Boligbyggeri og Arkitektonisk kvalitet.pmd - Itera

kk.sites.itera.dk

Boligbyggeri og Arkitektonisk kvalitet.pmd - Itera

BOLIGBYGGERI

&

ARKITEKTONISK

KVALITET

1


BOLIGBYGGERI

&

ARKITEKTONISK

KVALITET

KØBENHAVNS KOMMUNE


4

BOLIGBYGGERI & ARKITEKTONISK KVALITET

Udgivet af:

Bygge- og Teknikforvaltningen,

Københavns Kommune, 2004

Udarbejdet af:

Plan & Arkitektur, Københavns Kommune

Foto og illustrationer:

Tegnestuen Vandkunsten: forsidefoto, side18 øverst, 22, 38, 39

Erick van Egeraat Associated Architects: side 18 nederst

Jensen+Jørgensen+Wohlfeldt: side 20 øverst

Kim Utzon Arkitekter: side 20 nederst

PLH Arkitekter: side 21

Lundgaard og Tranberg Arkitektfirma a/s: side 23 nederst

Henning Larsens Tegnestue: side 31

DOMUS Arkitekter a/s: side 34, 35

Plan & Arkitektur: øvrige fotos

Kort:

Karrékort: Stadskonduktørembedet og Økonomiforvaltningens 8. kontor

Data: Statistisk Kontors bearbejdning af BBR-oplysninger

pr 01.01.03

Tryk:

Richard Larsen Grafisk A/S

INDHOLD

INDHOLD 5

BOLIGBYGGERI & ARKITEKTONISK KVALITET 7

STEDET 8

IDEEN 24

ÆSTETIKKEN 28

FUNKTIONALITETEN 32

BÆREDYGTIGHEDEN 36

PLAN- OG BYGGELOV 41

KILDER 42

5


6

BOLIGBYGGERI & ARKITEKTONISK KVALITET

KØBENHAVN gør i disse år en målrettet indsats for at

tilvejebringe optimale forudsætninger for opførelse af

nye især familieegnede boliger, støttede såvel som private.

Det er kommunens overordnede arkitekturpolitiske mål,

at nye boliger skal være af høj arkitektonisk og byggeteknisk

kvalitet, i et tidssvarende formsprog og gerne af eksperimenterende

karakter med udgangspunkt i omgivelsernes

byrumsmæssige karakter og potentiale. Her tænkes

ikke kun på det banebrydende og spektakulære boligbyggeri,

men også på det mere ydmyge boligbyggeri.

I „Boligbyggeri og Arkitektonisk Kvalitet“ defineres byggeri

af høj arkitektonisk kvalitet som byggeri, der klart

forholder sig til stedet, udtrykker idé, har æstetisk kvalitet,

er funktionelt og bæredygtigt. Nye byggeprojekter i

København vil derfor blive vurderet ud fra disse fem temaer

og skal beskrives og visualiseres i forhold hertil.

STEDET

IDEEN

ÆSTETIKKEN

FUNKTIONALITETEN

BÆREDYGTIGHEDEN

I dette hæfte beskrives de fem temaer med ord og historiske

referencer til banebrydende boligbyggerier. Endvidere

vises 4 boligbyggerier opført i København inden for

de sidste år, som hver på sin vis, helt eller delvist opfylder,

kommunens arkitekturpolitiske målsætninger. Fælles for

de fire projekter er, at de repræsenterer en tolkning af

stedet, udtrykker en klar ide og er af høj æstetisk kvalitet.

Boligbyggeri og Arkitektonisk Kvalitet“ afsluttes med

en kort omtale af gældende plan- og byggelovsbindinger.

At bygge boliger i København forudsætter et tæt samarbejde

mellem myndigheder, bygherrer, arkitekter og byggeriets

mange andre aktører. „Boligbyggeri og Arkitektonisk

Kvalitet“ udgives til inspiration og vejledning og

kan endvidere betragtes som Københavns Kommunes

bidrag til den nødvendige dialog om kvalitetsudvikling

af byboligen.

Boligbyggeri og Arkitektonisk Kvalitet“ er tænkt som

den første i en serie, der vil belyse en række arkitekturpolitiske

temaer.

PLAN & ARKITEKTUR

2004

7


8

København

Indre By og Christianshavn

Brokvartererne

Byen udenfor brokvartererne

Byomdannelses- og byudviklingsområder

STEDET

KØBENHAVN er en enestående velbevaret by, hvor

den historiske udvikling og forskellige epokers arkitektur

og byplanidealer er umiddelbart opfattelige. Denne

kvalitet skal fastholdes og forstærkes, såvel i den store

skala i forhold til byens profil og struktur, som i den

mindre i forhold til kvarteret, gaden og den tilstødende

bebyggelse. Det er derfor væsentligt at nybyggeri tager

afsæt i en analyse og tolkning af stedets særlige karakter.

I det efterfølgende betragtes og karakteriseres byens

forskellige kvarterer som :

Indre by og Christianshavn, som overvejende består af

karrébebyggelse.

Brokvartererne, som ligeledes overvejende består af

karrébebyggelse.

Byen udenfor brokvartererne, som dels består af haveog

rækkehusbebyggelse og dels af parkbebyggelse.

Byomdannelses- og byudviklingsområder, som de er

udpeget i Kommuneplanen, Havnen, Østamager, Ørestad

og Valby.

