Ekstra Bladets hvidbog

More documents

Recommendations

Info

EKSTRA BLADET ... søndag 5. oktober 2003 17 siden, hverken helt eller delvist, blevet fremlagt, hverken som en del af bevisbyrden mod Irak eller i forbindelse med FN’s våbeninspektioner i Irak. Hverken FN’s våbeninspektører eller det amerikanske forsvars efterforskningshold har fundet mistænkelige lokaliteter, våbenlagre eller programmer på de steder, som Adnan Ihsan Saeed al-Haideri udpegede i 2001, og som præsident George W. Bush omtalte i september 2002. I TALEN TIL FN’S generalforsamling og det medfølgende dokument den 12. september 2002 kommer præsident George W. Bush med en anden central beskyldning, som senere, den 5. februar 2003, i Colin Powells tale til FN’s Sikkerhedsråd bliver uddybet med flere detaljer. Det fremgår af Bush’s dokument, at ’Saddam Hussein fortsætter sine forsøg på at købe mobile biologiske våbenlaboratorier, der kan blive brugt til yderligere forskning og udvikling’. Oplysningen om de mobile laboratorier stammer fra en anden irakisk afhopper, Mohammed Harith, der blev afhørt af CIA i Amman i Jordan. Mohammed Harith er tilsyneladende den eneste kilde til oplysningerne om de mobile laboratorier. Den 12. juni 2003 fortæller INC-lederen Ahmed Chalabi, at det er INC, der har hentet Mohammed Harith ud af Irak og sat ham i forbindelse med CIA. Mindre end to uger efter Bushs tale til FN’s generalforsamling offentliggør den britiske premierminister Tony Blair den 24. september 2002 den britiske vurdering af Iraks masseødelæggelsesvåben. I forordet skriver Tony Blair: ’I de seneste måneder er jeg i stigende grad blevet foruroliget over beviser fra Irak på, at Saddam Hussein på trods af sanktioner, på trods af de skader, der tidligere er gjort på landets kapacitet, på trods af FN’s resolutioner, der udtrykkeligt forbyder det, og på trods af sine benægtelser stadig er i gang med at udvikle masseødelæggelsesvåben og med dem styrken til at gøre skade på regionen og på verdens stabilitet’. NÆSTEN ET ÅR SENERE, den 15. september 2003, kommer det under høringer i Storbritannien frem, at der ikke er dækning for påstanden. I forbindelse med udarbejdelsen af det britiske papir udtrykker den nu pensionerede sektionschef i den britiske militære efterretningstjeneste Brian Jones bekymring over de meget kontante udmeldinger: at Irak stadig udvikler masseødelæggelsesvåben. ’Jeg anerkender, at premierministeren med denne udtalelse vil udtrykke sin egen ’overbevisning’ om, hvad de vurderede efterretninger har fastslået. Hvad jeg ønsker at få ført til protokols er, at på baggrund af de efterretninger, som jeg har haft adgang til, er det ikke fastslået uden for enhver tvivl, at Saddam er fortsat med at producere kemiske (og biologiske) våben’, skriver Brian Jones den 20. september 2002 i forbindelse med udarbejdelsen af det britiske våbendokument. Efterretningschefens underkendelse af nøglepunktet i Blair-papirer bliver først offentliggjort året efter i forbindelse med høringerne i sagen om våbeneksperten David Kellys selvmord. I DANMARK DUKKER de svagt funderede oplysninger om, at Irak har fortsat udviklingen af masseødelæggelsesvåben, og at denne produktion til dels foregår på skjulte mobile anlæg, op i den notits, som Udenrigsministeriets Sikkerhedspolitisk Kontor sender til udenrigsminister Per Stig Møller den 29. oktober 2002: ’Siden våbeninspektionernes ophør i 1998 har Irak genoptaget en skjult produktion af biologiske våben, bl.a. på små, mobile anlæg. Der kan kun gættes på mængder og typer af Iraks nuværende biologiske våbenbeholdning, men lageret kan meget vel omfatte flere tusinde liter botulinum toksin, anthrax samt andre typer bakterier og toksiner, herunder ricin og pestbakterier.’ Udenrigsminister Per Stig Møller refererer direkte til oplysningerne fra denne notits under en forespørgselsdebat i Folketinget den 14. november 2002: ’Jeg vil gerne advare imod at undervurdere den potentielle trussel, som det irakiske regime faktisk udgør. Både den amerikanske og den britiske regering har for nylig fremlagt rapporter, der dokumenterer, at Irak har fortsat udviklingen af masseødelæggelsesvåben på trods af FN’s resolutioner og restriktioner. Landet er i besiddelse af kemiske og af biologiske våben samt missiler med længere rækkevidde end den af FN tilladte grænse på 150 km’. I det hele taget tager den danske regering argumentet om de mobile ulovlige biologiske våbenlaboratorier til sig. Argumentet bliver bl.a. gentaget af udenrigsminister Per Stig Møller i Folketinget den 5. februar 2003: ’For de våben kan gemmes alle vegne. Prøv at tænke på det dér miltbrand eller de kemiske stoffer. De kan jo gemmes i en lejlighed, i en eller anden provinsby, de kan gemmes i en lastbil, der kan rulle rundt, der kan være kemiske laboratorier, der ruller rundt på lastbiler’. PER STIG MØLLERS udtalelse falder klokken 13.25 i Folketinget, lidt over to timer før USA’s udenrigsminister, Colin Powell, samme dag indleder den tale til FN’s Sikkerhedsråd, hvor han fremlægger samme argument om rullende laboratorier som et af de vigtigste beviser mod Irak. Efter krigen, den 28. maj 2003, offentliggør CIA en rapport om fundet af to lastbiltrailere, der tilsyneladende er indrettet som mobile biologiske laboratorier. Den ene trailer bliver fundet og sikret af kurdiske tropper i det nordlige Irak i slutningen af april. Den Yarmoukhospitalet i Baghdad, den 4. april 2003 – fem dage før det irakiske styre falder under den anden Golfkrig. I 2001 hævdede den irakiske afhopper Adnan Ihsan Saeed al- Haideri, at det irakiske styre byggedehemmeligevåbenlaboratorier i kældrene under Bagdadshospitaler. Det er ikke blevet bekræftet efter krigen. (Foto: AP) anden, der er blevet plyndret, bliver fundet af amerikanske tropper i starten af maj. CIA kalder i rapporten fundet af de to trailere ’det til dato stærkeste bevis for, at Irak skjulte et biologisk våbenprogram’. CIA-rapporten bliver faxet til hjem til Udenrigsministeriet fra den danske ambassade i Washington den 30. maj 2003. Faxen er mærket ’haster’. CIA-rapporten nævner ikke, at der internt i efterretningskredse er tvivl om, hvorvidt de to trailere indgår i et biologisk våbenprogram. Der er flere ting, der taler imod: Undersøgelserne af de to trailere finder hverken spor af miltbrand eller af andre af de bakterier, Irak er under mistanke for at have udviklet. Ingen af trailerne er udstyret med trykbeholdere eller andet udstyr til desinfektion af laboratorieudstyr, som det ville være nødvendigt for at dyrke bakterier. Endelig er trailerne ikke sikret mod udslip af farlige bakterier. Tværtimod er trailerne konstrueret med presenninger, der kan trækkes til side og dermed slippe overskudsvarme og gasser fri. En ting er, at presenningerne ikke vil kunne sikre mod udslip af biologisk materiale fra trailerne. De vil heller ikke være i stand til at holde miljøet i trailerne rent nok til, at de kan bruges til at producere biologiske våben. Den 22. juni 2003 citerer Los Angeles Times en unavngiven højt placeret amerikansk efterretningsmand i Irak for, at trailerne sandsynligvis er til produktion af brint til vejrballoner, der rutinemæssigt bruges af det irakiske artilleri. Under sin tale til FN’s Sikkerhedsråd den 5. februar 2003 er det ikke kun lastbilanhængere med biologiske våbenlaboratorier, USA’s udenrigsminister, Colin Powell, taler om. Ifølge Powells beviser bruger Irak også jernbanevogne: ’Vi har førstehånds beskrivelser af biologiske våbenfabrikker på hjul og skinner. Lastbilerne og togvognene er lette at flytte og er designet, så de kan undgå opdagelse af inspektører. På få måneder kan de producere biologiske gifte nok til at måle sig med den samlede mængde, som Irak erklærede at have produceret i årene før Golfkrigen’. Det irakiske jernbanenet er på 2339 kilometer. Der er ikke fundet jernbanevogne med biologiske laboratorier.
