Boligbyggeri og Arkitektonisk kvalitet.pmd - Itera

BOLIGBYGGERI 

& 

ARKITEKTONISK 

KVALITET 

1

BOLIGBYGGERI 

& 

ARKITEKTONISK 

KVALITET 

KØBENHAVNS KOMMUNE

4 

BOLIGBYGGERI & ARKITEKTONISK KVALITET 

Udgivet af: 

Bygge- og Teknikforvaltningen, 

Københavns Kommune, 2004 

Udarbejdet af: 

Plan & Arkitektur, Københavns Kommune 

Foto og illustrationer: 

Tegnestuen Vandkunsten: forsidefoto, side18 øverst, 22, 38, 39 

Erick van Egeraat Associated Architects: side 18 nederst 

Jensen+Jørgensen+Wohlfeldt: side 20 øverst 

Kim Utzon Arkitekter: side 20 nederst 

PLH Arkitekter: side 21 

Lundgaard og Tranberg Arkitektfirma a/s: side 23 nederst 

Henning Larsens Tegnestue: side 31 

DOMUS Arkitekter a/s: side 34, 35 

Plan & Arkitektur: øvrige fotos 

Kort: 

Karrékort: Stadskonduktørembedet og Økonomiforvaltningens 8. kontor 

Data: Statistisk Kontors bearbejdning af BBR-oplysninger 

pr 01.01.03 

Tryk: 

Richard Larsen Grafisk A/S 

INDHOLD 

INDHOLD 5 

BOLIGBYGGERI & ARKITEKTONISK KVALITET 7 

STEDET 8 

IDEEN 24 

ÆSTETIKKEN 28 

FUNKTIONALITETEN 32 

BÆREDYGTIGHEDEN 36 

PLAN- OG BYGGELOV 41 

KILDER 42 

5

6 

BOLIGBYGGERI & ARKITEKTONISK KVALITET 

KØBENHAVN gør i disse år en målrettet indsats for at 

tilvejebringe optimale forudsætninger for opførelse af 

nye især familieegnede boliger, støttede såvel som private. 

Det er kommunens overordnede arkitekturpolitiske mål, 

at nye boliger skal være af høj arkitektonisk og byggeteknisk 

kvalitet, i et tidssvarende formsprog og gerne af eksperimenterende 

karakter med udgangspunkt i omgivelsernes 

byrumsmæssige karakter og potentiale. Her tænkes 

ikke kun på det banebrydende og spektakulære boligbyggeri, 

men også på det mere ydmyge boligbyggeri. 

I „Boligbyggeri og Arkitektonisk Kvalitet“ defineres byggeri 

af høj arkitektonisk kvalitet som byggeri, der klart 

forholder sig til stedet, udtrykker idé, har æstetisk kvalitet, 

er funktionelt og bæredygtigt. Nye byggeprojekter i 

København vil derfor blive vurderet ud fra disse fem temaer 

og skal beskrives og visualiseres i forhold hertil. 

STEDET 

IDEEN 

ÆSTETIKKEN 

FUNKTIONALITETEN 

BÆREDYGTIGHEDEN 

I dette hæfte beskrives de fem temaer med ord og historiske 

referencer til banebrydende boligbyggerier. Endvidere 

vises 4 boligbyggerier opført i København inden for 

de sidste år, som hver på sin vis, helt eller delvist opfylder, 

kommunens arkitekturpolitiske målsætninger. Fælles for 

de fire projekter er, at de repræsenterer en tolkning af 

stedet, udtrykker en klar ide og er af høj æstetisk kvalitet. 

„Boligbyggeri og Arkitektonisk Kvalitet“ afsluttes med 

en kort omtale af gældende plan- og byggelovsbindinger. 

At bygge boliger i København forudsætter et tæt samarbejde 

mellem myndigheder, bygherrer, arkitekter og byggeriets 

mange andre aktører. „Boligbyggeri og Arkitektonisk 

Kvalitet“ udgives til inspiration og vejledning og 

kan endvidere betragtes som Københavns Kommunes 

bidrag til den nødvendige dialog om kvalitetsudvikling 

af byboligen. 

„Boligbyggeri og Arkitektonisk Kvalitet“ er tænkt som 

den første i en serie, der vil belyse en række arkitekturpolitiske 

temaer. 

PLAN & ARKITEKTUR 

2004 

7

8 

København 

Indre By og Christianshavn 

Brokvartererne 

Byen udenfor brokvartererne 

Byomdannelses- og byudviklingsområder 

STEDET 

KØBENHAVN er en enestående velbevaret by, hvor 

den historiske udvikling og forskellige epokers arkitektur 

og byplanidealer er umiddelbart opfattelige. Denne 

kvalitet skal fastholdes og forstærkes, såvel i den store 

skala i forhold til byens profil og struktur, som i den 

mindre i forhold til kvarteret, gaden og den tilstødende 

bebyggelse. Det er derfor væsentligt at nybyggeri tager 

afsæt i en analyse og tolkning af stedets særlige karakter. 

I det efterfølgende betragtes og karakteriseres byens 

forskellige kvarterer som : 

Indre by og Christianshavn, som overvejende består af 

karrébebyggelse. 

Brokvartererne, som ligeledes overvejende består af 

karrébebyggelse. 

Byen udenfor brokvartererne, som dels består af haveog 

rækkehusbebyggelse og dels af parkbebyggelse. 

Byomdannelses- og byudviklingsområder, som de er 

udpeget i Kommuneplanen, Havnen, Østamager, Ørestad 

og Valby. 