INDRE BY OG

CHRISTIANSHAVN

BROKVARTERERNE

BYEN UDENFOR

BROKVARTERERNE

BYOMDANNELSE

OG BYUDVIKLING

9


Middelalderbyens huse danner en sammenhængende byfront mod

Slotsholmen

Frederiksstaden, Dronningens Tværgade 23-45, Dronningegården,

opført 1943–58 (Foto: JW Luftfoto)

Arkitekter:

10

Kay Fisker, C.F. Møller og Svenn Eske Kristensen

Christianshavn, Torvegade 21–25 m.m., Lagkagehuset, opført 1929–31

Arkitekt: Edvard Thomsen

Frederiksstaden, Amaliegade 10, Assurandørernes Hus, opført 1958–60

Præmieret af Københavns Kommune 1962

Arkitekter: Ejnar Graae og Henning Helger

INDRE BY OG CHRISTIANSHAVN

DE HISTORISKE BYDELE - middelalderbyen, Christianshavn

og Frederiksstaden – er sårbare. Her er monumentale

bygningsværker af national betydning, historiske

pladsdannelser samt fredede og bevaringsværdige

bygninger. Nyt byggeri må derfor i særlig grad respektere

stedets ånd.

Middelalderbyens snævre stærkt varierede gadeforløb

vil kun i særlige tilfælde give mulighed for eksperimenterende

ekspressiv arkitektur som samtidig skal underlægge

sig proportioner og facadeinddelinger. Christianshavns

og Frederiksstadens planlagte robuste bystrukturer

med arkitektur fra mange epoker giver umiddelbart

større mulighed for at dyrke tidstypisk arkitektur.

Et tidligt eksempel herpå er „lagkagehuset“ på Christianshavn

er et eksempel på et modernistisk hus uden

nostalgiske referencer. Bygningen er opført som et muret

hus, men arkitekten har med de pudsede overflader

valgt, at lade huset fremtræde som et betonhus for

herigennem at understrege et modernistisk formsprog.

Et andet eksempel er Dronningegården opført efter totalsaneringen

af Adel-Borgergade kvarteret. Bebyggelsen

bærer præg af at være opført i en brydningstid mellem

traditionalisme og modernisme. Bebyggelsen er tæt

og høj, men danner et veldefineret aksefast klassisk

pladsrum i Frederiksstadens ånd. Endelig kan Assurandørernes

Hus fremhæves som et eksempel på et hus der,

med sit tidstypiske anonyme modulære facadeudtryk,

underlægger sig gadens og husrækkens karakteristiske

gesimshøjder og høje underetager.

Voldkvartererne, mellem parkerne på det gamle voldterræn

og søerne, er også sårbare, hvor især de karakterfulde

byfronter med ensartede gesimshøjder mod søerne

og parkerne skal respekteres.

Indre By og Christianshavn

Middelalderbyen

Frederiksstaden

Voldkvartererne og Gammelholm

Christianshavn

11


Vesterbro, Oehlenschlægersgade

En karakteristisk gade fra det ældste Vesterbro

Ydre Nørrebro, Frederikssundsvej 5–7, opført 1970–71

Præmieret af Københavns Kommune 1972

Arkitekter:

12

Eva og Niels Koppel, G. Edstrand og P.E. Thyrring

Østerbro, Nordre Frihavnsgade

En livlig handelsgade

Amagerbro. Opført efter samlet bebyggelsesplan 1913–20

Arkitekter: Henning Hansen, Louis Hygum, Valdemar Smidt, Hans Wright og

Albert Oppenheim samt Chr. Schou og H. L. Petersen

BROKVARTERERNE

DE ÆLDSTE OG TÆTTESTE DELE af brokvartererne

fra 1800-tallet er præget af ensartede rette gadeforløb

afgrænset af lige høje huse med mange fællestræk

i proportionering og udsmykning, som må respekteres

og tolkes i et nutidigt udtryk, når nyt føjes til.

De nyere dele af brokvartererne fra starten af 1900 tallet

er ganske sårbare. De karakteriseres af homogene rødstenskarréer,

ofte opført samtidigt . Nyt byggeri her må

i særlig grad respektere stedets homogenitet, og kun

undtagelsesvist vil det være ønskeligt at bryde den.

De ydre brokvarterer og store dele af brogaderne og

øvrige handelsgader er præget af trafik, bolig- og

erhvervsbyggeri og et broget forretningsliv i en kakofonisk

storbyblanding, der umiddelbart indbyder til arkitektoniske

eksperimenter og nyskabelser.

Schou – Epa Varehus ved Nørrebro Station er et tidstypisk

eksempel på et hus, som med sit brutalistiske udtryk

markerer sig i et nærmest kaotisk byrum, og bidrager

til rummets identitet.

Brokvartererne

Indre brokvarterer

Ydre brokvarterer

13


CHARLOTTEHAVEN

Adresse: Strandboulevarden, Hjørringgade og Gammel Kalkbrænderi Vej

Arkitekt: Lundgaard og Tranberg Arkitektfirma a/s

Bygherre: Harald Simonsens Ejendomskontor

Opførelsesår: 2001

STEDET

Boligbebyggelsen Charlottehaven ligger på Indre Østerbro.

