løsnet nr. 35

LØS NET 

Medlemsblad for 

Årsmøde i Andelssamfundet i Hjortshøj 

Landsforeningen for ØkoSamfund 

Februar 2003 nr. 35 

Lev og Lær på Væksthøjskolen, 3.-24. August 

Bundmøde og Borgerløn 

Konfliktløsning i Auroville, 2. del

LØSNET 

Er medlemsblad for medlemmerne i 

Landsforeningen for ØkoSamfund, der 

er en forening for sociale, 

økologiske og åndelige fællesskaber i 

byer og på land, samt alle der arbejder 

for en bæredygtig udvikling. 

LØSNET udkommer 4 gange årligt: 

Februar, maj, september og december. 

Deadline d. 15 i måneden før. 

Indholdet i de enkelte artikler 

udtrykker ikke nødvendigvis foreningens 

holdning. 

Annoncer: 

1/8 side 250 kr. (temanr. 500 kr.) 




Rabat ved ét års annoncer: 25% 

1 side måler 17,5 x 26,5 cm (eller til 

kant) 

Henv. sekretariatet. 

Redaktionen på dette nummer: 

Sekretariatet 

Omslagsbilleder: 

Forside: Udsnit af krystallisationsbillede 

af moden gulerod. Venligst 

udlånt af Biodynamisk 

Forskningsforening, Hertha. 

Bagside: Hertha´s genopbyggede 

bofællesskab. Foto: Troels Dilling- 

Hansen 

Layout og DTP: Sekretariatet 

Special-Trykkeriet Viborg a/s 

Tlf.: 86 62 40 33 

Indlæg sendes på diskette til sekretariatet, 

arkiveret som tekst- eller 

word-fil eller som e-mail til: 

los@pip.dknet.dk 

Deadline for nr. 36 er 15. april 2003 

Sekretariatet: 

Landsforeningen for ØkoSamfund 

Landsbyvænget 11, Herskind 

8464 Galten 

Tlf.: 87546020 Fax: 87546021 

E-mail: los@pip.dknet.dk 

Hjemmeside: www.løs.com eller 

www.gaia.org/losdanish 

LØS sekretariatet er i år 2003 støttet 

af Gaia Villages og Hypotekbankens 

Tips og Lottomidler. Desuden er der 

ydet støtte fra Landdistriktspuljen til 

realisering af en ny bog om økosamfund 

i Danmark 

Formand: 

Susanna Maxen 

Valsømaglevej 73 

4100 Ringsted 

Tlf.: 57538224 

E-mail: maxen@landsby2000 

Medlemskab pr år: 

Enkeltperson: 200 kr. 

Fællesskaber og organisationer: 500 kr. 

Enkeltpersoner bosat i fællesskaber: 

100 kr. 

Virksomheder i fællesskaber: 250 kr. 

Giro 596-6752 

Foreningen er stiftet 7 marts 

1993 og blandt medlemmerne er 

følgende: 

Bofællesskaber mv.: 

A70, Toustrup Mark, Sporup 

Andelsforeningen Baungården, Vejle 

Andelssamfundet i Hjortshøj, Hjortshøj 

Andelsforeningen Kirkebakken 80, Beder 

Andelsforeningen Møllegården, Silkeborg 

Det ny samfund, Thy 

Fjordvang, Snedsted i Thy 

Meilgaard Slot, Glesborg 

Gaia Villages, Holte 

Hallingebjerg, Valsømagle 

Hertha Levefællesskab, Herskind 

Hesbjerg, Blommenslyst 

Kirstinelund, Bjedstrup, Skanderborg 

Købmandsgården, Brovst 

Munksøgård, Roskilde 

Nordvestjysk Folkecenter for 

Vedvarende Energi, Hurup 

Ottrupgård, Skørping 

Snabegaard, Vrads 

Svanholm, Skibby 

Sættedammen, Hillerød 

Tornsbjerggård, Hundslund 

Tigerens Rede (tidl. Munach), Gedved 

Tranehøj, Snertinge 

Udgården, Lading 

Vaarst Vestervang, Vaarst 

Økosamfundet Dyssekilde, Torup 

Foreninger, fællesskaber under 

etablering: 

Boform2000, Silkeborg 

Boligforeningen Vedaparken, Slangerup 

Bornholms Miljø- og Energikontor 

Børnehaven Klokkeblomst, Silkeborg 

Den Selvforsynende Landsby, Fyn 

Folkeforeningen Halkjær Ådal, Ålborg 

Foreningen for Økologisk Bebyggelse 

af Teglmosegrunden, Albertslund 

Foreningen Pionergruppen, Kragebjerg 

Hari Krisna Samfundet, Mørkøv 

NABU - Norske Arkitekters Landsforbund 

Nybyggerne, København 

Nyt Forum, Christiania 

S.E.L.V, Gjern 

Vester Gror, København V 

Økologiske Igangsættere, Nørrebro 

Østvendsyssels Energi- og 

Miljøkontor, Dronninglund 

Virksomheder: 

Anlægsgruppen Permakultur, APK, 

København 

Båring Højskole 

Den Grønne Genbrugshal, Christiania 

Den Økologiske Have, Odder 

Den Økologiske Landbrugsskole, Åbybro 

Fornyet Energi, Stenlille 

Gaia Technologies A/S, København Ø 

Græsrodsgården, Eskebjerg 

Kilian Water, Vrads 

Landbrugsskolen for skabelse af et 

ideelt samfund, Harndrup 

Merkur, Den almennyttige 

Andelskasse, Ålborg 

Roskilde Tekniske Skole 

Råd og Dåd Butikken, Brovst 

Tørring-Uldum kommune 

Væksthøjskolen, Ginnerup, Djursland 

ISSN 1395-1270 

I n d h o l d 

3 Leder 

Af Troels Dilling-Hansen 

4 Økolandsbyens rolle i en ny verdens 

orden 

Af Rolf Jackson 

8 Det rene liv 

Af Veronica Medin Mortensen 

10 Borgerløn og frizoner 

Af Rune Engelbrecht Larsen 

13 Om Bundmødet på Christiania 

Af Britta Lillesøe 

14 Årsberetning 

Af Susanna Maxen 

18 Invitation til årsmøde i LØS 

Af Sekretariatet 

20 Står vi overfor et globalt strålings 

holocaust? 

Af Jørgen B. Jensen aka Vidyarthi 

22 Earth Sharing 


26 Lev og Lær - Velkommen til fremtiden 

Af Insa, Ditlev og Troels 

27 At leve i Auroville, 2. del 

Af Marti Mueller 

30 GEN-Europe News 

34 Annoncer 

35 Kalender

Leder 


Nogle påstår, at vi har fået de ledere, 

som vi fortjener, hvilket jeg ikke vil 

benægte. Blot reflektere lidt over 

tingenes tilstand, over led, ledere 

og............. tilgivelse. 

Tænk at vores egen og de fleste europæiske 

landes regeringer, på trods af 

deres befolkninger, vil gå i krig mod Irak. 

Endda en altomfattende luft- og landkrig, 

hvor mange soldater og civile må miste 

livet, hvor naturen og miljøet vil lide 

mindst lige så meget, men dermed jo også 

os selv. 

Tænk at vores reflexive tanke ikke er 

nået længere end til dom og execution. 

Denne dom som er bundet til noget-fornoget-strategien. 

Den dom, som Iraks 

leder også selv benytter og forstår. Og endelig 

den dom, vi selv i fremtiden vil blive 

dømt efter. Og denne sidste dom er én, vi 

efter en krig vil blive forfulgt af i meget 

lang tid overalt i verden - som vestlige 

mennesker. 

Tænk hvis det var den vestlige verdens 

lande, der som Irak skulle stå til offentlig 

globalt regnskab for vore handlinger, 

have vore hemmelige samtaler og militæranlæg 

vendt og drejet, blive nødt til 

at lade vore befolkninger lide pga. embargoer 

og handelsboykot. Jeg siger 

dermed ikke, at Irak er uskyldig i tingenes 

tilstand. 

Dybt nede i os selv mærker vi smerten 

over at vi er fanget midt i den krigsskueplads, 

midt i den form for domsafsigelse, 

i afmagt. Og det er kun godt, at mange af 

os kan mærke denne smerte - vores menneskelighed. 

Som Jes Bertelsen klart 

udtrykker i flere bøger: Når du skælder ud 

eller slår et andet menneske, har du 

allerede såret eller slået dig selv - din 

egen energi. 

Vi er altså på top ministerplan ved at 

iværksætte en kollektiv afstraffelse af 

flere folk på jorden - og dermed af os selv. 

Den globale landsby betyder netop, at 

vores gerninger overalt på denne klode 

ikke kan skjules, men nødvendigvis bevidst 

eller ubevidst vil blive hevet frem i lyset 

til offentlig global beskuelse. 

Jeg påstår derfor: Det er ikke Osama 

Bin Laden, der terroriserer verden, men os 

selv. Det er ikke Osamas skyld, at de to 

tårne væltede ned over hele den vestlige 

LØSNET Februar 2003 

verden. Det er vort eget be- gyndende 

selvmord, som er trådt i karakter, som vil 

lære os noget om årsag og virkning og ultimativt 

lære os noget om livet og dødenog 

om kærligheden. 

Derfor er vores eneste vej ud af hele 

denne misere - det sværeste overhovedet 

- at vise barmhjertelighed, tilgivelse og 

tillid. ”Men hvordan” vil nogen måske 

spørge. Hvordan kan vi tilgive og vise 

medfølelse med mordere (også inde i os 

selv)? 

Jeg tror, vi kan, ved at erkende at vi 

selv er årsag til lidelsen. Når vi dybt i os 

selv mærker smerten ved overhovedet at 

tænke krig mod et andet folk, mod et andet 

menneske, fordi det er os selv vi slår. 

Da vil vi forandre verden. Og det vil gå 

stærkt, lige så stærkt som den teknologiske 

revolution. 

Meget kan siges om Tyskland og 

Frankrigs intentioner i disse dage, at 

deres vidnesbyrd er udtryk for deres egne 

krigsinteresser og andre interesser på 

Iraks side, men trods det, er det modigt i 

en verden som vores, at turde gå imod 

strømmen - at turde gå imod magten og 

tøsedrenge-syndromet og i stedet vise 

tålmodighed og eftertænksomhed. 

Tænk hvis denne tålmodighed kunne 

blive suppleret med samtale, med 

forståelse for hinandens problemer, evt. 

opsumering/erkendelse af eget synderegister. 

Tænk hvis denne forståelse kunne 

blive et afsæt for ægte dialog, udveksling 

af tanker, meninger og kultur, så udviklingen 

og udvekslingen kunne pustes 

frem på tilgivelsens vinger. 

Tænk hvis verdens rigeste lande ville 

bruge deres rigdom, både tankemæssigt 

og økonomisk, til at hjælpe mennesker i 

nød, overdænge verdens fattigste med 

vores overskud både i handelsaftaler og 

kulturelt - i stedet for en militær aktion - 

i stedet for mistillid i tale og tanke. I 

stedet tro og handle det bedste frem i andre. 

Den reflexoriske tanke ender i tilgivelse 

og grænseløs kærlighed, fordi det 

simpelthen er den eneste løsning. Uanset 

hvem der gør hvad ved hvem, er 

kærlighed og lys løsningen, fordi netop 

dét giver nuet og fremtiden håb, mening 

og indsigt. 

Modsat er det også dét, som alle kombatanter 

har brug for - en uendelig kilde 

af lys og medfølelse for at overkomme den 

voldsomme mur af mistillidsfølelser som 

de har blæst op mod hinanden - med venners 

hjælp - med militærets hjælp - med 

mediernes hjælp - med vores hjælp - Så 

Bush, Blair, Rasmussen og Saddam - fred 

være med jer - vi ønsker jer lys og 

kærlighed - vi ønsker at I skal gøre godt 

imod hin-anden - gøre det mod hinanden, 

som I ønsker andre skal gøre mod jer. 

Året er begyndt med denne store udfordring 

for os alle og for verdens ledere. 

Lad os møde den med åbne øjne og med 

åbne hjerter. 

I LØS møder vi året med en række af andre 

spændende udfordringer. Vi har 

årsmøde i Hjortshøj fra den 25.-27. april, 

hvor vi håber at kunne præsentere vores 

nye bog og vores nye CD. Årsmødet er 

også stedet, hvor Gaia-prisen vil blive uddelt 

for andet år i træk. En pris der gives 

til folk, der har gjort en særlig indsats for 

at udbrede økosamfundstanken. Endelig 

skal vi på årsmødet vælge sted til vores 

sekretariat, og de eneste, der på nuværende 

tidspunkt har meldt tilbage, er 

Hertha Levefællesskab, som på en eller 

anden måde ønsker at give os nogle muligheder 

for et sekretariat på favorable 

vilkår. 

Vi inviterer også til sommermøde på 

Samsø - samme sted som sidste år. Skriv det 

ind i din kalender, 20.-27. juni. Mere om det 

i næste LØSnet og på vores hjemmeside. 

En tredie udfordring i det nye år er 

vores tre-ugers sommerkursus, Velkommen 

til fremtiden. Det kommer til at 

foregå på Vækst-højskolen fra den 3.-24. 

august, og der er plads til 16 deltagere. 

Den første uge handler om den 

overordnede vision bag økosamfund, om 

permakultur og andre designsystemer. 

Den anden uge bliver en indføring i socialøkologi 

og lokaløkonomi med konfliktløsnings- 

og kommunikationsværktøjer, 

lokale udvekslingssystemer og konkurerende 

økonomiske paradigmer i verden. 

Den sidste uge har overskriften “Det helbredende 

samfund”, om syntesen mellem 

et maskulint og et feminint samfund, 

menneskets og samfundets energisystem, 

healingsværktøjer, ritualer og konfrontation 

med vores indre og ydre natur. Læs 

mere inde i bladet. 

Vi siger tak for de mange gaver, som vi 

har modtaget fra mange af jer, og håber, 

at de af jer, som ikke har betalt kontingent 

endnu, vil betænke os. Vi ønsker alle 

et tålmodigt og rigt forår. 

3

Af Rolf Jackson 

Rolf Jackson arbejder til 

daglig med spiritualitet og 

ledelse. Hans mål er at 

frigøre den skabende magi i 

organisationer, ved at arbejde 

ud fra den tidløse visdoms 

principper. Se mere på 

www.oberion.com 

Økosamfunds-idéen har medvind i 

disse år og stadig flere tiltrækkes 

til idéen om at leve sammen på 

nye måder. Men hvis visionen om at 

leve i økosamfund skal udbredes til 

større grupper, er det vigtigt også at se 

på fordelene for samfundet som helhed, 

ved en sådan vision. 

I denne artikel vil jeg se på økosamfundenes 

mulighed for at fremme en ny 

type af samfundsøkonomi. En økonomi 

som rummer en ny balance mellem det 

lokale og det globale, og som kan takle 

velfærdssamfundets systemiske problemer 

med arbejdsløshed, høje boligpriser 

og underminering af de sociale 

strukturer i samfundet (3). Dertil kommer 

at lokaløkonomien har en skattestruktur 

med 0% marginalskat, 

hvilket alt andet lige burde stimulere 

den økonomiske aktivitet betydeligt. 

Årsagerne bag samfundets nuværende 

problemer er komplekse, og 

det er derfor nødvendigt at tage fat i 

nogle af vores grundlæggende forestil 

linger om økonomi for at se hvor problemet 

ligger. Centralt i dette årsagskompleks 

ligger den kommercielle 

globalisering, idet denne griber 

kraftigt ind i de enkelte nationer og 

samfunds mulighed for at indrette sig 

som de ønsker det. 

Globalisering og lokalisering 

Globalisering er i alternative kredse lidt 

af et skældsord, og noget som (til dels 

med rette) får skylden for mange af 

samfundets problemer. Kerneproblemet 

4 


Økolandsbyens rolle i en ny 

økonomisk samfundsorden 

i globaliseringen er at det er en ensidig 

strategi. Som de fleste ensidige strategier 

har den således en betydelig slagside. 

De fordele som visionen rummer 

om global konkurrence og dynamik er 

reelle nok, men samtidig underminerer 

globaliseringen lokalsamfundene og 

efterlader befolkningerne rundt om i 

verden med en oplevelse af at miste 

retten til at bestemme over deres eget 

liv. 

Hvis vi analyserer fig. 1 får vi en idé om 

problemets principielle natur. Figuren 

viser en grundlæggende psykologisk 

dynamik, som siger, at enhver positiv 

kvalitet skjuler en negativ adfærd, som 

er den positive kvalitet i overmål, samt 

en positiv modsætning, som afbalancerer 

den grundlæggende kvalitet. 

Denne analyse kan bruges i mange 

sammenhænge og den generelle erfaring 

er, at hvis man evner at afbalancere 

en kvalitet, med dens positive 

modsætning, så bliver resultatet altid 

en dynamisk og kreativ balance. Hvis 

dette ikke sker, så får man en ubalanceret 

og destruktiv udvikling. 

I relation til globaliseringen viser 

modellen således, at der er brug for en 

lokalisering, eller en styrkelse af 

lokalsamfundet for at skabe balance. 

Idet globaliseringen i høj grad er 

økonomisk, betyder det, at lokaliseringen 

også må være økonomisk. Denne 

model er blot et teoretisk argument for 

det, som mange i økosamfundsbevægelsen 

intuitivt har erkendt, nemlig 

vigtigheden af at styrke lokalsamfundet. 

En mere dybgående analyse 

viser desuden de grundlæggende prin- 

Fig. 1. Illustrerer hvordan internationaliseringen bør balanceres af en styrkelse af 

lokalsamfundet for at modvirke den kommercielle globalisering. 

cipper, som denne økonomiske lokalisering 

skal bygge på. Det er disse principper, 

som jeg i det følgende vil skitsere. 

De omfatter bl.a.: 

- Etablering af lokale, rentefri 

pengesystemer til at styrke 

lokalsamfundet og mindske 

afhængigheden af den globale 

markedsøkonomi. 

- At beskatte ressourcer, som kan 

produceres lokalt (tid) frem for 

værditilvækst (som kræver at man 

konkurrerer i markedsøkonomien). 

- Ligeværdigheden mellem den 

lokale samarbejdsorienterede socialøkonomi 

og den globale 

konkurrenceorienterede markedsøkonomi. 

(3) De emner som tages op i denne artikel er komplekse og en mere uddybende behandling heraf kan findes i artiklen ”Den holistisk samfundsøkonomi” .

Komplementære økonomiske systemer 

Vi er blevet vant til at tage markedsøkonomi 

som noget naturgivent. Det er 

sket som reaktion på kollapsen i den 

sovjetiske planøkonomi. Men alternativet 

til en profitorienteret markedsøkonomi 

er ikke nødvendigvis en sovjetisk 

planøkonomi. Et andet alternativ 

er det, man kunne kalde en ”Tjenesteøkonomi”, 

eller en socialøkonomi. 

En tjenesteøkonomi er en økonomi, 

hvor man i fællesskab ser på, hvad man 

har brug for at producere, planlægger 

og udfører arbejdet og derefter deler 

frugterne af udkommet. Det er meget 

enkelt, og eksisterer rundt omkring i 

små lommer i samfundet. 

En sådan økonomi forudsætter 

naturligvis, at man ikke søger at misbruge 

den, og den bygger på tillid og 

god vilje. I praksis betyder det, at en 

sådan økonomi kun kan eksistere i en 

kontekst, hvor der er sociale mekanismer, 

som kan regulere folks adfærd 

samt en stærk følelse af sammenhold. 

En tjenesteøkonomi er absolut mulig, 

men er ikke særlig dynamisk og ej 

heller særlig udbredt. Men der hvor vi 

finder den, finder vi samtidig en stor 

kulturel vitalitet og social sammenhængskraft 

[1]. Man finder således 

især sådanne økonomier i velfungerende 

lokalsamfund, og der er derfor 

god grund til at tro, at denne type 

tjenesteøkonomi vil fungere fint i 

økosamfund, som bindes sammen af en 

stærk fællesskabsfølelse. 

De fire typer af kapital 

For at få en mere nuanceret forståelse 

af det økonomiske problem er det 

vigtigt at forstå, at samfundets velstand 

består af fire typer af kapital, 

som er vist i fig. 2 


.Fig. 3 Viser pro-blemet med en ensidig økonomi, uanset om den er profit- eller 

fællesskabsorienteret. 

Vi har: 

• Den sociale og den naturlige 

kapital, som kan betragtes som 

feminin fordi den er værensorienteret. 

• Den finansielle og fysiske kapital, 

som betragtes som maskulin 

fordi den er produktionsorienteret. 

Disse to klasser af kapital er 

grundlæggende set forskellige, og indgår 

på meget forskellig vis i den 

overordnede økonomiske dynamik. 

Jeg vil derfor definere et nyt begreb for 

den feminine økonomi, som jeg kalder 

”Ektimoni”, som en parallel til den 

maskuline økonomi. Ektimoni er afledt 

af det græske ord for værdsættelse: 

”Ektimo”, hvilket understreger, at 

glædes- og tillidsprincippet er helt 

centralt i den ektimoniske tænkning. 

