Ekstra Bladets hvidbog

More documents

Recommendations

Info

10 søndag 5. oktober 2003 ... EKSTRA BLADET Den flygtige irakiske bombe ... fortsat fra side 9 under debatten, at Irak er mindre end et tiår fra at have atomvåben, og at ’hvis Irak får fingre i beriget uran eller plutonium, vil landet formentlig kunne have en atombombe inden for et års tid’. Fakta er, at der ikke findes beviser, der kan underbygge udenrigsminister Per Stig Møllers udtalelse. NOGLE UGER SENERE, den 7. december 2003, fremlægger Irak den 12.200 sider lange redegørelse for de ulovlige våbenprogrammer, som FN’s Sikkerhedsråd har krævet i resolution 1441. Den 19. december er USA klar med et svar på den lange redegørelse. Det er USA’s udenrigsminister, Colin Powell, og USA’s FN-ambassadør, John D. Negroponte, der svarer på den irakiske redegørelse: ’På det atomare område er alt, hvad Irak har gjort, at genfremsende gammelt materiale og IAEA’s egen rapport. Det ignorerer nøglespørgsmål som Iraks forsøg på at købe uran’. Det amerikanske udenrigsministerium fremlægger også et fakta-ark som svar på den irakiske redegørelse. Her står: ’Deklarationen ignorerer forsøg på at fremskaffe uran fra udlandet. Hvorfor skjuler det irakiske regime sit uran-indkøb?’ I DANMARK BLIVER de amerikanske synspunkter næste morgen diskuteret i en telefonsamtale mellem Dan Lawton, der er ’POL MIL Officer’ på den amerikanske ambassade i København, og Jakob Brix Tange og Jens-Otto Horslund fra Udenrigsministeriets Sikkerhedspolitiske Kontor. Efterfølgende faxer Dan Lawton udskrifter af de amerikanske fremlæggelser til de to danske embedsmænd. I FN beder lederen af IAEA, Mohammad El- Baradei, samme dag, den 19. december, USA om at udlevere beviserne for den påståede uranhandel, så FN’s inspektører kan undersøge sagen om uranhandlen. Beviserne er de dokumenter, som USA har fået fra en europæisk, måske den italienske, efterretningstjeneste. Papirerne bliver ikke udleveret til FN. Samtidig arbejder inspektørerne sig frem mod den 60 dages deadline, der ligger den 27. januar. Her skal FN-inspektørerne under ledelse af Hans Blix og Mohammad ElBaradei fremlægge en rapport for Sikkerhedsrådet, der redegør for fundene i Irak. I redegørelsen kan Mohammad ElBaradei ikke underbygge påstanden om de irakiske forsøg på at købe uran i udlandet. IAEA har endnu ikke modtaget dokumenterne fra USA. I stedet må ElBaradei nøjes med at efterlyse oplysningerne: ’Et fjerde omdrejningspunkt har været efterforskningen af irakiske forsøg på at importere uran efter 1991. De irakiske myndigheder har benægtet ethvert sådant forsøg. IAEA vil fortsætte med at undersøge sagen. På dette tidspunkt har vi dog ikke nok oplysninger og vil værdsætte at modtage flere’, siger Mohammad ElBaradei i Sikkerhedsrådet. MEN BEVISERNE bliver stadig tilbageholdt. Dagen efter holder præsident George W. Bush sin tv-transmitterede tale om nationens tilstand. Det er nu et år siden, at USA rettede opmærksomheden mod Irak med Bushs tale om ’ondskabens akse’. Det er samtidig næsten 11 måneder siden, at Det Hvide Hus modtog den CIA-rapport, der dementerer de irakiske forsøg på at købe uran i Niger. I sin tv-tale siger præsident George W. Bush, at ’den britiske regering har erfaret, at Saddam Hussein for nylig har efterstræbt betydelige mængder af uran i Afrika’. Det viser sig senere, at der ikke er anden dokumentation for denne udtalelse end papirerne fra DEN 18. JUNI 2003 konfronterede <strong>Ekstra</strong> Bladet – i forbindelse med et møde i Udenrigspolitisk Nævn