en opposition i dem, og den blev en afgørende 

faktor i ”Jasminrevolutionen“. 

Men på ét punkt har Tunesien meget tilfælles 

med sine naboer. Kapitalflugt – også kaldet 

uretmæssig kapitaludførsel. og den har givet 

næring til utilfredsheden affødt af arbejdsløshed 

og stigende leveomkostninger. Kapitalflugten 

fra Tunesien er ifølge en rapport fra den 

amerikanske tænketank Global Financial Integrity 

på over 1,1 milliarder dollar om året. Det 

betyder, at hver tuneser årligt mister 110 dollar 

til udlandet. Rapporten, der er baseret på tal fra 

Verdensbanken og IMF, fastslår, at den globale 

kapitalflugt er steget med 18 procent siden 

2006 til nu omkring 1.260 milliarder dollar. 

Uretmæssig kapitaludførsel har tre kilder: 

korruption, kriminel aktivitet og kommerciel kapitaludførsel, 

hvor globale virksomheder via 

kunstig prissættelse fører overskud ud af udviklingslande 

og videre til skattely.

sektoren skal malkes 

En skat på handel med værdipapirer og valutatransaktioner eller en mere direkte skat på 

finanssektoren – Financial Acitivities Tax – er på tegnebrættet og bakkes op af Tyskland og Frankrig 

”2011 bliver et helt afgørende år i diskussionen om 

beskatningen af den finansielle sektor”, sagde Max 

Lawson, Senior Policy Advisor, oxfam, på et seminar 

om ”Financial Transaction Tax” i København tirsdag 

18. januar. 

oxfams politiske talsmand anser det for absolut 

realistisk, at en sådan skat bliver gennemført, da to 

sværvægtere i EU-sammenhæng er positivt indstillede. 

Den franske præsident, Sarkozy, vil have den, 

og i Tyskland arbejder regeringen seriøst med den. 

”De magtpolitiske forhold er til det, og ifølge en 

rapport fra IMF (International Monetary Fund) er det 

ikke nødvendigt, at en transaktionsskat bliver indført 

i alle lande samtidigt. Et argument, modstanderne 

ellers har brugt for at vise, at det er helt urealistisk at 

få gennemført skatten”, sagde Max Lawson på 

mødet, som var arrangeret af DIIS (The Danish Institute 

for International Studies), IBIS, Concord Danmark 

og 92-Gruppen.. 

oxfam, der er en international sammenslutning 

ngo’er, har døbt skatten ”Robin Hood-skatten”. og 

oxfam drømmer om, at de omkring 700 milliarder 

dollar, som en global skat på 0,05 procent ifølge flere 

økonomer vil kunne indbringe, skal gå til fattigdomsbekæmpelse 

og klimatiltag. 

Der findes mange modeller for, hvordan en skat på 

den finansielle sektor kan udformes. 

En transaktionsskat (FTT) beskatter det finansielle 

marked og kan lægges på al handel med værdipapirer, 

på særlige værdipapirer eller på valutatransaktioner. 

En anden type skat er en såkaldt Financial 

Activities Tax (FAT), der mere direkte beskatter sektoren. 

også den kan udformes på flere måder. Den 

kan for eksempel pålægges afkast, overskud eller 

lønninger i sektoren. 

også den østrigske økonom Stephan Schulmeister 

WIFo, Österreichische Institut für Wirtschaftsforschung, 

argumenterede på seminaret varmt for transaktionsskat, 

men mere ud fra en forestilling om, at 

den ville lægge en dæmper på spekulative investeringer 

og bidrage til at stabilisere priserne, så booms og 

busts ville blive knap så dramatiske, og så bevægelser, 

som han kaldte maniodepressive, ville blive inddæmmet. 

Det seneste halvandet år har beskatningen af den 

finansielle sektor været på dagsordenen i G-20. 

organisationen pålagde i september 2009 IMF at 

udarbejde en rapport med analyser af forskellige 

måder at beskatte sektoren på. Rapporten lå færdig 

i juni 2010, og anbefalingen var en FAT. 

IMF’s vurdering er, at den ikke vil påvirke det 

finansielle marked, og at den er lettere at implementere 

end en FTT. G-20 har endnu ikke forholdt sig til 

anbefalingerne, men forventningen er, at beskatningen 

af finanssektoren og finansmarkederne bliver sat 

højt på dagsordenen med Frankrigs overtagelse af 

formandskabet for G-20 her i 2011. 

også i EU er der stigende fokus på beskatningen 

af den finansielle sektor, både præget af økonomiske 

(stabilisering) og politiske (retfærdighed) betragtninger. 

Et spørgsmål er, om det kan lade sig gøre i større 

eller mindre kredse at blive enige om den ene eller 

den anden skat, en anden diskussion er, hvad pengene, 

der måtte komme ind, i givet fald skal bruges 

til. /et 


37

kontrast 

kvInde 

I en 

mandeflok 

Fløjlshandskerne bliver jævnligt smidt over for 

kollegerne, når dealerne i Nykredit er i aktion. 

Men det generer ikke en af de få kvinder i 

afdelingen, Senior Dealer Dorrit Stehr 

Mænd, mænd, mænd. og en enkelt kvinde her og dér. Sådan 

er dealermiljøet både internationalt og herhjemme, og Nykredits 

fælleskontor på etagen med markedsfunktioner, hvor trefire 

computere kører på hver eneste skrivebord med nyheder 

og priser fra blandt andet Reuters og Bloomberg, er ingen 

undtagelse. 

”Vi sidder 75 kolleger samlet – fem af os er kvinder”, konstaterer 

den 51-årige Senior Dealer Dorrit Stehr, der tilhører 

gruppen, der arbejder med bankens likviditet. Et arbejde, der 

kan være krævende og intenst, for glipper koncentrationen i 

et afgørende øjeblik, kan det koste store summer: 

”Når det rigtig kører løs på de finansielle markeder, kan 

tonen blive hård. Sådan er det i perioder, og hvis man ikke kan 

tage det, er det svært at overleve i jobbet. Men jeg ser det 

ikke som et problem, jeg foretrækker at arbejde med mænd. 

De er mere direkte end kvinder, man er sjældent i tvivl om, 

hvad der menes… Til gengæld er det overstået med det 

samme, bagefter er der ingen bad feelings”, siger Dorrit Stehr, 

der har erfaring med både kvinde- og mandsdominerede 


Af Birgitte Aabo, freelancejournalist Foto: Jasper Carlberg 

arbejdspladser, men har været omgivet af mænd i sine snart 

25 år som dealer. 

fodbold og familie 

Når hun samles med kolleger over frokosten, bærer snakken 

også præg af, at mændene er stærkt i overtal: 

”Der er en grænse for, hvor privat man snakker med mandlige 

kollegaer, men det betyder ikke, at vi kun taler fagligt. 

Jeg synes, vi er gode til at fortælle hinanden om vores børn 

og interesser“. 

Sport er også et populært emne, og det er fint for Dorrit 

Stehr, der selv dyrker spinning, løb og dans. 

Det skinner også tydeligt igennem, at dealermiljøet er

maskulint, når der er sociale arrangementer for kunder eller 

i forbindelse med forretningsrejser – typisk er man ude at 

overvære en fodboldkamp i fællesskab. 

”Det kan sagtens være en ganske god oplevelse for mig, 

og man får et rigtig godt kendskab til kunderne på en afslappet 

måde“. 

Selv om Dorrit Stehr stikker ud i miljøet som kvinde, 

kan hun ikke erindre, at det har givet hverken ulem- 

per eller fordele i arbejdslivet. Men det gør alligevel 

en forskel i nogle situationer – som når der er sportsweekend 

i Nykredit-regi, med middag og dans om aftenen: 

”Selv om vi er så få kvinder, bliver der danset igennem – så 

vi kvinder må virkelig kridte danseskoene! n 

dorrIt stehr 

› 1980: Kundedealer i arbitrage-afdeling i 

først Handelsbanken og siden Sparekassen SDS, 

København. 

› 1988: Cash Manager i InWear, København. 

› 1993: General Manager i FIH Erhvervsbank, 

Luxembourg. 

› 1996: Funding Officer – FIH Treasury, København. 

› 2007: Investeringskonsulent, Roskilde Bank. 

› 2008: Senior Dealer, Nykredit. 


39

ankhistorie 

arKIVeT 

Af Brian Wiborg, Dansk Pengemuseum 

For en udefrakommende at se kan den finansielle sektor som 

arbejdsplads måske virke lidt ensformig. Men lader man dens 

medarbejdere fortælle selv, dukker der hurtigt historier op, 

som vidner om en hverdag med pudsige hændelser, specielle 

kunder og særprægede kollegaer. Her følger seks af de historier, 

som Dansk Pengemuseum modtog i efteråret 2010. 

1. Bankens ekspedition havde form som en hestesko med 

udlån og fondsdepot ved den ene side, kassen i midten og indlån 

og valuta på den anden side. Engang kom en kunde ind og henvendte 

sig ved udlånssiden og bad om at få vekslet noget valuta. 

Medarbejderen sagde: ”Det er ovre på den anden side“. ”Nå“, 

sagde kunden og gik over gulvet, fortsatte forbi valutaskranken 

og ud af døren, krydsede gaden og gik ind i Vordingborg Bank 

på den anden side af gaden. 

2. Hver torsdag sad vi i afdelingen og spiste kage om eftermiddagen. 

Min bestyrer havde altid kagen i skuffen, men lige 

denne dag havde han bestilt en napoleonskage, og desværre 

dukkede der nogle kunder op. Han bød dem selvfølgelig indenfor, 

og da han glemte, at han havde sin kage i skuffen, lukkede 

han skuffen i. Desværre for ham var den meget høj, så den kom 

til at hænge uden på skuffen, og den gled så langsomt ned ad 

skufferne, til den ramte gulvet. Vi andre sad bag ham og kiggede 

på ”showet“. Han lod sig overhovedet ikke mærke af det, men 

vi andre sad bare og kom til at grine helt vildt. Fremover bestilte 

han altid en ”skuffekage“ – flad og uden flødeskum! 

3. En dame havde fået udleveret et checkhæfte, og man 

opdagede hurtigt, at hun skrev en del checks ud, uden der var 

dækning for dem alle. En dag, da hun kom i banken, blev hun 


gode hIstorIer fra hverdagen 

I septembernummeret af Finans efterlyste Dansk Pengemuseum gode historier 

fra den finansielle sektors medarbejdere. Det gav mange henvendelser, og en del 

af dem indgår nu i museets store særudstilling om sparekasser i 200 år 

gjort opmærksom på, at hun var i overtræk. Straks tog hun 

checkhæftet og skrev en check på beløbet. 

4. Sparekassefolk kunne ofte være ret nærige. I odense 

havde en rig, men nærig sparekassedirektør 25-års-jubilæum. 

Til en sådan lejlighed gav man ofte blomsterbuketter, men i 

dette tilfælde ville alle byens blomsterhandlere kun levere 

potteplanter, da de vidste på forhånd, at de fik dem tilbage fra 

den nærige direktør, der ikke ville have dem. 