Den maskuline kapital er primært relateret 

til en konkurrence- og profitorienteret 

markedsøkonomi, hvorimod 

den feminine kapital i dag primært er 

relateret til produktionen i hjemmene. 

En af idéerne med at lave denne 

analyse er netop at pege på behovet for 

at udvikle den feminine ektimoni, 

således at den bliver mere fleksibel og 

dynamisk på linie med den maskuline 

økonomi. Ligesom den maskuline 

økonomi har brug for pengesystemer 

og lignende for at skabe fleksibilitet, 

så har den feminine økonomi også 

brug for, at der skabes nogle strukturer 

til udveksling og lignende, som kan 

Fig. 2. Illustrerer hvordan de forskellige 

typer af kapital man har på en 

enkel vis passer ind i de to typer af 

økonomi. 

forvandle den fra en bytte-økonomi til 

en reel ektimoni. 

Hvad skal en vare koste? 

Kernen i det økonomiske problem 

angående profit- vs. tjenesteøkonomi 

handler om, hvad en vare bør koste. 

Man kan grundlæggende set anlægge 

to forskellige perspektiver på dette: 

a) Den rigtige pris er det som kunderne 

er villige til at betale (den 

markedsøkonomiske betragtning). 

b) Den rigtige pris er det, det koster at 

fremstille varen, evt. plus en 

rimelig profit (den planøkonomiske 

betragtning). 

Begge dele er, ud fra forskellige antagelser, 

korrekt. Økonomier baseret på 

disse typer af prissætninger leder dog 

indlysende til en meget forskellig 

markedsstruktur og dynamik. 

a) fører til en højproduktiv økonomi 

med fokus på effektivitet, der tenderer 

til at erodere den naturlige og 

sociale kapital. 

b) fører til en lavproduktiv økonomi 

med fokus på kvalitet som tenderer 

til at erodere den finansielle og fysiske 

kapital.(1) 

Den ensidige økonomi eroderer kapitalen 

Vi ser således at den profitorienterede 

konkurrenceøkonomi (a), eroderer den 

feminine kapital (natur og sociale 

netværk). Omvendt så vil den tjenesteøkonomien 

(b) have en tendens til 

at erodere den fysiske og finansielle 

kapital. Det betyder at denne type af 

tjeneseøkonomi, vil have en tendens 

til at køre sig selv i sænk. 

Man ser da også at de steder, hvor man 

har praktiseret noget som ligner en 

(1) Forudsætningen for at de ikke degenererer til en sovjetlignende planøkonomi er naturligvis, at de grundlæggende frihedsrettigheder respekteres og at 

økonomien bygger på en reel solidaritet og ikke tvang. 

5

ektimoni, da er man generelt fattige i 

materielle termer, men måske rige i 

ånden. Omvendt er man i de profitorienterede 

økonomier rige i materielle 

termer, men det går ud over selve ånden 

og sammenhængskraften i samfundet. 

Løsningen er, som jeg ser det, at skabe 

en blandingsøkonomi, hvor økonomi 

og ektimoni kan sameksistere på en 

kreativ måde. Denne balance kan skabes, 

så den rummer det bedste fra de 

typer af produktionssystemer, og eliminerer 

de værste ulemper på samme tid 

som skitseret i fig.3. 

Ektimonien 

Ektimonien er et energimæssigt kredsløb, 

som bygger på at man tjener sine 

medmennesker og modtager anerkendelse, 

værdsættelse og tillid til 

gengæld. Denne værdsættelse skal dog 

tage en konkret form som giver en 

købekraft til modtageren således at 

man kan betale sin husleje osv. Ektimonien 

er det feminine energikredsløb, 

hvor økonomien er det maskuline energikredsløb. 

Ektimonien bygger på 

tillid, hvor økonomien bygger på jura. 

Ektimoniens udvekslingsmedium kaldes 

credo (latin for tillid) der kan ses som 

en analog til økonomiens penge. 

Vi kan således lave følgende opstilling: 

System Princip Grundlag Medium 

Økonomi Intelligens Jura Penge 

Ektimoni Kærlighed Tillid Credo 

Kernen i forskellen på økonomi og ektimoni 

er den grundlæggende bevidsthed 

de bygger på. Økonomi, uanset om 

det er planøkonomi, eller markedsøkonomi, 

handler om at producere, 

om magt og strukturer. Hele grundtænkningen 

er maskulin og handler om 

at opnå noget. 

Den grundlæggende impuls i ektimonien 

er glæde. Glæden ved at være, 

ved at opleve, ved at lære og ved at 

give. Glæden er flydende, let og levende. 

Glæden er i sin natur ikke orienteret 

imod noget bestemt formål, 

idet den er sit eget formål. Men for at 

glæden kan leve, skal der være flow. 

Glæden opstår nemlig i oplevelsen af 

flow og i forbindelsen med hinanden 

og med helheden. 

6 


Her viser sig umiddelbart en klar 

modsætning mellem de to, idet flow og 

struktur på én gang er komplementære 

og samtidig hinandens modsætninger. 

Hvis der ingen struktur er, er der intet 

som flowet kan flyde mellem. Hvis der 

intet flow er da visner strukturen fordi 

den ingen næring og fornyelse får. 

Det er heri, at den helt centrale forskel 

består. 

- Økonomien er i sin natur strukturog 

magtorienteret. 

- Ektimonien er i sin natur flow- og 

glædesorienteret 

Det er således ikke kun for at skabe et 

abstrakt begreb, at jeg formulerer 

idéen om en ektimoni, men for at 

pointere, at der er tale om en samfundsstruktur 

og en produktionsmekanisme, 

som intet har med 

økonomi i vanlig forstand at gøre. Den 

har et andet fundament, og finder sin 

fuldbyrdelse i flow og glæde, snarere 

end i effektivitet og magt. At tjene 

sine medmennesker er fyldt med glæde 

når det sker fra hjertet. Men denne 

glædesøkonomi har også brug for nogle 

rammer som den kan fungere i, ligesom 

økonomien er afhængig af at der er et 

flow. Dette svarer til det taoistiske 

symbol på yin og yang, hvor tingene altid 

rummer deres egen modsætning. 

Etablering af en ektimoni 

Kongens mønt (penge) blev i sin tid 

skabt gennem at udskrive skatter og 

skabe en møntfod, som fandtes i et begrænset 

omfang (guld). Igennem skatterne 

skabtes efterspørgsel efter penge 

og fordi de fandtes i en begrænset 

mængde, blev de værdifulde. 

På lignende vis kan en ektimonisk 

pengeform (credo) skabes, for at sikre 

den sociale sikkerhed og tryghed for individet 

inden for rammerne af et socialt 

fællesskab (økosamfundet). 

Ektimonien skabes på følgende 

måde: 

- Fællesskabet udskriver ”skatter” i 

form af en arbejdsforpligtelse for 

fællesskabet, svarende til f.eks. 

50% af en alm. arbejdsuge. 

- Møntfoden er arbejdstimer. Idet de 

er begrænsede vil disse have værdi. 

Der skabes et symbol herpå som 

kaldes en Tim. Det kan være en seddel 

eller en mønt eller et internetbaseret 

system. 

- Fællesskabet er garant for værdien 

af denne møntfod, ved at man kan 

betale sine ”skatter” til fællesskabet 

hermed. 

- Fællesskabet garanterer den sociale 

sikkerhed og tryghed, ved at sikre 

at alle medlemmer har adgang til 

bolig, fødevarer og basale fornødenheder. 

- Fællesskabet udgør i relation til det 

sociale pengesystem, den instans 

som afgør stridigheder omkring 

credo. Sanktionsmulighederne for 

fællesskabet er fratagelse af fællesskabsgoder 

og stemmeret i fællesskabsanliggender 

samt sociale 

sanktioner. 

- Alle i fællesskabet har en lige 

stemme i at afgøre, hvordan fællesskabets 

midler skal anvendes. 

Dette sker gennem en konsensuspræget 

beslutningsproces. 

Vi har således to forskellige pengesystemer 

som opererer på forskellige 

grundlag: 

- Økonomi/Penge: Juridisk møntfod, 

kongens mønt. Enhed: Kroner 

(forkortes Kr.) 

- Ektimoni/Credo: Social møntfod, 

fællesskabets mønt. Enhed: Tim 

(forkortes Tm.) 

Figur 4: Oversigt over forskellen mellem de to 

ment. Ved at de to produktionssystemer same 

kreativt miljø.

I forståelsen af ideen med de komplementære 

pengesystemer er det meget 

vigtigt at forstå at de i deres grundlag 

er meget forskellige. 

Det forudsætter tillid 

Det siger sig selv, at et sådant system, 

kun kan fungere inden for en ramme, 

hvor folk virkelig føler et ansvar for 

hinanden, og hvor de sociale kontrakter 

er stærke nok til at regulere folks 

adfærd. Hvis en ektimoni bliver for 

stor, så bryder det sociale netværk 

sammen, og man bliver nødt til at lave 

mere håndfaste kontrakter, med juridiske 

eller økonomiske sanktionsmuligheder. 

Når dette sker, så begynder 

ektimonien at ligne økonomien og 

glædesaspektet forsvinder. 

Ektimonien kan altså kun fungere i 

en lokal kontekst, hvor de sociale bånd 

er stærke. Lokalt betyder altså en kontekst, 

der ikke er større, end at mennesker 

kender hinanden, og kan handle 

i gensidig tillid. Størrelsen af et sådant 

lokalt fællesskab er formentlig på ca. 

3-600 husstande, eller ca. 1-3.000 personer. 

Lokalt kan altså i denne sammenhæng 

betragtes som et landsbysamfund 

med omsorgsinstitutioner 

(vuggestuer, børnehaver, skoler, ældreforsorg), 

et vist butiksliv, dagligvareforsyning, 

landbrug til forsyning af 

forskellige typer af systemer og deres fundaksisterer 

skabes et meget fleksibelt og 


madvarer, som kan dyrkes lokalt og et 

erhvervsliv svarende til nogle hundrede 

jobs (50% arbejder ideelt set i ektimonien). 

Et sådant fællesskab er dog 

for lille til at have sygehuse, universiteter, 

offentlig administration og 

mange andre større institutioner. 

Bygger på lokale ressourcer 

Ektimonien bygger desuden på de 

ressourcer, man kan generere lokalt, og 

det er den lokale produktion, som får 

ektimonien til at fungere. Fundamentet 

er således tid og lokale ressourcer i 

form af jord og produktionsredskaber, 

som kan generere basale fornødenheder 

og derigennem reducere 

afhængigheden af at tjene penge i den 

globale markedsøkonomi. 

Hvis man ser på, hvad et sådant fællesskab 

kan generere i kraft af sig selv 

(med begrænsede pengemidler), så har 

vi: 

- Produkter inden for en bred vifte af 

fag (f.eks. IT, gartneri, landbrug, 

rengøring, kunsthåndværk, catering, 

meditation, musik, rideskole, 

frisør, healing, rådgivning). 

- Et bredt sortiment af fødevarer, der 

kan dyrkes lokalt (bl.a. kød, brød, 

mel, grøntsager, mælk), samt forarbejdning 

heraf (slagter, bager, 

grønthandler). 

- Boligbyggeri (kræver materialer 

udefra i et vist omfang). 

- Kultur, kunst og underholdning. 

Tanken er så at skabe en fleksibel 

økonomi, hvor beboerne enten kan arbejde 

i økonomien eller i ektimonien. 

Arbejdet beskattes uanset hvilket 

domæne det foregår i, men denne 

beskatning er væsensforskellig i natur. 

- I økonomien beskattes du for den 

værditilvækst du skaber. 

- I ektimonien beskattes du af din 

tid, og skal bidrage med arbejdstimer 

til fællesskabets aktiviteter. 

En meget vigtig virkning af ektimonien 

er, at den har en 0% marginalskat. Hvis 

man f.eks. arbejder 40 t om ugen i ektimonien, 

da beskattes man med 20 t 

arbejde som skal leveres til fællesskabets 

projekter. Når disse 20 t er leveret 

står det én frit for at tjene credo til 

eget forbrug. Hvis man måtte vælge at 

arbejde 60 t om ugen, så øges skatten 

ikke af den grund, hvilket effektivt set 

giver en 0% marginalskat. 

En ideel fordeling vil formentlig 

være, at man bruger ca. 50% af sin tid 

på lønarbejde i den globale markedsøkonomi, 

og 50% af sin tid i ektimonien, 

hvor man bidrager til den 

lokale produktion. Men det skal være et 

fleksibelt system, så at man kan arbejde 

stort set 100% det ene eller det andet 

sted, eller i en blanding som man 

selv bestemmer. Beskatningssystemet 

indrettes således, at dette er muligt 

samtidig med at fællesskabets interesser 

varetages. Man kan således 

sagtens forestille sig, at man set over 

et helt liv arbejder ca. 50% i hver 

sfære, men at man mens man er ung, 

måske er mere aktiv i den økonomiske 

sfære, mens man som ældre er mere aktiv 

i den ektimoniske sfære. 

Erfaringer fra Bali 

En lignende form for blandingsøkonomi 

har i århundreder været praktiseret 

visse steder i verden, bl.a. på Bali. Erfaringer 

herfra viser, at en sådan 

økonomi giver et samfund en stor fleksibilitet 

og har betydet at Bali, i modsætning 

til mange andre turistdestinationer, 

ikke er blevet ødelagt af de 

mange turister. Den har betydet, at balineserne 

har kunnet bevare den lokale 

kulturelle rigdom. Det, at der skabes en 

intern produktion, som er værdiskabende, 

men ikke styres af en monetær 

logik, har endvidere en stor effekt 

på at stimulere det lokale kulturliv. 

Man oplever at alle bliver mere 

kreative, og bidrager til fællesskabets 

kulturliv på forskellig vis [1]. 

Referencer 

[1] Lietaer, Bernard; DeMeulenaere, 

Stephan; Sustaining Cultural Vitality In A Globalizing 

World – The Balinese Example. (Article) 

[2] Lietaer, Bernard; 2001; The future of 

money – creating new wealth, work and a wiser 

world, Century, London 

[3] Jackson, Rolf, 2003, Den holistiske 

samfundsøkonomi, artikel på www.gaia.dk 

[4] Kennedy, Magrit, 1995, Interest and 

Inflation Free Money, Seva International. 

7

Af Veronica Medin Mortensen 

Her slutter Veronicas beretning fra hendes 

rundtur til danske økosamfund under 

den fri ungdomsuddannelse. Gid det 

fortsat må være muligt at bruge sin ungdom 

til sådanne “dannelsesrejser”. Vi 

ønsker hende rigtig god vind fremover 

og håber at høre mere fra hende og andre, 

som vil sende rejseberetninger til 

LØSNET (red). 

Endestationen for mit projekt blev 

økosamfundet Dyssekilde, Torup. 

Danmarks største og ældste ”ny- 

erere” økosamfund. Her er halmhuse, 

træhuse, domehuse, jordhuse... alle 

slags huse, dette er et sandt eventyrland, 

hvor vejene har navne som Månen, 

Solen, Nordstjernen og Stjernerne. 

Her er bakker og søer, buske og 

træer, urtehaver, marker og enge, geder 

og høns. 

Bakken er en rensekilde, som tager 

sig af spildevandet. Den er bevokset 

med forskellige planter og urter, som 

gør den mere effektiv i sit arbejde. 

Søen er en privat sø i en af beboernes 

have... 

Der er ikke meget, du ikke vil finde i 

denne landsby. 

Under Solen 

Her er også en fantastisk helsekost, 

8 


“Det rene liv” 

Taraxacum, med alt hvad hjertet 

begærer og mere til, samt ejerindens 

egne urteremedier og gode råd. 

Der er for tiden byggeri på projektet 

“Under Solen”, (jeg henviser til 

tidligere nummer af LØSNET), hvor der 

skal være butik (Taraxacum), bageri, 

café, kursus- og behandlingscenter, der 

bliver finansieret via køb af andele. Der 

er også byggeri på adskillige andre ting 

og huse. 

Individuel frihed 

I økosamfundet Dyssekilde er det friv- 

illigt, hvilken grad af fællesskab den 

enkelte beboer vil have, dog er der 

fællesopgaver, som beboerne skal 

regne med at sætte 3-4 timer af til. Der 

er fællesmøde ca. hvert kvartal hvor 

den enkelte beboer hver har en stemme 

i alle beslutninger, som tages. 

Som beboer i økosamfundet Dyssekilde 

er man medlem af foreningen ØD, 

og betaler indskud. 

Der er lagt stor vægt på vedvarende 

energi i husbygningen og lokalplanen, 

næsten alle husene er udstyret med 

væksthus på sydsiden, solfangere, god 

isolation, finske masseovne eller 

varmevekslere. Der er opstillet en vindmølle, 

(med frivillig deltagerskab i 

form af andel i værket), brug af regnvand 

til toilet o.l. 

Ungdomshuset 

En ting som her skiller sig ud fra mange 

andre økosamfund, er et stort flot hus, 

formet som Mjølner i halm og ler; Ungdomshuset 

“Thor´s Hammer”, for unge 

mellem 18 og 31. Et pragtfuldt hus, 

med hyppigt udskiftende pragtfulde 

beboere. (Specielt for unge, som jo ofte 

er i studie, er det meget svært at bo i 

et økosamfund. En stor del af det ligger 

selvfølgelig i, at fællesskaberne ofte 

Små tullinger har plads og fred til at udforske verden i Dyssekilde (Foto: Veronica) 

ligger et godt stykke fra byen, så det 

også transportmæssigt bliver problematisk. 

Et s.u. budget strækker ikke 

langt, når huslejen og transportudgifterne 

er betalt, og man bliver 

så måske nødt til at arbejde ved siden 

af, og så er man snart ikke hjemme 

længere. Så er det jo skønt med ungdomshuse 

- dem må vi have flere af!). 

Andelssamfundet i Hjortshøj - et 

økosamfund jeg stadig har til gode at 

besøge - funderer på at bygge ungdomsboliger. 

Ungdomshuset i Dyssekilde 

fungerer både som sluse for unge 

mennesker ind i økosamfundenes verden, 

til tider husning af gæster, besøgende 

(som Rebecca og mig selv) og

arbejdere. Faktisk er 

huset bygget bl.a. af 

unges hænder, på 

workshops o.l. 

Ideen 

Ideen til ØD (ja 

drømmen har vel 

længe været der), 

kom engang i 

80érne, og manifesterede 

sig ved købet 

af Dyssekildegård i 1987. Her 

boede og virkede de første ØDére, 

dengang ØLKére, indtil der i 1992 blev 

bygget de første huse på de 13 ha. 

tilhørende marker. 

Vision, målsætning og værdigrundlag 

(citat fra bogen: økosamfund i Danmark 

1997) 

- at leve ud fra et fællesmål, hvori 

defineres udvikling af en ansvarlig, 

kærlig grundholdning overfor mennesker, 

dyr, planter, miljø og 

ressourcer som et udtryk for et 

globalt helhedssyn. 

- at skabe helhed i tidens opsplittede 

livsform gennem integrering af 

bosætning, grøn selvforsyning og 

lokale erhverv. 


- at antallet af mennesker, arealer, 

erhverv, alsidighed, fællesanlæg og 

økonomi er tilpasset hinanden. 

- at kombinere arkitektur, vedvarende 

energiformer, jorddyrkning, 

vand- og ressourcebehandling, organisation, 

erhverv og grøn 

økonomi. 

- at skabe et spirituelt fællesskab og 

nye sociale aktiviteter er noget, der 

får stigende prioritering. 

En ting som prikker til mig er, at det 

skal være så svært for uetablerede 

mennesker at kunne bo i et økosamfund. 

Økonomien virker til at være en 

enorm barriere for livet i fællesskabet 

(dette gælder jo slet ikke kun økosamfund, 

det er overalt). Det burde være 

muligt at kunne leve sammen med andre 

mennesker i en sammenhæng, hvor 

man ikke kun har mulighed for at være 

sammen om aftenen. Det virker ofte 

som om beboerne i et økosamfund må 

arbejde andre steder hele dagen for at 

overhovedet have råd til at bo. Så er 

det vel ikke underligt at fællesskabet 

blegner. 

Derfor er projekter som ”Under 

Solen” og ”Friland” rigtig gode. Der er 

på forhånd sørget for økonomien, 

mange har bidraget med, hvad de 

kunne, og det var nok). 

Det, jeg søger er, at mennesker gi’r, 

hvad de har at gi, med glæde, uden 

ønske om at få noget tilbage, men fordi 

de ved, at dette gavner fællesskabet og 

alt liv. 

Jeg er absolut ikke færdig med økosamfund 

efter dette projekt, jeg er først 

lige begyndt! 

Tak til alle som har haft mig på 

besøg og ladet mig snuse omkring i 

deres hjem, det har været en fantastisk 

oplevelse! 

Kærlighed Veronica 

Interessefæller og frænder savnes! 

Jeg er kvinde på 37 år, som lever på et dejligt natursted med mine tre mindre børn. 