i Folketinget – statsminister Anders Fogh Rasmussen med billeder af Irak-krigens civile ofre. Som fortsat forsvar for Danmarks deltagelse i krigen nævnte Fogh Rasmussen, at FN’s Sikkerhedsråd i 1991 vedtog, at man kunne iværksætte en våbenhvile i forhold til Saddam Hussein på visse betingelser. – Ingen som helst af disse betingelser opfyldte manden i løbet af disse mange år, sagde statsministeren. (Foto: Jesper Stormly Hansen) Niger. De er endnu ikke blevet udleveret til FN. Den 5. februar 2003 fremlægger Colin Powell den tale i FN’s Sikkerhedsråd, der for alvor skal udgøre bevisbyrden mod Irak. Powell nævner ikke den påståede uran-handel. Nogenlunde samtidig sender USA endelig dokumenterne til IA- EA. IAEA beder med det samme Irak om at levere yderligere oplysninger om landets kontakter til Niger. Irak fastholder over for IAEA, at der ikke har været gjort forsøg på at købe uran som beskrevet i dokumenterne. Efter ti dages efterforskning i Irak og Niger når IAEA frem til, at Irak umuligt kan have forsøgt at købe uran, som USA’s præsident George W. Bush har påstået det. IAEA’s embedsmænd retter nu blikket mod dokumenterne og kan hurtigt og ved indhentning af fuldstændigt offentlige oplysninger afgøre, at der er tale om forfalskninger. DERMED ER DET ANDET store amerikanske bevispunkt mod Irak på atomområdet faldet. Den 7. marts skal FN-inspektionen igen fremlægge rapport i FN’s Sikkerhedsråd. Her fortæller Mohammad ElBaradei, at oplysningerne om for- RØR TIL RAKETTER De aluminiumsrør, som USA vedholdende påstår skal bruges i centrifuger til berigelse af uran, passer nøjagtigt på mål og metal-legering med specifikationerne på de italiensk designede raketter Medusa 81, der leveres af våbenfabrikken Simmel Difesa fra Colleferro i Italien. Irak har hele tiden hævdet, at rørene skulle bruges til kopiering af raketter. Medusa 81-raketterne er konstruerede som luft-til-jord-raketter med en vægt på mellem 15 og 18 kilo, sprænghoveder på mellem syv og ti kilo alt efter type og en rækkevidde på 12 kilometer. Den viden bliver de amerikanske efterretningstjenester orienteret om i december 2002. (Foto: Fra Simmel Difesas hjemmeside) søget på uranhandel bygger på forfalskede dokumenter. Mohammad ElBaradei konkluderer i sin rapport, at der ikke er ’fundet et eneste bevis eller nogen som helst pålidelig indikation for, at atomvåbenprogrammet i Irak er blevet genoplivet’. Denne totale demontering af den amerikanske bevisbyrde bliver den 8. marts sendt hjem til Danmark i e-mails, der er stilet personligt til blandt andre udenrigsminister Per Stig Møller og statsminister Anders Fogh Rasmussen. Det er nu et år siden, at Det Hvide Hus blev orienteret om, at uranhandlen var et falsum. Denne viden er endelig blevet fremlagt i FN’s Sikkerhedsråd, og Danmarks statsminister, Anders Fogh Rasmussen og udenrigsminister Per Stig Møller er blevet personligt orienteret om sagen. DEN VIDEN bliver ikke givet videre til Folketinget. 11 dage senere, den 19. marts 2003, førstebehandler Folketinget beslutningsforslaget om dansk deltagelse i krigen mod Irak. Hverken Per Stig Møller eller Anders Fogh Rasmussen orienterer under den timelange debat Folketinget om, at et af de afgørende beviser mod Irak er smuldret. To dage efter, den 21. marts 2003, bliver beslutningsforslaget andenbehandlet. Folketinget er stadig ikke blevet orienteret om, at Irak ikke har noget aktivt atomvåbenprogram, og at USA’s vigtigste beviser mod Irak er banale forfalskninger. Om aftenen, efter at Folketinget med 61 stemmer ud af de 111 tilstedeværende folketingsmedlemmer har vedtaget, at Danmark går med i krigen mod Irak, holder statsminister Anders Fogh Rasmussen pressemøde i Statsministeriet. Det er nu tretten dage siden, at statsminister Anders Fogh Rasmussen er blevet personligt orienteret om, at Irak ikke har noget aktivt atomvåbenprogram. Alligevel nævner Anders Fogh Rasmussen
