Ekstra Bladets hvidbog

More documents

Recommendations

Info

6 søndag 5. oktober 2003 ... . . . EKSTRA BLADET Ondskabens akse I JANUAR 2002, fire måneder efter terrorangrebet, fremlægger præsident George W. Bush sin længe ventede tale om nationens tilstand. I talen redegør Bush for krigen mod terrorisme og angrebet på Afghanistan. Derefter retter Bush en lammende anklage mod tre lande, som han betegner som ’ondskabens akse’: Nordkorea, Iran og Irak. ’Vores andet mål er at forhindre regimer, der sponsorerer terrorisme i at true Amerika og vores venner og allierede med masseødelæggelsesvåben’, siger præsident George W. Bush. ’Irak fortsætter med at udstille sin vrede mod Amerika og støtte terrorisme. Det irakiske regime har planlagt at udvikle miltbrand og nervegas og kernevåben i over et tiår. Dette er et regime, der allerede har brugt giftgasser til at myrde tusindvis af sine egne borgere – efterladt ligene af mødre sammenkrøbne over deres døde børn. Dette er et regime, der accepterede internationale inspektioner – og derefter sparkede inspektørerne ud. Dette er et regime, der har noget at skjule for den civiliserede verden.’ ’Stater som disse og deres terroristiske allierede udgør en ondskabens akse, der bevæbner sig for at true verdensfreden. Ved at efterstræbe masseødelæggelsesvåben udgør disse regimer en alvorlig og voksende fare. De kunne give disse våben til terrorister og dermed give dem midler, der står mål med deres had. De kunne angribe vores allierede eller forsøge at afpresse USA. I alle disse sager ville ligegyldighed være katastrofal’, siger Bush i sin tale til nationen. ALLEREDE PÅ DETTE TIDSPUNKT er USA ved at bygge en bevisbyrde op mod Irak. Få dage efter at præsident George W. Bush har holdt sin tale, rejser den pensionerede ambassadør Joseph Wilson til Niger i Afrika. Det er CIA, der har sendt Wilson af sted. Opgaven kommer efter ordre fra USA’s vicepræsident, Dick Cheney. Ambassadør Joseph Wilson skal undersøge, om der er hold i nogle påstande om, at Irak har forsøgt at købe uran i Niger. Ambassadør Joseph Wilson kommer hjem fra Niger med afgørende oplysninger om uranhandlen. De afgørende oplysninger bliver analyseret i CIA, og den 9. marts 2002 bliver de sendt videre til Det Hvide Hus og til det amerikanske udenrigsministerium. Her stopper de. Først i juli 2003 bliver Joseph Wilsons oplysninger fra Niger offentliggjort. Det sker, da Joseph Wilson den 6. juli 2003 selv går til pressen med sin viden i en kronik i New York Times: ’Hvad jeg ikke fandt i Afrika’. DEN AFGØRENDE VIDEN, som Joseph Wilson kommer hjem fra Afrika med, og som offentligheden først får kendskab til over et år senere, er, at der ikke er hold i påstanden om, at Irak har forsøgt at købe uran i Niger. Det er ganske enkelt ikke rigtigt. Wilson er ikke den eneste amerikanske gæst i Niger i februar 2002. Også general Carlton W. Fulton Jr. er i Niger for at undersøge forholdene omkring landets atomsikkerhed. Den firestjernede general møder blandt andet Nigers præsident. Carlton W. Fulton Jr. rapporterer hjem til USA’s militære ledelse, at Nigers sikkerhed vedrørende uranlagrene er helt i orden. MÅNEDEN EFTER den amerikanske mission til Niger er statsminister Anders Fogh Rasmussen på besøg i Det Hvide Hus og i Pentagon. Først mødes Fogh med præsident George W. Bush i Det Hvide Hus 25. marts 2002. Ifølge det amerikanske State Department handler mødet om blandt andet terrorisme og situationen i Mellemøsten. To dage efter