Min personlige indfaldsvinkel til et ikke-strømlinet og mere bevidst liv, blev eksistentielle 

kriser i barndom og teenageår, efterfulgt af depressioner og isolationstendenser 

op gennem tyverne. Men bag et næsten udslettet jeg brød mit selv frem, og jeg 

etablerede en ny kontakt til basisen for en egentlig autentisk væren og handlen - mig 

selv. Denne nye bevidsthed har siden ansporet mig til en selv- og livsbekræftende 

tilværelse, hvor jeg føler dyb tilfredsstillelse ved og tilstræber: -at lutres i vinden, 

mærke dagen med sol og skyer, lys og skygge. Arbejde og lege under åben himmel, 

spise grønt og være rimelig selvforsynende og praktisk selvhjulpen. Ha’ lille budget, 

men tilstrækkelig med hjemme-tid til udtryksfyldt samvær store og små mennesker 

imellem: hop og spræl, fri dans, rytme- sang og musik, fantasileg o. s. v. -Og kombinere 

denne livspraksis med en jordnær selvudvikling, som handler om at forløse og 

integrere de mange fornægtede og projicerede følelser, så vi kan rumme os selv 

følelsesmæssigt og derfor udvikle medfølelse, fri fantasien, intuitionen, kroppen, 

stemmen, -og aller vigtigst, optimere den selvfølelse, som er hele forudsætningen for 

en rig og varm sansning af livet. Jeg er på vej, men savner frænder at realisere det 

med. Kontakt mig helt uforpligtende...hej! 

(Henv. til LØS sekretariatet. Billetmrk. 21) 

9

En borgerlønsreform er et solidarisk 

alternativ til den eksisterende 

tvangsaktivering og det bureaukratiske 

kontrolapparat, som 

kendetegner socialsystemet. Den kan 

imidlertid være mere end det, f.eks. et 

afgørende element i etableringen af 

økologiske frizoner landet over såvel 

som mulighedsbetingelsen for større 

albuerum til den individuelle forskellighed 

i det hele taget. Men lad os 

kigge på det første først. 

En økonomisk mulighed? 

Skepsisen er stor: Hvordan skulle det 

dog kunne lade sig gøre at indføre 

borgerløn i et samfund, hvor de 

ledende politikere og økonomer med 

regeringen i spidsen allerede er bekymret 

over udsigten til øgede statsudgifter, 

der følger i kølvandet på 

stigningen af antallet af pensionister 

de kommende år? Vil borgerløn ikke 

blot forværre problemet og sende 

hundredtusinder hen i hængekøjen og 

sætte de såkaldte samfundshjul i stå? 

Det synes i hvert fald at være de 

etablerede partiers opfattelse, hvorfor 

der er så få, som gør indsigelser imod 

politikernes planer om yderligere besparelser 

på kontanthjælpen, skønt den 

ellers er begrænset til et eksistensminimum 

i forvejen. 

Logikken er den, at det ikke kan betale 

sig at arbejde, hvis der ikke er 

forskel på de laveste lønninger og de 

sociale ydelser. Og det er i og for sig 

rigtigt nok, for ikke at sige indlysende 

banalt. Men der er imidlertid to skæbnesvangre 

fejl i de konsekvenser, som 

regeringen drager af dette ræsonnement. 

For det første er grunden til, at det 

for nogle ikke kan betale sig at arbejde, 

at de mest trængte grupper kun kan 

gøre sig håb om lavtlønsarbejde, der 

godt nok umiddelbart giver mere end 

kontanthjælp, men samtidig betyder, 

at de mister tilskud til daginstitutioner 

og boligsikring og derfor alligevel ikke 


Borgerløn og frizoner 

Af Rune Engelbrecht Larsen 

formand for Minoritetspartiet 

10 

får et forøget rådighedsbeløb ud af det 

– faktisk forringes det i værste fald. De 

laveste lønninger er simpelthen for 

lave. 

For det andet er der under alle omstændigheder 

en grænse for, hvor 

mange der overhovedet kan komme i 

arbejde, hvad enten så kontanthjælpen 

er 10 kr. eller 10.000 kr. om måneden. 

Grænser for beskæftigelse? 

Hvor går grænsen for beskæftigelsesgraden? 

Den slags kan naturligvis ikke 

fastslås absolut, men vi kan jo prøve at 

se på, hvor den har ligget i hovedparten 

af hele det foregående århundrede: 

Ifølge Velfærdskommissionens 

rapport fra maj 1995 omtrent på 50 

procent. År efter år efter år, i så godt 

som hele det tyvende århundrede. 

Det betyder altså, at kun halvdelen 

af befolkningen er i lønarbejde, mens 

den anden halvdel af befolkningen er 

helt uden for det private såvel som det 

offentlige arbejdsmarked. 

Selv om vi altså mirakuløst skulle få 

f.eks. fem procent af den arbejdsløse 

del af befolkningen presset ud på arbejdsmarkedet 

gennem tvang, vil dette 

i hovedreglen blot skubbe andre fem 

procent ud af arbejdsmarkedet igen i 

den anden ende. 

Borgerløn og beskæftigelse 

Kan vi da ingenting gøre for at få flere 

i arbejde? Jo, vi kan jo fordele det arbejde, 

der er, i stedet for at opfinde 

meningsløs aktivering. Vi kan med andre 

ord prøve at gentænke hele systemet, 

smide velfærdssystemets kassetænkning 

ud til fordel for et nyt, 

friere, enklere og mindre bureaukratisk 

system: Vi kan gennemføre en borgerlønsreform. 

Flere i hængekøjen? 

Vil det ikke bare sende endnu flere i 

hængekøjen? Nej, for borgerløn er en 

ydelse, der ikke kan skæres i, dvs. en 

ydelse, der i modsætning til kontanthjælp 

og dagpenge ikke bliver modregnet, 

uanset om man har 5 timers, 15 

timers eller 25 timers ugentligt lønarbejde 

i øvrigt, og uanset om man arbej- 

der 3, 6 eller 12 måneder om året. 

Er det ikke vanvittigt dyrt? Egentlig 

ikke, eftersom en borgerlønsreform af 

samme grund afløser personbundfradraget 

og overførselsindkomsterne 

og således i vid udstrækning er selvfinansierende 

gennem besparelserne her. 

Som vi skal komme ind på afslutningsvist, 

skal den resterende finansieringsdel 

hentes gennem afgifter og 

skatter, så ingen fuldtidsbeskæftigede 

tjener noget på en sådan reform, selv 

om de får borgerløn. 

Forsvarligt? 

Er det samfundsøkonomisk ansvarligt? 

Ja, netop når den skrues sammen ud fra 

disse forudsætninger – og derfor undersøges 

da også borgerlønsmodeller 

på topplan i en række lande, bl.a. 

Norge og Irland, ligesom ideen 

tiltrækker folk fra hele det politiske 

spektrum, fordi den simpelthen ikke 

entydigt kan placeres i hverken socialistiske 

eller liberalistiske kategorier. 

Med borgerløn kan det betale sig at 

arbejde for alle, vel at mærke uden at 

tvinge folk ud i armod eller fjollede aktiveringskurser. 

Ikke flere i arbejde men nye muligheder 

Borgerløn vil dog som allerede antydet 

næppe i sig selv skabe flere i lønarbejde 

– det vil til gengæld afledte effekter. 

For med borgerløn vil flere kunne 

tage orlov for at passe deres børn, gennemføre 

et projekt uden for deres almindelige 

erhverv, tage sig af syge 

pårørende, eller indrette arbejdslivet 

mere fleksibelt ved f.eks. at gå ned i ar-

ejdstid og undgå stress og nedslidning. 

Med andre ord bliver følgen netop, 

at vi i højere grad uundgåeligt 

kommer til at dele det arbejde, der er, i 

stedet for som i dag at anspore dem, 

der arbejder (og tjener) mest, til at arbejde 

(og tjene) endnu mere. 

Borgerløn og frizoner 

En borgerlønsreform fører slet og ret til 

en bedre fordeling af den eksisterende 

beskæftigelse. 

Samtidig er det givet, at en borgerlønsreform 

kan være en medvirkende 

faktor til en omlægning af arbejdsmarkedet 

og arbejdsvanerne, der – 

udover at føre til et mere fleksibelt 

arbejdsmarked og en større individuel 

frihed – desuden muliggør, at 

flere kan stige af væksttogets forbrugerræs. 

Borgerløn - et frirum til eksperimenter 

Hvis alle samfundsborgere får valget 

mellem at leve på et 

forholdsvist beskedent, materielt 

niveau med en garanteret borgerlønsydelse, 

eller påtage sig almindeligt 

lønarbejde for at finansiere et 

højere materielt niveau, vil langt de 

fleste i dag vælge det sidste. 

Men det, at muligheden for det 

første overhovedet eksisterer, betyder, 

at etableringen af frirum for alternative 

boformer og individuelle 

aktiviteter lettes betydeligt. Og 

etableringen af sådanne rum er under 

alle omstændigheder den første 

betingelse for, at eksperimenter med 

andre samfundsstrukturer kan vinde 

tilstrækkeligt fodfæste til, at større 

dele af befolkningen med tiden kan 

stifte bekendtskab med eksistensen af 

velfungerende alternativer til vækstsamfundets 

blinde akkumulering af forbrug. 

En borgerlønsreform er altså ikke et 

indgreb, der i sig selv vender op og ned 

på alting, heller ikke det overordnede 

forbrugsmønster eller vækstfilosofiens 

miljøbelastning. Men det er en åbning 

af en afgørende valgmulighed for de af 

samfundets pionerer, der besidder 

ekspertisen og engagementet til at 

skabe og udbygge et netværk af bofællesskaber, 

landsbysamfund, subkulturer 

eller enkeltindivider, som i praksis 


demonstrerer, at et opgør med vækstfilosofien 

og kulturensretningen i 

øvrigt ikke bare er ladsiggørligt i praksis, 

men tilmed kan være inspirerende 

og efterstræbelsesværdigt for stadig 

flere. 

Sikring af alternativ produktion 

Dermed bliver borgerløn et væsentligt 

element i forslaget om at etablere 

eksperimentelle frizoner landet over, 

hvor f.eks. økologisk jordbrug og 

forskellige former for alternativ produktion 

i en opstartfase måske ikke er 

økonomisk rentable og vanskeligt kan 

forenes med de nuværende krav til kontanthjælps- 

og dagpengemodtagere om 

at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. 

Borgerløn sikrer nemlig de impliceredes 

eksistensgrundlag og gør afhængigheden 

af lønindkomster mindre, hvorfor i 

det mindste én af de største barrierer 

for visionær idealisme og frivilligt arbejde 

fjernes. 

Lovoprydning og differentieret lovgivning 

Naturligvis er frizone-ideens fulde gennemførlighed 

afhængig af et grundigt 

oprydningsarbejde inden for en lang 

række andre restriktive love, men at 

tankegangen kan vinde opbakning i 

bredere kredse, eksemplificerer f.eks. 

Landdistrikternes Fællesråds positive 

indstilling til forsøgsprojekter i den 

retning: »Landdistrikternes Fællesråd 

går ind for, at der i amter og kommuner 

udlægges frizoner, så der kan etableres 

forsøgsprojekter mht. f.eks. bosætning 

i landdistrikterne. Det er vigtigt, at 

rammerne for disse frizoner er mindre 

restriktive lov- og planlægningsmæssigt 

set. Altså en form for differentieret 

lovgivning.« 

Offentlig besparelse 

En differentieret lovgivning, der som 

forsøgsordning i udvalgte lokalsamfund 

tillige muliggør sikringen af 

alle beboeres borgerløn, ville 

sandsynligvis indebære en offentlig 

besparelse. Adminstrations- og 

kontrolapparatet ville nemlig 

forsvinde og udgifterne til 

tvangsaktiveringen lige så. 

En eksperimentel »borgerlønszone« 

i tilknytning til økologiske 

eksperimentelle zoner ville synliggøre 

borgerlønsreformens effekter 

og på længere sigt optimere muligheden 

for en egentlig samfundsreform, 

der gør borgerløn til en ret 

for alle samfundsborgere. 

Utopisk? Måske, men realiseringen 

heraf er langtfra så usandsynlig, 

som det måske kan synes ved første 

øjekast. 

Minoritetspartiets borgerlønsreform 

Minoritetspartiet har udarbejdet en 

finansieringsmodel til en konkret 

borgerlønsreform, som viser, at det ikke 

»blot« er i afbureaukratiseringens og 

den individuelle friheds interesse at erstatte 

tvangsaktivering og en lang 

række overførelsesindkomster med 

borgerløn, men at det også er samfundsøkonomisk 

forsvarligt. 

Nu er sagen imidlertid den, at ingen 

kan forudsige eller beregne samtlige 

konsekvenser for økonomien eller adfærden 

på arbejdsmarkedet i øvrigt, 

hvis en borgerlønsreform blev vedtaget. 

Hvis det skal lade sig gøre at 

foretage et nogenlunde præcist overslag, 

kræver det uvildig adgang til 

statens økonomiske computermodeller 

– men den mulighed har regeringen 

betegnende nok kategorisk afvist! 

Det betyder dog ikke, at vi ikke kan 

vurdere de væsentligste konsekvenser, 

11

lot må vi naturligvis begrænse os til 

en sandsynliggørelse af de samfundsøkonomiske 

mulighedsbetingelser. 

Eksempel 

Et eksempel, der fortæller noget om 

udgiftsniveauet, kunne være en statsgaranteret 

basisindkomst i to, aldersbestemte 

satser, som udbetales til enhver 

med opholdstilladelse i Danmark: 

0-17 år: 40.000 kr. om året, skattepligtigt. 

Over 18 år: 120.000 kr. om året, skattepligtigt 

Satserne er pænt mindre end dagpengesatserne 

(for barnløse), men 

disse er jo også delvist udtryk for en 

forsikringsordning, som naturligvis er 

uafhængig af, hvorvidt der er borgerløn 

eller ej. Der er altså intet til hinder for, 

at man også under en borgerlønsreform 

kan supplere sin borgerløn med et dagpengetillæg, 

der svarer til forskellen 

mellem dagpenge og kontanthjælp i 

dag – det influerer ikke på nærværende 

eksempel. 

Med en skatteværdi på f.eks. 40% 

beløber udgifterne sig til 344,4 mia. kr. 

om året (med udgangspunkt i den 

aldersfordeling, som fandtes i 1999). 

Reelt bliver de dog mindre, eftersom 

skatteindtægterne fra borgerlønnen er 

større for de erhvervsaktive pga. en højere 

marginalskat; udgifterne ligger 

derfor måske snarere i omegnen af 300 

mia. kr. 

Hvor skal pengene komme fra? 

En række overførselsindkomster erstattes 

af borgerløn (herunder folkeog 

førtidspension, den statsfinan- 


sierede del af dagpenge, aktiveringsydelser, 

syge- og barselsdagpenge og 

ydelser til flygtninge), ligesom SU og 

den skattefri bundgrænse overflødiggøres, 

når alle garanteres borgerløn. 

Her er sammenlagt ca. 272 mia. kr. at 

spare (med udgangspunkt i tal fra 

1999). 

Den manglende finansieringsdel 

findes ved bl.a. at afskaffe rentefradrag 

af privat gæld over en årrække samt 

fire særskilte tiltag, der er målrettet til 

at ramme de højeste indtægter: 1) en 

ekstra, differentieret miljømoms på 

særligt miljøbelastende produkter, 

bl.a. benzin, 2) formueskatten genindføres 

som før 1997, 3) topskattegrænsen 

sænkes, og 4) arveafgiften 

forøges. Disse indgreb kan efter alt at 

dømme rigeligt finansiere den manglende 

del af borgerlønsreformen, men 

tjener også det formål at sikre, at lønmodtagere 

med fuldtidsarbejde som 

hovedregel samlet set afleverer mere til 

statskassen, end de umiddelbart får ud 

af borgerlønnen (der jo udbetales til 

alle). 

Disse indgreb er dybest set (relativt) 

udramatiske. Man kunne sagtens argumentere 

for rimeligheden af en langt 

større omfordeling, der satte kraftigt 

ind mod de store formuer og de højeste 

indtægter, hvilket kun ville lette finansieringen 

af en borgerlønsreform så 

meget desto mere. 

Den typiske indvending mod borgerløn, 

at det er for dyrt, er ganske enkelt ikke 

holdbar. 

Der er således gode grunde til at arbejde 

videre med borgerlønsmulighederne 

også i forbindelse med frizone-ideen – 

to visioner, der synes skræddersyet til 

at kunne sammenflettes. 

Hvis du vil vide mere … 

Minoritetspartiets borgerlønsreform 

er beskrevet i politisk og økonomisk 

detalje i partiets medlemsblad Solen 

nr. 3, som kan bestilles gratis: Minoritetspartiets 

sekretariat, Frederiksgade 

22, 2. sal, 8000 Århus C, 

info@minoritetspartiet.dk. 

Hjemmeside: www.minoritetspartiet.dk 

Minoritetspartiet er det eneste opstillingsberettigede 

parti, der går ind 

for borgerløn, men andre partier har 

det også på programmet: 

De Grønne, c/o Kenneth Pedersen, 

Dampfærgevej, 2.4., 2100 København 

Ø. Hjemmeside: 

www.groenne.dk 

Solidarisk Alternativ, c/o Dorte 

Valentin Sørensen, Godtgemt 15, 

1.tv., 2880 Bagsværd. Hjemmeside: 

www.solnyt.dk 

I januar 2000 stiftedes Borgerlønsbevægelsen, 

der er en tværpolitisk 

bevægelse, hvis primære formål er at 

sætte borgerløn på den politiske 

dagsorden. Bevægelsen har offentliggjort 

flere forskellige borgerlønsmodeller 

samt en komplet liste 

over al borgerlønsrelateret litteratur 

m.m. Adresse: Borgerlønsbevægelsen, 

c/o Per Sørensen, Skovparken 

420, 7190 Billund. Hjemmeside: 

www.borgerloen.dk 

Borgerløn behandles sporadisk i flere 

forskellige danske bøger; blandt de 

bøger, for hvilke emnet er centralt, 

er bl.a.: 

Borgerløn – fortællinger om en politisk 

idé af Erik Christensen, Hovedland 

2000. 

Oprør fra bredden – fra velfærdsstat 

til borgerløn, antologi af Rune Engelbreth 

Larsen (red.), Ellen Brun, 

Erik Christensen, Tørk Haxthausen, 

Souhail Ibrahim, Niels I. Meyer, Axel 

Mossin, Bente Schwartz, Per 

Sørensen, Knud Vilby og Mikael 

Witte. Tiderne Skifter 2002. 

Oprør fra midten af Villy Sørensen, 

Niels I Meyer og K.H. Petersen. 

Gyldendal 1978.

OM BUNDMØDET 

Af Britta Lillesøe 

Christianias Kulturforenings 

sidste skud på stammen er et 

såkaldt BUNDMØDE, der fandt 

sted på Fredens Eng på Christiania 

d. 12.-15. december 

2002, samtidigt med afviklingen 

af det officielle EU-TOP- 

MØDE på Bella Centret i 

København. LØS var med i 

planlægningen af d. 13.december, 

hvor emnet var 

økonomi. Et af oplæggene 

handlede om borgerløn. (se 

side 10) 

BUNDMØDET PÅ FREDENS ENG blev 

en meget væsentlig kulturel og 

oplysningsmæssig begivenhed, 

som strakte sig over fire dage fra om 

formiddagen til langt ud på aftenen. 

I en “global landsby” på Fredens Eng - 

rundt om et stort “modertelt” - stod 12 

andre større eller mindre enheder. Det 

var tipier, bålpladser, bivuakker eller 

“flygtningetelte” og der var ligeså 

mange, som der er stjerner i EU’s flag. 

Inden i dem kunne du - omkring bålet - 

møde folk fra forskellige trosretninger, 

som bad og tændte et lys for fred i verden 

- Fredsvagterne fra Christiansborg 

Slotsplads i eksil - udstillinger med rituelle 

natureffekter o.m.a... 

I det store “modertelt” blev samtidigt 

en række temaer taget op - ikke 

mindst med relation til forholdet 

mellem gamle og nye EU-lande og det 

udvidede EU’s forbindelser med de 


lande, som stadig står udenfor. 

Bundmødets fire dage var delt op i hovedtemaerne 

(et for hver dag): 1) JOR- 

DENS KLEMTE FOLK, 2) MENNESKET OG 

MØNTEN (i samarbejde med bl.a. LØS), 

3) SMÅ BLANDT STORE, 4) TILGIVELSE 

OG FORSONING. 

Vi, som er en del af det moderne 

vestlige forbrugersamfund, der hastigt 

breder sig over hele jordkloden, har 

næsten glemt vores åndelighed. Vi har 

glemt, hvor vi kommer fra - vi har 

glemt vores historie og de ritualer, der 

hører til med alle sang- ene, alle 

dansene, alle fortællingerne... 

Derfor var det berigende at se og høre på 

de mange repræsentanter for de 

oprindelige kulturer, der var mødt op til 

Bundmødet, både folkene selv og deres 

fortalere. Vi har meget at lære af disse 

kulturer. De kan få erindringen frem i 

vores sind, så vi forhindres i at komme til 

at ødelægge deres kulturer og ståsteder. 