INDRE BY OG 

CHRISTIANSHAVN 

BROKVARTERERNE 

BYEN UDENFOR 


BYOMDANNELSE 

OG BYUDVIKLING 

9

Middelalderbyens huse danner en sammenhængende byfront mod 

Slotsholmen 

Frederiksstaden, Dronningens Tværgade 23-45, Dronningegården, 

opført 1943–58 (Foto: JW Luftfoto) 

Arkitekter: 

10 

Kay Fisker, C.F. Møller og Svenn Eske Kristensen 

Christianshavn, Torvegade 21–25 m.m., Lagkagehuset, opført 1929–31 

Arkitekt: Edvard Thomsen 

Frederiksstaden, Amaliegade 10, Assurandørernes Hus, opført 1958–60 

Præmieret af Københavns Kommune 1962 

Arkitekter: Ejnar Graae og Henning Helger 

INDRE BY OG CHRISTIANSHAVN 

DE HISTORISKE BYDELE - middelalderbyen, Christianshavn 

og Frederiksstaden – er sårbare. Her er monumentale 

bygningsværker af national betydning, historiske 

pladsdannelser samt fredede og bevaringsværdige 

bygninger. Nyt byggeri må derfor i særlig grad respektere 

stedets ånd. 

Middelalderbyens snævre stærkt varierede gadeforløb 

vil kun i særlige tilfælde give mulighed for eksperimenterende 

ekspressiv arkitektur som samtidig skal underlægge 

sig proportioner og facadeinddelinger. Christianshavns 

og Frederiksstadens planlagte robuste bystrukturer 

med arkitektur fra mange epoker giver umiddelbart 

større mulighed for at dyrke tidstypisk arkitektur. 

Et tidligt eksempel herpå er „lagkagehuset“ på Christianshavn 

er et eksempel på et modernistisk hus uden 

nostalgiske referencer. Bygningen er opført som et muret 

hus, men arkitekten har med de pudsede overflader 

valgt, at lade huset fremtræde som et betonhus for 

herigennem at understrege et modernistisk formsprog. 

Et andet eksempel er Dronningegården opført efter totalsaneringen 

af Adel-Borgergade kvarteret. Bebyggelsen 

bærer præg af at være opført i en brydningstid mellem 

traditionalisme og modernisme. Bebyggelsen er tæt 

og høj, men danner et veldefineret aksefast klassisk 

pladsrum i Frederiksstadens ånd. Endelig kan Assurandørernes 

Hus fremhæves som et eksempel på et hus der, 

med sit tidstypiske anonyme modulære facadeudtryk, 

underlægger sig gadens og husrækkens karakteristiske 

gesimshøjder og høje underetager. 

Voldkvartererne, mellem parkerne på det gamle voldterræn 

og søerne, er også sårbare, hvor især de karakterfulde 

byfronter med ensartede gesimshøjder mod søerne 

og parkerne skal respekteres. 

Indre By og Christianshavn 

Middelalderbyen 

Frederiksstaden 

Voldkvartererne og Gammelholm 

Christianshavn 

11

Vesterbro, Oehlenschlægersgade 

En karakteristisk gade fra det ældste Vesterbro 

Ydre Nørrebro, Frederikssundsvej 5–7, opført 1970–71 


Arkitekter: 

12 

Eva og Niels Koppel, G. Edstrand og P.E. Thyrring 

Østerbro, Nordre Frihavnsgade 

En livlig handelsgade 

Amagerbro. Opført efter samlet bebyggelsesplan 1913–20 

Arkitekter: Henning Hansen, Louis Hygum, Valdemar Smidt, Hans Wright og 

Albert Oppenheim samt Chr. Schou og H. L. Petersen 


DE ÆLDSTE OG TÆTTESTE DELE af brokvartererne 

fra 1800-tallet er præget af ensartede rette gadeforløb 

afgrænset af lige høje huse med mange fællestræk 

i proportionering og udsmykning, som må respekteres 

og tolkes i et nutidigt udtryk, når nyt føjes til. 

De nyere dele af brokvartererne fra starten af 1900 tallet 

er ganske sårbare. De karakteriseres af homogene rødstenskarréer, 

ofte opført samtidigt . Nyt byggeri her må 

i særlig grad respektere stedets homogenitet, og kun 

undtagelsesvist vil det være ønskeligt at bryde den. 

De ydre brokvarterer og store dele af brogaderne og 

øvrige handelsgader er præget af trafik, bolig- og 

erhvervsbyggeri og et broget forretningsliv i en kakofonisk 

storbyblanding, der umiddelbart indbyder til arkitektoniske 

eksperimenter og nyskabelser. 

Schou – Epa Varehus ved Nørrebro Station er et tidstypisk 

eksempel på et hus, som med sit brutalistiske udtryk 

markerer sig i et nærmest kaotisk byrum, og bidrager 

til rummets identitet. 

Brokvartererne 

Indre brokvarterer 

Ydre brokvarterer 

13

CHARLOTTEHAVEN 

Adresse: Strandboulevarden, Hjørringgade og Gammel Kalkbrænderi Vej 

Arkitekt: Lundgaard og Tranberg Arkitektfirma a/s 

Bygherre: Harald Simonsens Ejendomskontor 

Opførelsesår: 2001 

STEDET 

Boligbebyggelsen Charlottehaven ligger på Indre Østerbro. 