Bebyggelsen afslutter en stor karré med en femetages

fløj ud mod Strandboulevarden og fire-etages

fløje mod sidegaderne, alle med udnyttet tagetage. Både

i bebyggelsesplan og i udformningen af facaden tager

bebyggelsen afsæt i de store boligbyggerier fra

1930´erne og bebyggelsen indpasser sig med sin størrelse,

tyngde og arkitektoniske udtryk i Østerbros eksisterende

karréstruktur og det store gaderum Strandboulevarden.

IDEEN

Bebyggelsen har klare historiske referencer til altan/

karnaptypen. Bebyggelsen er præmieret af Københavns

Kommune i 2002.

Eksempel på lejlighedsplan 1:200

ÆSTETIKKEN

Bebyggelsen har velproportionerede modulerede facader.

Vinduesflader, altanbrystninger og karnapper skaber

rytme, variation og dybde på de store facader. Der er

anvendt mørke teglsten, glaselementer med et grønligt

skær og vinduesrammer af mørkt jojobatræ, med fine

detaljer som understreger det eksklusive præg. Mansardtag

og kviste er beklædt med zink.

FUNKTIONALITETEN

Bebyggelsens lejlighedsplaner er udformet med stor

åbenhed og er gennemlyste. Det centrale i lejlighederne

er et hovedrum, med køkken og stue, der kan deles med

en stor skydedør. Også ind til værelserne er der brede

skydedøre. Der er ingen dørtrin, gulvet er en stor ubrudt

flade, der udover de rumlige kvaliteter, også gør lejlig-

hederne velegnede for ældre og gangbesværede. Væggene

internt i lejlighederne er ikke-bærende og derfor

fleksible overfor tilpasning til fremtidige behov.

Alle lejligheder har altaner og karnapper og de fleste

stuelejligheder har terrasse mod gårdrummet.

BÆREDYGTIGHEDEN

Charlottehaven er opført efter rationelle, gennemprøvede

konstruktionsprincipper og med traditionelle materialer

af høj kvalitet.

14 15


Vanløse, Grøndalsvænge, opført 1914–20

Arkitekter: Poul Holsøe og Jesper Tvede.

Brønshøj – Husum, Voldparken, opført 1949–51

Præmieret af Københavns Kommune 1953

Arkitekter: 16 Kay Fisker, F.C. Lund og Viggo S. Jørgensen samt Edvard Heiberg

og Carl Larsen. Landskabsarkitekt: C. Th. Sørensen.

Vanløse, Hulgårdsvej m.m., Bakkehusene, opført 1921–23

Bebyggelsen er fredet

Arkitekter: Ivar Bentsen og Thorkild Henningsen.

Bispebjerg, På Bjerget, opført 1924–26.

Arkitekter: P. V. Jensen Klint i samarbejde med Charles I. Skov og Georg

Gøssel. En enkelt karré er opført noget senere af arkitekten Kåre Klint.

Bebyggelsesplanen er udarbejdet af Københavns Kommune i samarbejde med

byggeriets arkitekter.

BYEN UDENFOR BROKVARTERERNE

BYEN UDENFOR BROKVARTERERNE er karakteriseret

dels af have- og rækkehusbebyggelser og dels af

parkbebyggelser udformet som åbne karreer, punkthuse

eller stokbebyggelser. Nyt byggeri her må i særlig grad

respektere disse områders topografiske og landskabelige

kvaliteter.

Grøndalsvænge og Bakkehusene ved foden af Bellahøj

er tidlige eksempler på lavt boligbyggeri opført som

„arbejderboliger“.

Bebyggelsen omkring Grundtvigskirken er et næsten

samtidigt eksempel på planlagt bybygning uden for

brokvartererne. et meget tidligt eksempel på planlagt

bybygning i områderne uden for brokvartererne. Bebyggelsen

er opført efter en samlet bebyggelsesplan, med

Grundtvigskirken (opført 1921 – 40), som midtpunkt,

Endelig er Voldparken som en lidt senere bebyggelse et

fornemt eksempel på en bebyggelse af parklignende

karakter, der bevidst udnytter de landskabelige muligheder,

som beliggenheden umiddelbart syd for Vestvolden

giver.

Byen udenfor brokvartererne

17


Holmen, ombygning af Motortorpedobådshallen på Holmen i København, 2000-2002, til 67 boliger

Et bassin oprindeligt brugt til bådophaling er bevaret i hallen

Arkitekter: Tegnestuen Vandkunsten

Christianshavn, Krøyers Plads, Vinderforslag i indbudt idékonkurrence om boligbyggeri.

Forslaget er et dristigt bud på en nutidig tolkning af byens profil i den store skala.

Arkitekter:

18

Erick van Egeraat Associated Architects

BYOMDANNELSE OG BYUDVIKLING

PLANLÆGNING OG BYGGERI i større byomdannelsesområder,

som overflødiggjorte jernbanearealer,

ældre industri- og havnearealer og ombygning af overflødiggjorte

industri- og erhvervsbygninger, er potentielle

områder for plan- og byarkitektonisk nytænkning

og for afprøvning af ny arkitektur.

Byomdannelsen har dels afsæt i en tolkning af byen i

den store skala, byens struktur og profil og dens

herlighedsværdier, som havnen og Amager Strand. Dels

i en tolkning i den mindre skala, og i en respekt for de

historiske spor og identitetsskabende kvaliteter, der kan

ligge i genanvendelse og omdannelse af uudnyttede

lager- og industribygninger og bevarede anlæg.