EKSTRA BLADET . . . ... søndag 5. oktober 2003 11 specifikt ’risikoen for, at han (Saddam Hussein, red.) snart vil råde over atomvåben’ som argument for at gå i krig med Irak og Saddam Hussein. Alt taler for, at statsministeren her begår en alvorlig stramning af de oplysninger, Statsministeriet ligger inde med. I de pressetalepunkter, som ministeriet har forberedt til Anders Fogh Rasmussen, står der kun, at der er ’usikkerhed om hans atomvåbenprogram’. MEN DET ER IKKE DET, Anders Fogh Rasmussen siger. Han siger tværtimod, at der er risiko for, at Irak ’snart vil råde over atomvåben’. Den stramning er der ikke belæg for i fakta, hvilket statsminister Anders Fogh Rasmussen bliver tvunget til at indrømme i Folketinget fem måneder senere – efter at krigen er slut. Den 9. april 2003 falder Bagdad. På det tidspunkt har USA’s militær længe haft efterretningsfolk inde i Irak på jagt efter beviserne for de irakiske masseødelæggelsesvåben. Der bliver ikke fundet beviser for, at Irak har genoplivet sit atomvåbenprogram – hverken før eller efter Bagdad falder. Den 18. juni er der møde i Udenrigspolitisk Nævn på Christiansborg. Under et efterfølgende interview på gangen uden for mødelokalet fastholder statsminister Anders Rasmussen, at Irak var på vej til at blive en atomtrussel: – Et tredje element er risikoen for udvikling af atomvåben. Det er påvist, at Saddam Hussein har været meget langt med sit atomvåbenprogram, siger statsminister Anders Fogh Rasmussen. – Ja, indtil 1991, hvor det blev stoppet? Det spørgsmål kommenterer statsminister Anders Fogh Rasmussen ikke umiddelbart. Lidt senere i interviewet vender han dog tilbage til atomproblematikken: – Jeg vil gøre opmærksom på, at det folkeretlige grundlag for den militære aktion det var jo, at helt tilbage i 1991 vedtog FN’s Sikkerhedsråd i enstemmighed, at man kunne iværksætte en våbenhvile i forhold til Saddam Hussein på visse betingelser. Herunder, at han skulle stoppe sit atomvåbenprogram. Herunder, at han skulle stoppe samarbejdet med terrorister. Ingen som helst af disse betingelser opfyldte manden i løbet af disse mange år. – Jo, atomvåbenprogrammet stoppede jo? – Jam … hvem siger, at han ikke fortsatte det? – Amerikanerne siger, at han … – Joh … nu kan jeg ikke huske det, men det var vist i 1995, ikke, at han var, eller blev afsløret i at være meget meget tæt fremme på det, men det viser bare, at han ikke opfyldte betingelserne fra 1991, siger statsminister Anders Fogh Rasmussen den 18. juni – 103 dage efter, at han personligt af Udenrigsministeriets embedsmænd i FN-hovedkvarteret i New York er blevet orienteret om, at der ikke er fundet et eneste bevis eller troværdigt indicium for, at Iraks atomvåbenprogram i nogen form er blevet genoplivet siden 1991. NOGLE UGER efter dette interview, den 8. juli 2003, erkender Det Hvide Hus, at oplysningerne om uran-handlen bygger på de forfalskede afrikanskedokumenter. Det er muligt, at denne erkendelse når frem til statsminister Anders Fogh Rasmussen og udenrigsmini- Afslørede CIA-agent Det var med store personlige omkostninger, at Joseph Wilson trådte frem med sin kronik i New York Times og