Bebyggelsen afslutter en stor karré med en femetages 

fløj ud mod Strandboulevarden og fire-etages 

fløje mod sidegaderne, alle med udnyttet tagetage. Både 

i bebyggelsesplan og i udformningen af facaden tager 

bebyggelsen afsæt i de store boligbyggerier fra 

1930´erne og bebyggelsen indpasser sig med sin størrelse, 

tyngde og arkitektoniske udtryk i Østerbros eksisterende 

karréstruktur og det store gaderum Strandboulevarden. 

IDEEN 

Bebyggelsen har klare historiske referencer til altan/ 

karnaptypen. Bebyggelsen er præmieret af Københavns 

Kommune i 2002. 

Eksempel på lejlighedsplan 1:200 

ÆSTETIKKEN 

Bebyggelsen har velproportionerede modulerede facader. 

Vinduesflader, altanbrystninger og karnapper skaber 

rytme, variation og dybde på de store facader. Der er 

anvendt mørke teglsten, glaselementer med et grønligt 

skær og vinduesrammer af mørkt jojobatræ, med fine 

detaljer som understreger det eksklusive præg. Mansardtag 

og kviste er beklædt med zink. 


Bebyggelsens lejlighedsplaner er udformet med stor 

åbenhed og er gennemlyste. Det centrale i lejlighederne 

er et hovedrum, med køkken og stue, der kan deles med 

en stor skydedør. Også ind til værelserne er der brede 

skydedøre. Der er ingen dørtrin, gulvet er en stor ubrudt 

flade, der udover de rumlige kvaliteter, også gør lejlig- 

hederne velegnede for ældre og gangbesværede. Væggene 

internt i lejlighederne er ikke-bærende og derfor 

fleksible overfor tilpasning til fremtidige behov. 

Alle lejligheder har altaner og karnapper og de fleste 

stuelejligheder har terrasse mod gårdrummet. 


Charlottehaven er opført efter rationelle, gennemprøvede 

konstruktionsprincipper og med traditionelle materialer 

af høj kvalitet. 

14 15

Vanløse, Grøndalsvænge, opført 1914–20 

Arkitekter: Poul Holsøe og Jesper Tvede. 

Brønshøj – Husum, Voldparken, opført 1949–51 


Arkitekter: 16 Kay Fisker, F.C. Lund og Viggo S. Jørgensen samt Edvard Heiberg 

og Carl Larsen. Landskabsarkitekt: C. Th. Sørensen. 

Vanløse, Hulgårdsvej m.m., Bakkehusene, opført 1921–23 

Bebyggelsen er fredet 

Arkitekter: Ivar Bentsen og Thorkild Henningsen. 

Bispebjerg, På Bjerget, opført 1924–26. 

Arkitekter: P. V. Jensen Klint i samarbejde med Charles I. Skov og Georg 

Gøssel. En enkelt karré er opført noget senere af arkitekten Kåre Klint. 

Bebyggelsesplanen er udarbejdet af Københavns Kommune i samarbejde med 

byggeriets arkitekter. 

BYEN UDENFOR BROKVARTERERNE 

BYEN UDENFOR BROKVARTERERNE er karakteriseret 

dels af haveog rækkehusbebyggelser og dels af 

parkbebyggelser udformet som åbne karreer, punkthuse 

eller stokbebyggelser. Nyt byggeri her må i særlig grad 

respektere disse områders topografiske og landskabelige 

kvaliteter. 

Grøndalsvænge og Bakkehusene ved foden af Bellahøj 

er tidlige eksempler på lavt boligbyggeri opført som 

„arbejderboliger“. 

Bebyggelsen omkring Grundtvigskirken er et næsten 

samtidigt eksempel på planlagt bybygning uden for 

brokvartererne. et meget tidligt eksempel på planlagt 

bybygning i områderne uden for brokvartererne. Bebyggelsen 

er opført efter en samlet bebyggelsesplan, med 

Grundtvigskirken (opført 1921 – 40), som midtpunkt, 

Endelig er Voldparken som en lidt senere bebyggelse et 

fornemt eksempel på en bebyggelse af parklignende 

karakter, der bevidst udnytter de landskabelige muligheder, 

som beliggenheden umiddelbart syd for Vestvolden 

giver. 

Byen udenfor brokvartererne 

17

Holmen, ombygning af Motortorpedobådshallen på Holmen i København, 2000-2002, til 67 boliger 

Et bassin oprindeligt brugt til bådophaling er bevaret i hallen 

Arkitekter: Tegnestuen Vandkunsten 

Christianshavn, Krøyers Plads, Vinderforslag i indbudt idékonkurrence om boligbyggeri. 

Forslaget er et dristigt bud på en nutidig tolkning af byens profil i den store skala. 

Arkitekter: 

18 

Erick van Egeraat Associated Architects 

BYOMDANNELSE OG BYUDVIKLING 

PLANLÆGNING OG BYGGERI i større byomdannelsesområder, 

som overflødiggjorte jernbanearealer, 

ældre industri- og havnearealer og ombygning af overflødiggjorte 

industri- og erhvervsbygninger, er potentielle 

områder for plan- og byarkitektonisk nytænkning 

og for afprøvning af ny arkitektur. 

Byomdannelsen har dels afsæt i en tolkning af byen i 

den store skala, byens struktur og profil og dens 

herlighedsværdier, som havnen og Amager Strand. Dels 

i en tolkning i den mindre skala, og i en respekt for de 

historiske spor og identitetsskabende kvaliteter, der kan 

ligge i genanvendelse og omdannelse af uudnyttede 

lager- og industribygninger og bevarede anlæg. 