Lidt anderledes forholder det sig med Ørestad, som skabes

på bar mark. De egentlige bindinger for nybyggeri

her er planlagte, og bestemt af landskabelige hensyn. Et

infrastrukturelt hovedgreb er klart udtrykt i kanalmotivet

og de grænne træk samt i vejstruktur og en højklasset

kollektiv trafikbetjening. Og endelig af plan- og bybygningsmæssige

ønsker om stor tæthed, som ramme om

et intensivt byliv. De stærke infrastrukturelle træk i bydelen

er ideelle rammer for ny eksperimenterende arkitektur.

Københavns omdannelses- og udviklingsområder

19


Havnestad, Frøsiloen

En original udnyttelse af en tidligere frøsilo giver mulighed for etablering af 85 nye eksklusive boliger. Adgangen til boligerne sker fra siloens

indre åbne gårdrum. Arkitekter: MVRDV, Holland, Projektforslag: Jensen+Jørgensen+Wohlfeldt

Havnestad, Bryggens Have, 1. etape af en karré i 7 etager. Facaderne

profileres markant med lodrette murede skiver, hvorimellem lette

20

glaspartier forskyder sig.

Arkitekter: Kim Utzon Arkitekter A/S

Havnestad, Wennberg Siloen, Wennberg Silo kommer til at rumme 142

lejelejligheder. Øverst udformes tagterrasser primært til fælles benyttelse

for husets beboere.

Arkitekt: Tage Lyneborg

Havnestad

Omdannelsen af et større, ældre havne- og industriområde

på den sydlige del af Islands Brygge sker efter en helhedsplan

udarbejdet af PLH Arkitekter i samarbejde med

Københavns Kommune. Området omdannes til et attraktivt

bolig- og serviceerhvervsområde med bebyggelse af høj

arkitektonisk kvalitet. Området tilføres nye strukturelle

kvaliteter i form af parkstrøg, vandrum og beplantede

gaderum. Blandingen af nybyggeri og genanvendte lager- og

industribygninger giver Havnestad særlige bymæssige

kvaliteter, og respekterer den særlige beliggenhed mellem

Sydhavnen og Amager Fælled.

21


Kongens Enghave, Teglværkshavnen

1. præmieforslag i konkurrence om etablering af

en boligø i Teglværkshavnen. Boligøen og

bebyggelsen udformes med attraktive by-,

kanal- og havnerum i sammenhæng med den

eksisterende og kommende bebyggelse i

området. I tilknytning til boligøen kan etableres

en marina for husbåde.

Arkitekter: Tegnestuen Vandkunsten

22

Ørestad

Ørestad er Københavns væsentligste byudviklingsområde i traditionel forstand, forstået som anlæg af ny by på bar mark

Ørestad, Tietgen Kollegiet, 1. præmieforslag i indbudt konkurrence om et nyt kollegium i Ørestad. Bygningen vil indgå harmonisk i områdets

nuværende og kommende bygnings- og landskabsstrukturer. Bygningens samlende cirkulære form giver den en tydelig selvstændig

identitet, som samtidig udtrykker kollegiets bærende idé om fællesskab.

Arkitekter: Lundgaard og Tranberg Arkitektfirma A/S

23


Brønshøj – Husum, Tingbjerg, opført 1956–70

Arkitekt: Steen Ejler Rasmussen

Landskabsarkitekt: C. Th. Sørensen

Vesterbro, Abel Cathrinesgade 8-10, opført 1886-87, byfornyet 1997

Byfornyelsen præmieret af Københavns Kommune 1998

24

Lejlighedssammenlægninger,

24

glaspåbygninger og altaner

Arkitekter for byfornyelsen: C.F.Møllers Tegenestue

Brønshøj – Husum, Tingbjerg, opført 1956–70 (Foto: JW Luftfoto)

Arkitekt: Steen Ejler Rasmussen

Landskabsarkitekt: C. Th. Sørensen

Indre Østerbro, Brumleby, Lægeforeningens boliger, opført 1854-56 og

1866-72, Arkitekter: M. G. Bindesbøll og Vilhelm Klein

Byfornyet 1990-96, byfornyelsen præmieret af Københavns Kommune

1996, Arkitekter for byfornyelsen: Bornebusch Tegnestue

IDEEN

NYT BOLIGBYGGERI i København skal bidrage til en

udvikling af byboligen.

Udviklingen i samfundet og de deraf følgende ændringer

i arbejds- og levevilkår, familiestruktur og adfærd

går hurtigere end nogen sinde før. Skiftende beboere

med forskellige etniske, kulturelle, familiemæssige og

sociale forudsætninger vil i boligens levetid stille forskellige

krav til den samme bolig og bør selv kunne præge

den. Udvikling af hjemmearbejdspladser og måden at

arbejde på i fremtiden kan føre til, at den skelnen mellem

boliger og erhverv, der er karakteristisk i dag, i et vist

omfang opblødes. Hertil kommer at miljøkonflikter ved

at placere boliger og virksomheder sammen i mange

tilfælde er forsvundet, hvilket giver helt nye

muligheder for udvikling og etablering af

integrerede funktionsblandede områder.

Nyt boligbyggeri i København skal som udgangspunkt

være baseret på en bærende social og arkitektonisk ide.

Arkitekturen bør udtrykke og være en kunstnerisk sammenfatning

af bygningens æstetik, funktionalitet, byggeteknik

og bæredygtighed.