5. Når vi bestilte penge hjem, specielt omkring lønudbetalingsdagene, 

måtte vi altid regne med lidt ekstra. Hvad vi selv 

skulle bruge plus lidt ekstra til de andre pengeinstitutter, som 

også ofte løb tør sidst på dagen. Det hændte endda, at vi selv 

løb tør for penge, men så ringede vi til slagteren og bad ham 

gøre kassen op, så han kunne aflevere dem her og nu og ikke i 

døgnboksen. Så kunne vi udbetale penge til kunderne sidst 

på dagen også. ofte stod kunderne i afdelingen og snakkede, 

mens jeg som elev styrtede ud af døren og hentede penge. 

6. Forholdet mellem de ansatte kunne være barskt. I Svendborg 

Bank havde man ofte lange og meget travle arbejdsdage. 

Man var stresset hen ad sekstiden om aftenen, ikke mindst på 

grund af manglende mad. I visse tilfælde kunne personalet 

blive så arrige på hinanden, at man smed protokollerne efter 

hinanden. I lignende tilfælde brugtes linealer til at slå elever 

med. Tonen kunne være rå, og man råbte efter hinanden. Det 

begyndte ved firetiden, når kunderne var på vej ud. Der var 

mange ting, der skulle nås, inden man kunne gå hjem. 

Udstillingen, hvor de gode historier indgår, kan ses frem til 

den 20. marts 2011.

En KrISE Er IKKE 

Kun nEGATIV 

Af Steen A. Rasmussen, direktør i Finanssektorens Arbejdsgiverforening 

Selvom mange virksomheder i den finansielle 

sektor er ved at ryste finanskrisen af sig, er 

der ingen tvivl om, at den har sat et langvarigt 

præg på dem. Lavkonjunkturen kan mærkes. 

Der tænkes i ansvarlighed, effektivisering og 

imagepleje. 

Det forsvinder tit i de store overskrifter, men en 

krise fører ikke kun negative, men også mange 

po sitive ting med sig. Det gælder for eksempel fornyelse 

og udvikling. Den finansielle sektor har altid 

været innovativ, men krisetider forstærker innovationsbehovet. 

Virksomhederne finder nye måder 

at organisere arbejdet på. Nye arbejdsgange ledsages 

af nye værktøjer. Her spiller digitalisering 

ofte en stor rolle. Digitaliseringen effektiviserer, 

sætter tempoet op, tilpasser sig kunderne og 

stiller nye krav til medarbejderne. 

I 2010 blev Finansforbundet, DFL og FA enige 

om at forlænge den gældende overenskomst med 

et år og øge lønniveauet med cirka en procent. Det 

var en ansvarlig aftale. Til næste års overenskomstforhandlinger 

skal vi også udvise ansvarlighed. I 

tider, hvor ressourcerne er knappe, kan det være 

sværere for arbejdsgivere og arbejdstagere at blive 

enige. Der er ikke så meget at tage af, som begge 

parter måske kunne ønske. Det kan altså blive en 

udfordring at finde løsninger, der både tilgodeser 

virksomheder og medarbejdere. Så her må vi også 

være innovative. 

og det er måske på høje tid. Når jeg ser på overenskomstbestemmelserne, 

kan jeg blive i tvivl, om 

vi virkelig skriver 2011. Flere af bestemmelserne 

virker forældede og trænger til at blive ”tunet“, så 

de matcher moderne arbejdspladser og moderne 

mennesker. Det er simpelthen en anden måde, 

man arbejder på i dag, og nogle andre forventninger, 

som arbejdsgivere og medarbejdere har til hinanden. 

Da FA sidste år gennemførte en beskæftigelsesundersøgelse 

blandt virksomhederne i den finansielle 

sektor, kunne vi se, at virksomhederne samlet 

set regner med, at der bliver 1.200 færre job i 

2011. også det sidste par år er beskæftigelsen faldet. 

Der bliver talt meget om mangel på arbejdskraft 

i Danmark. Det er sikkert rigtigt for nogle 

sektorer, men ikke for finanssektoren. 

Når jeg snakker med FA's medlemsvirksomheder 

om, hvilke udfordringer de ser i forhold til rekruttering, 

er det ikke mangel på arbejdskraft, der optager 

dem. Det kan jeg godt forstå, for det er manglen på 

kvalificeret arbejdskraft, der bliver en udfordring. 

Det er i højere grad medarbejdere med de helt rette 

kompetencer, som virksomhederne vil lede efter. 

og så er det medarbejdere, som kan blive ved med 

at udvikle sig. Når virksomhederne igen og igen 

bliver mødt med større krav fra kunder og myndigheder, 

der forventer professionalisme og et højt 

kompetenceniveau, sættes uddannelse og kompetenceudvikling 

højt på dagsordenen. n 

steen a. rasmussen 

er direktør i Finanssektorens 

Arbejdsgiver - 

fore ning (FA), som er 

arbejds giverforeningen 

for banker, sparekasser, 

forsikringsselskaber, 

realkreditinstitutter og 

andre virksomheder i 

den finansielle sektor. 

Steen A. Rasmussen 

har tidligere været direktør 

i Dansk Arbejdsgiverforening 

og er uddannet 

cand. jur. fra Københavns 

Universitet i 1971. 


finanskronik 

41

god LedeLse 

få lorten på bordet 

Åbenhed og ærlighed er alfa og omega for en god leder, mener Pia Kongstad, 32-årig filialdirektør i Nordea, 

der i sin seneste medarbejder tilfreds hedsunder søgelse scorede 92 ud af 100 mulige point 

Af Sabina Furbo sf@finansforbundet.dk Foto: Jasper Carlberg 

Skal man tro den medarbejdertilfredshedsundersøgelse, 

som bliver lavet årlig for nærmeste leder i 

Nordea, gør 32-årige Pia Kongstad trods sin unge 

alder et rigtig godt stykke arbejde som filialdirektør 

i Svanemølleafdelingen i København. Ved den sidste 

evaluering scorede hun 92 ud af 100 mulige point. 

Pia mener, at god ledelse handler om at vide, hvad 

der er vigtigt for den enkelte, og hvad der får dem 

til at fungere i hverdagen. 

”Det er vigtigt at være nærværende – både 

fysisk og mentalt. Det duer ikke, at man som leder 

sætter sig ind på sit kontor og ikke tager sig tid til 

de udfordringer eller frustrationer, som medarbejderne 

har brug for at tale om eller få støtte og råd 

til“, fortæller Pia, der dog til tider godt kan mærke, 

at det slider at skulle holde motivationen oppe i en 

omskiftelig hverdag. 

”Men hvis jeg ikke holder hovedet koldt og siger, 


nu går vi i den her retning, selvom tingene ikke er 

optimale, så kan jeg heller ikke forvente, at mine 

medarbejdere holder motivationen oppe. Det er 

supervigtigt, at medarbejderne føler sig anerkendt. 

Derfor roser jeg meget, når de gør noget godt. 

omvendt er det også en del af jobbet at sige, når 

noget går knap så godt. Min filosofi er, at åbenhed 

og ærlighed er alfa og omega, få lorten på bordet, 

så at sige”, griner Pia. 

fortid som fællestillidsmand 

Hun elsker at lede, og allerede da hun i 2002 startede 

som elev i Nordea, vidste hun, at hun ikke 

skulle være bankrådgiver hele sit liv. 

Men at der kun skulle gå syv år, fra hun trådte ind 

i Nordeas afdeling i Faxe som lettere famlende elev, 

til hun blev filialdirektør, er kommet lidt bag på Pia. 

Det skyldes både den konkurrencemindede Pias 

egen iver og evner, men i høj grad også den opbakning 

og opfordring til at turde springe ud i noget 

nyt fra de ledere, som hun har haft igennem sit 

arbejdsliv i Nordea. 

Som da hun ved et tilfælde kom ind i tillidsmandsarbejdet, 

fordi hun havde modet til at sige sin 

mening. Senere fik hun også titlen som fællestillidsmand 

af samme grund. 

”Jeg brændte egentlig ikke for det politiske 

arbejde, men jeg syntes, det var sindssygt spændende 

at koordinere og lede en gruppe til at fungere 

bedre. Jeg brugte også tillidsmandsarbejdet til at 

teste nogle ledelsesmæssige idéer af, som jeg 

havde”, fortæller Pia, der aldrig har set det som en 

ulempe, at hun har haft medarbejderkasketten på, 

før hun blev leder. 

”Tværtimod. Jeg vil nærmere sige, at det har 

givet mig nogle flere nuancer som leder“. n 

blå bog 

› 2002-2004 Bankelev i Nordea i Faxe 

og Køge 

› 2004-2009 Bankrådgiver under 

uddannelse og bankrådgiver i Haslev Nordea 

› 2004-2007 Akademiuddannelsen 

› 2007-2009 HD 2. del i Finansiel Rådgivning 

med speciale i ledelse og projektledelse 

› 2009 juni Filialdirektør i Svanemølle afdelingen 

Fagligt arbejde 

› 2005-2008 Tillidsmand i Nordea Haslev 

› 2008-2009 Fællestillidsmand i Nordea 

Haslev 

Bor privat sammen med sin kæreste på 

Frederiksberg 

pia kongstad brugte tiLLidsmandshvervet 

som springbræt tiL at bLive Leder.

fede 

oM HJErnEn 

Af Anders C. østerby, 

freelancejournalist 

sværere at fordybe sig 

i en roman 

er du vant til at chatte med en kollega, samtidig med at du 

skriver lånedokumenter for en kunde, blot for at blive afbrudt 

af en sms, der tikker ind? og har du samtidig oplevet, at det 

er blevet sværere at koncentrere sig om at læse en roman? I 

så fald er du ikke alene, mener neuropsykolog anders gade, 

Københavns Universitet. 

”Når vi vænner os til at koncentrere os om flere mediekanaler 

på samme tid, ødelægger vi vores koncentrationsevne“, 

forklarer hjerneforskeren og fortsætter: 

”Vi kan lynhurtigt finde svar på alt muligt på nettet, men vi 

har måske mistet vores evne til at fordybe os. amerikanske 

studier har nemlig vist, at de, der var meget vant til at mediemultitaske, 

og som opfattede sig som gode til det, faktisk 

fungerede meget dårligere i opmærksomhedskontrol og arbejdshukommelse 

end den gruppe, der ikke var vant til det“. 

Ifølge anders gade er der flere historiske eksempler 

på, at teknologiske landvindinger har givet os nye måder at 

tænke på. 

”det mest oplagte eksempel er skriftsproget. grundlaget i 

hjernen for overhovedet at kunne læse er faktisk først opstået, 

da skriftsproget blev opfundet“. 

multitasking 

fører til flere fejl 

Når du forsøger at håndtere flere opgaver på samme 

tid, arbejder du, som om du har fået en lille en over 

tørsten. det mener hjerneforsker Kjeld Fredens. Årsagen 

er, at den menneskelige hjerne ikke er skabt til at 

multitaske. 

Kjeld Fredens sammenligner hjernen med en computer, 

og i sammenligningen vinder computeren, når 

det drejer sig om at multitaske. Ifølge hjerneforskeren 

har hjernens arbejdshukommelse nemlig en begrænset 

kapacitet, og hvis hjernens opmærksomhed deles ud 

på flere samtidige opgaver, falder præstationen tilsvarende. 

”hvor der kan være 100 procents opmærksomhed 

på én opgave, så vil der kun være 25 procent på 

hver opgave, hvis opmærksomheden deles ud på fire 

samtidige opgaver. Så hvis man for eksempel taler i 

telefon, mens man kører bil, nedsætter det ens reaktionsevne, 

som om man havde en promille på 0,8“. 