Lidt anderledes forholder det sig med Ørestad, som skabes 

på bar mark. De egentlige bindinger for nybyggeri 

her er planlagte, og bestemt af landskabelige hensyn. Et 

infrastrukturelt hovedgreb er klart udtrykt i kanalmotivet 

og de grænne træk samt i vejstruktur og en højklasset 

kollektiv trafikbetjening. Og endelig af plan- og bybygningsmæssige 

ønsker om stor tæthed, som ramme om 

et intensivt byliv. De stærke infrastrukturelle træk i bydelen 

er ideelle rammer for ny eksperimenterende arkitektur. 

Københavns omdannelses- og udviklingsområder 

19

Havnestad, Frøsiloen 

En original udnyttelse af en tidligere frøsilo giver mulighed for etablering af 85 nye eksklusive boliger. Adgangen til boligerne sker fra siloens 

indre åbne gårdrum. Arkitekter: MVRDV, Holland, Projektforslag: Jensen+Jørgensen+Wohlfeldt 

Havnestad, Bryggens Have, 1. etape af en karré i 7 etager. Facaderne 

profileres markant med lodrette murede skiver, hvorimellem lette 

20 

glaspartier forskyder sig. 

Arkitekter: Kim Utzon Arkitekter A/S 

Havnestad, Wennberg Siloen, Wennberg Silo kommer til at rumme 142 

lejelejligheder. Øverst udformes tagterrasser primært til fælles benyttelse 

for husets beboere. 

Arkitekt: Tage Lyneborg 

Havnestad 

Omdannelsen af et større, ældre havne- og industriområde 

på den sydlige del af Islands Brygge sker efter en helhedsplan 

udarbejdet af PLH Arkitekter i samarbejde med 

Københavns Kommune. Området omdannes til et attraktivt 

bolig- og serviceerhvervsområde med bebyggelse af høj 

arkitektonisk kvalitet. Området tilføres nye strukturelle 

kvaliteter i form af parkstrøg, vandrum og beplantede 

gaderum. Blandingen af nybyggeri og genanvendte lager- og 

industribygninger giver Havnestad særlige bymæssige 

kvaliteter, og respekterer den særlige beliggenhed mellem 

Sydhavnen og Amager Fælled. 

21

Kongens Enghave, Teglværkshavnen 

1. præmieforslag i konkurrence om etablering af 

en boligø i Teglværkshavnen. Boligøen og 

bebyggelsen udformes med attraktive by-, 

kanal- og havnerum i sammenhæng med den 

eksisterende og kommende bebyggelse i 

området. I tilknytning til boligøen kan etableres 

en marina for husbåde. 

Arkitekter: Tegnestuen Vandkunsten 

22 

Ørestad 

Ørestad er Københavns væsentligste byudviklingsområde i traditionel forstand, forstået som anlæg af ny by på bar mark 

Ørestad, Tietgen Kollegiet, 1. præmieforslag i indbudt konkurrence om et nyt kollegium i Ørestad. Bygningen vil indgå harmonisk i områdets 

nuværende og kommende bygnings- og landskabsstrukturer. Bygningens samlende cirkulære form giver den en tydelig selvstændig 

identitet, som samtidig udtrykker kollegiets bærende idé om fællesskab. 

Arkitekter: Lundgaard og Tranberg Arkitektfirma A/S 

23

Brønshøj – Husum, Tingbjerg, opført 1956–70 

Arkitekt: Steen Ejler Rasmussen 

Landskabsarkitekt: C. Th. Sørensen 

Vesterbro, Abel Cathrinesgade 8-10, opført 1886-87, byfornyet 1997 

Byfornyelsen præmieret af Københavns Kommune 1998 

24 

Lejlighedssammenlægninger, 

24 

glaspåbygninger og altaner 

Arkitekter for byfornyelsen: C.F.Møllers Tegenestue 

Brønshøj – Husum, Tingbjerg, opført 1956–70 (Foto: JW Luftfoto) 

Arkitekt: Steen Ejler Rasmussen 

Landskabsarkitekt: C. Th. Sørensen 

Indre Østerbro, Brumleby, Lægeforeningens boliger, opført 1854-56 og 

1866-72, Arkitekter: M. G. Bindesbøll og Vilhelm Klein 

Byfornyet 1990-96, byfornyelsen præmieret af Københavns Kommune 

1996, Arkitekter for byfornyelsen: Bornebusch Tegnestue 

IDEEN 

NYT BOLIGBYGGERI i København skal bidrage til en 

udvikling af byboligen. 

Udviklingen i samfundet og de deraf følgende ændringer 

i arbejds- og levevilkår, familiestruktur og adfærd 

går hurtigere end nogen sinde før. Skiftende beboere 

med forskellige etniske, kulturelle, familiemæssige og 

sociale forudsætninger vil i boligens levetid stille forskellige 

krav til den samme bolig og bør selv kunne præge 

den. Udvikling af hjemmearbejdspladser og måden at 

arbejde på i fremtiden kan føre til, at den skelnen mellem 

boliger og erhverv, der er karakteristisk i dag, i et vist 

omfang opblødes. Hertil kommer at miljøkonflikter ved 

at placere boliger og virksomheder sammen i mange 

tilfælde er forsvundet, hvilket giver helt nye 

muligheder for udvikling og etablering af 

integrerede funktionsblandede områder. 

Nyt boligbyggeri i København skal som udgangspunkt 

være baseret på en bærende social og arkitektonisk ide. 