er Anders Fogh Rasmussen på besøg i Pentagon. Her bliver statsministeren eskorteret op ad trappen af den amerikanske viceforsvarsminister Paul Wolfowitz, en af høgene i Pentagon. Mødet mellem Wolfowitz og Anders Fogh Rasmussen handler om ’forsvarsemner af fælles interesse’. Ekstra Bladet har gennem flere måneder i 2003 Januar 2002, fire måneder efter World Trade Center: Præsident George W. Bush holder sin tale til nationen, hvor han udpeger Irak som et af tre lande, der repræsenterer ’ondskabens akse’. (Foto: AP) Der buldres med krigstrommerne søgt aktindsigt i Statsministeriet i alle dokumenter vedrørende besøget i Washington og vedrørende beslutningen om at gå i krig med Irak. Akterne om krigsbe- Ekstra Bladet søgte første gang aktindsigt i papirerne den 16. juni 2003. slutningen nægter Statsministeriet at udlevere. Trods utallige rykkere har Statsministeriet indtil videre tilbageholdt dokumenterne, og sagen om aktindsigterne er indtil videre endt som en række klagesager hos Folketingets ombudsmand. LOVEN OM OFFENTLIGHED i forvaltningen er ellers klar: Alle papirer skal i videst muligt omfang udleveres inden for ti dage fra ansøgnings- tidspunktet. Hvis det ikke er muligt at overholde denne frist, skal ministeriet meddele, hvornår papirerne bliver udleveret. Samtidig er ministeriet forpligtet til at vise pressen ’særlig imødekommenhed’, som det hedder i Justitsministeriets Hen over sommeren 2002 bliver der arbejdet intensivt i CIA, Pentagon og Det Hvide Hus på at få bygget en sag op mod Irak. vejledning. Ekstra Bladet søgte første gang aktindsigt i papirerne den 16. juni 2003 og har derefter løbende klaget over sagsbehandlingen. Senest har Statsministeriet den 2. september 2003 svaret, at ’på baggrund af Deres henvendelse af 15. august 2003 har Statsministeriet nu iværk-
EKSTRA BLADET ... søndag 5. oktober 2003 7 ÆRESVAGT FOR FOGH Mens marinesoldater præsenterer gevær, bliver statsminister Anders Fogh Rasmussen ledt op ad trappen til Pentagon af USA’s viceforsvarsminister Paul Wolfowitz, en af høgene bag USA’s krigserklæring mod Irak. De to mødtes i Pentagon og diskuterede ’forsvarsemner af fælles interesse’ den 27. marts 2002. To dage før diskuterede Anders Fogh Rasmussen krigen mod terrorisme og situationen i Mellemøsten med præsident George W. Bush i Det Hvide Hus. (Foto: Helene C. Stikkel, det amerikanske forsvarsministerium) sat en gennemgang og vurdering af samtlige af de mere end 1000 akter, De har anmodet om aktindsigt i.’ Altså, at man – to en halv måned efter ansøgningen – nu vil begynde at behandle ansøgningen. Hen over sommeren 2002 bliver der arbejdet intensivt i CIA, Pentagon og Det Hvide Hus på at få bygget en sag op mod Irak. Det er meningen, at sagen skal præsenteres for verden den 12. september 2002. Den dag skal USA’s præsident George W. Bush holde tale om Irak for FN’s generalforsamling. MENS ALLE VENTER på Bush, kommer der efterhånden mere fart på debatten om Irak. Den 6. september siger udenrigsminister Per Stig Møller, at ’beviserne skal kunne holde i byretten’. Samme dag siger statsminister Anders Fogh Rasmussen til nyhedsbureauet Ritzau, at ’jeg er ikke det mindste i tvivl om, at han råder over masseødelæggelsesvåben og ønsker at fremstille dem’. Den 9. september 2002 ringer præsident George W. Bush til premierministeren i Tyrkiet, til FN’s generalsekretær Kofi Annan og til den danske statsminister Anders Fogh Rasmussen – som på det tidspunkt også er formand for EU. Det