Multitasking er ifølge hjerneforskeren kun vejen 

frem, når man vil satse på rutinearbejde, fordi det er 

automatiseret og dermed uafhængigt af arbejdshukommelsen. 

de dumme 

er blevet klogere 

Fra 1957 til starten af 1990’erne er danskernes gennemsnitlige 

IQ steget med otte point. det er en ikke helt uvæsentlig forskel”, 

fortæller neuropsykolog fra Københavns Universitet Tom 

Teasdale. han har haft adgang til et omfattende statistisk materiale, 

som bygger på 25-30.000 unge danske mænds besvarelser 

af en intelligenstest hvert år, siden den blev en fast bestanddel 

af sessionen. 

den største stigning var i 1960’erne, hvilket Tom Teasdale 

tilskriver forbedringerne i skolesystemet. Senere fladede kurven 

ud for at toppe i 1998. Så hvis du er født i 1980, hører du til 

den mest intelligente generation. 

”Men stigningerne er sket i den lave ende. de lave begavelser 

er blevet sjældnere, fordi flere i den lave ende er blevet bedre til 

at løse abstrakte opgaver. der er ikke flere genier nu end dengang“, 

slår Tom Teasdale fast Men hvad så med kvinderne?, 

tænker halvdelen af læserne sikkert. 

”Siden 2006, hvor kvinder fik værneret, har 1.000 kvinder 

årligt taget den samme test, og de har fået næsten nøjagtig 

samme resultat som mændene. dog klarer kvinderne sig dårligere 

i talserier. det bekræfter, at mænd gennemsniligt er bedre 

til tal, mens kvinderne er en smule bedre til sproglige opgaver“. 


43

debatmØde 

økonomIsk vækst 

er tIltrækkende 

130 økonomer var ved at løbe Finansforbundet over 

ende, da tre topøkonomer debatterede økonomisk vækst 

Der var stor interesse for Finansforbundets debatmøde om 

fremtidens økonomiske vækst mandag den 10. januar. Tre 

topøkonomer var sat op til en diskussion om fremtidens 

vækst, og det trak om kring 130 økonomer fra finanssek - 

toren. Lars Andersen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 

og Helge Pedersen fra Nordea gav deres syn på de fremtidige 

økonomiske udfordringer for dansk økonomi, mens Torsten 

Sløk fra Deutsche Bank, der er kåret til en af de mest indflydelsesrige 

økonomer på Wall Street, gav et overblik over, 

hvilke risici der kan ligge og lure om hjørnet på internationalt 

plan. 

Der er nok at tage fat på i den hjemlige andedam, hvis man 

skal tro på de førstnævnte økonomer. 

”Den økonomiske krise har ramt Danmark hårdt. Vi har 

mistet omkring 160.000 arbejdspladser. Men selvom bunden 

er nået, så kommer der ingen jobfest lige foreløbig“, sagde 

Lars Andersen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. 

Han og Helge Pedersen fra Nordea var enige om det overordnede 

billede for dansk økonomi i de kommende år. Begge 

mener, at beskæftigelsen har nået bunden i forhold til krisen. 

Men i de næste to år vil den økonomiske vækst ligge i underkanten 

af to procent, og det vil munde ud i uændret ledighed. 

unge hårdt ramt 

Det er især de unge, der er blevet ramt. Den reelle arbejdsløshed 

på arbejdsmarkedet er ifølge Nordeas cheføkonom, Helge 

Pedersen, små otte procent, mens den for de unge under 25 


Af Jens Sillesen jsi@finansforbundet.dk Foto: Stig Stasig 

år har passeret 15 procent. Men selvom der igen er vækst, er 

økonomerne enige om, at ungdomsarbejdsløsheden ikke vil 

falde markant i den nærmeste fremtid. 

Derfor ser Helge Pedersen en risiko for, at dele af en generation 

på arbejdsmarkedet vil blive tabt. Det er et aspekt, som 

han mener, er vigtigt, når debatten handler om efterløn. 

Lars Andersen fra AE ser det som et stort problem, hvis de 

unge ender i langtidsledighed, fordi deres kompetencer ruster. 

På to år er antallet af langtidsledige steget fra under 20.000 

til omkring 55.000. 

For selvom det er de mindste årgange, der kommer på 

arbejdsmarkedet i disse år, så betyder det ikke, at der nødvendigvis 

venter et arbejde. 

Problemet er ikke blot, at hver femte ikke får en ungdomsuddannelse. 

Det er også, at efterspørgslen på arbejdskraft i de 

kommende år går mod højtuddannede. Derfor vil Danmark 

risikere i løbet af de kommende år at stå med unge, der ikke 

kan komme ind på arbejdsmarkedet, selvom der står spændende, 

velbetalte stillinger og venter. De vil ganske enkelt ikke 

være kvalificerede til stillingerne og risikerer at måtte blive 

udkonkurreret af udenlandsk arbejdskraft. 

også cheføkonom fra Nordea Helge Pedersen ser et behov 

for fokus på uddannelse. 

”Der skal være en motivation til at tage en uddannelse. 

Derfor bør marginalskatten sættes ned. Høj marginalskat svarer 

til at beskatte uddannelse, fordi det er de højtuddannede, 

der ofte har de høje indkomster“, siger Helge Pedersen.

Øverst: debatmØdets ordstyrer oLe 

krohn, redaktØr på tv2 finans, sLår en 

Latter op over for nordeas chefØkonom 

heLge pedersen (tv.) og finansforbundets 

formand kent petersen. 

nederst: de tre opLægshoLdere, fra 

venstre heLge pedersen, Lars andersen 

og torsten sLØk. 

Finansforbundets formand, Kent Petersen, der åbnede mødet, 

er enig i, at der skal en målrettet beskæftigelsesindsats til. 

”Danmark er havnet i en luksusfælde, hvor vi har brugt 

mere, end vi har tjent. Det skal der naturligvis rettes op på her 

og nu. Men på langt sigt er det nødvendigt, at vi udvikler den 

finansielle og generelle infrastruktur og ser på uddannelse og 

sundhed for at skabe de bedste rammevilkår for vækst. og så 

skal vi have en målrettet beskæftigelsesindsats, der ruster os 

til fremtidens behov for kompetente medarbejdere“, siger 

Kent Petersen. 

bølger over atlanten 

Deutsche Banks topøkonom, Torsten Sløk, der til daglig arbejder 

i New york, brugte en mellemlanding på vej til Finland til 

at slå vejen forbi Applebys Plads med sine vurderinger af 

amerikansk økonomi. Hans budskab var, at der stadig var problemer 

i ejendomsmarkedet i USA. Næsten seks millioner 

boligejere er mere end to måneder bagud med betalingen på 

deres bolig. Derfor ligger der stadig et pres på og en risiko for 

den finansielle sektor i landet. Hvis der sker endnu et kollaps 

på boligmarkedet, vil den finansielle sektor have svært ved 

at klare det. 

Forventningerne til den amerikanske økonomi er dog en 

langsom genopretning med en roligt stigende beskæftigelse. 

Den trues dog af krisen i europæiske økonomier som Grækenland, 

Portugal og Spanien. Et europæisk kollaps vil kunne 

påvirke på den anden side af Atlanten, var budskabet fra 

Torsten Sløk. n 


45

deT 

jUrIdISKe 

hjØrNe Skriv 


til redaktionen: 

Finansforbundets eksperter sidder klar til at svare 

på dine spørgsmål om alt, hvad der vedrører dit job. 

Skriv til redaktionen: cjo@finansforbundet.dk eller 

Finansforbundet, Applebys Plads 5, 1411 København K. 

kan grådIghed forhIndres ved lov? 

Af Lars Dahl Guhlmman, chefjurist, og Rikke Agervig Helles, juridisk koordinator Illustration: Mikkel Henssel 

Efter lang tids diskussion i både EU og herhjemme 

vedtog Folketinget den 16. december 2010 lov om 

ændring af blandt andet lov om finansiel virksomhed. 

Det er ikke nyt – det sker med jævne mellemrum. 

Det er nok få af Finansforbundets medlemmer, 

som ikke har hørt om nye kapitalkrav, herunder 

CRD-direktiverne og Basel-reglerne med videre. 

Det er imidlertid en meget væsentlig nyskabelse, 

at Folketinget bryder med en meget lang tradition 

og lovgiver om løn – hvilket i princippet ikke er i 

overensstemmelse med den danske model, hvor løn 

og arbejdsvilkår fastsættes af arbejdsmarkedets 

parter. 

Finansforbundet har derfor under hele lovgivningsprocessen 

i både EU og herhjemme arbejdet 

for, at en eventuel lovgivning skal respektere de kollektive 

overenskomster. Det er lykkedes 100 procent, 

idet de nye regler slet ikke gælder for variabel 

aflønning, der følger af en kollektiv overenskomst. 

Det er en principiel og vigtig afgrænsning – og en 

markering af, at hverken EU eller det danske folketing 

skal blande sig i de frie forhandlinger mellem 

arbejdsmarkedets parter. 

de nye reglers indhold 

Men hvad betyder de nye regler så? Betyder de, at 

medlemmernes bonusaftaler, aftaler om medarbejderaktier 

(som jo ikke følger af kollektiver regler) 

med videre ikke længere er gyldige? 

Det korte svar er nej. De nye regler, som trådte i 

kraft 1. januar 2011, er målrettet en ret snæver 

personkreds: Bestyrelse, direktion og ledende medarbejdere, 

som kan tage væsentlige risici på virksomhedens 

vegne, de såkaldte risikotagere. Virksomhederne 

er ansvarlige for selv at definere, hvilke 

medarbejdere dette er. Ifølge lovforslagets 

bemærkninger vil det dog normalt være ledende 

medarbejdere i Markets og Treasury. Assurandører, 

som jo har variable aflønningsformer, omfattes derimod 

ikke. Alt i alt er det et absolut fåtal af Finansforbundets 

medlemmer, som omfattes af de nye 

regler. 

Med det er principielt interessant for alle, om de 

nye regler kan fjerne risikoen for kortsigtet spekulation 

blandt ledelsen med henblik på egen vinding – 

frem for langsigtet planlægning i virksomhedens 

interesse. Det er jo i yderste konsekvens et spørgsmål 

om at bevare virksomheder og arbejdspladser. 

Hovedindholdet i de nye regler, som skal sikre dette, 

er: 

• Der skal sættes et passende loft over den variable 

løn. Grænsen er for bestyrelse/direktion 50 

procent af den faste løn (20 procent i selskaber 

under Finansiel Stabilitet). Grænsen for et passende 

loft er ikke nærmere defineret for risikotagere. 

• Mindst 50 procent af den variable løn skal gives i 

form af aktier eller andre værdipapirer i virksomheden 

eller papirer, som afspejler virksomhedens 

kreditværdighed. Disse skal båndlægges i en ikke 

nærmere defineret periode. 

• En væsentlig del af den variable løn skal udskydes 

i mindst tre år (4 år for bestyrelse/direktion). 

Andelen, der skal udskydes, er i udgangspunktet 

40 procent, dog 60 procent for større beløb. 