Vi havde inviteret både oplægsholdere, 

skuespillere, digtere, musikere 

og andre kunstnere inden for et bredt 

felt. Al underholdning havde relevans 

for programmet - var så at sige vævet 

ind i mønstret... 

Der blev virkelig kradset i BUNDEN - 

og det var jo det, som var meningen. 

Det handler om at Europa skal heles på 

sin sjæl og krop. Hvis vi forstår os selv 

- kan vi bedre hjælpe andre. 

Bundmødet blev også et udtryk for, 

hvorledes traditionelt skeptiske græsrodsmiljøer 

nu tager EU alvorligt og 

beskæftiger sig med de muligheder, 

som den nye store udvidelse rummer. 

Både fra et kunstnerisk og et folkeligt 

synspunkt har Bundmødet således 

ydet sit bidrag til den folkeliggørelse af 

EU-tanken, som det hidtil har skortet så 

meget på - hvad end man måtte mene 

om EU... Vi er i EU - så lad os få noget 

positivt ud af det, så det ikke kun kommer 

til at handle om penge og magt! 

At det overhovedet har kunnet lade sig 

gøre at lave så stort et projekt skyldes, 

at vi var nogle ganske få, der bare ville 

det her. Vi syntes simpelthen, at sådant 

noget manglede i det store billede. Og 

så bed vi os fast - og gennemførte... 

Noget af det, der rykkede mest hos os 

var, da hele det unge europæiske 

rygsækfolk kom ud til os i vores ”globale 

telt-landsby” efter de store møder 

og demonstrationer, der var i de dage. 

De unge var trætte og lykkelige over at 

demonstrationerne var gået så 

forholdsvis godt. Og de var helt forundrede 

og taknemmelige over, at der 

fandtes et sted som Christiania med 

lokaler, hvor de kunne holde møder, 

med et stort og smukt julemarked og så 

dette store hyggelige gratis BUND-telt 

med foredrag, film, lysbilleder, optræden, 

mad og drikke, god musik og dans. 

De nød virkelig at komme ned til os i 

alle fire dage. De slappede af, kunne 

man se - følte sig hjemme. Og så var 

det en ekstra oplevelse for de af os, der 

er blevet lidt ældre - de ældre aktivister 

- at i det store telt blev generationskløften 

ophævet i nogle dage og 

tidsfornemmelsen forsvandt, så vi ind 

imellem følte os hensat til “de glade 

tressere”. - Følelsen var stærkest om 

aftenen, hvor der blev danset i mange 

timer til en musik, som forbandt generationerne. 

Læs mere om bundmødet på 

http://www.christianiaskulturforening.dk 

Blandt oplægsholderne sås: Svend Aage Christensen (udredningschef i Dansk Udenrigs Politisk Institut), Karsten Fledelius 

(lektor, Kbh.’s Universitet), Else Hammerich (projektleder, Center for Konfliktløsning), forfatterne Ebbe Kløvedal Reich og 

Vagn Lundbye, fotografen Jacob Holdt (Amerikanske Billeder), Finn Lynge (Grønlands Hjemmestyre), Henriette Bertelsen 

(grønlandsk rådgiver for Socialministeriet), den irske kulturattaché, Gun Britt Retter (repræsentant for Nordisk Sameråd), 

flere antropologer og repræsentanter for ulandshjælpeorganisationerne IWGIA og IBIS, Gunnar Thorlund Jepsen (prof. cand. 

oecon.), Ross Jackson (økonom, GAIA Trust), Ole Krarup (prof. dr. jur., Europaparlamentet), Eric Støttrup Thomsen (formand 

for Sigøjnerforeningen Romano), Erik Bennett (formand for Hjemløses Organisation), Tarab Tulku (åndelig vejleder i tibetansk 

buddhisme), flere repræsentanter for japanske buddhister (Suka Gakai), præsterne Brita Haugen, Signe Malene Berg, 

Frank Engelbrecht, Flemming Pless, Lissi Rasmussen m.fl., muslimerne Sherin Khankan, Babar Baig og Elise Guldagger, Lene 

Andersen (Reformjødisk Menighed), repræsentanter for hinduisme m.fl., religiøse sigøjnere (apostolske), naturreligioner ved 

indianske, samiske, grønlandske og afrikanske shamaner og trommedansere o.m.fl. 

13

14 


LØS aktiviteter i 

2002 

Januar 

Deltaget i Øko-nets uddannelsesseminar i Odense (Folkeoplysning og Uddannelse 

for Bæredygtig Udvikling( FUBU)) 

Deltaget i Øko-nets årsmøde på Båring Højskole 

Deltaget i inspirationsmøde hos foreningen PermAgro i Tølløse 

Februar 

Afholdt foredrag for Teosofisk Forening og i FO Århus to gange. 

Udgivet LØSNET nr. 31 

Marts 

Været på 4 ugers Eco-Village Training kursus på Findhorn, samt deltaget i 

Restoring the Earth konference samme steds. 

Deltaget i Indenrigsministeriets landdistriktskonference på Ærø 

Indmeldt os i Landdistrikternes Fællesråd og deltaget i Landdistrikternes 

Fællesråds årsmøde. LØS formand indvalgt som førstesuppleant i 

bestyrelsen. 

April 

Afholdt årsmøde på Munksøgård i forbindelse med Jordens Dag. 

Maj 

Afholdt uddannelsesmøde på Svanholm. 

Afholdt bestyrelsesmøde i Hertha Levefællesskab. 

Deltaget i Agenda 21 møde arr. af KL, Amtsrådsforeningen og Miljøministeriet 

om det fremtidige arbejde med lokal Agenda 21. 


Juni 

Deltaget i træf på Svanholm for folk der ønsker at "få sig et liv" på landet i 

økologiske bosætninger, kollektiver og bofællesskaber. 

Deltaget med bod på Grønt Marked i Stenild. 

Arrangeret og afholdt Sommermøde på Samsø. 

Juli 

Deltaget i GEN-Europe´s generalforsamling i Frankrig. Repræsentant fra LØS 

indvalgt i GEN-Es bestyrelse 

August 

Møde i uddannelsesgruppen på Hertha 

September 

Bestyrelsesmøde på Hallingebjerg 

Deltaget i HI messen på Herning Messecenter med stand og to konferencer 

og en videofremvisning. Premiere på bogen "Ecovillage Living" 


Oktober 

Afholdt bestyrelsesmøde i Svallerup 

Afholdt debatmøde på Munksøgård om lokal Agenda21 med deltagelse af 

bl.a. Roskildes borgmester og Ritt Bjerregård 

November 

Deltaget i Johannesburg - Europe Agenda 21 møde i Kolding 

Deltaget i konstituerende bestyrelsesmøde i GEN-Europe. Repræsentant 

valgt som præsident 

December 


Medarrangør på "Bundmøde" på Christiania

Af Susanna Maxen, formand for LØS 

Bestyrelsen har i år 

bestået af: Susanna 

Maxen, formand 

(Hallingebjerg, 

tidligere Landsby 

2000), Line Arnved, 

Insa Freese (Mejlgård 

Slot), Mikkel 

Strange 

(Munksøgård), 

Vibeke Konoy, Metha Krog, Bente Hove, 

Anne Mette Rasch, Gitte Johansen, Torben 

Iversen, Yngve Christensen og 

Hildur Jackson. 

I sidste års årsberetning 

udtrykte 

jeg håb om, at vi 

ville få 4 engagerede 

og entusiastiske 

nye 

bestyrelsesmedlemmer. 

Og det må vi 

sige, at vi har fået! 

Indledningsvis bør 

det også nævnes, 

at Insa fra 

bestyrelsen i sommer 

blev præsident 

for GEN-Europe! 

Foreningen tæller 

nu 55 fællesskaber, 

virksomheder og 

organisationer og 

ca. 350 individuelle 

medlemmer 

Sekretariatet 

Der er fortsat to entusiastiske 

sekretærer, som 

dog i løbet af året har været nødsaget 

til at gå ned på 15 timer ugentlig. 

Desuden har vi stor glæde af Jesper Andersen, 

som er på kontoret 4 dage om 

ugen i fleksjob. 

Sekretariatets fremtid 

Vi har jo i LØSNET søgt efter fællessk- 


Årsberetning 2002 

aber, der havde mod på at huse LØSsekretariatet, 

idet både Troels og Allan 

havde lyst til nye udfordringer. 

Munksøgård, Svanholm, Meilgaard og 

Hallingebjerg har alle overvejet, men 

det er ikke blevet til nogle konkrete 

bud. Heldigvis har Hertha besluttet, at 

de gerne vil huse sekretariatet i hvert 

fald et år mere, og Allan har lovet at 

tage et år til på nedsat tid (eller indtil 

andre muligheder dukker op), hvilket vi 

er MEGET glade for. Troels tager ½ år til 

Indien til efteråret. 

Bestyrelsesmøder 

Vi har i årets løb afholdt 4 bestyrelsesmøder. 

På Hertha, hos Hallingebjerg 

(Landsby2000) ved Valsømagle, i 

LØS´s stand på Kommunernes Landsforenings Johannesburgopfølgningsmøde i 

Kolding. (Foto: Allan Elm) 

Svallerup og senest på Baungård ved 

Vejle. Bestyrelsesmøderne strækker sig 

fortsat over et døgn - fra fredag eftermiddag 

til lørdag eftermiddag. Det plejer 

at være rigtig hyggelig møder, især 

fordi vi så vidt muligt lægger møderne 

i vore medlemsfællesskaber. Dette er 

en dejlig tradition, og til stor inspira- 

tion for os alle, og det er en af de 

måder, vi kan opretholde en personlig 

og dejlig kontakt til vore medlemmer 

på. 

Foreningsbladet 

Der er som sædvanlig udkommet 4 

numre af LØS-NET. Uden at ville forklejne 

nogle af numrene, bør det nævnes, 

at vi tilstræber mindst en gang årligt at 

bringe et nummer med nyt fra fællesskaber 

under etablering. Dels er det 

vigtigt for os at støtte fællesskaber, 

som er på vej, og det giver de “på vejværende” 

fællesskaber mulighed for at 

eksponere sig selv og deres visioner og 

ideer - hvilket kan medvirke til at 

tiltrække flere interesserede. Træffet 

på Svanholm i sommer 

viste med al 

ønskelig tydelighed, 

at der er masser af 

mennesker, som er 

interesserede i at 

bosætte sig 

bæredygtigt. 

Temanummer 

I 2002 er der ikke 

udkommet nogen temanumre. 

Vi har derimod 

planlagt i 

dette efterår, at lave 

et temanummer 

omkring alternativ 

økonomi. Hvis du 

har ideer til artikler 

eller potentielle forfattere 

inden for 

dette område, hører 

vi meget gerne fra 

dig. 

Sidste temanummer 

var nr. 29 om uddannelse. 

Eget layout 

Vi mener stadig, at bladet er et af vores 

meget store aktiver og sidste år købte 

vi udstyr, der gør, at vi selv kan stå for 

layout og opsætning. Vi har fået god 

hjælp og støtte i dette krævende arbejde 

fra vor tidligere layouter Niels Erik 

Boesen. Vi synes at sekretariatet klarer 

15

det med bravour, og samtidig sparer vi 

en del penge - som så giver os flere 

sekretariatstimer. 

Økonomi 

Vi har jo tidligere modtaget støtte fra 

bl.a. IndenrigsministerietsLanddistriks 

pulje (op til 200.000 kr.), men 

desværre fik vi sidste år afslag, selvom 

et af vore kerneområder jo er 

bæredygtig bosætning og belivning af 

landdistrikterne. Vi har dog klaret os 

igennem - især på grund af Troels og 

Allans store arbejdsindsats (meget ofte 

udover den tid, de får betaling for). 

Heldigvis besluttedeLanddistriktsgruppen 

at 

støtte os ved at 

give penge til udfærdigelse 

af en 

ny bog om 

økosamfund og 

en CD-rom. 

Begge dele håber 

vi at få færdig til 

årsmødet i april. 

Allerede for et 

par år siden fik vi 

støtte til at lave 

en folder, som 

skulle supplere 

CD-romén, og 

samtidig præsentereøkosamfunds-ideen 

og 

LØS. Den har vi 

nu fået færdig, 

og den kan 

rekvireres fra 

sekretariatet. 

Økonomien for 

2002 viser et 

mindre overskud, 

på trods af de 

“trange tider”, 

ikke mindst som 

følge af Troels´ 

suveræne overblik over økonomien. 

Vi har fået egentlig driftsstøtte fra Gaia 

Villages og Hypotekbankens Tips- og 

Lottomidler, samt som nævnt fra Landdistrikternes 

informationspulje til at 

lave en ny bog og CD-rom. Lykkeligvis 

har Gaia Villages besluttet at støtte os 

også i det kommende år. 

Men kreative forslag til hvordan vi skaf- 

16 


fer midler til vores forenings fortsatte 

drift modtages med kyshånd. 

Projekter afsluttet / under afslutning 

Vi har haft flere Agenda 21 møder med 

baggrund i regeringens nationale 

bæredygtighedsstrategi, som jo blev 

yderligere udvandet efter 

regeringsskiftet i januar. Bl.a. har vi 

haft et super møde på Christiania med 

politisk deltagelse, på Munksøgård 

(med deltagelse af Ritt Bjerregaard og 

borgmesteren i Roskilde), og et stort 

opsat møde (Bundmøde (se andet 

Den nye LØS-folder, som bl.a. skal følge med en CD-rom om økosamfund i Danmark. 

(Layout: Allan ELm) 

steds i bladet)) på Christiania, samtidig 

med EU-topmødet i december. 

Sådan vil vi bo 

Sådan vil vi bo-projektet, som er et 

samarbejde mellem Landsforeningen 

for Økologisk Byggeri (LØB), Dansk 

Center for Byøkologi (DCB) og LØS, er 

nu i afslutningsfasen. Projektet har 

haft som formål at undersøge, om folk 

egentlig ønsker at bosætte sig 

bæredygtigt - hvis det var en parameter 

på linie med økonomi, placering i 

forhold til forskellige faciliteter, udsigt 

osv. Kort sagt hvis bæredygtighed var 

“mainstream”. 

Samtidig har man undersøgt hvilke barrierer 

og hindringer der er for 

bæredygtighed - indre som ydre. Gruppen 

har senest sendt spørgeskemaer til 

de politiske partier, for at høre om 

deres holdning til eksperimentalzonetanken 

- svarene er begyndt at komme, 

og det vil der naturligvis blive skrevet 

nærmere om i LØSNET. 

Uddannelse 

Den lille uddannelsesgruppe 

har været meget 

aktiv i det forløbne 

år, og har 

med baggrund 

bl.a. i Troels´ 

ophold på Findhorn, 

barslet 

med et spændendekursusforløb 

på 3 uger 

i august (se 

nærmere andet 

steds i bladet). 

Sommermødet 

på Samsø 

Succes'en fra 

1999 med et 

sommermøde 

for økosamfundsinteresserede 

blev gentaget 

i 2002. 

Det blev arrangeret 

på Søren 

og Marlenes 

mark på Samsø, 

hvor ca. 60 

mødte op fordelt 

over de 5 dage. Søren og Marlene 

stillede ikke bare mark, men også en 

stor arbejdsindsats og interessante 

indslag til rådighed (også bistået af 

andre lokale kræfter). Tusind tak for 

det. Det blev en stor succes og alle var 

enige om, at det kunne blive en god 

tradition. Søren og Marlene har lovet at 

lægge mark og kræfter til endnu en 

sommerlejr. - Så vel mødt på Samsø i

første uge af sommerferien. Sæt kryds 

allerede nu! Der vil komme mere om 

denne gode og børnevenlige ferieform i 

næste nummer af LØSNET. 

Mødedeltagelse 

LØS deltager i årets løb i mange møder 

rundt om i landet, hvor vi viser flaget 

med stande, indlæg og bogsalg. Det 

strækker sig lige fra, at vi deltog med 

vor udstilling og salg af bøger og blade 

på det Grønne Marked i Stenild, over 

Øko-nets uddannelsesseminar og deres 

årsmøde, til Træf på Svanholm for folk, 

der ønsker at lave nye økosamfund - et 

møde som i øvrigt har afstedkommet, 


at vi arbejder aktivt på at finde en 

måde, at oprette en hjemmesidebaseret 

hjælp til at koordinere "søgende" 

mennesker med 

fællesskaber/bofællesskaber, som er på 

vej eller som søger nye beboere. 

Via LØB´s Henning Risvig fik vi en 

stand på HI Messen i Herning, hvor 

bl.a. Karen Svenssons og Hildur Jacksons 

nye bog "Ecovillage Living - 

Restoring the Earth and Her People" 

blev officielt lanceret (Hvis ikke I 

allerede har et eksemplar, kan det 

købes på sekretariatet. Meget læseværdig!). 

Her var vi også på banen 

med flere foredrag og en lysbilledserie 

om økosamfund (som dog desværre 

ikke nød så stor bevåghehed, som vi 

forventede). 

Vort medlemskab af Landdistrikternes 

Fællesråd inspirerer os til at vise flaget 

på diverse landdistriktskonferencer, 

hvor vi får gode kontakter med andre, 

der arbejder med landdistriktsproblematikken 

- også i det politiske system. 

Endlig skal nævnes, at Kommunernes 

Landsforening afholdt et 

opfølgningsmøde efter Johannesburgmødet 

i Kolding, hvor vi også deltog 

med en stand. 

Jytte Abildstrøm underholdt børn og voksne ved Jordens Dag og LØS-årsmødet på Munksøgård i 2002. (Foto: Torben Iversen) 

Til Salg 

Stort, smukt og spændende hus i Økosamfundet Dyssekilde, Torup ved Hundested. 

Huset, der er 2 år gammel, indeholder 6 pæne værelser med hemse, stort bade og toiletrum, stor hyggelig stue med 

køkken, masseovn og hems, samt væksthus, ialt 340 m 2 . 

Huset er bygget efter økologiske principper, halmvægge, lerpuds, oliehærdede lergulve og bioovn. 

Bogføringssaldo 2,7 mio. kroner. 

Tlf.: 47987601 (Klavs Krause), evt. 47987026. 

17

18 


LØS-årsmøde og 10 års jubilæum, 

Andelssamfundet i Hjortshøj har i år tilbudt at være værter for LØS-årsmødet. Andelssamfundet, 

f.eks. integration af udviklingshæmmede. 

Den nye tradition med at lægge årsmødet så tæt op ad Jordens Dag som muligt, følger vi også i 

den jord som bærer os og som føder os - og som vi er godt i gang med at tågesprøjte med stoffe 

Af forskellige grunde er vi ikke i stand til at fejre vort 10 års jubilæum med så stor bravour, som 

jordforbindelse, forhåbentlig som afsæt til en danseglad aften. Rigtig hjertelig velkommen!! 

Program (forbehold for ændringer) 

Fredag d. 25. april 

Kl. 19.00-21.30: 

Åbent bestyrelsesmøde i LØS. Kom og giv din mening til kende! 

Lørdag d. 26 april 

Kl. 8.00-9.00 Morgenmad 

Kl. 9.00-10.30 Indcheckning for nye 

Kl. 10.00 Velkomst og oplæg til dagen om Simple living og Jordens Dag og 

LØS´s 10 årsjubilæum ved LØS´s “jordemoder” Jytte Abildstrøm. 

Kl. 12.00-13.00 Frokost 

Kl. 13.00-16.00 Om Permakultur v/ Tony Andersen fra Permakultur Danmark) 

- herunder et praktisk projekt til glæde for vore værter. (Kaffepause i forløbet). 

Kl. 16.00-17.00 Jordhealingsceremoni v/ Heather Smith 

Kl. 17.00-18.00 Præsentation af den nye LØS-bog om økosamfund i Danmark 

og multimedie CD-rom v/Susanna Maxen, formand. 

Kl. 18.00-19.00 Omklædning til festaften. 

Kl. 19.00-21.00 Festmiddag og herunder uddeling af Gaia Pris v/ Hildur og 

Ross Jackson. 

21.00-? Musik og dans (endnu ikke fastlagt - men det bliver skægt!). 

Søndag d. 27. april 

Kl. 8.00-10.00 Morgenmad 

Kl. 10.00-13.00 Generalforsamling i LØS - dagsorden i henhold til 

vedtægterne. 

Kl. 13.00 Frokost og afrejse. 

Ja tak, jeg vil gerne deltage i LØS´s årsmøde og generalforsamling 2003. 

Jeg tilmelder mig: 

___Hele weekenden 

___Kun lørdag 

___Kun Søndag (generalforsamlingen) 

Vi bliver ... voksne og ... børn under 12 år 

Jeg har plads til ... i min bil fra ......................(angiv by) 

Jeg har behov for transport fra ......................(angiv by) 

Jeg har samtidig fornyet mit medlemsskab af LØS for 2003 og indbetalt: 

Kr. 200 for individuelt medlemsskab 

Kr 100 for individuelt medlemsskab boende i fællesskabet ............... 

Kr. 500 for fællesskabet .............................´s medlemsskab 

Jeg har i alt indbetalt kr. ................ på giro 596-6752 d...../vedlægger beløbet 

på check 

Praktiske oplysninger 

Tilmelding til: LØS, Landsbyvænget 

11, 8464 Galten, tlf.: 87546020, 

fax: 87546021, e-mail: 

los@pip.dknet.dk senest onsdag d. 