Et godt historisk eksempel herpå er Lægeforeningens

Boliger, Brumleby opført som boligstokke i 2 etager med

toiletter, bad og vaskerum på fælles-arealerne imellem

stokkene. Bebyggelsen er opført som en reaktion på

koleraepidemien i 1850´erne, som mønsterboliger for

mindre bemidlede.

Et nyere eksempel er Tingbjerg opført på en lav bakke,

der omkranses af grønne områder. Tingbjerg er med

sine cirka 3000 boliger tænkt som en næsten selvstændig

bydel, med virksomheder, institutioner, butikker og

et varieret udbud af boliger.

I 1990erne skete den idemæssige udvikling af byboligen

i København især i tilknytning til den store byfornyelsesindsats

på Vesterbro. Målet for byfornyelsen af Vesterbro

var blandt andet at ændre boligsammensætningen

mod større boliger og en væsentlig forbedret boligstandard.

Endvidere var det et mål i videst muligt omfang at

anvende byøkologiske løsninger.

25


26

GULDBERGSGADE

Adresse: Guldbergsgade 4-6, Nørre Allé 3

Arkitekt: Marianne IngvartsensTegnestue

Bygherre: Fællesadministrationen 3B a.m.b.a.

Opførelsesår: 2001-02

STEDET

Boligbebyggelsen består af en bygning i

Guldbergsgade, en bygning på Nørre Allé og et sammenhængende

gårdanlæg. Begge bygninger er opført

i fem etager som huludfyldninger.

Bebyggelsen er en tolkning af brokvarterernes karakteristiske

bygninger. Facadernes farver og opdeling respekterer

nabobygningerne, men har sit eget nutidige udtryk.

IDEEN

Bygningerne er opført på baggrund af 1. præmieforslag

i en konkurrence i 1994 om „Udfyldningsbyggeri i

Byfornyelsen“. Bebyggelsen har en stærk arkitektonisk

idé. En dobbelt facade med en indre tung bygning af

sandfarvede betonelementer og udenpå en let stålkonstruktion.

Mellem facader er en klimazone med terrasser,

altangange og solrum, adskilt fra resten af lejligheden

med en glasvæg.

Bebyggelsen er præmieret af Københavns Kommune i

2003.

ÆSTETIKKEN

Grønne slyngplanter vil om nogle år dække stålkonstruktionen,

hvorved facaderne vil få et lettere, mere

varieret og levende udtryk, som det er tænkt i projektet.

Den tunge del af facaden er forskudt ved indgang og

port, og de gennemlyste og rummelige trapperum markerer

sig i facaden.

FUNKTIONALITETEN

Boligerne, dels andelsboliger og dels almene boliger, er

generelt funktionelle og veldisponerede. Der er en stor

variation af boligtyper bl.a. to-etagers boliger med

dobbelthøje opholdsrum og penthouse lejligheder med

tagterrasser.

I lejlighederne er arbejdet med solrum, som er etableret

mellem den tunge facade og den lette stålkonstruktion.

Solrummet er et sekundært rum adskilt fra stue og køkken

med lette skydedøre af glas. Rummet kan åbnes

mod det fri og således fungere som en indeliggende

altan eller det kan bruges som en robust del af boligen

til „grove“ funktioner.

BÆREDYGTIGHEDEN

Den dobbelte facade skaber mulighed for flere klimatiske

opholdszoner. Men den skaber også en overgangszone

til naboer og gade, hvor solrum og altaner giver

mulighed for flere grader af privathed i boligen.

Eksempel på lejlighedsplan 1:200

27


Indre By, Vester Søgade 44–78, Vestersøhus, opført 1935–39

Arkitekter: Kay Fisker og C. F. Møller

28

ÆSTETIKKEN

NYT BOLIGBYGGERI i København skal være smukt

og nutidigt. Komposition og proportionering skal være

opfattelig og meningsfuld både i sig selv og i forhold til

omgivelserne. Boliger, trapperum og andre fællesrum

skal være rumligt velproportionerede og bevidst bearbejdet

i forhold til dagslys og funktion. Materialer og

detaljering skal være af høj æstetisk og teknisk kvalitet

og i samspil med omgivelserne, ligesom farver nøje skal

afstemmes efter de lokale forhold.

Vestersøhus, som udgør en del af den sammenhængende

byfront langs søerne, er et fornemt eksempel på

byggeri af høj æstetisk kvalitet. Bygningen adskiller sig,

i sit arkitektoniske udtryk og sin udstrækning imellem

Åboulevarden og Kampmannsgade, fra de ældre bygninger

langs søgaderne. Den lange facade er dristigt

komponeret over de halvt indeliggende altaners reliefvirkning,

som taktfast uden afbrydelse gennemføres i

hele bygningens længde. Kun hjørnet ved den brede

Åboulevard har fået en særlig bearbejdning, der formidler

overgangen til den tilstødende bebyggelse.

Bellahøj-bebyggelsen, opført på Københavns højeste

bakke, er et andet fornemt eksempel. Bebyggelsesplanen

og ideen med at opføre høje punkthuse, der forstærker

og udnytter topografien, er resultatet af en konkurrence

udskrevet af Københavns kommune i 1944. Konkurrencen

blev vundet af arkitekterne Tage Nielsen og Mogens

Irming. Vinderforslaget blev efterfølgende bearbejdet i

samarbejde med stadsarkitekt F. C. Lund. De 19 højhuse

var det første store beton-element byggeri i Danmark.