Denne udskudte del skal kun udbetales, såfremt 

kriterierne fortsat er opfyldt, og virksomheden 

kan undlade at udbetale den, hvis virksomheden 

på udbetalingstidspunktet ikke kan overholde 

lovgivningens kapital og solvenskrav, eller Finanstilsynet 

vurderer, at der er nærliggende risiko 

herfor. 

• Endelig er der særregler for virksomheder under 

Finansiel Stabilitet. 

Loven indeholder også nogle processuelle bestemmelser, 

som indebærer, at der skal være en åben og 

gennemsigtig beslutningsproces omkring variabel 

aflønning, som skal godkendes af virksomhedernes 

højeste organ. 

Det er vanskeligt at vurdere, om reglerne kommer 

til at virke efter hensigten. Vi kan derfor ikke 

konkludere, om grådighed (i det omfang det måtte 

have været til stede) vil ophøre eller om diskussio-

Det er principielt interessant for alle, 

om De nye regler kan fjerne risikoen for 

kortsigtet spekulation blanDt leDelsen meD 

henblik på egen vinDing – frem for langsigtet 

planlægning i virksomheDens interesse“ 

$ 

nen herom vil ophøre. 

Mange af bestemmelserne er nemlig i 

deres formulering ”fleksible“ og åbne for fortolkning. 

Andre er teknisk set vanskeligt tilgængelige. 

Meget er derfor lagt i hænderne på Finanstilsynet, 

som skal føre tilsyn med virksomhedernes 

efterlevelse af reglerne. 

reguleringens ansættelsesretlige 

betydning 

Til sidst er det for medarbejdere, der omfattes 

af reglerne, væsentligt at være opmærksom 

på, at reglerne allerede er trådt i kraft. 

Derfor bør man allerede nu have haft en samtale 

med ledelsen/direktionen om, hvorvidt 

$ 

$ 

$ 

$ 

$ 

$ 

$ 

$ 

$ 

$ 

$ 

MH 

$ 

$ 

ens variable lønaftale skal revideres. 

Det fremgår ikke ganske klart af loven, 

hvad de ansættelsesretlige konsekvenser er, 

såfremt der indgås aftaler, som ikke overholder 

lovens betingelser. I sådanne tilfælde må 

det dog normalt være sådan, at medarbejderen 

kan kræve, at aftalen honoreres – og at 

eventuelle sanktioner fra Finanstilsynet må 

rettes mod virksomheden. Det anbefales dog i 

alle tilfælde, at medarbejdere, som omfattes 

af loven, tager en snak med virksomheden og 

på forhånd søger at undgå denne situation. Er 

man i tvivl om, hvorvidt man omfattes af 

loven, bør dette ligeledes afklares med virksomheden, 

der som nævnt har en forpligtelse 

til at vurdere, hvem der omfattes. n 

? 

? Udbetaling af tab af erhvervsevne i fleksjob 

Får man udbetalt ens tab af erhvervsevne-forsikring ved siden 

af, hvis man kommer i fleksjob, og ens erhvervsevne er nedsat 

med mere end 50 procent? 

Venlig hilsen 

Steen Jensen 

Svar 

Hvis jeg forstår dit spørgsmål rigtigt, er svaret således: 

Fleksjob herunder tilskuddet til arbejdsgiver er uafhængigt af, 

hvorvidt du får en udbetaling for tab af erhvervsevne fra din 

pensionskasse. I den situation, hvor du er visiteret til fleksjob, 

men ledig, vil der ske en modregning i ledighedsydelsen, hvis 

der er tale om udbetalinger af pension, som følger af et tidligere 

ansættelsesforhold. Hvorvidt man i den givne situation med 

fleksjob kan få udbetalt en pensionsydelse for tab af erhvervsevne 

fra pensionskassen, afhænger af pensionsbetingelser og 

vilkår. Efter nogle pensionsordninger tilgår pensionen arbejdsgiveren, 

så længe man er i ansættelse. Du må kontakte din 

pensionskasse herom. 

Venlig hilsen 

Bente Knudsbøl, Socialrådgiver 

? Mindre støtte til uddannelse 

Efter 34 års ansættelse i et pengeinstitut blev jeg opsagt 

sidste år til fratrædelse 30. september 2010. Da jeg modtog 

min opsigelse, blev jeg samtidig inviteret til et informationsmøde 

hos Finansforbundet, hvor vi fik at vide, at man kunne 

lave en aftale om uddannelsesorlov med arbejdsgiveren, som 

strakte sig ud over opsigelsesperioden. Det benyttede jeg 

mig af, og aftalte et uddannelsesforløb med SVU (Statens Voksenuddannelsesstøtte) 

fra den 11. august 2010 til ultimo juni 

2011. Jeg har læst, at SVU satserne reduceres fra april 2011. 

Gælder det også for mig? 

Venlig hilsen 

Lone K. Olham 

Svar 

Kære Lone 

Nej, satsreduceringen gælder ikke for dig, fordi du påbegyndte 

uddannelsesforløbet før den 4. april 2011. Fra den 4. april 2011 

reduceres den eksisterende SVU-sats til 80 procent af den 

højeste dagpengesats for 2011. Hvis man starter sit uddannelsesforløb 

den 4. april eller senere, vil man få den reducerede 

SVU-sats. Påbegynder man sin uddannelse før den 4. april 

2011, vil man få den fulde SVU-sats til hele forløbet. 

Venlig hilsen 

Cristina Puig Petersen, FTF-A Kontakten i Finansforbundet 


outsourcing 

IndIens svar på 

mIcrosoft tIl danmark 

Indiens næststørste it-virksomhed, Infosys, der er en af verdens førende 

inden for finans-it, skal levere en erhvervsbankplatform til Nykredit 

Tekst og foto: Per Vinther og jakob Kehlet/periskop 

122.000 ansatte med en gennemsnitsalder på 26 år, fordelt 

på afdelinger i 68 lande, som fortrinsvis udvikler it-løsninger 

til banker. 40 millioner kunder i alt, heraf 130 banker som 

storkunder, og nu også i fuld gang i Danmark. 

Infosys – det indiske svar på Microsoft – der af Nykredit 

er blevet hyret til at udvikle en erhvervsbankplatform, er en 

stor spiller på det globale marked for finans-it. Virksomheden 

har haft en vækst i Eruopa på 76 procent de seneste tre år 

og vurderes af eksperter på seks kontinenter at være førende 

på finans-it-løsninger. 

om entreen på det danske marked siger Haragopal Mangipudi, 

Senior Vice President & Global Head i FinacleInfosys 

Technologies Limited: 

”Vi kommer måske sent ind, men vi bruger megen tid på 

research og vurderinger. Vi skal være klar, og vi skal være 

sikre, inden vi går ind på et nyt marked. Bankerne i Danmark 

investerer i it-infrastruktur, og det gør markedet interessant. 

Med mere end 5.000 parametre i Finacle er vi grundigt for- 


beredte til at tilbyde et nyt produkt. Vi er meget hurtigere og 

bedre, fordi vi har en massiv erfaring“. 

Han er meget tilfreds med den indgåede kontrakt med 

Nykredit. 

”De vælger os uden at være snobbede, og vi vælger vores 

kunder efter, om de er gode at gå videre med. Nykredit er 

kendt for leadership, så samarbejdet bliver en succes. Core 

transmissions er en stor øvelse for enhver bank, og vi kan ikke 

se godt ud, hvis Nykredit ikke gør det“, fastslår Haragopal 

Mangipudi over for Magasinet Finans. 

harmonerer godt med os 

om Nykredits samarbejde med Infosys siger Lars Mathiesen, 

der er Chief Information officer i Nykredit: 

”Kriterierne var funktionalitet, struktur og indhold, og de 

passede bedst til vores behov. Indere er dygtige, og de har 

mange at tage af. De er stærke på it, og det er de dygtigste, 

der arbejder med europæere. Menneskeligt harmonerer de 

med os i Danmark, også hvad angår humor. Men at det blev en 

indisk virksomhed, er lidt af et tilfælde“. 

Helt præcist skal Infosys medvirke til at etablere en 

erhvervsbankplatform til Nykredit. Det er udviklingen i EU, der 

betyder meget for, hvor bankverdenen er på vej hen. 

”Vi bliver som banker mere og mere EU-reguleret. 95 procent 

af alle reguleringer kommer fra EU. De finansielle enheder 

bliver mere og mere ens i hele verden, og det medfører standardiseringer 

og internationaliseringer. Infosys har den internationale 

erfaring og platform, og der er kun små ti virksomheder, 

der kan det, som de kan“, vurderer Lars Mathiesen. 

Han ønsker ikke at oplyse, hvad aftalen med Infosys koster, 

men den vil figurere i årsregnskabet. Det er et større projekt, 

der strækker sig over 3-5 år med mange step og implementeringer. 

Første fase af Nykredits erhvervsbankplatform ventes 

at være klar i 2012. n

gå HjeM-Møder HOs 

IT-kLubben 

OffIce 2010 – Hvad er der egenTLIg 

af nyHeder I Pakken? 

Så er der igen en ny Office-pakke, og hvad mon de så har 

fundet på af ting denne gang, som man ikke vidste man savnede? 

– Kig ind og få svaret på et af IT-klubbens populære 

gå hjem-arrangementer. 

IT-klubben inviterer 

nu alle finansforbundets 

medlemmer 

til to spændende gå 

hjem-møder, hvor vi 

retter fokus på, hvad 

der er det nye i Office 

2010-pakken. 

der afholdes gå hjemmøder 

den 9. marts i 

ballerup og den 14. marts i fredericia. begge dage fra 

kl. 17:00 til 19:30. 

Der er begrænset deltagerantal til gå hjem-møderne 

– tilmelding sker efter først til mølle-princippet. 

Office 2010 er ikke en revolution, der er mere tale om en evolution, 

hvor nyhederne for manges vedkommende skal findes 

i detaljerne og i de små ting der måske vil lette hverdagen for 

mange af os der bruger et eller flere programmer fra pakken. 

På gå hjem-mødet vil du bl.a. høre om: 

MIcrOsOfT OuTLOOk 2010 

• nu med ikonbånd (så Outlook ligner resten af Officepakken) 

• forbindelse til sharePoint 

• nye muligheder for deling af kalendere 

• Indbygget integration til Telefoni 

• bedre sorteringsmuligheder i mails 

• Med mere… 

MIcrOsOfT WOrd 2010 

• adgang til skydrive og Office Web apps 

• nyheder i ikonbåndet inkl. tilpasningsmuligheder 

• flere grafiske værktøjer 

• bedre billedbehandlingsværktøjer 


MIcrOsOfT exceL 2010 

• nye funktioner 

• små fikse minidiagrammer 

• nye Pivot-værktøjer 


MIcrOsOfT POWerPOInT 2010 

• bedre billedbehandlingsværktøjer 

• Mulighed for opdeling i sektioner 

• kopiering med eller uden formater 


Læs mere om de forskellige medlemstilbud og tilmeld dig på 

IT-klubbens hjemmeside. www.finansforbundet.dk/it. På hjemmesiden 

kan du også med fordel tilmelde dig vores elektroniske 

nyhedsservice, så du automatisk får nyheder fra IT-klubben 

direkte på din mail.

generalforsamlInger 

kredS ØSt 

Kreds øst indkalder hermed til ordinær generalforsamling 

fredag den 8. april 2011 i Tivoli Congress Center, Arni 

Magnussonsgade 2-4, 1577 København V. 