16. april. 

Angiv navn, adresse, by/postnr., 

tlf./e-mail/webside, antal voksne og 

antal børn u/12 år; hvilke dage du 

tilmelder dig til, om du har plads til 

flere i bil (angiv hvorfra), eller om 

du ønsker kørelejlighed (og hvorfra). 

I ugen før årsmødet udsendes 

adresseliste og de sidste 

oplysninger. 

Indkvartering bliver på madras i 

fælleshus og evt. hos private i Andelssamfundet. 

Medbring: liggeunderlag/sovepose/sengetøj, 

festtøj. 

Vi forsøger at arrangere børnepasning/-aktiviteter 

for de, der har behov 

herfor. Ring evt. og hør 

nærmere. 

Økonomi: Hele arrangementet 

koster kr. 300,- incl. alle måltider. 

Børn under 12 år ½ pris. Deltagelse 

i selve generalforsamlingen søndag 

er gratis. Fredag aften (kaffe/kage) 

koster kr. 25,- Lørdagen incl. festmiddag 

og fest koster kr. 250,- og 

morgenmad/frokost søndag koster 

kr. 25,- 

Baggrundsfoto: Boggruppe 4´s 

fælleshus med høj rejsning, der 

giver plads til 72 m2 solfanger til at 

forsyne 26 lejligheder med varme og 

varmt vand.(Foto: Lis Ellemann).


under temaet “Simple Living” 

som fortsat udvider både med nye bogrupper og nye økologiske og socialøkologiske tiltag - som 

år, og en del af arrangementet vil da også bære præg af forholdet til vores alle sammens jord - 

r, som er uforenlige med livet som vi kender det. 

vi kunne ønske os det. I stedet vil vi besinde os og give mulighed for lidt mere fordybelse i vor 

Dagsorden for generalforsamling i Landsforeningen for Økosamfund Søndag d. 27. april 

2003. 

1) Valg af dirigent 

2) Formandens beretning 

3) Beretning fra arbejdsudvalgene 

4) Fastsættelse af kontingent 

5) Indkomne forslag 

6) Fremlæggelse af regnskab til god-kendelse 

7) Fremlæggelse af budget for det kommende år 

8) Valg af formand 

9) Valg af bestyrelsesmedlemmer. 

10)Valg af revisor 

11)Eventuelt. 

Forslag til generalforsamlingens beslutning skal indgå til bestyrelsen senest 1 måned før generalforsamlingen, dvs. senest 

d. 27. marts 2003. Den endelige dagsorden med angivelse af indkomne forslag offentliggøres på foreningens 

hjemmeside senest 7 dage før generalforsamlingen, dvs. senest d. 20. april 2003. Der er foreløbig indkommet følgende 

forslag til vedtægtsændringer: 

Det foreslås at ændre vedtægtens § 5 således (det markerede er tilføjet - ellers ingen ændring): 

"§ 5 : Generalforsamling: 

... 

Forslag til generalforsamlingens beslutning skal indgå til bestyrelsen senest 1 måned før generalforsamlingen. Den endelige dagsorden med angivelse af 

indkomne forslag skal enten fremsendes til medlemmerne eller offentliggøres på foreningens hjemmeside senest 7 dage før generalforsamlingen. 

Generalforsamlingens beslutninger træffes ved almindeligt stemmeflertal med undtagelse af beslutning om ændring af vedtægter eller foreningens ophør, 

hvortil kræves kvalificeret flertal jvf. § 9 og §10. Hvert fællesskab fællesskab 

som er medlem, medlem, 

har 5 stemmer stemmer. 

. Hvert indivi individuelle 

uelle medlem medlem 

har 1 stemme. stemm 

Hvert indivi individuelle 

uelle medlem medlem 

bosidden bosi ende e i forbin forbindelse 

else med med 

et fællesskab fællesskab 

har 1 stemme. stemm 

Over det på generalforsamlingen passerede føres en protokol, der underskrives af dirigenten. 

Ekstraordinær generalforsamling, der indkaldes på samme måde som den ordinære, skal afholdes inden 1 måned efter at bestyrelsen har truffet beslutning 

herom, eller 1/4 af foreningens medlemmer skriftligt har krævet det. 

Der skal regelmæssigt holdes visionsseminarer til diskussion af fremtidige retningslinier for foreningen". 

Desuden foreslås til pkt. 4: Fastsættelse af kontingent, følgende ændring af kontingentsatser for foreningens medlemmer: 

Det foreslås af bestyrelsen at kontingentsatserne ændres således, at det består af et egentligt kontingent og en gave. 

Kontingentsatserne foreslås som følger: 

Kontingent Gave I alt 

Fællesskabsmedlem 500 50 550 

Virksomhed i fællesskab 200 50 250 

Individuelle medlemmer 150 50 200 

Individuelt medlem i fællesskab 50 50 100 

19

Mobiltelefoni er gået hen og 

blevet en landeplage mange 

steder på jorden, og det 

bidrager i høj grad til, at den menneskeskabte 

stråling, vi udsættes for, 

er konstant stigende. Alene inden for 

de sidste 25 år er den elektromagnetiske 

stråling vi udsættes for ca. 40 

doblet. At dette ikke er uden omkostninger 

for helbredet, er efterhånden almindelig 

kendt, ikke mindst fra de der 

dagligt arbejder længe ved PC’er, eller 

færdes i miljøer med høj strålingsintensitet 

(jf. den aktuelle debat om 

strålingsskader på soldater, der har 

vedligeholdt radarinstallationer 

(red.anm.)). Flere og flere bliver stedse 

mere generet af stråling, indtil de 

måske ender som deciderede el-allergikere, 

for hvem det bliver lidelsesfyldt 

bare af komme i nærheden af selv 

ganske almindelige el-apparater, 

lysstofrør o.s.v. 

Et af problemerne omkring den menneskeskabte 

elektromagnetiske 

stråling er, at den et langt stykke hen 

ad vejen dårligt mærkes af de fleste 

mennesker, uanset at den har en 

forstyrrende indvirkning på mange 

kropsfunktioner og virker tappende på 

vores livskraft. Netop denne snigende 

virkning må siges at være vores 

Achilleshæl i dagens mange spørgsmål 

om strålingsproblemer, og dette bliver 

udnyttet fuldt ud af både industri og 

regeringer. 

Produkter til neutralisering af 

stråling 

Jeg er et af de mennesker der har 

forsøgt og forsket i at udvikle metoder 

og produkter til at harmonisere og 

uskadeliggøre stråling. Dette arbejde 

har båret frugt, idet det er lykkedes at 

bringe en højere kvalitet af energi ind 

i elektronernes strømninger, således at 

20 


Står vi overfor et globalt 

strålings holocaust ? 

Af Jørgen B. Jensen aka 

Vidyarthi 

Kunstner, håndværker, forfatter, forsker m.m. 

energioverførslen kommer til at foregå 

i en høj grad af fred og orden, og i dyb 

harmoni med naturen. 

De produkter der er udviklet ud fra 

denne forskning, medfører ofte en tydelig 

lindring eller ophør af belastede 

menneskers gener og symptomer i 

forhold til elektromagnetisk stråling. 

Men derfra og til at få det almindeligt 

anerkendt og anvendt, er der stadig et 

stykke vej at gå, hvilket synes at 

hænge sammen med, at eksempelvis 

mobilindustrien ikke engang vil erkende, 

at der eksisterer et strålingsproblem. 

Og det har de selvfølgelig 

deres helt egne grunde til. 

Mobilmaster vælter op overalt i verden, 

tit midt i boligkvarterer arbejdspladser 

og på skoler. (Foto: Roger Carlsson) 

Jeg har sammen med min nærmeste 

familie haft nogle ubehagelige 

oplevelser omkring teleselskaberne, og 

mikrobølgestrålingen udsendt fra en 

nyopført sendemast opstillet kun 100m 

fra vores hus, her midt i et fredet område 

i det Midtjyske søhøjland. Her har 

vi virksomhed, kursussted og et offentligt 

tilgængeligt haveanlæg til 

planternes styrkelse. 

Selv om vi klagede over masten og 

gjorde det klart for alle parter, at vi der 

bor her, virksomheden, naturprodukterne, 

kursus- og forskningsområdet 

samt haveanlægget, er meget føl- 

somme over for mikrobølgestrålingen, 

fik vi ikke medhold. 

Især min kone er meget følsom over 

for mikrobølgestrålingen, der medfører 

stærke ubehagsfornemmelser og brændende 

smerter. Hun har kun kunnet 

holde en vis beskyttelse i kort tid af 

gangen, hvilket betyder at hun har 

måttet tilbringe kolde nætter i bilen 

ude i skoven eller ved havet. Lægerne 

kan ikke hjælpe hende, og når masten 

sender, når hun ikke at komme sig 

mellem overbelastningerne. 

Min datter, der i forvejen lider en 

del af hovedpine og dårlig blodcirkulation, 

samt forværret tinitus, efter der 

er sat en sendemast lige op ad hendes 

skole er nu heller ikke fredet derhjemme. 

Forældede undersøgelser 

Stadigvæk insisterer sundhedsstyrelsen 

og dens ynkelige konsulent i kræftens 

bekæmpelse, på baggrund af forældede 

eller mangelfulde undersøgelser, at 

strålingen er ganske ufarlig, og det til 

trods for at der findes et væld af videnskabelige 

undersøgelser og rapporter, 

der viser noget ganske andet. 

Til eksempel er det blevet påvist, at 

mikrobølgestrålingen fra mobiltelefoner 

og deres antennemaster, ødelægger 

blodcellerne, så det iltbærende hæmoglobin 

lækker ud i organerne. At DNA 

ødelægges. At stoffet melatonin der 

blandt andet begrænser udvikling af 

kræftceller, udskilles fra kroppen. At alle 

kræftceller udvikler sig langt hurtigere 

under påvirkning af mikrobølgestråling. 

Den nyeste forskning viser også en 180% 

større hyppighed af hjernesvulster, hos 

de, der har brugt mobiltelefon i mere 

end 10 år. Blod/hjerne celle barrieren 

nedbrydes, så giftstoffer trænger ind i 

hjernecellerne. Hjernebølgerne 

forstyrres med mange negative 

langtidsvirkninger til følge. 

Symptomer 

Og så er der alle de tydeligere og bedre 

kendte symptomer så som uro, 

træthed, stress, irritabilitet, glem-

somhed, koncentrationsbesvær, søvnforstyrrelser,kommunikationsproblemer, 

depression, opgivelse, negativitet, 

hovedpine, ubehagsfornemmelser, 

kvalme, tinitus, hjertekarproblemer, 

hårdhed og kulde. 

Sandheden det første offer 

Det er en krig mellem pengeinteresser 

og hensyn til livet, en krig mellem løgn 

og sandhed. Som i alle andre krige kan 

vi se, at sandheden er det første offer, 

og at der bliver gjort alt for at fortie 

sandheden, især i form af kompromitterende 

videnskabelige undersøgelser 

og vidneudsagn, så meget og så længe 

som muligt. 

Dette sker efter et velkendt mønster 

hvor først den lovgivende magt, i form 

af grådige og ambitiøse politikere, 

købes af i dette tilfælde udsigten til 

astronomiske og urealistiske beløb for 

sendetilladelser, til en 

uafprøvet og skadelig 

teknologi, der både gør 

befolkningen til ufrivillige 

forsøgspersoner, 

samt økonomiske 

garanter for de nu 

konkurstruede og 

statsstøttede teleselskaber. 

Samtidigt udfærdi- 

ges der love, som på 

trods af videnskabelig 

forskning, der påpeger 

en lang række alvorlige 

sundhedsskader 

omkring 

mikrobølgestråling, alligevel 

tillader stærk livsnedbrydende 

og sundhedsskadelig stråling af mennesker 

og naturliv. 

Samtidigt arbejdes der på at øve 

størst mulig indflydelse på også den 

dømmende magt, således at den 

udøvende magt, politiet, til sidst ikke 

kan bringes til at beskytte de mest udsatte 

og lidende borgere, der i mange 

tilfælde tvinges fra hjem og arbejde. 

Medierne 

Og hvorfor høres der så næsten ikke 

noget om denne enorme problematik i 

mange af de lande, der som Danmark er 

hårdest ramt? Er det fordi den fjerde 

magtfaktor, som er pressen og især 

dagbladene, netop de der skulle stå 

inde for og eksponere sandheden, også 


er blevet købt og presset til næsten total 

tavshed, blandt andet igennem 

deres dybe afhængighed af de store 

annonceindtægter fra den fremstormende 

industri? 

Snigende nedbrydning 

Her har man virkelig fået fat i en raffineret, 

udspekuleret, grusom og 

ganske effektiv metode, til støt, sikkert 

og vedvarende, at ødelægge og nedbryde 

livskraften, roen, hukommelsen, 

koncentrationsevnen, livsglæden, 

sanseapparatet, følelseslivet, de mentale 

evner og mange af det fysiske legemes 

livsvigtige funktioner. Og så 

foregår det snigende og næsten 

umærkeligt for de fleste. 

Og når skaderne er sket, bliver de på 

grund af de strålingsramtes nedbrudte 

tilstand, dårligt erkendt og sat i 

forbindelse med de virkelige årsager. 

Dr Peter Achermann og hans kolleger fra Zürich Universitet og ITIS i 

ZurichForskning har fundet, at celler som udsættes for stråling i to 

timer udvikler stressproteinet hsp27, det store i billedet til højre, 

samtidig med at blodcirkulationen generelt øges i de områder af 

hjernen, som er tættest på telefonen, og at denne effekt varer længe 

efter.(Billedet er oprindeligt i farve, så det er lidt svært at skelne) 

Mobilos 

Først lanceres den livsnedbrydende 

tingest som et statussymbol for de 

opadstræbende, betydningsfulde personer, 

og som noget smart og vigtigt 

for enhver, der har brug for at stive sit 

ego lidt af. Dernæst som et fornuftigt, 

og snart uundværligt tilkalderedskab 

for de usikre og utrygge. Og endelig 

som et uskyldigt og trendy lille stykke 

lækkert legetøj for børn og unge, uden 

hvilket man snart vil være nærmest 

helt udenfor blandt vennerne. 

Samtidigt sættes tusindvis af 

sendere og antennemaster op, helst 

helt tæt på følsomme steder så som 

skoler, hospitaler, alderdomshjem, 

kirker, arbejdspladser og tætbefolkede 

boligområder. 

Lægestanden 

At det virkelig står så slemt til, er også 

store dele af lægestanden et klart 

billede på, idet den sammen med sundhedsstyrelsen 

ser ud til at have besluttet, 

at det med, at man kan blive syg 

og dårlig af mikrobølgestråling, er noget 

kværulantisk vås, eller i bedste fald 

psykosomatisk, som der nok kan findes 

nogle piller for. Og det på trods af, at 

videnskabelige undersøgelser, hvoraf 

mange, sammen med de forskere, der 

har udført dem, siden er blevet stærkt 

undertrykt og fortiet, med al tydelighed 

har vist problemets alvor. 

Freiburg Appel 

Det skal siges at der i Tyskland er udarbejdet 

den såkaldte Freiburg Appel, af 

en hundredtallig skare af læger og 

medicinere, hvor de bekendtgør, at de i 

deres praksis kan se en 

helt tydelig sammenhæng 

mellem mikrobølge 

strålingen og en hel 

række sygdomme og helbredsproblemer. 

Disse læger opfordrer 

andre til at underskrive 

appellen, for derigennem 

at ændre på de umenneskelige 

tilstande. Nu er 

det spændende at se 

hvilke aviser, sundhedsarbejdere 

og almindelige 

mennesker, der tør tale 

om og støtte Freiburg 

Apellen og dens højaktuelle 

indhold. 

At vælge livet 

Det er på høje tid at vælge side i denne 

sag. Forskningen har bevist mange 

alvorlige sygdomsrisici forbundet med 

mobilstråling, så vælg livet ved at 

hjælpe dig selv, dine børn og andre til 

at stoppe, mens tid er. 

Hvis du vil vide mere 

Hvis du vil vide mere om 

strålingsspørgsmål, kan du kigge ind 

på den meget store svenske og engelsksprogede 

hjemmeside 

www.feb.se 

Andre oplysende sider er www.emfguru.org 

og www.hese-project.org 

og www.earthpulse.com 

21

Vi fortsætter Troels´s dagbog 

fra Findhorns økosamfundstræning 

i foråret 

2002. Vi er nået til modulet 

om landbrug, fødevarer og 

fejring af årstiderne. 

Sidharaj fra Indien var træt i 

morges. Det var jeg også, men jeg 

stod op og begyndte dagen med at 

meditere fra 7.00-7.30. Det var smukt, 

klart, koldt og solrigt vejr. 

Christoffer er vores facilitator på 

modul 4. Vi startede med vild dans, 

hvor vi gik helt amok med at massere 

hinanden. Der er opbygget en fantastisk 

god stemning her, ikke mindst 

pga. Findhorns kærligheds-pædagogik, 

tænk positivt. Christoffer havde medbragt 

6 forskellige frø i nogle skåle som 

en tak til livet. Han lavede en kort indtuning 

til dagen. 

Ind- og udtuning på Findhorn 

Findhorns gamle vise kvinde Eileen 

Caddy har mere end nogen haft sit 

fokus på kærligheden til alt levende, 

fokus på at give slip på fortiden og 

være tilstede her og nu. Og denne fundamentale 

pædagogik / ritual med at 

bruge indog udtuning bruger de altid 

i alle sammenhænge. Det betyder, at de 

personer, der er involveret i et eller andet 

arbejde, begynder og slutter dette 

arbejde samlet, med velsignelse og i 

stilhed. 

Metoden er at stå med hinanden i 

hænderne enten med en udadgående 

kraft ved at hændernes tommelfingre 

skal pege mod højre, når vi tager hin- 


Earth Sharing 


anden i hænderne, eller med en indadgående 

kraft, hvis de vender mod 

venstre. Derefter enten lukke øjnene 

eller fokusere på noget smukt, lyset 

eller andet godt. Slap af i hovedet, 

skuldrene ja hele kroppen. Fokaliseren 

velsigner arbejdet, der skal gøres, og 

der er en kort meditativ stilhed. 

Når arbejdet afsluttes, velsignes arbejdet 

og samarbejdet igen, og man 

hjælper hinanden til at slippe sin 

tilknytning til det pågældende arbejde, 

uanset hvordan det er gået. Så er alle 

igen fri til at gå ud i verden og opleve 

nuet. Det er intentionen bag disse indog 

udtuninger, at vi dels kan takke universet/ 

Gud/ Naturen, dels kan være 

tilstede i nuet under og efter arbejdet. 

Erfaringsøvelse 

Vi satte os i tre cirkler omkring lyset i 

midten, hvor den inderste cirkel var 

dem, som arbejder med landbrug til 

daglig eller har det som deres hovedfokus 

i livet, og den yderste dem, der 

ingen eller få erfaringer har. Den inderste 

gruppes medlemmer beskrev 

dernæst kort deres relation til biologisk 

landbrug eller fødevareproduktion. 

Visualiseringsøvelse 

Luk øjnene, roligt åndedræt, ingen 

tanker. Tænk på den jord, som du går 

på. Hvad tænker du på, der gør jorden 

til et bæredygtigt sted at leve med biologisk 

dyrkning: Sig dette højt. 

Christoffer lavede en brainstorm på papir 

med alle vore input. Giv så slip på 

dette igen. 

Traditionelt landbrug 

Christoffer fortalte om årsagerne til det 

Christoffer sammen med en 1 års-studerende på 

Findhorns college. (Foto Troels) 

traditionelle landbrugs produktionsform: 

Specialisering. Bønder ser ikke mere 

helheden i deres produktion. De er 

blevet specialister. Der er derudover 

færre og færre, der arbejder med det. 

Standardisering. Utrolig nedgang de 

sidste mange år i variation af lokal produktion. 

I England, Frankrig og andre 

steder skal frø kontrolleres, før de kan 

sælges, og det er dyrt. Dermed kan de 

multinationale selskaber meget lettere 

kontrollere frømarkedet, dermed også 

variationen af det dyrkede. Nogle 

steder har de endda ulovliggjort visse 

naturlige frø. Er det ikke vanvittigt, at 

Guds egen kreation bliver ulovlig? 

Centralisering. 6 firmaer i verden kontrollerer 

85% af verdens frøhandel. 

Andre negative facts 

Til produktion af 1 kg kunstgødning 

kræves 1½ l. olie. Sygdomme spredes 

pga. giftstoffer i havebrug og landbrug, 

dårligere sædkvalitet pga. kvindelige 

hormoner i fødevarer, vandspejlnedgang 

og ørkenspredning over hele 

verden, pga. afskovning. Når vi kiggede 

på vores eget bud på et bæredygtigt 

landbrug, var der ikke meget, der 

stemte overens med det traditionelle 

landbrug. Som Craig sagde så rammende: 

“Agriculture used to have 

something to do with culture, with 

community, sacretness and God. Now 

everything is production, and we lost 

that sense of belonging, of connectedness. 