afslørede, at Det Hvide Hus brugte forfalskede beviser mod Irak. Kort efter at kronikken blev bragt i juli 2003, blev det lækket til amerikanske medier, at Wilsons kone, Valerie Plame, arbejder for CIA. Indtil afsløringen arbejdede Valerie Plame undercover for CIA som våbenekspert, og hun har kontakter i flere lande verden over. Med lækagen er både Valerie Plame og hendes mange kontakter bragt i fare. Det menes, at oplysningerne om Wilsons kone blev lækket fra Det Hvide Hus, og CIA har bedt det amerikanske justitsministerium undersøge sagen. FBI har indledt en formel efterforskning, og flere politikere er begyndt at kræve en egentlig uafhængig undersøgelse af sagen. Sent tirsdag den 30. september 2003 blev samtlige ansatte i Det Hvide Hus beordret til at gemme alle dokumenter såsom telefonlister, memoer, notater og kalender-oplysninger fra 1. februar 2002 og fremefter, der på nogen måde havde at gøre med Wilson eller de journalister, der havde omtalt sagen. Ordren til at gemme dokumenterne blev givet af Det Hvide Hus’ juridiske rådgiver Alberto Gonzales. ’I skal gemme alle dokumenter, der på nogen måde, hvad enten det er direkte eller indirekte, har forbindelse til disse individer, selv om der kan være tvivl om, hvorvidt dokumenterne hører under præsidentielle eller føderale arkiver, eller om destruktionen af dokumenterne kan være lovlig i anden sammenhæng’, skriver Alberto Gonzales i direktivet til samtlige de ansatte i Det Hvide Hus. ster Per Stig Møller. Men den kommer ikke videre. Den 17. juli 2003 svarer Per Stig Møller på en række spørgsmål om regeringens Irak-udmeldinger i et brev til avisen Information. Et af spørgsmålene handler om regeringens påstande om det irakiske atomvåbenprogram. ’Har regeringen nogen informationer, der understøtter, at Saddam skulle have arbejdet frem mod atomvåben op til krigen?’ spørger Information. Udenrigsminister Per Stig Møller svarer: ’Under forespørgselsdebatten den 14. november 2002 citerede jeg fra de amerikanske og britiske rapporter, der var blevet offentliggjort forud for debatten i Folketinget. Det er korrekt, at IAEA ikke har fundet tegn på, at Irak havde genoptaget sit atomvåbenprogram. Men det ændrer ikke ved det væsentlige forhold, som udenrigsminister Colin Powell gjorde opmærksom på i sin fremlæggelse for Sikkerhedsrådet den 5. februar 2003: Nemlig at Irak allerede besad to af de tre vigtigste komponenter til konstruktion af et atomvåben – et stampersonel af atomfysikere og et bombe-design. Hvad der manglede, var blot beriget uran. IAEA’s generaldirektør, ElBaradei, påpegede i sin rapport til Sikkerhedsrådet den 27. januar, at man ikke havde fundet tegn på et aktivt atomvåbenprogram, men at der ikke desto mindre var en række uklarheder omkring ulovlige aluminiumsrør, avanceret sprængstof og rapporter om import af uran.’ BEMÆRK, at udenrigsminister Per Stig Møller refererer Mohammad ElBaradeis rapport fra den 27. januar 2003, hvor ElBaradei ikke er i stand til at tage stilling til spørgsmålet om uranhandlen, da USA stadig på det tidspunkt tilbageholder de afgørende beviser. Per Stig Møller siger, at der er ’en række uklarheder’ omkring ’rapporter om import af uran’. Per Stig Møller siger ikke, at uklarhederne består i, at USA tilbageholder beviserne. Udenrigsministeren siger heller ikke, at IAEA og Mohammad ElBaradei uden videre er i stand til at afvise beviserne som forfalskninger, da USA endelig udleverer dem. Der er ingen uklarheder om uranimport i Mohammad ElBaradeis rapport til FN’s Sikkerhedsråd den 