Der vil være et lettere traktement fra klokken 17.00. 

Generalforsamlingen starter klokken 17.30. 

Generalforsamlingen er Kredsens øverste myndighed og er 

åben for alle medlemmer. Dog er det kun delegerede, som 

har stemmeret. 

I henhold til Kredsens vedtægter er den faglige repræsentant 

ansvarlig for valg af delegerede og suppleanter. Særlig 

meddelelse om valg og udpegning af delegerede bliver udsendt 

til den faglige repræsentant per mail. 

I virksomheder uden faglig repræsentant og tillidsmand 

udsendes særlig meddelelse per post til kontaktperson eller 

medlem. 

Dagsorden ifølge Kreds østs vedtægter 

1. Valg af dirigent 

2. Valg af stemmeudvalg 

3. Beretning fra bestyrelsen om Kredsens virksomhed i 

det forløbne år 

4. Forelæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse 

og decharge samt fremlæggelse af budget for 

det kommende år 

5. Indkomne forslag: 

a. Fra bestyrelsen 

b. Fra medlemmerne 

6. Valg af: 

a. Formand (i lige år) 

b. Indtil 7 bestyrelsesmedlemmer for 2 år 

c. Indtil 7 bestyrelsessuppleanter for 1 år 

d. 2 interne revisorer for 1 år 

e. 1 revisorsuppleant for 1 år 

7. Eventuelt 

Forslag til valg og andre forslag, der af medlemmerne ønskes 

behandlet på den ordinære generalforsamling, skal 

skriftligt være Kreds øst i hænde senest 4 uger før generalforsamlingen, 

altså senest fredag den 11. marts 2011. 

Forslag, der modtages efter den 11. marts, kan ikke behandles 

på generalforsamlingen. 

Endelig dagsorden, indkomne forslag, det reviderede regnskab 

samt kandidater til valgene offentliggøres senest 2 

uger før den ordinære generalforsamling på Kreds østs 

hjemmeside. 

Arbejdsledige, der ønsker at blive valgt som delegerede, 

bedes møde, ½ time før generalforsamlingen starter – altså 

klokken 17.00, hvor der af og blandt de fremmødte ledige 

vil finde en valghandling sted. 


Efter generalforsamlingen bydes der på middag, hvorefter 

der er underholdning ved popduoen Zididada. 

Tilmelding til generalforsamlingen kan ske via tilmeldingsblanketten 

på Kredsens hjemmeside, www. kredsoest.dk, 

eller via mail til Kredsens sekretær, Jette Petersen, jp@finansforbundet.dk. 

Tilmelding skal være foretaget senest torsdag den 17. 

marts 2011 for delegerede og fredag den 18. marts 2011 

for øvrige deltagere. 

Har du spørgsmål, kan du kontakte Briddi Escherich, telefon 

3266 1357, eller Jette Petersen, telefon 3266 1434. 

med venlige hilsner 

kredsbestyrelsen 

jySke bank kredS 

Der indkaldes til generalforsamling i Jyske Bank Kreds lørdag 

den 19. marts 2011 klokken 9.00. Generalforsamlingen 

holdes på Scandic Bygholm Park Horsens, 

Schüttesvej 6, 8700 Horsens og indledes med et foredrag 

af Georg ørnskov – ”Hellere dø af grin end af stress”. Vi 

forventer, at generalforsamlingen slutter cirka klokken 

14.00, hvorefter vi er vært ved en frokost. 

Der er mulighed for overnatning og spisning den 18. marts 

2011 på hotellet på Kredsens regning. Transport refunderes 

som sædvanlig. 

dagsorden: 

1. Valg af dirigent 

2. Beretning fra bestyrelsen om Kredsens virksomhed i 

det forløbne år 

3. orientering om Finansforbundets virksomhed i det 

forløbne år 

debatforum 

4. Forelæggelse og godkendelse af det reviderede regnskab 

5. Indkomne forslag 

6. Valg af: 

a. Formand i ulige år 

b. Næstformand i lige år 

c. Bestyrelsesmedlemmer, jf. § 10 

d. Suppleanter, jf. § 10 

e. 2 revisorer for 2 år ad gangen, således at én 

revisor er på valg ved hver ordinær generalforsamling 

f. Revisorsuppleant 

g. Landsmødedelegerede i henhold til Finansforbundets 

vedtægter 

h. 2 medlemmer til bankens medarbejderudvalg 

samt suppleanter for disse i lige år i henhold til 

forretningsorden for medarbejderudvalget i 

banken 

7. Eventuelt 

Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal 

være formanden i hænde – på Kredsens kontor, Vestergade 

18, 8600 Silkeborg – senest 3 uger før generalforsamlingen, 

det vil sige den 25. februar 2011. 

Tilmelding skal i år ske via Kredsens hjemmeside: www.jyskebankkreds.dk 

(Arrangementer – Generalforsamling) og 

skal ske senest 9. februar 2011. Dette gælder også for 

ledige, pensionister samt hvilende og passive medlemmer. 

Venlig hilsen 

Jyske Bank Kreds 

www.jyskebankkreds.dk – telefon 89 89 26 00 

nykredS 

indkaldelse af ledige og hvilende medlemmer 

– generalforsamling, nYKReDS 

NyKREDS afholder generalforsamling lørdag den 9. april 

2011 klokken 9.00 på Kobæk Strand. 

I henhold til vedtægterne kan der blandt de per 1. januar 

2011 ledige og hvilende medlemmer vælges 4 delegerede. 

Forslag til delegerede blandt ledige og hvilende medlemmer 

skal være formanden i hænde senest den 18. februar 

2011. Såfremt der indkommer flere end 4 forslag til delegerede, 

vil Kredsen foranledige afholdt valg. 

Dagsorden for generalforsamlingen ifølge vedtægterne. 

Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, må 

være formanden i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen.

styrk dig selv kursus 

frikvarter 

eNergi, kreativitet Og livsglÆde 

for mange kan det i hverdagen være svært at finde tid 

og overskud til at reflektere over egen livskvalitet og 

trivsel. giv derfor dig selv et ”frikvarter” til fordybelse, 

eftertænksomhed og inspiration til at øge din livsglæde. 

vi lever i et land, hvor vi har et hav af muligheder på 

jobbet, herunder forskellige karrierevalg, interesser i 

fritiden og i privatlivet. Med alle disse muligheder er 

det ekstra vigtigt at være opmærksom på egne værdier, 

og kunne prioritere og planlægge såvel jobmæssigt som 

privat for at opnå større livsglæde og energi. 

find dine svar på nedenstående spørgsmål på kurset. 

• Hvor tilfreds er du med det liv du lever? 

• Hvilke muligheder har du for at øge din livsglæde? 

• Hvad er dine vigtigste livsværdier? 

• Hvor henter du energi? 

• Hvor ”spændt er din bue”? 

• Hvad er de første skridt til opfyldelse af dine mål? 

inden kursusstart vil du pr. mail modtage en hjemmeopgave 

om personlig værdiafklaring – hvad er dine vigtigste 

livsværdier? 

kursusindhold: 

• arbejde med værdier 

• dit livshjul 

• Naturen som ressourcekilde 

• afspænding og opladning 

• kreativ udfoldelse 

• værktøjer til stressforebyggelse og ”det 

meningsfulde liv” 

• Personlig handlingsplan 

udbytte: 

• Mere autentisk, empatisk og energifyldt 

• Øget bevidsthed om egne styrker og udviklingsområder 

• Oversigt over egne værdier og livshjul 

• dit spændingsbarometer og dine stressværktøjer 

• din personlige handlingsplan 

for at skabe rum til fordybelse bruger vi naturen som 

inspiration. 

MÅlgruPPe 

kurset henvender sig til alle medlemmer. 

Praktiske OPlysNiNger 

kurset begynder fredag kl. 19.00 og slutter med frokost 

søndag kl. 13.00. kurset finder sted i skivholme skov 18 

km vest for Århus. Overnatning sker enten under åben 

himmel, i telt eller fællesrum i hytte. 

iNstruktØrer 

konsulenter og coaches dorte finderup uldall, ellen 

Hvidt og annette Mørk-sørensen. 

tid Og sted 

27. - 29. maj 

skivHOlMe skOv, vest fOr ÅrHus 

tilMeldiNg til 

amo@finansforbundet.dk

ledIge og senIorer 

arrangementerne fra netværksgrupperne er for ledige i det 

pågældende område, hvis ikke der står andet i annonceteksten. 

Læs mere om seniorgrupperne på: 

finansforbundet.dk/seniorer. 

netværk nordjylland 

tidlig forårstur til randers regnskov 

Så starter vi året med en tur til Randers Regnskov, hvor vi 

kan være sikre på varmen. Vi tager toget fra Aalborg Banegård 

til Randers Station. Herfra går vi det sidste stykke, 

hvis vejret tillader det. Efter ankomst til Randers Regnskov 

får vi en guidet rundvisning, hvor vi er blevet lovet, at vi 

ser det hele og lidt mere til. Der bliver bagefter tid til, at vi 

kan kigge os omkring på egen hånd, og inden hjemturen 

har vi også fået sulten stillet. Retur til Aalborg Banegård 

med ankomst omkring kl. 17. 

Tid: 1. marts kl. 9.05 (tog afgår kl. 9.18) 

Sted: Aalborg Banegård 

Pris: Gratis 

Frist: 18. februar 

Tilmelding: Susanne Skov, mail ss@finansforbundet.dk eller 

tlf. 32 96 46 00 – oplys medlemsnr., mailadresse og 

mobilnr. 

Praktiske spørgsmål kan rettes til Netværk Nordjylland: 

Lisbeth Gravesen, tlf. 98 18 56 56 – 41 57 45 44, mail 

gravesen1@privat.dk 

Husk også at melde afbud hertil så hurtigt som muligt, hvis 

du skulle blive forhindret. 

SenIorgruppe: regIon nordjylland 

foredrag/vinsmagning I 

Medlemmer inviteres til foredrag om Bourgogne og smagning 

af nogle af området kvalitetsvine. Smagningen ledes 

af Harry Brix, mangeårig arrangør af vinrejser. Samtidig 

med foredraget serveres en let frokost bestående af franske 

specialiteter. Der er maks. plads til 60 deltagere pr. 

gang, og derfor afholdes arrangementet på to datoer. 

Der vil være bustransport med opsamling fra nedennævnte 

steder. For Thy/Mors kan der ske opsamling på ruten 

efter aftale. 

Tid: 3. marts kl. 13.00-16.00 

Sted: kl. 10.15 Rutebilstationen, Nykøbing Mors 

kl. 11.00 Thisted, Pølsemanden på havnen 

kl. 12.00 Busholdeplads på hovedvejen v. 

Skovsgård 

kl. 12.25 P-pladsen på hovedvejen 

v. Søpavillonen, Aabybro 

kl. 12.45 orkidéen, ølgodvej 1, Aalborg øst 

kl. 11.10 Frederikshavn, rutebilstationen 

kl. 11.20 Frederikshavnvej, v. apoteket, efter 

lysregulering i Sindal 

kl. 11.45 Hjørring, banegården 

kl. 12.10 Brønderslev, Q8-tanken 

kl. 12.25 Buslommen, Vestbjerg 

kl. 12.35 Nørresundby, Sønderport 


kl. 12.45 orkidéen, ølgodvej 1, Aalborg 

Pris: 125 kr. pr. person. 