En indtuningscirkel ved vores indledende 

ceremoni. (Foto Troels)

Hvad er bæredygtigt landbrug? 

Det opretholder og forbedrer muldens 

kvalitet, lokale økosystemer og landbrugets 

arbejdsstyrke, gartnere, landmænd 

og fødevarearbejdere. Det 

undgår ikke-lokale ødelæggelser og 

forsyner os med en god og næringsrig 

føde. Det forbinder folk med jorden, 

giver dem adgang til at få land og skaber 

fremtidens fødevaresikkerhed for 

fællesskabet i et blandet og varieret 

landbrug. Endelig fejrer det livets udvikling 

gennem årstiderne, såning, 

spiring, blomst og frugt. 

Paradisets have og fysisk arbejde 

Findhorn har fra begyndelsen haft sit 

fokus på at dyrke en have. Og indgangen 

til denne dyrkning var det spirituelle 

niveau. Gennem Eileen Caddys 

guidning og Dorethy MacCleans kontakt 

med planternes devaer, startede 

Findhorn. Men, pointerede Christoffer, 

uden Peter, Eileens mand kunne de ikke 

have gjort det. Han læste bøger om biologisk 

dyrkning, snakkede med bønder 

i området. Han gravede og handlede fysisk 

med en meget stærk kraft. 

Det var haverne og de store flotte 

grøntsager, som folk fra begyndelsen af 

tresserne kom langvejs fra for at se, og 

selv om landsbyen voksede til 200 

mennesker i slutningen af tresserne, 

blev der ikke mere havebrug af den 

grund. Det var et spirituelt fællesskab, 

som fokuserede i spirituel 

træning. 

Men i løbet af halvfemserne 

kom først Christoffer, 

så Mattis med nye inspirationer. 

Mattis havde 10 års 

erfaring med biodynamisk 

landbrug i Tyskland, og de 

lejede 20 tønder land. 

CSA 

De producerer efter CSA- metoden 

(Consumer Supported Agriculture), 

hvilket gøres på mange forskellige 

måde, jorden over, også i flere danske 

økosamfund. Princippet er, at landmanden 

producerer til en bestemt forbrugerkreds 

af mennesker, der jævnligt 

året rundt får en pakke med årstidens 

grøntsager, og hvor bondens indtjening 

er sikret, ved at han/hun får en 

bestemt sum hver måned for årstidens 

grøntsager. 

Denne metode kan udvikles til 


egentlige sikkerhedsfællesskaber, 

hvor f.eks. bondens 

traktor er et fælles anliggende, 

rent økonomisk. Det bliver en 

form for forbrugerkooperativer. 

I Danmark har vi udviklet dette 

til, at mange mennesker gennem 

køb af andele har fået et 

helt økologisk landbrug op at 

stå. 

200 enheder og mange hænder 

Findhorns landbrug, som 

dækker 22 tønder land er ikke 

officielt godkendt som økologisk 

brug, fordi det koster 

omkring 4000 kr. at blive godkendt. 

I stedet har de lavet CSA med 200 

familieandele på ca. 250 kr. om måneden 

året rundt. Derudover forpligter 

folk på Findhorn sig til tre halve arbejdsdage 

pr. år pr. share. Det giver 

mange gode arbejdsdage på tidspunkter, 

hvor der skal bruges mange hænder, 

f.eks. ved lugning. Det er et vidunderligt 

system, som delvist er udenfor 

myndighedernes kontrol, fordi det er et 

internt system. Derudover er det et 

lokalt system, der understøtter den 

lokale udveksling af varer og tjenester, 

skaber arbejdsmæssig samhørighed og 

fællesskab. 

Rundvisning på Cullerne Garden 

Cullerne Garden er en selvstændig have 

ved siden af Findhorn, hvor der er store 

drivhuse, haver og krydderurter. Jorden 

er meget sandet, så de lægger plastic, 

pap eller aviser under, så de ikke behøver 

at bruge så meget muld, og ikke 

behøver at luge. 

Det var dejligt at være ude og lave 

noget. Vi er jo meget oppe i hovedet på 

disse moduler, selv om ”Lev og lær” 

skulle være en kombination mellem 

Pam, Nick og Christoffer på deres egen biologisk 

dyrkede jord. (Foto: Troels) 

praksis og teori. Men det er mest teori, 

og det kan man godt, når det er så intensivt 

som nu, men på en længere uddannelse 

SKAL pædagogikken være en 

integreret del af det, man skal lære. 

Da arbejdet var slut, lærte Joe os en 

skøn dans fra Sydafrika midt i haven. 

Biodynamisk landbrug 

Om aftenen satte Mattis sig i midten af 

vores ottekantede kursusrum og for 

talte om det biodynamiske landbrug. 

Dette landbrug tager sit udspring i ti 

foredrag, som Rudolf Steiner holdt i 

1924 for nogle tyske bønder, som 

havde opfordret ham til det. 

Der er mange forskellige ting, der 

kendetegner det biodynamiske landbrug. 

En gård forstås som en le - 

vende organisme, hvor kultivering 

af jorden er at belive 

den. Muld er levende, og at 

bruge kompost er at belive 

jorden. 

Udviklingen af en plante er 

ligesom at tage vare på et barn, 

og en stærk plante, sagde Rudolf 

Steiner, kan tiltrække mineraler 200 

meter væk fra den. Hvordan ved man 

ikke. 

Der er mange biodynamiske brug i 

Tyskland, hvor uddannelsen foregår på 

de enkelte gårde, hvorimod der i Holland 

er to deciderede skoler. 

Biodynamisk kompost 

Komposten er den livgivende del af det 

biodynamiske brug, og den har to 

hovedkomponenter: 

Horn med silicium, for at tilføre lys 

til planten. Bruges ved frugtsætning. 

Man tager et kohorn og fylder det med 

23

Mattis kom med ny biodynamisk inspiration 

til Findhorn.(Foto: Troels) 

knuste naturkrystaler, graver det ned i 

en god jord i ½-1 år, tager det op og 

potenserer det til en homøopatisk D8blanding. 

D8 betyder, at man fortynder 

krystalpulveret med vand 10 gange og 

ryster det i tre minutter. Sådan gentages 

8 gange. Brug ét kohorn færdigt 

krystalvand til en tønde land. 

Horn med gødning, for at tilføre 

skygge, bladsætning og næring til 

planten om foråret. Kogødningen 

lægges i Kohorn (gedehorn kan også 

bruges) og behandles på samme måde 

som ovenstående. Kohornet fungerer 

ligesom et anker, et fordøjelsesanker. 

Koen er mave-specialist 

Rudolf Steiner sagde, at koen har udviklet 

fordøjelsen til det yderste med 

hele fire maver. Kohornet er altså ikke 

en antenne, men en container, der 

fordøjer krystalens og gødningens 

kvaliteter, så det kan fortyndes ud i 

vandet og optages af planterne. Rudolf 

Steiner mente, at lige som koen er specialist 

i fordøjelse, har katten med 

hjertet at gøre, og fuglen med hovedet. 

Onsdag den 13. marts 2002 

Det var pragtfuldt solskin, og jeg 

mediterede fra 6.30-7.30. Det var 

Christoffers fødselsdag, så vi sang fødselsdagssange 

fra hele verden. De 

fleste lande har oversat Happy birthday 

to you, undtagen lige Danmark. 

Øvelse 

Vi begyndte med et indre genkald af 

tirsdagens program til klassisk musik. 

Derefter besvarede de sprøgsmål fra os. 

24 


Lagring af grøntsager gjorde de ikke så 

meget. Det meste kan holde sig udenfor. 

F.eks. hypper de blot lidt jord op 

omkring gulerødderne. Rødbederne og 

løgene tages op, og frugt har de ikke, 

da jorden er for dårlig. 

Barrierer mod et økologisk landbrug: 

Vi delte os i regioner, hvor vi talte om 

barrierer og løsninger for det 

bæredygtige brug. Barriererne var bla.: 

- Struktur, organisering og distribution 

i vores samfund 

- GMO-produkter 

Løsninger: 

- CSA-metoden med at skabe en lokal 

forbindelse mellem producent og 

forbruger. På den måde behøver du 

ikke fordyrende led. 

- Lave økosamfund, der kan blive 

gode eksempler for andre. 

- At få folk til at dyrke deres egne 

grøntsager. 

- Plastic-tunneler som drivhuse. 

- Regeringsstøtte til økologisk landbrug. 

Afgift på trad. landbrug. 

- PR, information, god mærkning 

- Videnskab og folkeoplysning om biologisk 

dyrkning. 

- Etablere nye strukturer, organisationer 

og distributionssystemer. 

- Miljøuddannelser. 

Eileen Caddy 

Jeg fik pludselig i pausen at vide, at 

Eileen Caddy ville svare på spørgsmål 

kl. 11, og det var om ti minutter. The 

Main Sanctuary var åbent, og den lille 

sal var fyldt i den cirkulære inderkreds 

og firkantede yderkreds af bløde stole. 

Eileen, som nu er 85 år, talte om 

kærlighed, om selvdisciplin og overgivelse, 

og om at ”walk the talk”. 

Spiritiuel praksis i et fællesskab? 

Lad være med at presse hverken dig 

selv eller andre. Folk har deres egen 

rytme. Følg dit eget hjerte. Lad vær 

med at være en flok får. Vær dig selv. 

We don’t have to do anything. 

Hvordan meditere? 

Hun foreslog, at man kunne bruge 

åndedrættet til at fokusere og slappe af 

i tankerne. Tæl til 4, når du trækker 

vejret ind, hold vejret til 4, pust ud på 

4 og hold vejret igen til 4. En anden 

øvelse er at fokusere på mellemrummet 

mellem indog udånding. 

Frygten for at gå ind i det ukendte? 

“Tillid (Faith) til Gud er vejen at gå. 

Der er megen frygt i vore dage, at vi må 

finde veje at genopdage tilliden til os 

selv, hinanden og vores indre Gud”. 

Rundvisning og arbejde 

Om eftermiddagen var vi på Mattises 

lejede landbrug (uden bygninger) på 

20 tdr. Vi indsamlede to tons gulerødder, 

som kan vare i 3 uger på Findhorn. 

Bagefter besøgte vi en anden biologisk 

mælkegård, Wester Laurenstone, 

hvor de laver alle mulige slags hjemmelavede 

produkter: æg, gedeoste, 

kooste, uldtøj af deres egne dyr, høns, 

geder, får, køer. 1000 høns går på store 

græsarealer, 

Feminint landbrug 

Vi gik lange ture på Nick og Pams 

jorde, hvorfra der er en pragtfuld udsigt 

ud over Findhorn Bay. Vi endte inde i 

stuen, hvor Pam fortalte om deres produkter 

og gav smagsprøver på oste og 

hjemmelavede kiks. 

Hun mente, at det største problem i 

vore dages landbrug er, at vi har mistet 

det feminine aspekt af produktionen, 

dels er der ingen kvinder tilbage 

i dyrkningen af jorden, dels er 

der ingen kvindejobs mere, som 

dem der laver ost, fødevarer, 

pølser, vævning, tøj. Vi har specialiseret 

os i en maskulin produktion. 

Derudover mente hun, at den 

rituelle del også var forsvundet. 

Dette prøvede de at genplante i 

deres dyrkning, som f.eks. fejring 

Christoffer viser et så-værktøj 

frem. (Foto: Troels)

Pam fortæller her om det feminine 

landbrugs muligheder. (Foto: Troels) 

af den første dag i februar som frugtsommelighedens 

dag, hvor naturen er 

gravid med et nyt vækstår, nye kid, nye 

planter. Vi har glemt at fejre 

årstidernes store fester i forbindelsen 

med vore fødevarer og landbruget. 

Det konkrete lokale liv ændrer vores 

vilkår 

Deres erfaringer er, at de med deres 

økologiske landbrug har skabt en 

masse anden lokal produktion, såsom 

lokalt væveri og tøjproduktion, bageri, 

og at dette vil fortsætte med at 

genetablere deres lokale praktiske og 

kulturelle liv i lokalområdet. Og det kan 

alle gøre alle steder. 

Torsdag den 14. marts 

Jeg stod op som sædvanligt, 

mediterede og løb en kort tur, inden vi 

gik i gang med dagens program. Der var 

nymåne kl. 15.00, og Christoffer startede 

dagen med at læse et smukt digt 

om den nye måne, forbundethed og 

helhed. 

Månens faser og/eller kærlighed 

Vi snakkede om månens forskellige 

faser i antroposofien. På Findhorn er 

filosofien mest, at indfølingen/ intuitionen, 

om hvornår man skal så og 

høste, er det væsentligste. De har ingen 

speciel forskning på området. Og 

det viste sig kun at være mig, der vidste 

besked om antroposofiens teori om 

plantetid. 

I antroposofien skelner man meget 

mellem månens lysfaser, som er fra 

nymåne til fuldmånen og tilbage igen, 

og så den fase som kaldes opstigende 

og faldende måne, hvilket betyder, at 

månen i løbet af 28 dage går fra en lille 

lavtgående bue på himlen til en stor 


bue. På den nordlige halvkugle af jorden 

er der ved vintersolhverv tidsmæssig 

overensstemmelse mellem den lille 

bue og nymåne og 14 dage senere 

mellem den store bue og fuldmåne. Det 

er grunden til, at vi om vinteren har en 

meget højtgående fuldmåne på himlen. 

Ved sommersolhverv er det derimod 

modsat, at der er overenstemmelse 

mellem nymåne og stor bue og 14 dage 

senere mellem fuldmåne og en lille 

bue. Steinerfolk bruger den op- og 

nedgående månefase til henholdsvis 

høsttid og udplantningstid. 

Men altså igen, Findhorn bruger 

mest den intuitive metode og 

kærlighed. 

Cullerne 

På Findhorn er landbruget delt op i to 

forskellige selvstændige økonomiske 

dele med hver deres arbejdsmæssige 

speciale, Cullerne og Earth Share 

Cullerne er et fællesskab på 6 personer, 

hvor 2-3 lever af det (5,5£ i 

timen). Det er Christoffer, som leder 

dette arbejde. Det er et meget intensivt 

brug, specialiseret til salat, blomster, 

udplantningsplanter, osv., fordi der er 

mange drivhuse (lange tunneldrivhuse 

med to lag plastic, hvor der pumpes 

luft ind imellem, så det er isoleret med 

luft. Plastikken udskiftes efter 6-8 år). 

I forhold til Earth Share-landbruget er 

det 6-7 gange mere produktivt. 

Earth Share 

Dette ledes af Mattis. De 20 tdr. landbrugsjord 

ligger 8 km væk. Det er lejet 

på 5års- basis. Det er for øvrigt en anden 

væsentlig forskel fra Danmark. Her 

er det meste jord ejet af Landlords. 

Findhorn ejede f.eks. ikke den jord, 

som de boede på de første 25 år, og 

deres landbrug er lejet. 

Men det ser nu ikke ud til at 

bekymre dem, selv om det er ærgerligt, 

at den værdiforøgelse, de skaber, 

i og med at de dyrker økologisk, 

kommer de store jordbesiddere 

til gavn og ikke dem selv. Men med 

en lejet jord, gamle maskiner og ingen 

bygninger giver det en meget 

lille startinvestering på 7000 pund. 

Dyrkningsmetoden er antroposofi, 

indføling og 7 års rotation. De dyrker 

fortrinsvist kål, gulerødder, 

rødbeder, pastinak og kartofler. Alt i 

alt dyrker landbruget på Findhorn 45 

forskellige grøntsager, og 4 personer 

lever af landbruget. 

Derudover er der selvfølgelig folks 

private haver, hvor Mai og Craigs 

have er den største (400 m2). 

Festmiddag 

Om eftermiddagen skulle vi lave mad, 

og vi var 30 i køkkenet til at lave 15 

forskellige menuer fra hele verden. 

Jeg lavede Canadisk kål og stærk 

linsesuppe. Om aftenen var der festmiddag 

med vin og taler. 

Øverst: Keir og Michio får sig en fræk 

griner i marken. (Foto: Jean Luc) 

Nederst: Maite viser sin spanske mad 

frem til vores festmiddag (Foto: Michio) 

25

26 


Velkommen til fremtiden 

Af Insa, Ditlev og Troels 

Så sker det! Efter 1 års arbejde i en lille hårdtarbejdende uddannelsesgruppe søsætter vi 

til sommer det første kim til en egentlig uddannelse om og i økosamfund. Fra den 3. til 

den 24. august 2003 inviterer vi unge som gamle til at deltage i det første 3 ugers kursus 

under overskriften ”Velkommen til fremtiden, et kursus om bæredygtighed - økologisk, 

økonomisk, socialt og spirituelt.” 

Titlen dækker over tre uger med hvert deres tema og titler: 

1.uge fra den 3.-9.august : Overordnet vision – Økosamfund og permakultur. 

Dette modul ønsker at give et overblik over økosamfundsmodellen og den historiske baggrund for denne 

globale bevægelse henimod bæredygtige menneskelige bosætninger. Baseret på den fundamentale opmærksomhed 

på al livs forbundethed, ønsker økosamfund at manifestere en holistisk og bæredygtig 

livsstil. Vi vil med oplæg, diskussioner og gruppearbejder krydret med sange, lege og ritualer gennemgå 

visionen om økosamfund og give en første introduktion til konkrete permakulturelle designprincipper, som 

er et bevidst design for en bæredygtig fremtid, baseret på samarbejde med naturen, omsorg for jorden og 

mennesker. Vi vil udvælge og arbejde på 3-4 af jeres egne projekter, som I har med hjemmefra. 

Tovholder: Troels Dilling-Hansen. 

2.uge fra den 10.-16.august : Demokrati og økonomi i fællesskab. 

Fælles ledelse er et kernepunkt i økosamfundene. Det kan være let og befordrende, men det kan også være 

besværligt og fyldt med barrierer. Denne uge handler om konstruktiv håndtering af samarbejde, konflikter 

og beslutningsprocesser. 

Ugens andet tema handler om, hvordan vi kan udvikle en ny fællesskabs-økonomi, hvor der både er plads 

til den individuelle og den kollektive økonomi. Bl.a. vil vi se på forholdet mellem den globale og den lokale 

økonomi og på forskellige former for lokale udvekslingssystemer, som de praktiseres rundt i verden; og 

derefter sætte dem i relation til vores egen verden. 

Tovholder: Ditlev Nissen. 

3.uge fra den 17.-24.august : Det helbredende samfund. 

Med udgangspunkt i et nyt menneskesyn vil vi trænge ned i begreberne sundhed og omsorg. 

- Omsorg for os selv som spirituelle væsener med en indre natur og drift. Der vil blive gennemgang af 

teori og øvelser, både meditativt og kropsligt. 

- Omsorg for hinanden, børn og gamle, de handicappede og de udstødte. Fællesskab vil sige at tage vare 

på hinanden. 

- Omsorg for den vilde natur og arterne. Vi vil lave nogle ritualer og sætte menneskeheden i et 

overordnet perspektiv. 

Tovholder: Insa Freese. 

Kurset foregår på Væksthøjskolen på Djursland, således at man kan tilmelde sig et enkelt ugekursus, to eller alle tre. Og det 

bliver forholdsvist billigere jo flere uger man tilmelder sig, startende med 1900 kr. for 1 uge, 2500 for 2 uger og 3750 kr. 

for alle 3 uger. Udgifter ved udflugter til andre økosamfund betales oven i. Vi regner med følgende ekskursioner til henholdsvis 

Andelssamfundet Hjortshøj i uge 1, Hertha Levefællesskabet i uge 2 og Snabegård/Vrads Sande i uge 3. 

På grund af pladsmangel må vi i denne omgang sætte et max. antal deltagere på 16 i hvert modul. Tilmelding foretages til 

Væksthøjskolen på Tlf.: 8633 9188 - Fax: 86339167 - E-mail: kontor@vdh.dk. 

På vor hjemmeside vil du løbende kunne holde dig orienteret om programmet og de praktiske detaljer. Hvis du ønsker at få 

besked, når vi opdaterer siden, er du velkommen til at sende os din e-mailadresse. Send den til los@pip.dknet.dk 

Venlig hilsen 

På vegne af den lille Lev og Lær-uddannelsesgruppe: 

Insa Freese, Ditlev Nissen og Troels Dilling-Hansen

Dette er anden del af artiklen, hvis 

første del bragtes i sidste nr. af LØSNET, 

hvor vi også glemte at fortælle, at artiklen 

er fra den meget relevante bog 

“Creating Harmony - Conflict Resolution 

in Community” red. af Hildur Jackson. 

Under møder er det sommetider 

nyttigt hvis nogle få mennesker 

sidder udenfor cirklen og former 

et net af enhedsskabende energi 

rundt om de andre. Deres opgave 

er simpelthen at holde energien 

mens de fokuserer på fællesskabets 

højeste mål, medens de andre 

diskuterer emnerne. Vælg 

nogle som ikke er følelsesmæssige 

berørte af subjektive årsager til 

emnerne. Energiholderne hverken 

taler eller deltager. Deres funktion 

er simpelthen skabe den positive 

energi og holde fokusset på enhed. 