De fritliggende skulpturelt udformede glastrapperum,

der på rationel vis betjener punkthusene parvis, giver

usædvanligt spektakulære adgangsforhold.

Brønshøj – Husum, Bellahøj, opført 1950–60

Arkitekter: Tage Nielsen og Mogens Irming, bebyggelsesplanen

bearbejdet i samarbejde med stadsarkitekt F. C. Lund.

29


CHRISTIANSBRO

Adresse: Christiansbro

Arkitekt: Henning Larsens Tegnestue

Bygherre: ATP, Arbejdsmarkedets Tillægspension

Opførelsesår: 2000

STEDET

Christiansbro er bygget efter en helhedsplan på baggrund

af et 1. præmieforslag vundet af Henning Larsens

Tegnestue i 1995. Helhedsplanen overholder de historiske

retningslinier fra 1617 for Christianshavns Byplan.

En række stokke ligger vinkelret på havnebassinet som

en moderne tolkning af de historiske pakhuse nord for

Knippelsbro. Ind mod Christianshavn danner tre nye

karréer sammen med den øvrige ældre bebyggelse et

byrum omkring Christianskirken og indrammer kanalbilledet.

IDEEN

Bebyggelsen rummer en blanding af erhverv og boliger.

Erhvervsdelen er placeret i stokkene ud mod det brede

havneløb, mens boligerne vender ind mod Christianshavn,

langs kanalen og ind mod kirken. Funktionsdelingen

og beliggenheden har et arkitektonisk meget

klart udtryk. Mod havnen fremstår bygningerne lette i

glas og kobber og ind mod Christianshavn med tungere

facader beklædt med sandsten eller pudset. Stokbebyggelsen

mod havnen er præmieret af københavns

Kommune i 2000.

ÆSTETIKKEN

Bygningerne er meget velproportionerede og fint detaljeret.

De kobberbeklædte gavle knytter fint an mod Slotsholmens

grønne tage og kalkstensbeklædningen mod

Christianshavn knytter an til byen i den mindre skala. De

tre nye boligkarréer mod kanalen er udarbejdet af forskellige

arkitektfirmaer, men ud fra et overordnet design-

JW Luftfoto

koncept, der har sikret en homogenitet i facadernes

opbygning og udformning.

Den sydligste stok indeholder både boliger og erhverv,

og her formidles overgangen mellem den lette kobberog

glaskonstruktion til den tungere pudsede facade med

et meget åbent facadeparti med store altaner mod kanalen.

FUNKTIONALITETEN

Fri- og trafikarealer i og omkring bebyggelsen, anlagt i

lys granit, understreger den høje kvalitet af bebyggelsen

og er samtidig beslægtet med belægningerne på

det historiske Christianshavn. To af gårdrummene står i

åben forbindelse med kanalerne og de fleste lejligheder

har altaner.

BÆREDYGTIGHEDEN

Den høje æstetiske kvalitet og det eksklusive materialevalg

kombineret med beliggenheden vil give bebyggelsen

en lang levetid.

Eksempel på lejlighedsplan 1:200

30 31


Indre Østerbro, Gunnar Nu Hansens Plads, Østerbrogades

Kaserne, opført 1993-1995

Arkitekter: Arkitema

32

FUNKTIONALITETEN

NYT BOLIGBYGGERI i København skal umiddelbart

være fleksibelt og i et længere perspektiv multifunktionelt.

Nyt boligbyggeri i København skal være

socialt bæredygtigt, funktionelt og „demokratisk“ og i

sig selv eller i samspil med omgivelserne kunne danne

rammen om et rigt socialt liv.

Tilgængelighed for alle skal sikres gennem terrænreguleringer,

etablering af ramper, i bygningsudformningen

og selvfølgelig med elevatorer.

Fælles friarealer på terræn eller tag, er en væsentlig forudsætning

for en god familiebolig. Individuelle friarealer

i form af altaner er ligeledes en forudsætning. Altaner

skal udformes som en integreret del af arkitekturen.

Den tidligere gardehusarkaserne på Østerbrogade er et

godt eksempel på hvordan en ny bebyggelse opført på

et område, der tidligere var utilgængeligt for Østerbros

beboere har tilført nye kvaliteter til kvarteret. Mod Østerbrogade

er en række bevaringsværdige bygninger, bevaret,

restaureret og overgået til butikker, kontorer, kulturelle

formål mv. Ud over disse består bebyggelsen af

fire karreer, der sammen med de bevarede bygninger

danner et nyt offentligt byrum, der via Gunnar Nu Hansens

Plads knytter an til Østerbrogade. De nye karreer er

opført i 4 1/2 og 5 1/2 etage mod de omgivende gader.

I karreernes midte er der anlagt grønne områder til ophold

og leg.

33


NANSENSGADE

Adresse: Nansensgade 25-31

Arkitekt: Domus Arkitekter A/S

Bygherre: Boligselskabet AKB

Opførelsesår: 1998

STEDET

Bebyggelsen er en del af en karrébebyggelse med randbebyggelse

, side- og baghuse.

Bebyggelsen består af et 5½-etages gadehus og en 6etages

vinkelbygning, der afgrænser en lille pladsdannelse

opstået ved den 8 etager høje Handelshøjskoles tilbagerykning

fra gadelinien.