Kontonr.: 9002-456 54 45192. 

Frist: 16. februar. 

Tilmelding: Ved indbetaling til konto eller ved fremsendelse 

af check. Husk at oplyse navn, dato og opsamlingssted. 

E-mail: finans.nord@gmail.com. 

Bemærkninger: Betaling ved check sendes til Hanne Hvidegaard, 

Gl. Hvidegaard, Hvidegaards Ager 5, 9800 Hjørring. 

Evt. afbud kan ske til Hanne Hvidegaard, tlf. 

98911025 eller 29796929. 

SenIorgruppe: regIon nordjylland 

foredrag og vinsmagning II 

Medlemmer inviteres til foredrag om Bourgogne og smagning 

af nogle af området kvalitetsvine. Smagningen ledes 

af Harry Brix, mangeårig arrangør af vinrejser. Sammen 

med foredraget serveres en let frokost bestående af franske 

specialiteter. Der er maks. plads til 60 deltagere pr. 

gang, og derfor afholdes arrangementet på 2 datoer. 

Der vil være bustransport med opsamling fra nedennævnte 

steder. Tid: 8. marts kl. 13-16. 

Sted: kl. 11.30 Hobro, rutebilstation 

kl. 12.00 Rold, v. Rold Gl. Kro, rundkørslen 

kl. 12.15 Støvring, Shell 

kl. 12.25 Svenstrup, dyrehospitalet 

kl. 12.35 Aalborg, Kunsten, Kong Chr. Allé 

kl. 12.45 orkidéen, ølgodvej 1, Aalborg øst 

Pris: 125 kr. pr. person. 

Kontonr.: 9002-456 54 45192. 

Frist: 22. februar. 

Tilmelding: Ved indbetaling til konto eller ved fremsendelse 

af check. E-mail: finans.nord@gmail.com. 

Bemærkninger: Betaling ved check sendes til Hanne 

Hvide gaard, Gl. Hvidegaard, Hvidegaards Ager 5, 9800 

Hjørring. Evt. afbud kan ske til Hanne Hvidegaard, tlf. 

98911025 eller 29796929. 

SenIorgruppe: regIon HovedStaden 

foredrag med fhv. chefpolitiinspektør ved københavns 

politi per larsen 

Vi mødes til foredrag med fhv. chefpolitiinspektør ved Københavns 

Politi Per Larsen, hvorefter vi spiser frokost. 

tid: Tirsdag den 15. marts kl.10.30. 

Sted: Restaurant Brøndby, Brøndby Stadium 10, 

2605 Brøndby 

(Bus 500S lige til døren samt gode parkeringsforhold). 

Pris: Gratis – tilmelding nødvendig – oplys medlemsnr. 

Frist: Mandag den 7. marts. 

Tilmelding: Esther Haugaard, Kærbyvej 135, 2610 Rødovre, 

e-mail: estherh@hotmail.dk. 

SenIorgruppe: regIon HovedStaden – nordSjælland 

besøg i frimurernes Stamhus 

Seniorgruppen i Nordsjælland inviterer til en guidet tur i en 

af Københavns monumentale bygninger. Kom og oplev Frimurerlogen, 

som er en ukendt verden fyldt med et smukt 

interiør – et spændende museum – få et indblik i Frimurernes 

verden. Besøget afsluttes med et Brodermåltid, inkl. 

en vand/øl samt kaffe. www.ddfo.dk. 

Tid: 16. marts. 

Sted: Kl. 10.00 Blegdamsvej 23 på østerbro (tog fra 

Hillerød kl. 9.02 til Nordhavn St., forreste 

vogn, og derefter bus 3A, som holder lige ved 

døren, ankomst ca. kl. 9.45). 

Pris: Medlemmer 50 kr., ledsager 130 kr. 

Kontonr: reg.nr. 4001, kontonr. 3204902488. 

Frist: 10. marts. 

Tilmelding: Erik Mathiesen, Lindehøj 135, 2990 Nivå, tlf. 

4586 5523, e-mail: ebm@post9.tele.dk. 

tur til odense og korsør 

Turen går til odense, som ud over H.C. Andersen byder på 

mange andre spændende oplevelser. Af disse har vi valgt 

Fyns Kunstmuseum, Tidens Samling, Brandts, vægtertur, 

Den Fynske Landsby, sejltur på odense Å med musikalsk 

underholdning, byvandring, tur i det sydøstfynske landskab, 

Gudmekongens Hal, Lundeborg, Damestenen. 

På hjemturen besøges Isbådsmuseet, Halskov og overfartsmuseet 

i Korsør. På alle ture (undtagen Brandts) vil 

der være guide. Ret til ændringer forbeholdes. I odense 

indkvarteres vi på Hotel Ansgar, som er et ældre byhotel 

beliggende i gåafstand til byens seværdigheder. Værelserne 

er af varierende størrelse og indretning, alle har bad og 

toilet. 

Tid: 3.-5. maj. 

Sted: Kl. 7.30 afgang fra p-plads på Carlsbergvej, Hillerød 

(over for Hillerød Station). Hjemkomst ca. 

kl. 18 den 5. maj. 

Pris: Medlemmer 2.500 kr., ledsager 3.000 kr. (tillæg 

for enkeltvær. 400 kr.) Beløbet dækker bus, 

hotel, 1/1 pension (ekskl. drikkevarer), entreer 

samt guider. Der indbetales 1.500 kr. i depositum 

senest 1. marts, resten senest 30. marts. 

Ved afbud refunderes depositum med det beløb, 

vi kan få refunderet, ekskl. bus. 

Kontonr: reg.nr. 4001, kontonr. 3204902488. 

Frist: 1.marts (bindende). 

Tilmelding: Erik Mathiesen, Lindehøj 135, 2990 Nivå, tlf. 

4586 5523, e-mail: ebm@post9.tele.dk.

SenIorgruppe: regIon HovedStaden 

forårstur til øen rügen, nordtyskland 

4 dages ferietur til Rügen i Absalon og Valdemars fodspor. 

Vi bor på Park Hotel i byen Bergen midt på øen Rügen. 1/2 

pension. Udflugter til bl.a. Arkona, Binz, Swinoujscie og 

Stralsund. 

Tid: 8 - 11. maj 

Sted: Afrejse Høje Tåstrup 8. maj kl. 8.15 (søndag), 

hjemkomst 11. maj kl. ca. 21.30 

Pris: medlemmer kr. 2.295.-, ledsager/ægtefælle 

kr. 2.795.- eneværelse + kr. 350.- 

Kontonr: depositum kr. 500.- ved tilmelding 

Frist: 15. februar 

Tilmelding: Alex Wagner, ørnens Kvt. 30 B, 2620 Albertslund. 

Email: hanne.alex.wagner@4syd.dk 

Bemærkninger: Der er endnu et antal ledige pladser på turen. 

Udførligt rejseprogram kan rekvireres hos Alex Wagner 

tlf. 43 64 75 14 eller på mail. 

SenIorgruppe: regIon SyddanMark – rIbe 

virksomhedsbesøg – Hjertecenter varde 

Vi starter med at spise på Restaurant Justesen, Varde 

Golfklub, hvorefter vi besøger Hjertecentret. Der er begrænsning 

på deltagerantallet. 

jeg tIlMelder MIg arrangeMentet: 

netværk nordjylland 

Tidlig forårstur til Randers Regnskov, 

1. marts 

seniorgruppe region 

nordjylland 

Foredrag/vinsmagning I, 

3. marts 

seniorgruppe region 

nordjylland 

Foredrag/vinsmagning II, 

8. marts 

seniorgruppen region 

syddanmark – ribe 

Virksomhedsbesøg – Hjerte center Varde, 

10. marts 

Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen. 

Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet. 

Navn: 

Adresse: 

Postnr./By: 

Tid: Torsdag den 10. marts. 

Sted: Vi mødes kl. 17 på Restaurant Justesen, Gellerupvej 

111 B, 6800 Varde (Golfklubben). 

Fra kl. 19 til 22 er vi på Hjertecentret til en 

rundvisning og fortælling om centret. Vi får 

kaffe. 

Pris: 150 kr. for medlem og 260 kr. for ledsager. 

Drikkevarer er for egen regning. 

Da deltagerantallet er begrænset, skal I først betale, når I 

får besked, om der er plads. 

Kontonr: 2430 6266 790 293 – se ovenfor. 

Frist: Torsdag den 24. februar. 

Tilmelding: Jens Peter Juhl, e-mail: midtfenner@stofanet.dk. 

Øvrige arrangementer i 2011 

Mandag den 4. juli 

Kl. 17.30 mødes vi på Hotel Arnbjerg til en buffet kl. 18. 

Vi er klar til friluftsscenen kl. 20 for at se forestillingen 

"Syv brude til syv brødre". 

Mandag den 29. august 

Med bus til sejltur på Ejderen fra kl. 10 til 13.30. Inkl. 

brunch. 

Derefter besøg på Dannevirke. Vi slutter med middag kl. 

ca. 17 på restaurant i Tyskland. 

Telefon: Antal deltagere: Stiger på i: 


hovedstaden 

Foredrag med Per Larsen, 

15. marts 


hovedstaden nordsjælland 

Besøg i Frimurernes Stamhus, 

16. marts 

torsdag den 1. december 

På gensyn i Skads Forsamlingshus til vores julekomsammen. 

M.v.h. bestyrelsen i Seniorgruppe region Syddanmark 

– ribe: 

Lis Lauridsen, formand, lis.lauridsen@e-box.dk – 

tlf. 75 42 00 75 

Jens Peter Juhl, kasserer og tilmelding, 

midtfenner@stofanet.dk – tlf. 75 42 22 14 

Ellen Wolgast, ellen@wolgast.dk – tlf. 75 27 11 48 

olga Pagh Vindbjerg, olgavindbjerg@sol.dk – tlf. 24 82 47 20 

Birgit Kærslund Lauridsen, gitte.arne.lauridsen@esenet.dk 

– tlf. 75 15 20 62 

SenIorgruppe: regIon MIdtjylland – aarHuS 

arrangementer i 2011 

24. marts: Foredrag v/ Morten Jeppesen m/ frokost 

25. maj: Musik m/ osvald Helmuth m/ frokost 

14. september: Cabaret m/ frokost 

29. november: Julefrokost 

Nærmere oplysninger annonceres i Finans, når tiden nærmer 

sig. 


hovedstaden nordsjælland 

Tur til odense og Korsør, 

3. – 5. maj 


hovedstaden 

Forårstur til øen Rügen, 

Nordtyskland, 8. – 11. maj 


53

Rejs med Finans Senior Rejser 

Samarbejdet med Albatros Travel 

Finans Seniors Rejsers partner, Albatros 

Travel, blev etableret for 25 år siden af 

direktør Søren Rasmussen og hans hustru 

Berit. Der fandtes dengang allerede mange 

rejseudbydere i Danmark, som hovedsageligt 

solgte charterrejser til Sydeuropa. 

Hensigten med Albatros Travel var derimod 

at lave rundrejser med spændende kultur- 

og naturoplevelser i lande, som ikke alle 

rejse-bureauer kunne tilbyde. Blandt andet 

var man et af de første danske rejsebureauer, 

der præsenterede Kina som rejsemål. 