(Denne teknik som Aurovilleboere 

hentede i Findhorn, har en 

kraftfuld virkning.) 

Personlige dagsordener 

Når personlige dagsordener 

(agendaer) er årsagen til fællesskabets 

konflikter, hjælp da 

enkelt personerne med at blive 

klar over dem og identificere dem. 

Find også kilden til magt og frygt. Støt 

vedkommende persons behov for forandring, 

og skab altid et trygt forum til 

diskussioner. Vær inklusive og ikke eksklusive. 

Få fællesskabet til at forstå 

den styrke og rigdom der ligger i individers 

mangfoldighed, selvom livet 

måske ikke ligefrem bliver lettere af 

det. Prøv at beskrive hvad der sker, i 

stedet for at dømme. Indlev dig i, støt 

og anerkend alle implicerede. Arbejd på 

at skabe et fælles mål som alle kan 

tilslutte sig som værende gyldigt. 

Nogle af os har fundet ud af at i Auroville, 

når folk gennemgår perioder 

med konflikter, kan det være virksomt 

og gavnligt at holde fokus på dem i 

tankerne og styrke dem med positiv en- 


At leve i Auroville 

Anden del: Konfliktløsningsværktøjer 

Af Marti Mueller. Oversat af Torben Iversen 

ergi og gode vibrationer. Når folk lever 

i fællesskaber, er de oftest psykisk linket 

op til en eller anden sag, selv når 

disse forbindelser ikke er udtrykt eller 

nødvendigvis følt på et bevidst plan. 

Psykiske forbindelser bliver synlige når 

folk deler på drømmeplan, hvilket 

efterhånden er blevet et fælles 

fænomen i fællesskaber. 

Vær forberedt på at vente 

Prøv ikke på at forcere beslutninger, 

når nogle individer eller fællesskabet 

ikke virkelig er klar. Nogle gange er det 

godt at vente med et problem indtil der 

er opnået større klarhed. I Auroville har 

nogle af vores store beslutninger taget 

årevis at udføre. Imidlertid er det 

vigtigt, at støtte og opmuntre individuelle 

medlemmer som opponerer 

mod noget, til at udtrykke deres 

mening, i stedet for at blokere hele 

fællesskabets følelsesmæssige stemning. 

I Auroville har vi ofte prøvet på 

at opnå et ægte konsensus ved at definere 

vores virkelighed i forhold til 

hvad der sker, i stedet for i forhold til 

hvor mange der er for eller imod en 

sag. Med denne respekt, har Auroville 

stærke elementer af hvad vi vil kalde 

`guddommeligt anarki´, som måske ikke 

vil være så åbenbart relevant for andre 

typer af fællesskaber. 

Upartisk mægler 

Hvis situationen virkelig er gået i hårdknude, 

så tilkald en upartisk mægler, 

der kan skabe luft, og som kan styrke 

samarbejdet mellem de enkelte 

involverede eller mellem grupperne. 

Mæglere kan nogen gange 

være meget nyttige hvad enten 

konflikterne er personlige eller 

gælder hele fællesskabet. Enhver 

som bliver hidkaldt må menes at 

være upartisk og må anerkendes 

af alle involverede parter. I stedet 

for at fælde dom over nogen eller 

træffe nogen beslutninger, så skaber 

mægleren et neutralt 

“sikkert” forum, hvor der er mulighed 

for at lufte forskellighederne 

og dernæst blive anerkendt. 

Denne person kunne give forslag 

til at afklare konflikten eller 

hjælpe konflikten tættere på en 

løsning. Men under ingen omstændigheder 

bør en mægler 

dømme noget som helst af problematikken. 

Deres formål er at 

ska-be et sikkert forum, hvor folk kan 

være enige eller uenige, fordi dette er 

det første skridt henimod at finde en 

fælles løsning. 

Auroville har en Enheds Gruppe, et 

team der frivilligt har tilbudt deres service, 

når der er brug for forhand-lingsforløb 

i et sikkert forum hvor folk kan lufte 

deres følelser og løse deres vanskeligheder. 

Sommetider dannes der også ad 

hoc grupper. En essentiel betingelse for 

at sådan en gruppe kan fungere godt, er 

at begge parter er enige om valget af 

konfliktløser og at begge parter aktivt 

ønsker en løsning. I nogle tilfælde 

passer det faktisk den ene eller anden af 

parterne at fortsætte debatten og dette 

burde åbent anerkendes. 

27

Aktiv lytten 

Lær og fremelsk àktiv lytten´. Dette 

kan læres i workshops, hvor fællesskabsmedlemmerne 

praktiserer rollespil 

og lærer at lytte til og anerkende andres 

problemer. Når en person har talt, 

er der en anden der lytter og gentager 

hvad den anden har sagt, startende 

med: “Jeg hørte dig sige at...”. Det er 

vigtigt, at vi forstår, at dette ikke er 

det samme som at sige: “Jeg er 

enig...”.Eftersom konflikter ikke helt 

bliver løst på denne måde, er det erfaringen, 

at det er det allerførste skridt 

til at løse konflikter. Det at lytte leder 

til forståelse, som igen ikke er det 

samme som at være enig, men en genkendelse 

af, at vi alle er en del af et 

sammenhængende livsnetværk. 

Earth Stewarden, Danaan Parry og Jerylyn 

Brusseau har givet os gode konfliktløsningsteknikker, 

som vi har fået i 

de workshops, de har holdt her i Auroville. 

Del magten 

Fællesskaber som rokerer deres magtfordeling, 

har ofte mindre vanskeligheder 

ved at tage skridtene mod 

problemløsning, og at være i stand til 

at møde de behov, som stammer fra 

dem hvor magten er fast forankret. 

Magtaspekter er som regel grundfæstet 

hos seniorer (dem, der har været der 

længst), økonomiske aspekter (hos 

dem, der har adgang til pengeresourcer 

eller fysiske resourcer som fællesskabet 

behøver for at realisere dets 

drømme), aspekter omkring relationer 

(hos dem, som kender eller er venner 

med dem, som har magt eller indflydelse), 

og fysiske aspekter (hos dem 

som har kræfter og tid til at være involveret.) 

Disse 4 aspekter er en stor faktor i 

fællesskaber som Auroville, hvor pro- 


blemer med klimaet, ansvarlighed for 

børn mm. er meget vigtige. Auroville har 

på nuværende tidspunkt en ar- bejdskommité, 

der udskiftes hver 1-2 år. 

Dette hjælper med at sørge for stadig nyt 

lederskab og afholde folk fra at blive befæstet 

i fastlåste tankebaner. Imidlertid 

bliver mange beslutninger i Aurovilles 

taget uden for alle de grupper, som 

repræsenterer fællesskabet. Den rigtige 

`konsensus test´ er hvorvidt beslutningerne 

bliver ignoreret eller respekteret 

af fællesskabet i dagligdagen. 

Ligegyldigt hvordan fællesskabet er 

organiseret, er det vigtigt, at en stor 

mangfoldighed i personlighedstyper er 

repræsenteret i beslutningstagningen, 

for at forøge graden af involvering og 

derved forstærke fantasirigdommen i 

hele fællesskabet. 

Styrk ungdommen 

Sørg for at ungdommen bliver en del af 

fællesskabets beslutningstagningsproces. 

De er mindre tilknyttet de gamle 

modeller. Hjælp dem til at være initiativrige 

og styrk dem i at foretage rigtige 

valg. Vis dem hvordan man respekterer 

sig selv og hinanden og hvordan man 

styrker selvtilliden. Hjælp dem til at tro 

på deres egne talenter og styrk deres 

kreative ånd. Lad dem vide, at de er 

værdsat af alle i fællesskabet. 

Kønsproblemer 

Styrk Jeres fællesskab i at forholde sig 

bevidst til kønsproblemer. Mænd og 

kvinder er forskellige ligesom Mars og 

Venus, og dog sker der magiske ting, når 

de forstår at leve sammen på en god 

måde. Mange fællesskabers konflikter 

har deres rod i uudtalte, subtile eller tydelige 

kønsproblemer. Opmuntr mænd og 

kvinder til at anerkende deres reelle 

forskelle og ligeledes anerkende deres 

komplementære modsatte aspekter. 

Indvolvér folk 

Før I påbegynder projekter kan det anbefales, 

at lave brainstorm med alle de 

forskellige mennesker der er i fællesskabet. 

Skriv deres ideer ned og få så mange 

forslag som overhovedet muligt, før I arbejder 

med at finde frem til dem, som 

passer bedst til fællesskabet. Invitér 

løbende tilbagemeldinger for at styrke 

gruppedeltagelsen. Spørg gæster til 

råds. Selv om de ikke kender fællesskabet 

nøje, har de måske nogle relevante 

observationer eller interessante forslag. 

Find ud af hvordan andre fællesskaber 

gør. Vi lærer alle fra hinanden på trods 

af, at vores hensigtserklæringer og 

filosofier kan være meget forskellige. 

Lær at være tålmodig 

At leve i fællesskaber kan både være en 

stor gave og meget frustrerende. Nogle 

projekter bliver løftet og accelereret 

gennem stor deltagelse i gruppen, 

medens andre tager længere tid. Nogle 

gange er det vigtigt at vente indtil energien 

er rigtig, før man godkender 

bestemte handlinger, selv om de fleste 

ved, at det vil være godt eller ikke til at 

undgå at gøre i det lange løb. Husk at 

det er hvordan vi gør ting og hvorfor vi 

gør ting, der tæller mest. 

Et smukt sted 

Arbejd på at gøre dit fællesskab til et 

sundt og smukt sted. Dette vil inspirere 

folk til at være mere kreative og produktive. 

Det vil også motivere dem til 

at yde lidt ekstra, fordi de kan lide 

miljøet og derved lægge deres tid og 

sjæl i at det bliver ved med at være sådan. 

Skab plads i jeres fællesskab til 

mennesker, som holder af at være alene 

med sig selv og naturen. F.eks. er træer 

mere end æstetiske; de er terapeuter. 

Vi former vores hjem og bagefter former 

de os. 

Foto:Ireno Guerci

Fejr fællesskabet 

Lav sjove ting sammen. Husk at andre 

mennesker også er på deres Sjæls rejse, 

ligesom dig. Stadfæst de områder 

hvorigennem I kan arbejde og lege 

sammen. Når et fællesskab eller en 

gruppe mennesker samles, er deres totale 

energi og tro større end summen af 

de enkelte. Der er ikke noget som at 

samarbejde om projekter og derved ved 

at løsne energien, at skabe forståelse 

og fælles kooperative mål. 

Tips til konfliktløsning 

Der findes nogle generelle tips for konfliktløsning: 

Tal på en måde så 

alle kan høre dig. Fokusér på, 

hvordan du oplevede problemet. 

Udtryk dig kortfattet. Beskriv 

hellere end at dømme. Giv folk 

tid til at lytte og respondere. Lyt 

opmærksomt, når andre mennesker 

fortæller deres side af 

sagen. Opsummér både deres 

følelser og selve indholdet af 

sagen, for at være sikker på, at 

der er fælles forståelse, med “jeg 

hørte dig fortælle”-sætninger. 

Find ud af hvad der er vigtigt. 

Udtryk dine hovedbekymringer i 

en eller højst to sætninger og 

bed de andre om at gøre det 

samme. Identificér hvad den 

enkelte ønsker og hvorfor. Lav 

brainstorm på mulige løsninger, 

ved at få ideer på mulige løsninger 

fra alle vinkler. Nedskriv 

ideerne og få så mange forslag 

frem som muligt. Evaluér de 

mange løsningsforslag og vælg den 

eller det som virker bedst for begge 

parter. Bekræft hinanden og find frem 

til en grundforpligtigelse, der skaber 

den nødvendige forandring. 

Husk at forståelse ikke er det samme 

som enighed og at andres perspektiv er 

deres virkelighed, ligesom dit perspektiv 

er din virkelighed. Ingen perspektiver 

eller virkeligheder repræsenterer 

sandheden. Sandhed er altid relativ i 

forhold til et referencepunkt. Prøv at 

huske, at andre mennesker er på deres 

sjæls rejse ligesom dig selv. I de fleste 

tilfælde prøver de også på at lære. Derfor 

bør du relatere dig til dem på en 

menneskelig måde. Vi er ikke fremmede 

for hinanden, men følgesvende på vej 

til større bevidsthed og opvågning. Der 


er ingen fjender kun mennesker, der 

deler med hinanden og derved udvikler 

sig. 

Vær opmærksom på hvor din energi 

strømmer hen. Hvis du fokuserer på 

dine problemer, gør du dem mere virkelige 

og svære end de egentlig er. 

Fokusér i stedet på dine løsninger og 

husk jeres kollektive vision. Hvis vi 

giver energien til vores vision, hjælper 

vi med at føde det, vi virkelig ønsker at 

skabe. Denne teknik er brugt i martiarkalsk 

kunst til at flække træ med 

den bare hånd. Ved at fokusere på undersiden 

af træstykket i stedet for på 

selve træet, er vi lettere i stand til at 

skære igennem hindringen. 

Vær forberedt på at vende tilbage til 

tavlen/skrivebordet gang på gang, indtil 

der er fundet en harmonisk løsning 

på problemet. Hvis forhandlingerne 

ikke leder til en umiddelbar løsning, så 

husk at dødvande er ikke nederlag og 

at der ikke findes noget, der varer for 

evigt. I Auroville´s erklæring prøver vi 

altid på at huske, at i morgen er der en 

ny dag og at intet nogensinde er permanent. 

Hvis I ikke kan nå frem til en umiddelbar 

forståelse, er det nok fordi 

frygten på den ene eller begge sider er 

for stor. Frygt kan nedbrydes ved at 

forstå og anerkende den anden persons 

ret til at føle sig anderledes end dig og 

ved at danne en tryg atmosfære. I 

stedet for at hade og foragte andre, 

som er anderledes, er der brug for, at vi 

giver dem vores respekt og kærlighed. 

Ved at huske, at de også lider, frigør vi 

noget af vores egen smerte og får det 

med det samme bedre og føler os mere 

forbundet. Tilgivelse er ofte nødvendigt. 

Tilgivelse er udtryk for 

kærlighed til sig selv og det aktiverer 

positive følelser. 

Vendepunktet 

Vi er ved et vendepunkt i vores historie. 

Vi nærmer os en planetarisk bevidsthedsudvikling. 

Vores skrøbelige, 

smukke planet er i alvorlig 

fare på grund af menneskenes 

uforsigtighed og grådighed. 

Vores menneskeånd er blevet 

kraftigt eroderet af vores tab af 

en dyb og tæt forbundethed 

med jorden, naturen og det 

guddommelige. Dette har skabt 

en dyb bevidsthedsmæssig 

krise. Og lagt til vores vanskeligheder, 

teknologisk og 

miljømæssige forandringer i en 

svimlende hastighed, er vi presset 

til at revurdere hele vores 

“raison d’étre” og vores relation 

til jorden og kosmos, helt præcist 

fordi vi har glemt vores enhedsoplevelse. 

De problemer vi 

møder i dag, er i sandhed globale 

og svaret på vores planetariske 

dilemma kræver en 

stærk fælles bevidst handling. 

Fællesskaber tilbyder os vidunderlige 

steder, hvor vi kan udforske 

vores potentiale og leve og manifestere 

vores kollektive væren. Aurovilles charter 

taler om Auroville igennem “Moderens” 

ord, som et levende menneskelig 

udviklingslaboratorium, et sted med 

livslang uddannelse og med en ungdom, 

der aldrig ældes; hvor mennesker 

kan blive villige tjenere under en guddommelig 

bevidsthed. Et af vores første 

skridt i Auroville, og hvor som helst, er 

at lære at løse problemet omkrig vores 

forskelligheder og at forpligtige os til 

skabe menneskelig enhed og en dyb og 

ægte planetarisk bevidsthed. 

29

Af Insa Freese 

Da det fulde referat fylder 

12 sider, bliver dette en ultrakort 

opsummering af de 

vigtigste emner. Selve referatet 

kan findes på 

www.gen-europe.org under 

”meetings” 

Alle medlemmer af bestyrelsen deltog: 

Lucilla Borio (Torri Superiore/Italien), 

Jean Michel Pochat, 

(Fransk netværk), Jonathan Dawson 

(Findhorn), Nicole Grosspierre (Polsk 

Netværk), Insa Freese (LØS). Ina Meyer 

Stoll fra ZEGG var inviteret som 

mødeleder. Kasimir Reichmuth og Cristina 

Evangelisti (personale) deltog også. 

Dagsorden var: 

1. Rapport fra GEN-E sekretariatet 

2. Rapport fra WSSD 

3. Rapport om aktiviteter i Afrika 

4. Program for aktiviteter til European 

Social Forum, Florence 

5. Fremtidig struktur i GEN-Europe 

6. Flytning af kontoret 

7. Økonomi 

Ad.1: Sekretariats-rapport 

Der er stadig et stort arbejde med websiten, 

som er under revision. Den nye 

web-site giver medlemmer adgang til 

egne web-sider, de selv kan redigere. 

Derudover er der generelle informationer 

om GEN-E på forskellige sprog, 

aktivitetsreferater, medlemsdatabase 

m.m. 

Netværks og medlemsinformation 

Godt nyt fra Østrig og Portugal, der 

kæmper med at udvikle et netværk. Til 

gengæld er kontakten til netværkene i 

30 


GEN-EUR 

Ungarn og Skotland gledet ud i sandet. 

Disse forsøges genoprettet, ligesom 

det forsøges at finde en kontaktperson 

i Israel. Det besluttes at droppe Norge 

p.g.a. manglende kontakt, mens der 

forsøges at finde en kontaktperson i 

Holland, der slet ikke har noget 

netværk. Fremtiden for det Tyrkiske 

netværk tages op med tidl. 

bestyrelsesmedlemmer fra Tyrkiet. 

Max Jensen (Permalot, Czech Republic) 

har søgt om fuldt medlemskab i 

GEN-E og foreslået sig selv som kontaktperson, 

ligesom Teodora Anastasoei 

(Romania) også har foreslået sig 

selv – begge accepteres. Heikky udpeges 

som kontaktperson for Finland. 

Mange medlemmer er mere eller 

mindre bagud med deres medlemsbetaling. 

Det besluttes at skrive til alle 

vedr. deres medlemskab, og regne 

medlemmer med 1 års forfalden betaling 

som udmeldt. 

Ad 2: Rapport fra WSSD 

Generelt en nedslående oplevelse, hvor 

GEN var stuvet af vejen, som alle de andre 

NGOèr. 

Netværkssamarbejdet med EcoEarth Alliance 

var et af lyspunkterne (se også 

andetsteds). Og en smuk ‘fund-raising’ 

brochure med Marti Mueller´s tekst, 

som blev skabt til lejligheden. 

Ad 3: Rapport fra Afrika 

God feed-back fra det Senegalesiske 

Netværk, både vedr. generalforsamlingen 

i Frankrig og udviklingen i deres 

eget netværk. GEN-E`s video om 

netværksarbejdet i Senegal er sendt til 

forskellige kontakter i Vest-afrika. Både 

Mali og Burkina Faso er også ved at 

oprette netværk. 

Referat fra GEN-E 

d. 22-25 

Ad 4: Deltagelse i European Social 

Forum. Se nedenfor 

Ad 5 og 6: Fremtidig struktur i GEN- 

Europe/ kontorets fremtidige placering. 

En række spørgsmål vedr. GEN-E`s 

struktur er blevet diskuteret igennem 

længere tid. 

Hvor skal kontoret flytte hen? Skal der 

kun være et kontor, eller er det på tide 

at decentralisere arbejdet v.h.a. flere 

kontorer i forskellige fællesskaber? Skal 

kontorpersonalets arbejde i fremtiden 

varetages af bestyrelsesmedlemmer, 

der til gengæld får betaling for arbejdet? 

Hvad er bestyrelsesmedlemmernes, 

sekretærens og personalets 

rolle og ansvar i forbindelse med 

bestemmelse og varetagelse af arbejdsopgaver? 

Hvad er GEN-E`s overordnede 

funktion? 

Nogle af disse spørgsmål tog afsæt i 

den økonomiske situation (se pkt. 7), 

men fleste brikker i det store puslespil 

faldt på plads under mødet, og flg. blev 

besluttet: 

Vedrørende kontorets placering 

Kontoret deles i to med en afdeling i 

Findhorn og en i ZEGG (de to eneste 

kandidater inden bestyrelsesmødet). 

Hovedkontoret bliver i Findhorn, som 

primært skal varetage fund-raising, 

pleje officielle og internationale kontakter 

(regeringer, EU m.m.) og kontakt 

til det Afrikanske Netværk. ZEGG`s arbejdsopgaver 

bliver primært netværksarbejdet, 

som de har stor erfaring i, og 

at være port til de Østeuropæiske 

netværk. Begge steder vil arbejde på at 

styrke de nationale netværk i Skotland 

og Tyskland, som ikke er særligt

etablerede. Arbejdsopgaverne er ikke 

fastlagt endnu, men forberedelser til 

overgangen i maj er allerede i fuld 

sving. Beslutningen føltes god og blev 

enstemmigt vedtaget, og et vigtigt 

fokuspunkt var, at tilgodese en spredning 

af arbejdsbyrden for både personale 

og ikke mindst generalsekretæren. 