Bebyggelsen tilpasser sig til karréens ældre huse såvel i

skala, proportioner som formsprog.

IDEEN

Bebyggelsen er et godt eksempel på et funktionelt og

nutidigt byhus, der indpasser sig i gaderummet og med

sin vinkelbygning formidler overgangen til Handelshøjskolen

og danner et veldefineret rum foran den.

Bebyggelsen har været nomineret til præmiering af Københavns

Kommune.

ÆSTETIKKEN

Facaderne modsvarer i stoflighed og udtryk de eksisterende

bygninger. Mod gaden opdeles facaden i mindre

enheder aftrappeopgange med en let metalbeklædning

og en kraftig gesims afslutter bygningen mod et københavnertag.

Vinkelbygningen har et mere nutidigt udtryk, der formidler

overgangen til den modernistiske Handelshøjskole.

FUNKTIONALITETEN

Bebyggelsen rummer 34 almene familieboliger udformet

efter et fælles planprincip, som med glaspartier og glas-

døre giver mulighed for gennemlysning af lejlighederne.

I vinkelbygningen er 12 ældreboliger med store og velproportionerede

rum, der tager hensyn til kørestolsbrugere.

Store altaner giver mulighed for udeophold også for gangbesværede.

Der er fælleslokale og vaskeri.

BÆREDYGTIGHEDEN

Bebyggelsen indeholder ingen særlige miljømæssige elementer,

udover hvad lovgivningen kræver, men det vurderes

at byggeriet er økonomisk bæredygtigt med en

rimelig balance mellem kvalitet og pris.

Eksempel på lejlighedsplan 1:200

34 35


36

Indre By, Nyboder, en bæredygtig boligbebyggelse

Christian den 4. tog i 1631 initiativ til opførelse af en for

den tid epokegørende boligbebyggelse for „flådens faste

stok“. Byggeriet blev påbegyndt under kongens tilsyn i

1636 og afsluttet i 1790 af Harsdorff. I denne periode

bliver store dele af bebyggelsen udskiftet og i 1800-tallet

nedrives den sydlige del af Nyboder. Af den oprindelige

bebyggelse fra Christians den 4.´s tid er kun en stok

bevaret.

BÆREDYGTIGHEDEN

NYT BOLIGBYGGERI i København skal i så høj grad

som muligt være miljømæssigt bæredygtigt.

I vurderingen af et nyt boligbyggeris bæredygtighed

lægges særlig vægt på bygningens holdbarhed og levetid,

og på om bygningen i sin facadeudformning i forhold

til beliggenheden optimalt drager nytte af sol og

vind. Det vurderes om de anvendte materialer repræsenterer

en begrænset ressource, og om de er genanvendelige

eller nedbrydelige.

Endvidere vurderes de tekniske løsninger for håndtering

af el, varme og vand og eventuel køling.

Endeligt vurderes omfanget af industrialisering og anvendelse

af teknologiske metoder i forbindelse med

opførelsen, dels fordi byggeprocessen i sig selv kan udgøre

en større eller mindre miljømæssig belastning og

dels fordi byggeprocessen kan være en faktor for byggeriets

økonomiske bæredygtighed, forstået som forholdet

mellem kvaliteten af det færdige produkt og prisen.

Indre Vesterbro er et enestående eksempel på en bæredygtig

bydel.Bebyggelsen på Indre Vesterbro er i alt

væsentligt opført i sidste halvdel af 1800tallet, efter

demarkationsterrænnets frigivelse. Den eksisterende

matrikelstruktur, med smalle strandlodder syd for Vesterbrogade

blev afgørende for bystrukturen. Karrestrukturen

som var kendt fra byen inden for voldene blev

repeteret på Vesterbro.

Efter mere end 100 års nedslidning og misrøgt fremtræder

Indre Vesterbro efter den store byfornyelsesindsats

i 1990erne som en attraktiv, tidssvarende og velfungerende

bydel. Byfornyelsesindsatsen omfattede først

og fremmest bygningsrenoveringer, men også enkelte

nybyggerier samt fornyelser af gårdrum og byrum.

Vesterbro, en bæredygtig bydel

37


PRINSESSEGADE

Adresse: Prinsessegade 56-60

Arkitekt: Tegnestuen Vandkunsten

Bygherre: Boligselskabet AKB

Opførelsesår: 2000

STEDET

Bebyggelsen ligger i Prinsessegade på Christianshavn

som nabo til Christianshavns Gymnasium og Christianshavns

Skole overfor Vor Frelser Kirke. Kvarteret er karakteriseret

af karrébebyggelser, men af meget forskelligartet

karakter og fra forskellige perioder, og bebyggelsen

indtager med sin karakterfulde facade sin plads i husrækken

med stor selvfølgelighed.

IDÉEN

Bebyggelsen er et 1.præmieforslag i en konkurrence

afholdt i 1997 af AKB om „Kvalitet i etagebyggeri, byggeri

med et 100-årigt perspektiv“. Formålet med konkurrencen

var at belyse mulighederne for, at et enkelt og

robust hus kunne give besparelser på drifts- og

vedligeholdelsesudgifterne og sikre byggeriet en lang

levetid. Bebyggelsen har meget høj arkitektonisk kvalitet,

hvor det er lykkedes at sammenfatte funktion, konstruktion,

æstetik og bæredygtighed i et stærkt hovedgreb.

Bebyggelsen er præmieret af Københavns Kommune

i 2001.