Disse rejser med et stort udflugtsprogram 

og dansk rejseleder blev fra starten en stor 

succes. 

Igennem seks år har et samarbejde mellem 

Albatros Travel og Finans Senior Rejser 

sendt flere hundrede medlemmer til jordens 

fjerneste egne. Herfra er de kommet 

Direkte 

med SAS! 

Daseferie i Thailand 

På egen hånd og 3 udfluger med engelsktalende lokalguide, 

15 dage 

I Thailand bor du i skønne Hua Hin, hvor også den thailandske kongefamilie 

ynder at holde ferie. Her venter der dig et lille stykke af paradis med skønne 

hvide sandstrande, en dejlig tilbagelænet stemning, god mad og hyggelige 

markeder. 

Wannara Hotel er et nyere familiedrevet hotel i centrum af Hua Hin. Hotellet 

har en meget hyggelig swimmingpool med snackbar og håndklædeservice. 

Her er en fin, lille møbleret balkon, og på øverste etage findes et lille spa og 

en internetcafe. Morgenmaden kan nydes enten indenfor eller udenfor i nærheden 

af poolen. Hotellet ligger i gåafstand fra stranden (ca. 300 meter) og 

fra Hua Hins mange restauranter, barer og butikker. Værelserne har flisegulv 

og enten dobbelt- eller enkeltsenge, aircondition, køleskab, minibar, tv med 

internationale kanaler, deponeringsboks, telefon samt privat bad og toilet 

med bruser og badekar. 

Afrejse 30. april 2011 kr. 9.990,- 

Mulighed for tilslutning fra Aalborg og Århus kr. 300,- t/r 

Læs mere på www.albatros-travel.dk/finansseniorrejser 

Tilmelding senest 28/2 2011: 

Finans Senior Rejser 

Alex Wagner, tlf. 43 64 75 14, e-mail hanne.alex.wagner@4syd.dk 

Prisen inkluderer: Fly København – Bangkok t/r, 12 nætter på Wannara 

Hotel i Hua Hin i delt dobbeltværelse (tillæg for enkeltværelse), transport 

mellem lufthavn og hotellet i Hua Hin t/r, 3 udflugter: Det Flydende Marked 

i Petchburi, River Kwai og Hua Hin cykeltur, morgenmad dagligt. 

hjem med oplevelser og fremmedartede 

indtryk, som de aldrig havde troet, var 

mulige. Som dette blads læsere kan se, 

fortsætter samarbejdet med nye rejser til 

Verona, Thailand samt Peru og Bolivia. 

Og lad os slå fast med det samme, at 

rejsernes prisniveau modsvares 100% af 

den høje kvalitet. 

Opera i Verona 

Aida og La Bohème 

Med Finans Senior Rejser og Albatros på operarejse i 

Verona - med dansk rejseleder, 4 dage 

Lad drømmen om en operaaften i den berømte arena i Verona gå i op- 

fyldelse. Tag med på vores rejse til Verona, hvor vi, ud over at høre de to 

fantastiske operaer Verdis fantastiske Aida og La Bohème af Giacomo Puccini, 

også får tid til at besøge den hyggelige by Verona – Romeo og Julies by. Vi 

besøger en dejlig amarone-vingård, og tager på en heldagstur til den fantastiske 

Lago di Garda – Gardasøen – til lands og til vands. Vi får også tid til at 

besøge byerne Milano og Bergamo. 

Dagsprogram 

Dag 1 København – Milano, Bergamo, operaen La Bohème. 

Dag 2 Heldagsudflugt til Gardasøen. 

Dag 3 Vingårdsbesøg, Verona på egen hånd, operaen Aida. 

Dag 4 Milano, hjemrejse 

Afrejse 26. august 2011 kr. 6.790,- 

Læs mere på www.albatros-travel.dk/finansseniorrejser 

Tilmelding: 


Hanne Hvidegaard, tlf. 98 91 10 25, e-mail gl.hvidegaard@mail.dk 

Prisen inkluderer: Dansk rejseleder, fly København – Milano t/r med SAS, 

udflugter og transport jf. program, billetter til Operaen (unummererede 

pladser Kat. A), indkvartering i delt dobbeltværelse (tillæg for enkelt- 

værelse), morgenmad og to middage, skatter og afgifter.

Rejs med Finans Senior Rejser 

Peru & Bolivia 

I Inkaernes fodspor 

Enestående oplevelser i Peru og Bolivia med fokus på inkakulturen 

I samarbejde med Finans Senior Rejser - med dansk rejseleder, 23 dage 

Denne helt specielle rejse indeholder alle facetter af 

Peru og Bolivia – lige fra den rå kyststrækning med 

Nazcalinjerne og Islas Ballestas – Perus mini-Galapagos 

– til Andeshøjlandet omkring Machu Picchu, eventyrlige 

oplevelser i Bolivia, den frodige Amazonregnskov og 

overnatning hos indianere på Titicacasøen. 

Vi bruger lokale transportmidler: bus, tog og kano. 

Overnatningerne foregår i små gæstehuse, hoteller og indianerhytter. 

Komforten er begrænset, men oplevelserne 

vil ramme alle sanser, så vi virkelig får Peru at føle helt 

ind på kroppen. Rejsen kræver en rimelig kondition, men 

derudover skal du blot være ung af sind for at værdsætte 

denne fantastiske rejse gennem et par af Latinamerikas 

mest spændende lande. 

Dagsprogram 

Dag 1 Danmark – Lima, Peru. 

Dag 2 Lima. Byrundtur inkl. det arkæologiske museum i 

Pueblo Libre. 

Dag 3 Lima – Islas Ballestas – Nazca. 

Dag 4 Nazca. Mulighed for flyvetur over Nazcalinjerne 

(ikke inkl.). 

Dag 5 Nazca – Arequipa. 

Dag 6 Bjergbyen Arequipa. Byrundtur. 

Dag 7 Colca Canyon. 

Dag 8 Colca Canyon – Puno. Landsbyer og dukkert i 

varme kilder. 

Dag 9 Puno og Titicacasøen. Sejltur til sivøerne Uros og 

overnatning på Taquile-øen. 

Dag 10 Puno og begravelsestårnene Chullpas ved Sillustani. 

Dag 11 Puno – Copacabana, Bolivia – sejltur til Isla del 

Sol. 

Dag 12 Isla del Sol – La Paz. Tid til fri disposition. 

Dag 13 La Paz. Byrundtur og udflugt til Månedalen. 

Dag 14 La Paz – Tiwanaku-ruinerne – Puno. 

Dag 15 Puno – over Andeshøjsletten til Cuzco. 

Dag 16 Cuzco og fortet ved Sacsayhuaman – 

Ollantaytambo. 

Dag 17 Udflugt til Machu Picchu. 

Dag 18-20 Amazonregnskoven. Ture til fods og i båd. 

Dag 21 Til Puerto Maldonado – fly til Lima. 

Dag 22 Lima og hjemrejse. 

Dag 23 Ankomst til Danmark. 

Afrejse 23. oktober 2011 

(fra både København og Billund) 

Kr. 30.990,- 

Rejs med hjerte, hjerne og holdning 

Læs mere på 

www.albatros-travel.dk/finansseniorrejser 

KØB REJSEN HOS ALBATROS 

D. 24. MARTS 2011 

Torsdag d. 24. marts kl. 14:00-16:00 afholdes et 

informationsmøde, hvor vores dygtige rejseleder 

Hans Pilegaard vil fortælle om turen. 

Adresse: 

Tøndergade 16, 5. sal, 1752 København V. 

Tilmelding senest 1. marts hos Albatros på 

grupper@albatros-travel.dk eller tlf. 36 98 98 98. 

LIMA 

P E R U 

STILLEHAVET 

Machu Picchu 

Cuzco 

Puno 

Titicacasøen 

B O L I V I A 

Copacabana 

LA PAZ 

Tiwanaku 

Prisen inkluderer 

– Dansk rejseleder. 

– Fly København/Billund – Lima t/r. 

– Lokalfly Cuzco – Puerto Maldonado og 

Puerto Maldonado – Lima 

– Udflugter jf. program. 

– 18 nætter på hoteller/hostels i delt 

dobbeltværelse (tillæg for enkeltværelse). 

– 3 nætter i junglelodge og mere enkel 

indkvartering på Taquile-øen. 

– Morgenmad dagligt og øvrige 

– måltider jf. program. 

– Skatter og afgifter. 

Tilmelding: 


Gunner Schmidt 

tlf. 74 76 14 00 

gunnerlisbet@post.tele.dk

finansjob 

GoD oG DårlIG 

dreSScode 

TIl JobSAMTAlEn 

Har du som kvinde en dyb udskæring, en meget stram bluse eller en synlig bh på 

ved jobsamtalen risikerer du at blive fravalgt næsten før jobsamtalen er begyndt. 

Det er noget af de største fejl, du kan begå, når du skal til jobsamtale. 

”Det er ikke godt, hvis brysterne trækker for meget opmærksomhed. Chefen 

vil være bange for, hvordan det vil påvirke arbejdsdagen, og hvilke konsekvenser 

et par bryster kan få på arbejdsmiljøet”, siger jobcoach Nina Jansdotter til aftonbladet.se 

i forbindelse med en undersøgelse blandt 2.000 ansættende ledere, 

som tøjmærket TK Maxx står bag. 

Her vurderer 65 procent af de adspurgte, at påklædning kan være en afgørende 

faktor, når de skal ansætte en ny medarbejder. og en tredjedel af de 

adspurgte ledere oplyser, at de allerede indenfor de første 90 sekunder beslutter 

sig for, om de vil ansætte personen over for dem. 

Hvis en ansøger har lyse eller moderigtige farver på, kan de også risikere at 

blive fravalgt, for syv ud af ti af de ansættende ledere bryder sig ikke om, når 

ansøgere forsøger at være moderigtige. 

Til gengæld mener 81 procent af de adspurgte, at det signalerer, at man er 

organiseret og effektiv, hvis man har et jakkesæt på til jobsamtalen. 

Studerende åbner international jobportal 

Jobsøgende unge på udkig efter et job i 

et andet europæisk land skal ikke længere 

pløje alverdens virksomheder og 

hjemmesider igennem for at finde 

udlandsjobbet. En ny job- og uddannelsesportal, 

graduateland.com, samler 

nemlig studiejob, praktikpladser og 

graduateprogrammer fra flere hundrede 

af de største og mest attraktive 

56 Finans januar 2011 

arbejdsgivere i Europa på ét sted, skriver 

epn.dk. Den første version af siden, 

som gik i luften i december, tegner 

lovende for de to stiftere. 

”Lige nu har vi flere end 35.000 job, 

praktikpladser og graduateprogrammer 

online, og vi vækster kraftigt. På en 

måned har vi haft 100.000 besøg og 

mere end en million sidehenvisninger” 

siger Patrick Lund, en af stifterne af 

graduateland.com til epn.dk. 