Arkitekturen bør udtrykke og være en kunstnerisk sammenfatning 

af bygningens æstetik, funktionalitet, byggeteknik 

og bæredygtighed. 

Et godt historisk eksempel herpå er Lægeforeningens 

Boliger, Brumleby opført som boligstokke i 2 etager med 

toiletter, bad og vaskerum på fælles-arealerne imellem 

stokkene. Bebyggelsen er opført som en reaktion på 

koleraepidemien i 1850´erne, som mønsterboliger for 

mindre bemidlede. 

Et nyere eksempel er Tingbjerg opført på en lav bakke, 

der omkranses af grønne områder. Tingbjerg er med 

sine cirka 3000 boliger tænkt som en næsten selvstændig 

bydel, med virksomheder, institutioner, butikker og 

et varieret udbud af boliger. 

I 1990erne skete den idemæssige udvikling af byboligen 

i København især i tilknytning til den store byfornyelsesindsats 

på Vesterbro. Målet for byfornyelsen af Vesterbro 

var blandt andet at ændre boligsammensætningen 

mod større boliger og en væsentlig forbedret boligstandard. 

Endvidere var det et mål i videst muligt omfang at 

anvende byøkologiske løsninger. 

25

26 

GULDBERGSGADE 

Adresse: Guldbergsgade 4-6, Nørre Allé 3 

Arkitekt: Marianne IngvartsensTegnestue 

Bygherre: Fællesadministrationen 3B a.m.b.a. 

Opførelsesår: 2001-02 

STEDET 

Boligbebyggelsen består af en bygning i 

Guldbergsgade, en bygning på Nørre Allé og et sammenhængende 

gårdanlæg. Begge bygninger er opført 

i fem etager som huludfyldninger. 

Bebyggelsen er en tolkning af brokvarterernes karakteristiske 

bygninger. Facadernes farver og opdeling respekterer 

nabobygningerne, men har sit eget nutidige udtryk. 

IDEEN 

Bygningerne er opført på baggrund af 1. præmieforslag 

i en konkurrence i 1994 om „Udfyldningsbyggeri i 

Byfornyelsen“. Bebyggelsen har en stærk arkitektonisk 

idé. En dobbelt facade med en indre tung bygning af 

sandfarvede betonelementer og udenpå en let stålkonstruktion. 

Mellem facader er en klimazone med terrasser, 

altangange og solrum, adskilt fra resten af lejligheden 

med en glasvæg. 

Bebyggelsen er præmieret af Københavns Kommune i 

2003. 

ÆSTETIKKEN 

Grønne slyngplanter vil om nogle år dække stålkonstruktionen, 

hvorved facaderne vil få et lettere, mere 

varieret og levende udtryk, som det er tænkt i projektet. 

Den tunge del af facaden er forskudt ved indgang og 

port, og de gennemlyste og rummelige trapperum markerer 

sig i facaden. 


Boligerne, dels andelsboliger og dels almene boliger, er 

generelt funktionelle og veldisponerede. Der er en stor 

variation af boligtyper bl.a. to-etagers boliger med 

dobbelthøje opholdsrum og penthouse lejligheder med 

tagterrasser. 

I lejlighederne er arbejdet med solrum, som er etableret 

mellem den tunge facade og den lette stålkonstruktion. 

Solrummet er et sekundært rum adskilt fra stue og køkken 

med lette skydedøre af glas. Rummet kan åbnes 

mod det fri og således fungere som en indeliggende 

altan eller det kan bruges som en robust del af boligen 

til „grove“ funktioner. 


Den dobbelte facade skaber mulighed for flere klimatiske 

opholdszoner. Men den skaber også en overgangszone 

til naboer og gade, hvor solrum og altaner giver 

mulighed for flere grader af privathed i boligen. 


27

Indre By, Vester Søgade 44–78, Vestersøhus, opført 1935–39 

Arkitekter: Kay Fisker og C. F. Møller 

28 

ÆSTETIKKEN 

NYT BOLIGBYGGERI i København skal være smukt 

og nutidigt. Komposition og proportionering skal være 

opfattelig og meningsfuld både i sig selv og i forhold til 

omgivelserne. Boliger, trapperum og andre fællesrum 

skal være rumligt velproportionerede og bevidst bearbejdet 

i forhold til dagslys og funktion. Materialer og 

detaljering skal være af høj æstetisk og teknisk kvalitet 

og i samspil med omgivelserne, ligesom farver nøje skal 

afstemmes efter de lokale forhold. 

Vestersøhus, som udgør en del af den sammenhængende 

byfront langs søerne, er et fornemt eksempel på 

byggeri af høj æstetisk kvalitet. Bygningen adskiller sig, 

i sit arkitektoniske udtryk og sin udstrækning imellem 

Åboulevarden og Kampmannsgade, fra de ældre bygninger 

langs søgaderne. Den lange facade er dristigt 

komponeret over de halvt indeliggende altaners reliefvirkning, 

som taktfast uden afbrydelse gennemføres i 

hele bygningens længde. Kun hjørnet ved den brede 

Åboulevard har fået en særlig bearbejdning, der formidler 

overgangen til den tilstødende bebyggelse. 

Bellahøj-bebyggelsen, opført på Københavns højeste 

bakke, er et andet fornemt eksempel. Bebyggelsesplanen 

og ideen med at opføre høje punkthuse, der forstærker 

og udnytter topografien, er resultatet af en konkurrence 

udskrevet af Københavns kommune i 1944. Konkurrencen 

blev vundet af arkitekterne Tage Nielsen og Mogens 

Irming. Vinderforslaget blev efterfølgende bearbejdet i 

samarbejde med stadsarkitekt F. C. Lund. De 19 højhuse 

var det første store beton-element byggeri i Danmark. 