fremgår af pressemeddelelsen fra det amerikanske State Department, at præsident Bush i alle tre telefonsamtaler kom med enslydende opfordringer, nemlig til at ’høre rigtig godt efter’ den tale, Bush vil fremlægge i FN’s generalforsamling tre dage senere. Det er meningen, at talen skal definere den trussel, Irak udgør mod verdensfreden. Nøjagtig et år og en dag efter terrorangrebet på World Trade Center fremlægger præsident Geor- ge W. Bush den 12. september 2002 sin tale for FN’s generalforsamling. Bush sætter dagsordenen for talen fra starten: Kampen mod terrorismen. Derefter retter han søgelyset mod det, som George Bush betegner som den største aktuelle trussel: Irak. Som bevis for udviklingen af atomvåben nævnes, at Irak har forsøgt at købe ’tusindvis af specialdesignede aluminiumsrør’. ’Vores største frygt er, at terrorister vil finde en genvej til deres vanvittige ambitioner, når et forbryderisk regime forsyner dem med teknologier til at begå drab i enorme omfang. I et sted – i et regime – finder vi alle disse farer i deres mest dødelige og aggressive former, lige præcis den form for aggressive trusler, som FN blev født til at konfrontere’, siger præsident George W. Bush. I FORBINDELSE MED talen fremlægger George W. Bush dokumentet ’Et tiår med bedrag og trods’. Talen og dokumentet angriber Irak for at have overtrådt en lang stribe af FN-resolutioner og for at have fortsat med at udvikle masseødelæggelsesvåben, herunder atomvåben, og for at have forbindelser til terrorister. Som bevis for udviklingen af atomvåben nævnes, at Irak har forsøgt at købe ’tusindvis af specialdesignede aluminiumsrør, som embedsmænd mener var tiltænkt til centrifuger til berigelse af uran’. Som bevis for Iraks forbindelser til terrorister nævner dokumentet, at Irak huser organisationen ’Mujahedin-e-Khalq (MKO), som har udøvet terroristisk vold mod Iran, og som i 1970’erne var ansvarlig for drabet på adskillige amerikanske militærfolk og amerikanske civile’. Derudover nævner dokumentet blandt andet, at den palæstinensiske terrorist Abu Nidal befinder sig i Bagdad. I sin tale til FN’s generalforsamling siger præsident George W. Bush, at ’Al-Qaida-terrorister flygtede fra Afghanistan og vides at befinde sig i Irak’. Denne påstand bliver ikke fulgt op i dokumentet, der ikke nævner Al-Qaida med et ord. Men nu er der sat ord på den irakiske trussel: masseødelæggelsesvåben, herunder atomvåben og frygten for, at Irak bruger sine forbindelser til terrorister til at sprede disse våben. 29. oktober 2002 – I det danske Udenrigsministerium skriver Sikkerhedspolitisk Kontor en notits til regeringen, der beskriver uranhandlen som faktum og bevis mod Irak. Notitsen handler også om Iraks kemiske og biologiske våben: ’Siden våbeninspektionernes ophør i 1998 har Irak genoptaget en skjult produktion af biologiske våben, bl.a. på små, mobile anlæg. Der kan kun gættes på mængder og typer af Iraks nuværende våbenbeholdning, men lageret kan meget vel omfatte flere tusinde liter botulinum-toksin, anthrax, samt andre typer bakterier og toksiner, herunder ricin og pest-bakterier.’ 