Både Findhorn og ZEGG er villige til at 

fortsætte arbejdet, selv hvis den eksterne 

støtte skulle falde væk. 

Vedrørende GEN-E´s fremtidige 

struktur 

En diskussion, der har kørt i lang 

tid, og som primært handler om 

decentralisering og mere 

medlemsindflydelse. Det var 

også var et af hovedpunkterne 

til generalforsamlingen i 

Frankrig (se referat i LØSNET nr. 

33 ), hvor fokus blev rettet på 

ikke at ændre den eksisterende 

foreningsstruktur, men at 

forbedre denne. Bestyrelsen fik 

mandat til at træffe de endelige 

beslutninger 

Bestyrelsen vælges til generalforsamlingen 

og er ansvarlig 

for at ansætte den kommende generalsekretær. 

Denne får det overordnede 

ansvar for sekretariatets drift. Generalsekretæren 

er ikke med i bestyrelsen, 

men deltager i møder på lige fod med 

bestyrelsesmedlemmer, dog uden indflydelse 

på eget ansættelsesforhold. 

Bestyrelsen tilstræber, at beslutninger 

vedtages i konsensus. Det blev besluttet 

at opretholde et klart skel mellem 

betalt personale/udliciterede opgaver 

og bestyrelsens ulønnede, frivillige arbejde. 

Et akut undtagelsestilfælde blev 

vedtaget, i og med at Jonathan 


OPE NEWS 

bestyrelsesmøde 

Okt. 2002 

overtager fonds-ansøgningen til EU. 

Lucilla opretholder hendes dobbeltrolle, 

indtil hun går af som generalsekretær, 

men forbliver 

bestyrelsesmedlem. Alle arbejdsopgaver, 

lønnede såvel som frivillige, 

stadfæstes med en kontrakt. 

Jonathan har meldt ind på posten 

som generalsekretær, og hans rolle som 

bestyrelsesmedlem tages op. Ina fra 

ZEGG ansættes som sekretær i ZEGGkontoret. 

Gen-sen joburg, "EcoEarth Alliance Group” ved indledningen 

til konferencen. (Foto: Ketan L. Lakhani) 

Præsidentens rolle bliver primært 

proforma for at opfylde lovkrav. Som 

bestyrelsesmedlem er præsidenten 

ligestillet med de andre 

bestyrelsesmedlemmer, også hvad 

angår ansvarlighed. Insa Freese foreslås 

som præsident og Nicole 

Grosspierre som kasserer. Begge accepterer. 

GEN-E`s funktion 

Der var enighed om vigtigheden af at 

prioritere det interne netværksarbejde 

og det udadrettede, repræsentative ar- 

bejde lige meget, og flg. punkter blev 

fremlagt som værende GEN`s ”arbejde”: 

- at ”give en røst” til økolandsbyer, 

både internt og ud til verden 

- at hjælpe dem med at finde måder 

til at overleve, opfylde deres behov, 

hjælpe med fonds-søgning og internt 

samarbejde 

- at hjælpe med ressource-opbygning/ 

støtte uddannelser og kurser 

- at bringe enhed i mangfoldigheden 

af økolandsbyer 

- at vise konkrete eksempler i 

bæredygtig levevis 

- at samle og viderebringe erfaringer 

fra økolandsbyerne til verden 

Punktet behandles videre til næste 

bestyrelsesmøde i marts, hvor et af 

fokuspunkterne også vil være, 

hvorledes medlemmerne involveres 

mere i arbejdet. Forslag modtages 

gerne!!!! 

Listen over GEN-E aktiviteter (nuværende 

og fremtidige) ser således ud: 

· Støtte til Lev og lær Centre 

· Sri Lanka, South Africa, Senegal 

· Europæiske lande 

·Information/dissemination 

·Website 

·Newsletters/Distributeret i 11 

sprog 

·Video, Avisartikler, Database 

·Flytning af sekretariat 

·Bestyrelsesmøder 

·Advokatorisk arbejde 

·Deltagelse i vigtige møder 

·Konsulentarbejde 

·Uddannelse 

·Støtte deltagelse i øko- + andre 

kurser 

·Promovere økosamfundstanken/ 

bæredygtighed 

·Netværksarbejde 

Ad 7: Økonomi 

Selv om Gaia Trust pengene falder væk, 

ser økonomien ikke ud til at være i fare. 

Afvisningen af den seneste ansøgning 

om penge til EU skyldtes en fejl i udfyldelsen 

og GEN-E er blevet opfordret 

til at ansøge igen. Denne er sendt og 

stadig under behandling. Derudover 

har GEN-E en opsparing, der sikrer 

økonomien i perioden for sekretariatets 

overførsel. Men fundraising bliver et 

vigtigt fremtidigt arbejdsområde, så 

der kan skaffes midler til både driften 

og fremtidige programmer. 

31

Fire intense dage med snak, møder, 

netværksarbejde, stillen forslag, hasten 

fra den ene konference til den 

næste med et kort stop for at uddele informationsmateriale 

ved standene undervejs 

og mødes med økolandsby-folk, der 

kom fra de 

forskellige dele af 

Europa. 

ESF var en 

stor mulighed for 

GEN-E til at 

forbinde sig med 

en bredere civil 

samfundsbevægelse 

og 

bidrage med 

vores økolands- 

byersførstehånds erfaring 

om, at en anden 

verden er mulig, 

og allerede er under konstruktion på hele 

planeten. Vores tilstedeværelse blev 

meget værdsat og respekteret, og hele 

GEN-holdet (Marti, Jean Michel, Orlando, 

Sabine, Mimmo, Amy, Alfredo og undertegnede) 

forlod Florence opløftede og 

fulde af energi over denne oplevelse. 

Menneskerettigheder 

Menneskerettigheder, bæredygtighed, udviklingsstrategier, 

politiske emner, frihed 

og naturligvis den moralske nødvendighed 

for global fred og retfærdighed 

var omdrejningspunkter i alle diskussioner. 

ESF helbredte nogle af sårene fra 

Genova-mødet og udfordrede med succes 

antagelsen af, at det frie marked og 

økonomisk globalisering kan løse menneskehedens 

problemer. 

32 


Økolandsbyer og det Europæiske 

Sociale Forum (ESF) 

GEN´s march ved Europeean Social Forum. 

(Foto: Orlando Balbas) 

GEN-EUR 

De mange velansete talere diskuterede 

mulige alternativer i den største selv-organiserede 

tænke-tank nogensinde, med 

deltagelse af mere end 400 organisationer, 

40.000 delegerede (mere end til 

WSSD!) og bogstavelig talt dusiner af 

seminarer og 

workshops under 

konstant 

afvikling. 

Vil politikerne 

få den rette intuition 

og endeligt 

lytte til budskabet? 

Vi får se. 

Det næste ESF 

afholdes i Paris i 

2003, og lad os i 

mellemtiden ikke 

glemme, at alt vi 

gør er værdifuldt 

og har indflydelse 

på alt andet. Den nye verden er mulig, og 

den er afhængig af og starter med os. 

Østeuropæiske 

Økolandsby 

Initiativer: 

Unge og aktivister 

Af Teodora Anastasoaei 

Til netværksmødet i det voksende 

People`s Global Action (PGA) 

mødtes 200 aktivister fra hele Europa 

fra d. 30/8 -4/9 i Leiden, Holland. 

Der var ikke så mange fra Østeuropa, 

men vi fandt ud af, at mindst 4 af os 

deler den samme drøm: at leve i et 

eksperimenterende fællesskab. Dette 

var meget inspirerende. Jeg tør godt 

sige, at Østeuropæiske Økolandsby Initiativer 

følger et mønster af meget 

unge mennesker, sædvanligvis godt 

forbundet til den internationale scene, 

som, udover den sædvanlige form for 

aktivisme, også prøver at etablere 

deres liv på et bæredygtigt fundament. 

Dette glæder mig meget, og jeg håber 

af hele mit hjerte, at økolandsbybevægelsen 

i Østeuropa vil vokse støt, 

og dermed give en ny identitet og en 

ny vision til de 40-70% af befolkningen, 

der bor på landet. 

Dear friends 

We wish to inform you that the final decision of the GEN Europe Council is to hold the 2003 

General Assembly of members at the Centre for Alternative Technology (CAT), in Wales. The 

dates of the meeting are July 6 to 13. 

We deeply wish to thank all the ecovillages who offered to host our annual meeting: 

Damanhur, Tamera, Permalot, Keuuru. All the candidates were excellent and offered a 

unique perspective on the ecovillage movement. It was quite hard for the Council to decide 

and select just one - I wish we could have three or four meetings each year! 

Please remember to apply again for 2004, as we really appreciate your offer, and do not 

forget to send your representatives to the meeting. The programme is in preparation, and 

will be communicated to all members as soon as possible. 

Many thanks again to all of you for your participation and support - GEN-Europe needs 

your input and energy, and encourages you to contribute to the dialogues on the Ecovillage 

Forum and send in your latest news for our newsletters and website. 

Best regards, Lucilla Borio.


OPE NEWS 

Endeligt valg af sponsorerede deltagere til Find- 

horns Ecovillage Training 22 feb-22 marts 2003 

Af Lucilla Borio 

Hvert år gives der støtte til 4 GEN-medlemmer, der ønsker at deltage i Findhorns 

Ecovillage Training. Opfordring til ansøgning sendes ud i December 

med ansøgningsfrist sidst i Januar. 

Alle ansøgerne i år blev valgt, da der kun var tre og disse er flg.: 

1) Gavin Harte, The village, Ireland 

2) David Yekutiev, Argayall community, La Gomera, Canary Islands. 

3) Conchi Piñeiro, SELBA, Spain 

Ansøgerne skal enten bo i en økolandsby, være medlem af et nationalt netværk, 

eller støttemedlem i GEN-E. 40% af kursusprisen er egenbetaling, resten dækkes 

af hhv. GEN-E og Findhorn Foundation. 

PS Muligvis vil LØS kunne yde et bidrag til danskeres deltagelse i Eco-village Training. 

Kontakt os og forhør. (Red). 

Rapport fra EcoEarth Alliance's deltagelse i 

WSSD, Johannesburg 

Af Rob Wheeler, Project-koordinator 

EcoEarth Alliance er en ny organisation bestående af Institute for Sustainable Future, Village Earth, GEN og andre.. 

Ecovillage du Doubs "Ecovillage du Doubs" 

består af tre gårde i Jura, og startede som 

et fællesskab af fårehyrder for 20 år siden. 

Ud over landbrugsaktiviteter, som gør dem 

selvforsynende, tager de imod unge fra 

statens institutioner. Som et nyt projekt, vil 

de bygge et hus til 15 frivillige. Disse skal 

hjælpe landsbyen og Netværket for Fransktalende 

Økolandsbyer. Her var der 12-13 oktober 

2003 generalforsamling i Netværk for 

Fransktalende Økolandsbyer (RFEV)(Foto: 

Epidaure) 

WSSD præsenterede den første mulighed for organisatorerne fra underorganistionerne i EcoEarth Alliance til at mødes og 

være sammen. EcoEarth Alliance afholdt og deltog i adskillige møder, skabte mange vigtige kontakter, og tilbragte en god 

mængde tid sammen. 

Vores partnerskabsinitiativ og det Senegalesiske GEN-project blev inkluderet i Stakeholder Forum`s Implementation Confrence 

i August. GEN Senegal samarbejder med 12 landsbyer om at gøre dem til fuldt bæredygtige økolandsbyer, og med at 

udvikle pilotprojekter, der skal kopieres i hele Senegal. 

Som et resultat af disse og tidligere møder blev Small Grant Program fra Global Environment Facility enige om at støtte og 

betale en række aktiviteter fra GEN Senegals projektforslag. Tillige indikerede opgavelederen i Sustainable Agriculture & 

Rural Devlopment (SARD) fra FOA, at de også vil deltage og støtte vores projektaktiviteter. 

Paul Coleman, som vandrer fra England til Kina for at plante træer for Peace & Ecological Restoration, er også verdensambassadør 

for EcoEarth Alliance og GEN´s økolandsbyprojekter. 

Under topmødet plantede han træer sammen med en række af miljøministre, og han er nu på vej fra Capetown gennem det 

Afrikanske kontinent. Under topmødet lagde vi også planer for Pauls besøg i diverse økolandsbyer og andre projekter på 

hans vej. 

EcoEarth Alliance sponsorerede to begivenheder på topmødet. Den første var annonceringen af vores partnerskabsinitiativ 

i Sandton Convention Center, hvilket var en af de få officielle annonceringer angående civilt sponsorerede organisationer, 

der blev foretaget på topmødet. Den anden var en samling i Global People`s Forum ved NasRec. Begge var velbesøgte og 

modtog entusiastisk støtte fra publikum. 

"Vi er ankommet i forskellige skibe, men vi er alle i samme båd nu."Dr. Martin Luther King Jr. 

33

34 


Rækkehus og grunde sælges og erhvervslejemål udlejes i Hertha Levefællesskab 

Hertha Levefællesskab er et socialøkologisk landsbymiljø, beliggende nabo til Landsbyen Herskind ca. 15 km. fra Århus. 

Både Hertha Levefællesskab og Herskind er levende og spændende miljøer med mange aktiviteter af forskellig art. 

Der kører skolebus til Steinerskolen i Skanderborg og offentlig bus til Århus og Silkeborg. 

Rækkehus til salg i Hertha Levefællesskab 

Rækkehuset består af 66 kvm. fordelt på entre, åbent køkken, stue, soveværelse og bad. 

Udover de 66 kvm. er der en rummelig hems og redskabsrum 

Huset opvarmes af fjernvarme og brændeovn. 

Kontant pris 800.000 kr. Der er et realkreditlån i huset som formodentlig kan overtages af køber. 

Grunde sælges i Hertha levefællesskab 

Der er på nuværende tidspunkt 5 byggemodnede grunde til salg i HERTHA LEVEFÆLLESSKAB 

Grundenes størrelse fra 700 kvm. til 741 kvm. 

Pris fra 227.264 kr. til 231.134 kr. ekskl. kloakbidrag, el- og vandtilslutning, samt advokat omkostninger for berigtigelse 

af handel. 

Erhvervslejemål ledig fra 1 Juli 2003 

Erhvervslejemålet er på 30,5 kvm. med tilhørende skur på 6 kvm. Til Erhvervslejemålet er der fælles indgang og adgang 

til tekøkken og bad/toilet. Erhvervslejemålet har tidligere været anvendt til kontor for LØS og kan også anvendes til lettere 

håndværk m. m. Lejemålet er placeret på 1 sal med pragtfuld udsigt over kuperet landskab og et levende landsbymiljø. 

Mdr. husleje 2847kr. + forbrug 

Henvendelse vedr. ovenstående rettes til Kennert på Landsbyfondens kontor 86954556 tirsdage og onsdage, og ellers på 

86954520 hvor du kan oplyse navn og telefon nr,. så ringer jeg tilbage.

k 

År 2003 

a 

l 

e 

n 

d 

e 

r 

Links til andre aktuelle kalendersider: eco-info, eco-net.dk/halmbyg/, www.praktiskoekologi.dk, 

www.dr.dk/friland (for kommende tv-og radioudsendelser: 

http://www.dr.dk/friland/undersider/tv_radio_oversigt/programoversigt_forside.htm) 

5 marts 

Foredrag af Ross Jackson: En ny økonomisk verdensorden. Foredragsrækken om åndelige visioner 

for fremtiden foregår på Skodsborgvej 189 i Nærum idet tidligere GEN-Center. Læs mere i LØSNET 

34 og på www.oberion.com 

7-8 marts 

Landdistriktskonference: Indenrigs- og sundhedsministerens Landdistriktsgruppe afholder landdistriktskonference 

på Fuglsøcentret på Djursland. 

20-21 marts 

Dansk Center for Byøkologi afholder årsmøde og generalforsamling. Se mere på www.dcue.dk 

22 marts 

Landdistrikternes Fællesråd afholder årsmøde på Jelling Kro. Yderligere info: www.landdistrikterne.dk 

12-13 april 

Landsforeningen Praktisk Økologi holder årsmøde og generalforsamling. Mere info: www.praktiskoekologi.dk 

13 april 

PERMAKULTUR DANMARK afholder Permakulturkursus fra søndag d. 13. april kl. 13.00 til og med 

lørdag d. 26 april kl. 16.00 på Sdr. Felding Højskole, Troldhedevej, 7280 Sdr. Felding. PRIS: 4000 

kr. for folk i arbejde, 2000 kr. for studerende. Kurset er et 72 timers permakulturcertifikat kursus, 

med indhold, der for 75% vedkommende er besluttet internationalt. Certifikatet giver adgang til 

andre permakultur kurser samt praktikpladser i Permakulturprojekter verden over. Nærmere 

oplysninger og tilmelding: tlf: 9717 8300 PERMAKULTUR DANMARK, Istedgade 79, København V. 

25-27 april 

LØS afholder årsmøde og 10 års jubilæum i Andelssamfundet i Hjortshøj. Se program på bladets 

midtersider. Opdateres på www.løs.com. 

20-27 juni 

LØS gentager succesen fra sidste år med Sommermøde på Samsø. Mere følger. Evt. henv. til sekretariatet. 

Når programmet foreligger vil det blive opdateret på hjemmesiden: www.løs.com eller 

www.gaia.org/losdanish 

5-12 juli 

Symposiet Money moves - away from Greed and Scarcity i Økosamfundet Lebensgarten i Tyskland. 

Inviterede talere: Dr. Hazel Henderson, USA, Dr. Margrit Kennedy, Steuerberg, Prof. Dr. Bernard 

Lietaer,Belgien, Dr. Shann Turnbull, Australien. Pris: 250 Euro + kost. Nærmere info: info@lebensgarten.de 

3-24 august 

Velkommen til Fremtiden - et kursus om bæredygtighed - økologisk, økonomisk, socialt og spirituelt. 

Arr.: LØS 

1.uge fra den 3.-9.august : Overordnet vision - Økosamfund og permakultur. 

2.uge fra den 10.-16.august : Demokrati og økonomi i fællesskab. 

3.uge fra den 17.-24.august : Spiritualitet i økosamfund. 

Kurset afholdes på Væksthøjskolen på Djursland. Pris for alle tre uger: 3750 kr. Pris pr. enkelt uge: 

1900 kr. Se mere i inde i bladet og på LØS´s hjemmeside: www.løs.com eller www.gaia.org/losdanish, 

hvor kurset løbende opdateres. 

10 august 

Stort marked i Den Økologiske Have, Rørthvej132 8300 Odder. På markedet udstiller firmaer og 

foreninger miljøvenlige og økologiske produkter indenfor havebrug, pleje af grønne områder, 

husholdningsartikler, fødevarer, kosmetik, tøj, stoffer, legetøj, alternative energikilder, handel med 

miljøvenlige varer, byggeri, mindre husdyrhold, m.m. Markedet afholdes hvert år den anden 

søndag i august. Yderligere oplysninger: Tlf.: 86545400 eller www.ecogarden.dk, e-mail: 

Post@ecogarden.dk

Indre Tantra 

Som en gammel Kristusmystiker sagde: Det træ, hvis krone når 

himlen, har visselig rødder i helvede. Selvets helhed er et indre 

og ydre økologisk balanceret system. Intet kan smides væk i 

selvet. Intet kan smides væk på kloden. Alt bliver og alt skulle 

gerne indgå i balancerede og vækstvenlige kredsløb, både i 

selvet og på kloden. 

Tantra er i princippet en indre komposteringsproces, hvor alt 

sjæleligt affald ved den rette behandling lutres og recirkuleres i 

overordnede cykliske forløb. 

Til jegets kulmination svarer både indre og ydre forurening. 

Jeget kan - som del - leve i den illusion, at det ubekvemme stof 

kan smides væk. Jeget kan fortrænge og glemme og projicere. 

Herved bliver jeget tilsyneladende af med en lang række 

besværlige processer og indhold. Perversiteter projiceres over 

på de perverse. Vold projiceres over på krige og soldater. Det 

infantile fortrænges, det moralsk uværdige glemmes. 

Samfund af jeger gør, som nu efterhånden alle kan se, det 

tilsvarende. Man dumper det besværlige affald i havet, 

fortrænger og forsegler det i dybe saltminer; sender det til 

Afrika, begraver det på fjerne steder og skjuler det for hinanden 

og for offentligheden. Det er efterhånden meget vanskeligt ikke 

at se, at jeget og de moderne jegbaserede samfund gør det 

samme. Overser og fornægter helheden, hævder delen. 

Fortrænger og smider væk. Glemmer og projicerer. Selvet er, 

som ofte nævnt et globalt fænomen. Globalt forsvinder farlige 

kemikalier ikke ved at gemmes og glemmes. Et menneske, der 

er bevidst i selvets helhed, kan ikke smide væk og projicere. 

Selvet må se og må tage ansvar. Selvet må forvandle og genbruge 

affaldet. Og det bliver vel også enden på det, at klodens 

mennesker forstår dette i det store og i det ydre. 

Jes Berthelsen

løsnet nr. 35

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?