De fritliggende skulpturelt udformede glastrapperum, 

der på rationel vis betjener punkthusene parvis, giver 

usædvanligt spektakulære adgangsforhold. 

Brønshøj – Husum, Bellahøj, opført 1950–60 

Arkitekter: Tage Nielsen og Mogens Irming, bebyggelsesplanen 

bearbejdet i samarbejde med stadsarkitekt F. C. Lund. 

29

CHRISTIANSBRO 

Adresse: Christiansbro 

Arkitekt: Henning Larsens Tegnestue 

Bygherre: ATP, Arbejdsmarkedets Tillægspension 


STEDET 

Christiansbro er bygget efter en helhedsplan på baggrund 

af et 1. præmieforslag vundet af Henning Larsens 

Tegnestue i 1995. Helhedsplanen overholder de historiske 

retningslinier fra 1617 for Christianshavns Byplan. 

En række stokke ligger vinkelret på havnebassinet som 

en moderne tolkning af de historiske pakhuse nord for 

Knippelsbro. Ind mod Christianshavn danner tre nye 

karréer sammen med den øvrige ældre bebyggelse et 

byrum omkring Christianskirken og indrammer kanalbilledet. 

IDEEN 

Bebyggelsen rummer en blanding af erhverv og boliger. 

Erhvervsdelen er placeret i stokkene ud mod det brede 

havneløb, mens boligerne vender ind mod Christianshavn, 

langs kanalen og ind mod kirken. Funktionsdelingen 

og beliggenheden har et arkitektonisk meget 

klart udtryk. Mod havnen fremstår bygningerne lette i 

glas og kobber og ind mod Christianshavn med tungere 

facader beklædt med sandsten eller pudset. Stokbebyggelsen 

mod havnen er præmieret af københavns 

Kommune i 2000. 

ÆSTETIKKEN 

Bygningerne er meget velproportionerede og fint detaljeret. 

De kobberbeklædte gavle knytter fint an mod Slotsholmens 

grønne tage og kalkstensbeklædningen mod 

Christianshavn knytter an til byen i den mindre skala. De 

tre nye boligkarréer mod kanalen er udarbejdet af forskellige 

arkitektfirmaer, men ud fra et overordnet design- 

JW Luftfoto 

koncept, der har sikret en homogenitet i facadernes 

opbygning og udformning. 

Den sydligste stok indeholder både boliger og erhverv, 

og her formidles overgangen mellem den lette kobberog 

glaskonstruktion til den tungere pudsede facade med 

et meget åbent facadeparti med store altaner mod kanalen. 


Fri- og trafikarealer i og omkring bebyggelsen, anlagt i 

lys granit, understreger den høje kvalitet af bebyggelsen 

og er samtidig beslægtet med belægningerne på 

det historiske Christianshavn. To af gårdrummene står i 

åben forbindelse med kanalerne og de fleste lejligheder 

har altaner. 


Den høje æstetiske kvalitet og det eksklusive materialevalg 

kombineret med beliggenheden vil give bebyggelsen 

en lang levetid. 


30 31

Indre Østerbro, Gunnar Nu Hansens Plads, Østerbrogades 

Kaserne, opført 1993-1995 

Arkitekter: Arkitema 

32 


NYT BOLIGBYGGERI i København skal umiddelbart 

være fleksibelt og i et længere perspektiv multifunktionelt. 

Nyt boligbyggeri i København skal være 

socialt bæredygtigt, funktionelt og „demokratisk“ og i 

sig selv eller i samspil med omgivelserne kunne danne 

rammen om et rigt socialt liv. 

Tilgængelighed for alle skal sikres gennem terrænreguleringer, 

etablering af ramper, i bygningsudformningen 

og selvfølgelig med elevatorer. 

Fælles friarealer på terræn eller tag, er en væsentlig forudsætning 

for en god familiebolig. Individuelle friarealer 

i form af altaner er ligeledes en forudsætning. Altaner 

skal udformes som en integreret del af arkitekturen. 

Den tidligere gardehusarkaserne på Østerbrogade er et 

godt eksempel på hvordan en ny bebyggelse opført på 

et område, der tidligere var utilgængeligt for Østerbros 

beboere har tilført nye kvaliteter til kvarteret. Mod Østerbrogade 

er en række bevaringsværdige bygninger, bevaret, 

restaureret og overgået til butikker, kontorer, kulturelle 

formål mv. Ud over disse består bebyggelsen af 

fire karreer, der sammen med de bevarede bygninger 

danner et nyt offentligt byrum, der via Gunnar Nu Hansens 

Plads knytter an til Østerbrogade. De nye karreer er 

opført i 4 1/2 og 5 1/2 etage mod de omgivende gader. 

I karreernes midte er der anlagt grønne områder til ophold 

og leg. 

33

NANSENSGADE 

Adresse: Nansensgade 25-31 

Arkitekt: Domus Arkitekter A/S 

Bygherre: Boligselskabet AKB 


STEDET 

Bebyggelsen er en del af en karrébebyggelse med randbebyggelse 

, side- og baghuse. 

Bebyggelsen består af et 5½-etages gadehus og en 6etages 

vinkelbygning, der afgrænser en lille pladsdannelse 

opstået ved den 8 etager høje Handelshøjskoles tilbagerykning 

fra gadelinien. 