14. november 2002 – Udenrigsminister Per Stig Møller refererer notitsen i Folketinget. Han fortæller bl.a., at Irak er mindre end et tiår fra at have atomvåben, og at ’hvis Irak får fingre i beriget uran eller plutonium, vil landet formentlig kunne have en atombombe inden for et års tid’. Statsminister Anders Fogh Rasmussen siger, at der ’er ikke etableret nogen forbindelse mellem begivenhederne den 11. september 2001 og regimet i Irak, men det er ingen garanti for, at Saddam Hussein ikke kunne fristes til at benytte terroren som instrument for at opnå sine mål’. December 2002 – Eksperter fra amerikanske nationaldrevne laboratorier fortæller til Energy Department og til USA’s efterretningstjenester, at den italiensk designede raket Medusa 81 holder samme mål og legering som de beslaglagte aluminiumsrør. 19. december 2002 – Det amerikanske udenrigsministerium fremhæver uranhandlen som bevis for, at Irak fortier oplysninger om deres våbenlagre. Samme dag: USA’s udenrigsminister, Colin Powell, siger: ’UNSCOM konkluderede, at Irak ikke har redegjort for minimum 2160 kilo vækstmedie. Det er nok til at producere 26.000 liter miltbrand – tre gange den mængde, Irak har deklareret; 1200 liter botulinum toksin og 5500 liter clostridium perfrigens – 16 gange den mængde, Irak har deklareret. Hvorfor ignorerer den irakiske redegørelse disse farlige stoffer i deres besiddelse?’ Samme dag: IAEA beder USA om at udlevere dokumentationen for Iraks forsøg på at købe uran i Niger. 27. januar 2003 – IAEA’s generaldirektør, Mohammad ElBaradei, fremlægger sin redegørelse i FN’s Sikkerhedsråd. Han kan ikke kommentere påstanden om, at Irak har forsøgt at købe uran i Niger, da han endnu ikke har fået beviser for sagen fra USA. 28. januar 2003 – Præsident George W. Bush omtaler uranhandlen i sin tv-transmitterede tale om nationens tilstand. I den længe ventede tale fastslår George W. Bush, at ’beviser fra efterretningskilder, hemmelige aflytninger og erklæringer fra nu fængslede personer afslører, at Saddam Hussein hjælper og beskytter terrorister, inklusive medlemmer af Al-Qaida.’ 5. februar 2003 – Udenrigsminister Per Stig Møller fortæller i Folketinget, at Irak kan skjule sine biologiske og kemiske våben på lastbiler, de kører rundt i landet. 5. februar 2003 – Colin Powell fortæller i sin tale i FN’s Sikkerhedsråd, at USA’s beviser for en forbindelse mellem Irak og Al-Qaida består af oplysninger om en Al-Qaida-træningslejr i den kurdisk kontrollerede del af Irak og oplysninger om, at den formodede Al- Qaida-mand Abu Massad al-Zakawi er blevet hospitalsbehandlet i Bagdad. Derudover lægger Powell vægt på de beslaglagte aluminiumsrør som afgørende bevis for, at Irak forsøger at udvikle atomvåben. Starten af februar 2003 – IAEA modtager Niger-papirerne fra USA. I første omgang forsøger IAEA at indhente yderligere oplysninger fra Niger og Irak. Efter ti dage står det klart, at der ikke er andre oplysninger, og IAEA undersøger derfor Niger-papirerne, der hurtigt viser sig at være forfalskninger. 19. februar 2003 – Statsminister Anders Fogh Rasmussen siger i Folketinget om miltbrand og nervegas, at ’vi ved, han har det.’ 6. marts 2003 – FN’s inspektører i UNMOVIC konkluderer i en rapport, at store dele af Iraks kemiske og biologiske våben er henfaldne og værdiløse. Foto: Jens Dresling og AFP
Page 1 and 2: 3. SEKTION - 5. OKTOBER 2003 FOTO:
Page 3 and 4: EKSTRA BLADET ... søndag 5. oktobe
Page 5: EKSTRA BLADET ... søndag 5. oktobe
Page 9 and 10: EKSTRA BLADET . . . ... søndag 5.
Page 11 and 12: EKSTRA BLADET . . . ... søndag 5.
Page 13 and 14: EKSTRA BLADET ... søndag 5. oktobe
Page 15 and 16: 16 søndag 5. oktober 2003 ... EKST
Page 17 and 18: 18 søndag 5. oktober 2003 ... . .
Page 19 and 20: 20 søndag 5. oktober 2003 ... . .

Ekstra Bladets hvidbog

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?