ÆSTETIKKEN

Bygningen fremtræder med en fast og klar komposition.

Gadefacaden er karakterfuldt opdelt med store treetages

altankarnapper, der skyder sig ud i gaderummet

over den let tilbagetrukne stueetage. Også på gårdfacaden

afspejles de gennemgående opholdsrum med

store delvist oplukkelige glaspartier.

Facaderne er beklædt med sorte og mørkegrå plader i

kontrast til altankonstruktionernes galvaniserede stålplader.

FUNKTIONALITETEN

Bygningen indeholder en børneinstitution som fra stueetagen

skyder sig ud i gården og ovenover tre boligetager.

Lejlighederne har alle samme meget åbne grundplan

med gennemgående og gennemlyste opholdsrum.

Mod gaden har boligerne en altan og mod karreens

indre franske altaner. Husets bærende tværvægge skiller

trappe, installationszoner og vådrum fra opholdsrum

og værelser. Der er derfor mulighed for at tilpasse

opholdsrummet til fremtidige behov, da samtlige ikkebærende

vægge er flytbare.

Gård- og haveanlæg er fælles for beboere og børneinstitution.

Lejlighedsplan 1:200

BÆREDYGTIGHEDEN

Formålet med konkurrencen var netop at komme med

forslag til boligbyggeri med en lang levetid og lave driftsog

vedligeholdelsesudgifter. Udover en materiale og

konstruktionsmæssig høj kvalitet er der i projektet arbejdet

med at synliggøre forbruget i håb om at mindske

det. Alle rørføringer og andre installationer er derfor

tilgængelige og synlige i trappeopgangene.

Med børneinstitutionen i stueetagen, indtager bebyggelsen

også sin plads i kvarterets sociale liv, og de almene

boliger er et økonomisk mere overkommeligt alternativ

til de eksklusive boliger langs havnen.

38 39


40

PLAN- OG BYGGELOV

LOKALPLANLÆGNING

Mange byggemuligheder vil være reguleret af lokalplaner,

der typisk fastlægger anvendelse, struktur, omfang og

karakter af parkering og friarealer, placering og omfang

af bebyggelse, og i særlige tilfælde endvidere specifikke

krav til arkitektur og materialer. Byggeri i områder som

ikke er lokalplanlagt i forvejen forudsætter ofte, at der

udarbejdes lokalplan relateret til det konkrete projekt.

Boliglokalplaner udarbejdes i almindelighed i samarbejde

med de involverede parter inden for rammerne af kommunens

planlægningsmæssige, boligpolitiske og

arkitekturpolitiske mål.

BYGGESAGSBEHANDLING

Udover den sagsbehandling, der knytter sig til den lokalplan-

og byggelovsrelaterede byggesagsbehandling, vurderes

de enkelte projekter i forhold til kommunens arkitekturpolitiske

mål, og i forhold til kommunens boligpolitiske

mål.

Til støtte for vurdering af de enkelte projekter foreligger

endvidere

BYSKABSATLAS KØBENHAVN 2003 som for Københavns

15 bydele beskriver de rumlige hovedtræk og overordnede

fysiske kvaliteter, herunder markante byrum,

rumlige forløb og bygningsfronter, hvor man i forbindelse

med nybyggeri må forudsætte en helt ekstraordinær

indsats.

SAVE-REGISTRERINGEN, hvor knapt 15.000 bygninger

i København er registreret med høj bevaringsværdi,

heraf omkring 1000 fredede. For disse bygninger gælder

særlige regler når de skal istandsættes, og det kræver

selvsagt særlig omtanke og omhyggelighed når nyt byggeri

skal føjes til, for eksempel i forbindelse med en huludfyldning.

MILJØORIENTERET BYFORNYELSE OG NYBYG-

GERI er et sæt miljømæssige retningslinier for byfornyelse,

støttet boligbyggeri og kommunalt byggeri i København.

FACADER OG SKILTE I KØBENHAVN indeholder

retningslinier og anbefalinger for ændringer af bevaringsværdige

bygninger samt for skilte- og facadeudstyr.

41


42

KILDER

Bo Bramsen (red.): København, før og nu - og aldrig, Palle Fogtdal 1987-1990

Bydelsatlas, Skov- og Naturstyrelsen i samarbejde med Københavns Kommune, 1990-96

Byskabsatlas København, Københavns Kommune, 2003

Hans Helge Madsen, Otto Käszner: Den præmierede By, Arkitektens Forlag 2003

Olaf Lind, Annemarie Lund: Arkitektur Guide København, Arkitektens Forlag 1996

Steen Eiler Rasmussens København, G.E.C Gads Forlag, 1994

Boliger i Guldbergsgade, Nørrebro, Særtryk fra Arkitektur DK 7-2002, Arkitektens Forlag

www.akb.dk

www.bryggenshave.dk

www.charlottehaven.dk

www.domus.dk

www.hlt.dk

www.jjw.dk

www.lt-ark.dk

www.plh.dk

www.utzon-arkitekter.dk

www.vandkunsten.com

Yderligere information og rådgivning:

PLAN & ARKITEKTUR

Rådhuspladsen 77

DK 1550 København V

e-mail: planogarkitektur@btf.kk.dk

www.planogarkitektur.dk

telefon: 3366 1290

43


44

KØBENHAVNS KOMMUNE

More magazines by this user
Similar magazines