Bebyggelsen tilpasser sig til karréens ældre huse såvel i 

skala, proportioner som formsprog. 

IDEEN 

Bebyggelsen er et godt eksempel på et funktionelt og 

nutidigt byhus, der indpasser sig i gaderummet og med 

sin vinkelbygning formidler overgangen til Handelshøjskolen 

og danner et veldefineret rum foran den. 

Bebyggelsen har været nomineret til præmiering af Københavns 

Kommune. 

ÆSTETIKKEN 

Facaderne modsvarer i stoflighed og udtryk de eksisterende 

bygninger. Mod gaden opdeles facaden i mindre 

enheder aftrappeopgange med en let metalbeklædning 

og en kraftig gesims afslutter bygningen mod et københavnertag. 

Vinkelbygningen har et mere nutidigt udtryk, der formidler 

overgangen til den modernistiske Handelshøjskole. 


Bebyggelsen rummer 34 almene familieboliger udformet 

efter et fælles planprincip, som med glaspartier og glas- 

døre giver mulighed for gennemlysning af lejlighederne. 

I vinkelbygningen er 12 ældreboliger med store og velproportionerede 

rum, der tager hensyn til kørestolsbrugere. 

Store altaner giver mulighed for udeophold også for gangbesværede. 

Der er fælleslokale og vaskeri. 


Bebyggelsen indeholder ingen særlige miljømæssige elementer, 

udover hvad lovgivningen kræver, men det vurderes 

at byggeriet er økonomisk bæredygtigt med en 

rimelig balance mellem kvalitet og pris. 


34 35

36 

Indre By, Nyboder, en bæredygtig boligbebyggelse 

Christian den 4. tog i 1631 initiativ til opførelse af en for 

den tid epokegørende boligbebyggelse for „flådens faste 

stok“. Byggeriet blev påbegyndt under kongens tilsyn i 

1636 og afsluttet i 1790 af Harsdorff. I denne periode 

bliver store dele af bebyggelsen udskiftet og i 1800-tallet 

nedrives den sydlige del af Nyboder. Af den oprindelige 

bebyggelse fra Christians den 4.´s tid er kun en stok 

bevaret. 


NYT BOLIGBYGGERI i København skal i så høj grad 

som muligt være miljømæssigt bæredygtigt. 

I vurderingen af et nyt boligbyggeris bæredygtighed 

lægges særlig vægt på bygningens holdbarhed og levetid, 

og på om bygningen i sin facadeudformning i forhold 

til beliggenheden optimalt drager nytte af sol og 

vind. Det vurderes om de anvendte materialer repræsenterer 

en begrænset ressource, og om de er genanvendelige 

eller nedbrydelige. 

Endvidere vurderes de tekniske løsninger for håndtering 

af el, varme og vand og eventuel køling. 

Endeligt vurderes omfanget af industrialisering og anvendelse 

af teknologiske metoder i forbindelse med 

opførelsen, dels fordi byggeprocessen i sig selv kan udgøre 

en større eller mindre miljømæssig belastning og 

dels fordi byggeprocessen kan være en faktor for byggeriets 

økonomiske bæredygtighed, forstået som forholdet 

mellem kvaliteten af det færdige produkt og prisen. 

Indre Vesterbro er et enestående eksempel på en bæredygtig 

bydel.Bebyggelsen på Indre Vesterbro er i alt 

væsentligt opført i sidste halvdel af 1800tallet, efter 

demarkationsterrænnets frigivelse. Den eksisterende 

matrikelstruktur, med smalle strandlodder syd for Vesterbrogade 

blev afgørende for bystrukturen. Karrestrukturen 

som var kendt fra byen inden for voldene blev 

repeteret på Vesterbro. 

Efter mere end 100 års nedslidning og misrøgt fremtræder 

Indre Vesterbro efter den store byfornyelsesindsats 

i 1990erne som en attraktiv, tidssvarende og velfungerende 

bydel. Byfornyelsesindsatsen omfattede først 

og fremmest bygningsrenoveringer, men også enkelte 

nybyggerier samt fornyelser af gårdrum og byrum. 

Vesterbro, en bæredygtig bydel 

37

PRINSESSEGADE 

Adresse: Prinsessegade 56-60 

Arkitekt: Tegnestuen Vandkunsten 

Bygherre: Boligselskabet AKB 


STEDET 

Bebyggelsen ligger i Prinsessegade på Christianshavn 

som nabo til Christianshavns Gymnasium og Christianshavns 

Skole overfor Vor Frelser Kirke. Kvarteret er karakteriseret 

af karrébebyggelser, men af meget forskelligartet 

karakter og fra forskellige perioder, og bebyggelsen 

indtager med sin karakterfulde facade sin plads i husrækken 

med stor selvfølgelighed. 

IDÉEN 

Bebyggelsen er et 1.præmieforslag i en konkurrence 

afholdt i 1997 af AKB om „Kvalitet i etagebyggeri, byggeri 

med et 100-årigt perspektiv“. Formålet med konkurrencen 

var at belyse mulighederne for, at et enkelt og 

robust hus kunne give besparelser på driftsog 

vedligeholdelsesudgifterne og sikre byggeriet en lang 

levetid. Bebyggelsen har meget høj arkitektonisk kvalitet, 

hvor det er lykkedes at sammenfatte funktion, konstruktion, 

æstetik og bæredygtighed i et stærkt hovedgreb. 

Bebyggelsen er præmieret af Københavns Kommune 

i 2001. 

ÆSTETIKKEN 

Bygningen fremtræder med en fast og klar komposition. 