Jobportalen er opbygget som et 

socialt forum, hvor brugerne involverer 

sig aktivt. De kan for eksempel give 

karakterer til arbejdsgivere og universiteter 

over hele Europa, lige som de kan 

give personlige kommentarer med på 

vejen. 

førsteplads I 

arbejdsglæde 

For tredje år i træk ligger danmark 

i top, når det gælder glæden 

ved at arbejde. det viser den 

internationale undersøgelse 

european employee Index af arbejdsglæden 

blandt 25.000 

mennesker fra 23 forskellige nationer, 

som analysefirmaet ennova 

står bag. Norge, Sverige og 

Finland er også blandt de seks 

øverste, mens lande som Mexico, 

Indien og Brasilien også følger 

godt med. Ungarn, der er et af de 

eU-lande, som har en tocifret arbejdsløshedsprocent, 

tager sidstepladsen 

i undersøgelsen. 

tegn på arbejdsnarkomanI 

› du bruger meget tid på at 

› du yder mere på jobbet, end 

› du skal hele tiden præstere 

› du bruger arbejdet til at 

tænke på arbejde i fritiden. 

der forventes af dig. 

mere for at være tilfreds. 

flygte fra andre problemer.

Foto: Stig Stasig 

rekruttering på nye platforme 

Finansforbundet inviterede en række af sektorens 

HR-ansvarlige med til en workshop omkring 

rekruttering via sociale medier 

De sociale medier giver nye muligheder, når 

der skal rekrutteres medarbejdere til finanssektoren. 

For at bliver bedre til at udnytte disse 

muligheder, havde Finansforbundet onsdag 18. 

januar inviteret en række af sektorens HRansvarlige 

med til en workshop omkring rekruttering 

på de nye platforme. 

I alt 30 deltagere var mødt op for at blive klogere 

på de sociale medier, og hvordan de kan 

bruges i fremtiden. Dagens program lagde vægt 

på, at de fleste stadig er nybegyndere på området. 

Deltagerne vidste nemlig godt, at de ikke er 

eksperter endnu. Således skulle de i en af de 

første øvelser placere sig alt efter, hvor gode de 

var til at bruge de sociale medier til rekruttering. 

En skala fra 0-100 var målestokken og, alle gik 

målrettet ned mod den lave ende, straks efter 

de havde hørt opgaven. Alle var på noget nær 

bar bund. 

Undtagen en enkelt. Nemlig dagens ekspert, 

Natasha Saxberg, der blandt meget andet er 

partner i konsulentfirmaet Webcom, har været 

medforfatter på bogen ”Twitter – Massekommunikation 

på 140 tegn” og er associeret hos 

Instituttet for Fremtidsforskning. 

Hun fortalte om de forskellige sociale mediers 

særlige forcer, samtidig med at hun gav sin vurdering 

af, hvilke nye sociale medier, der er på vej 

frem. Ifølge hende er to af de steder, man bør 

holde øje med fremover, Quora og Foursquare. 

Hun fortalte blandt andet, at det er vigtigt, at 

man først beslutter, hvem det er man vil henvende 

sig til, inden man kan finde ud af, hvilken 

platform der skal anvendes. 

”Eksempelvis er Facebook opbygget omkring 

relationer, mens Twitter i højere grad er emnebaseret. 

De to ting kan altså bruges forskelligt alt 

efter, om målgruppen er folk inden for eller uden 

for finanssektoren“, sagde Natasha Saxberg. 

Dagen sluttede af med to øvelser, hvor deltagerne 

i par skulle komme med deres forslag til, 

hvordan man kan gøre sektoren mere synlig på 

de nye medier. Et af forslagene var, at man kunne 

videreudvikle finansjob.dk – Finansforbundets 

jobportal. En af deltagerne nævnte blandt andet, 

at finansjob.dk mest henvender sig til finansuddannede, 

men at der jo også er brug for eksempel 

akademikere ude i pengeinstitutterne. 

”Mulighed for rating, en blog og en applikation, 

der giver besked, når der er kommet noget, 

der kunne være interessant for den pågældende“, 

lød det fra en af de andre deltagere. 

Generelt var der en enighed om, at man i fællesskab 

kan skabe støre opmærksomhed omkring 

sektoren, og at denne workshop kan være det 

først skridt hen imod dette. /SSH 

hrfoLk fra sektoren 

diskuterede rekruttering via sociaLe 

medier hos finansforbundet 

www.finanSjob.dk – dit job og kaRRieRecenteR 

eR du på 

Rette 

SpoR? 

Vi har nogle gode tilbud, 

der kan hjælpe dig i dit 

arbejde med at finde 

drømmejobbet, den rigtige 

uddannelse eller en 

spændende karrierevej. 

Ring eller skriv til Susanne 

Skov på 3266 1455 

ss@finansforbundet.dk og 

reservér tid til en samtale 

med en af vores konsulenter. 


57

finansjob 

laveSte ledIgHed I 16 Måneder 

Med finanskrisen som den udløsende faktor er 4.000 

job forsvundet i den danske finanssektor fra 2008 til 

2010, viser tal fra FA (Finanssektorens Arbejdsgiverforening). 

Heraf er over 3.000 personer blevet afskediget 

især fra pengeinstitutter, og det burde for alvor kunne 

aflæses i ledighedsstatistikken. 

Men ifølge de seneste tal fra november 2010 fra 

FTF-A – a-kasse for blandt andre Finansforbundets medlemmer 

– var kun 650 af forbundets medlemmer registreret 

som ledige, svarende til 1,41 procent. og det er 

faktisk det laveste tal siden juli 2009. 

”Forklaringen er dels, at mange finansansatte er attraktive 

medarbejdere, som relativt hurtigt efter deres 

af skedigelse har fundet andre job i sektoren eller i andre 

brancher. Det skyldes i høj grad, at Finansforbundet og 

FTF-A yder et meget flot stykke arbejde med at hjælpe 

spændende kurser 

for unge under 35 

Er du under 35 år og savner viden om, 

hvilke signaler du sender, når du klæder 

dig, som du gør – og måske indspark 

til at ændre din stil, så du får 

bedre muligheder for at komme i 

betragtning til drømmejobbet, finde 

den rigtige partner og generelt vise 

omverden, hvad du ønsker at stå for? 

Så meld dig til Finansforbundets 

styrk dig selv-kursus ”Branding af det 

hele menneske“, der foregår den 24. 

marts på Kobæk Strand ved Skælskør. 

58 Finans januar 2011 

Her vil du få tips og tricks. 

”Bleer, karriere og fodbold“ er kurset 

for dig, der har småbørn og gerne 

vil det hele. Pleje karrieren, være en 

super far eller mor, holde kroppen ved 

lige med masser af sport og sund mad 

til hele familien og så lige oveni være 

den perfekte ægtefælle. Vi kan selvfølgelig 

ikke trylle, så du kan nå det 

hele, når du har deltaget på kurset – 

men vi kan ruste dig til at blive bedre 

til at prioritere og se på din egen situa- 

afskedigede videre til nye job eller uddannelse“, siger 

Finansforbundets formand, Kent Petersen, der også er 

formand for FTF-A, til Nyhedsbrevet Finans. 

yderligere forklaringer på den lave ledighed blandt 

Finansforbundets medlemmer trods de mange fyringer 

kan være, at en del af de afskedigede finansfolk ikke var 

organiseret i forbundet, og at andre afskedigede havde 

alderen til at gå på efterløn. 

Kent Petersen er dog ikke videre optimistisk for 

beskæftigelsen i den kommende tid. 

”I FA’s beskæftigelsesundersøgelse for 2011 svarer de 

finansielle virksomheder tilsammen, at der vil forsvinde 

1.200 job i løbet af i år. og de meldinger, vi får fra virksomhederne 

– specielt de små og mellemstore – peger 

også på, at der desværre vil komme stigende ledighed i 

2011“, siger han./CJO 

tion i et nyt lys. ”Bleer, karriere og fodbold“ 

kan du deltage i den 19.-20. 

marts ligeledes på Kobæk Strand i 

Skælskør. 

Er du interesseret i at deltage, så 

send en mail til amo@finansforbundet. 

dk – med angivelse af cpr-nr./medlemsnr. 

og navn. Du kan læse mere om 

kurserne på finansforbundet.dk/medlemstilbud/styrk 

dig selv kurser. 

Hver anden er 

tIlMeldt efterlØn 

51 procent af Finansforbundets medlemmer 

i a-kassen FTF-A er tilmeldt 

den nuværende efterlønsordning, 

viser en opgørelse, som FTF-A har 

lavet. Blandt dem under 45 år er tallet 

dog kun 35 procent, mens 61 procent 

af de + 45-årige medlemmer af forbundet 

er meldt til efterløn. 

Ifølge opgørelsen fra FTF-A er 49 procent 

(3.192 ud af 6.532) af Finansforbundets 

medlemmer over 60 år i 

dag på efterløn. 

lØn er Ikke Så 

vIgtIg Mere 

Fra at lægge stort set lige meget vægt 

på ydre arbejdsværdier som god løn, 

gode arbejdstider og samfundsnyttigt 

arbejde – og indre værdier som personlig 

udfordring, udfoldelse og ansvar 

er det nu de indre værdier, der betyder 

mest for danskernes arbejdsliv. Det 

viser en undersøgelse, som sociolog 

Frederik Thuesen fra Københavns Universitet 

står bag. 

Siden 1981 har man undersøgt danskernes 

værdier på forskellige områder, 

og når der er sket denne forandring 

i arbejdslivet, hænger det ifølge 

Frederik Thuesen sammen med, at 

arbejde i langt højere grad er blevet et 

individuelt projekt. Det skriver Berlingske 

Tidende. 

overarbejde gIver 

lavere produktIvItet 

overarbejde er ifølge arbejdsglædeeksperten 

Alexander Kjerulf stærkt 

overdrevet, og som hovedregel kan 

det ikke betale sig at arbejde mere end 

7-8 timer om dagen. 

”overarbejde fører til mental og fysisk 

træthed, som gør, at folk laver flere 

fejl, som koster tid og penge at rette. 

En undersøgelse fra 1991 viste for 

eksempel, at antallet af fejl steg med 

28 procent i løbet af en arbejdsdag”, 

skriver han i en kronik i Jyllands- 

Posten. 

Ifølge Alexander Kjerulf vil man nå 

mindre per time, når man arbejder 

10-11 timer i stedet for 7-8 timer, og 

hvad angår vidensarbejdere, peger 

undersøgelser på, at 35-40 timer er 

den optimale ugentlige arbejdstid.

Tænker du også 

på hjælpsomhed, 

når der bliver 

sagt overskud? 

For Arbejdernes Landsbank handler rigdom om mere end penge. Derfor 

søger vi altid medarbejdere, der deler vores indstilling til god rådgivning 

og sund bankforretning. Se, om vi har ledige job på al-bank.dk, eller 

send os en uopfordret ansøgning.

SORTERET MAGASINPOST ID-NR.: 41028 

ALT HENVENDELSE; WWW.FINANSFORBUNDET.DK; TLF. 3296 4600 

FSP Pension er med dig i alle livets faser 

Vi tilpasser din pension 

til både små og store overraskelser 

Hos FSP Pension kan du altid tilpasse din pension til din aktuelle situation. Opstår der små eller 

store ændringer i livet som f.eks. familie eller huskøb, er vi klar til at rådgive om ændring af din 

opsparing, så den passer til dit liv lige nu. 

Og husk, at hos os er du sikret selv under orlov - for børn skal der altid være tid og plads til. 

Læs mere om dine fordele på www.fsp.dk

Download PDF - Finansforbundet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?