7. marts. Det ved udenrigsminister Per Stig Møller. Det er han blevet orienteret om i en e-mail fra den danske delegation i FN’s hovedkvarter i New York den 8. marts. Brevet til Information i juli kan kun opfattes som misinformation, hvor udenrigsminister Per Stig Møller bevidst fordrejer fakta omkring de forfalskede beviser og FN’s dementi af samme. Den 11. juli – seks dage før brevet til Information – bliver Per Stig Møller i Folketinget spurgt, om de falske oplysninger er ’indgået i udenrigsministerens vurdering af Iraks atomvåbenprogram?’ Per Stig Møller svarer den 7. august – altså blot et par uger efter, at han har refereret til de forfalskede oplysninger til Information – at ’de nævnte oplysninger har ikke indgået i regeringens overvejelser vedrørende Iraks masseødelæggelsesvåben.’ DET ER IKKE SIDSTE gang, regeringen Fogh Rasmussen løber ind i dokumentations-problemer angående de forsvundne irakiske atomvåben. I Folketinget bliver statsminister Anders Fogh Rasmussen i et skriftligt spørgsmål bedt om at fremlægge dokumentation for påstanden fra pressemødet den 21. marts om, at Irak snart vil råde over atomvåben. Den dokumentation er Statsministeriet ikke i stand til at fremlægge. I stedet svarer statsminister Anders Fogh Rasmussen, at ’omtalen af risikoen for, at Irak kunne komme til at råde over atomvåben, udtrykker det politiske synspunkt, at det ville være uansvarligt fortsat at udvise eftergivenhed over for den manglende irakiske efterlevelse af nedrustningsforpligtelserne, idet Irak derved ville få mulighed for at forfølge sine ambitioner om at udvikle atomare våben.’ Samme dag bekræfter statsminister Anders Fogh Rasmussen i besvarelsen af et andet spørgsmål i Folketinget, at den danske regering i marts blev orienteret om, at det irakiske atomvåbenprogram var nedlagt: ’IAEA’s generaldirektør, ElBaradei, meddelte i sin rapport til Sikkerhedsrådet af 7. marts 2003, at IAEA efter tre måneders inspektion ikke havde fundet bevis for eller troværdige indicier på, at Irak dengang havde genoptaget sit atomvåbenprogram. Det blev samtidig meddelt, at inspektionerne ville fortsætte. Det bør dog bemærkes, at USA har anfægtet nogle af de præmisser, IA- EA byggede konklusionen på’, svarer Anders Fogh Rasmussen i Folketinget. Her foretager statsministeren stort set den samme verbale undvigemanøvre, som udenrigsminister Per Stig Møller foretager i brevet til Information i juli. Statsminister Anders Fogh Rasmussen fortæller, at USA har anfægtelser over for IAEA’s dokumentation. Han fortæller ikke, hvad anfægtelserne går ud på. De amerikanske anfægtelser er refereret i en mail fra den danske ambassade i Washington hjem til Udenrigsministeriet den 16. marts. Det fremgår af mailen, at USA’s vicepræsident, Dick Cheney, i et tv-interview har sagt, at man ikke kan stole på IAEA’s konklusioner, fordi det irakiske atomvåbenprogram tidligere, i 1991, blev voldsomt undervurderet. Det fremgår af referatet, at det er de amerikanske efterretningstjenesters undervurdering af Iraks atomvåbenprogram i 1991, som vicepræsident Dick Cheney bruger som argument for, at IAEA’s konklusioner i 2003 må være forkerte.
Page 1 and 2: 3. SEKTION - 5. OKTOBER 2003 FOTO:
Page 3 and 4: EKSTRA BLADET ... søndag 5. oktobe
Page 9: EKSTRA BLADET . . . ... søndag 5.
Page 15 and 16: 16 søndag 5. oktober 2003 ... EKST
Page 17 and 18: 18 søndag 5. oktober 2003 ... . .
Page 19 and 20: 20 søndag 5. oktober 2003 ... . .

Ekstra Bladets hvidbog

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?