Gadefacaden er karakterfuldt opdelt med store treetages 

altankarnapper, der skyder sig ud i gaderummet 

over den let tilbagetrukne stueetage. Også på gårdfacaden 

afspejles de gennemgående opholdsrum med 

store delvist oplukkelige glaspartier. 

Facaderne er beklædt med sorte og mørkegrå plader i 

kontrast til altankonstruktionernes galvaniserede stålplader. 


Bygningen indeholder en børneinstitution som fra stueetagen 

skyder sig ud i gården og ovenover tre boligetager. 

Lejlighederne har alle samme meget åbne grundplan 

med gennemgående og gennemlyste opholdsrum. 

Mod gaden har boligerne en altan og mod karreens 

indre franske altaner. Husets bærende tværvægge skiller 

trappe, installationszoner og vådrum fra opholdsrum 

og værelser. Der er derfor mulighed for at tilpasse 

opholdsrummet til fremtidige behov, da samtlige ikkebærende 

vægge er flytbare. 

Gård- og haveanlæg er fælles for beboere og børneinstitution. 

Lejlighedsplan 1:200 


Formålet med konkurrencen var netop at komme med 

forslag til boligbyggeri med en lang levetid og lave driftsog 

vedligeholdelsesudgifter. Udover en materiale og 

konstruktionsmæssig høj kvalitet er der i projektet arbejdet 

med at synliggøre forbruget i håb om at mindske 

det. Alle rørføringer og andre installationer er derfor 

tilgængelige og synlige i trappeopgangene. 

Med børneinstitutionen i stueetagen, indtager bebyggelsen 

også sin plads i kvarterets sociale liv, og de almene 

boliger er et økonomisk mere overkommeligt alternativ 

til de eksklusive boliger langs havnen. 

38 39

40 

PLAN- OG BYGGELOV 

LOKALPLANLÆGNING 

Mange byggemuligheder vil være reguleret af lokalplaner, 

der typisk fastlægger anvendelse, struktur, omfang og 

karakter af parkering og friarealer, placering og omfang 

af bebyggelse, og i særlige tilfælde endvidere specifikke 

krav til arkitektur og materialer. Byggeri i områder som 

ikke er lokalplanlagt i forvejen forudsætter ofte, at der 

udarbejdes lokalplan relateret til det konkrete projekt. 

Boliglokalplaner udarbejdes i almindelighed i samarbejde 

med de involverede parter inden for rammerne af kommunens 

planlægningsmæssige, boligpolitiske og 

arkitekturpolitiske mål. 

BYGGESAGSBEHANDLING 

Udover den sagsbehandling, der knytter sig til den lokalplan- 

og byggelovsrelaterede byggesagsbehandling, vurderes 

de enkelte projekter i forhold til kommunens arkitekturpolitiske 

mål, og i forhold til kommunens boligpolitiske 

mål. 

Til støtte for vurdering af de enkelte projekter foreligger 

endvidere 

BYSKABSATLAS KØBENHAVN 2003 som for Københavns 

15 bydele beskriver de rumlige hovedtræk og overordnede 

fysiske kvaliteter, herunder markante byrum, 

rumlige forløb og bygningsfronter, hvor man i forbindelse 

med nybyggeri må forudsætte en helt ekstraordinær 

indsats. 

SAVE-REGISTRERINGEN, hvor knapt 15.000 bygninger 

i København er registreret med høj bevaringsværdi, 

heraf omkring 1000 fredede. For disse bygninger gælder 

særlige regler når de skal istandsættes, og det kræver 

selvsagt særlig omtanke og omhyggelighed når nyt byggeri 

skal føjes til, for eksempel i forbindelse med en huludfyldning. 

MILJØORIENTERET BYFORNYELSE OG NYBYG- 

GERI er et sæt miljømæssige retningslinier for byfornyelse, 

støttet boligbyggeri og kommunalt byggeri i København. 

FACADER OG SKILTE I KØBENHAVN indeholder 

retningslinier og anbefalinger for ændringer af bevaringsværdige 

bygninger samt for skilte- og facadeudstyr. 

41

42 

KILDER 

Bo Bramsen (red.): København, før og nu - og aldrig, Palle Fogtdal 1987-1990 

Bydelsatlas, Skov- og Naturstyrelsen i samarbejde med Københavns Kommune, 1990-96 

Byskabsatlas København, Københavns Kommune, 2003 

Hans Helge Madsen, Otto Käszner: Den præmierede By, Arkitektens Forlag 2003 

Olaf Lind, Annemarie Lund: Arkitektur Guide København, Arkitektens Forlag 1996 

Steen Eiler Rasmussens København, G.E.C Gads Forlag, 1994 

Boliger i Guldbergsgade, Nørrebro, Særtryk fra Arkitektur DK 7-2002, Arkitektens Forlag 

www.akb.dk 

www.bryggenshave.dk 

www.charlottehaven.dk 

www.domus.dk 

www.hlt.dk 

www.jjw.dk 

www.lt-ark.dk 

www.plh.dk 

www.utzon-arkitekter.dk 

www.vandkunsten.com 

Yderligere information og rådgivning: 

PLAN & ARKITEKTUR 

Rådhuspladsen 77 

DK 1550 København V 

e-mail: planogarkitektur@btf.kk.dk 

www.planogarkitektur.dk 

telefon: 3366 1290 

43

44 

KØBENHAVNS KOMMUNE

Boligbyggeri og Arkitektonisk kvalitet.pmd - Itera

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?