18 søndag 5. oktober 2003 ... . . . EKSTRA BLADET HELE VERDEN lytter med, da Colin Powell taler til FN’s Sikkerhedsråd 5. februar 2003. Talen bliver sendt direkte på tv og i radio i en lang række lande verden over. Colin Powell har et lille glas med, som han holder op som dramatisk dokumentation for situationens alvor. Glasset indeholder en lille smule pulver. ’Mindre end en teskefuld tørret miltbrand, en lille smule, nogenlunde denne mængde. Det er nogenlunde en teskefuld. Mindre end en teskefuld tørret miltbrand i en kuvert lukkede hele USA’s Senat i efteråret 2001. Det sendte adskillige hundrede mennesker på hospitalet til hastende medicinsk behandling og dræbte to postarbejdere, blot fra en mængde, cirka denne mængde, som befandt sig i en kuvert’, siger USA’s udenrigsminister, Colin Powell, og retter derefter sin anklage mod Irak: ’Irak deklarerede 8500 liter miltbrand. Men UNSCOM vurderer, at Saddam Hussein kunne have produceret 25.000 liter.’ UNSCOM er det inspektionshold, som FN havde i Irak i perioden fra 1991 til 1998. ’Hvis koncentreret i tør form ville denne mængde være nok til at fylde titusindvis og atter titusindvis af teskeer. Og Saddam Hussein har ikke på passende vis redegjort for bare én eneste teske af dette dødbringende materiale’, siger Powell. MED SIT EKSEMPEL trækker udenrigsminister Colin Powell en direkte linje fra Iraks produktion af miltbrand til de terrorangreb, der fandt sted i 2001, da en række kuverter med miltbrand blev sendt til medier og politikere i USA. Eksemplet er problematisk. For det første stammer den miltbrand, der blev brugt til angrebene i 2001, ikke fra Irak, men fra USA. FBI’s undersøgelser af den miltbrand, der blev sendt i USA, viser, at den stammer fra den såkaldte Ames-variant af miltbrand, der kan spores tilbage til USA’s forsvarslaboratorier på Fort Detrick i staten Maryland. For det andet er det miltbrand i tørret pulverform,udenrigsminister Colin Powell taler om og viser frem. Irak har kun produceret miltbrand i flydende form, hvilket er be- FBI’s undersøgelser af den miltbrand, der blev sendt i USA, viser, at den stammer fra den såkaldte Ames-variant af miltbrand, der kan spores tilbage til USA’s forsvarslaboratorier på Fort Detrick i staten Maryland. kræftet af FN’s inspektionshold UNSCOM allerede før 1996. Tørret miltbrand har næsten ubegrænset holdbarhed. Flydende miltbrand henfalder over en kortere årrække. MILTBRANDEN er et af hovedanklagepunkterne mod Irak. USA beskylder Irak for, siden før den første Golfkrig, at have opbygget lagre af kemiske og biologiske våben, herunder miltbrand. Den 19. december sagde USA’s udenrigsminister, Colin Powell, at ’UNSCOM konkluderede, at Irak ikke har redegjort for minimum 2160 kilo vækstmedie. Det er nok til at producere 26.000 liter miltbrand – tre gange den mængde, Irak har deklareret; 1200 liter botulinum toksin og 5500 liter clostridium perfrigens – 16 gange den mængde, Irak har deklareret.’ Colin Powell og USA’s anklage mod Irak er altså ikke, at Irak har produceret 25.000-26.000 liter miltbrand. Anklagen er, at Irak har haft – og måske stadig har – vækstmedier til at producere de store mængder miltbrand. Vækstmedie i sig selv er harmløst. Men det er et uundværligt grundlag for produktion af biologiske våben. Det er det næringsmiddel, som de dødbringende bakterier skal have for at udvikle sig. De vækstmedier, Irak er mistænkt for at have, er indkøbt senest i 1989. De har ifølge den tidlige- Truslen der blev væk re våbeninspektør for FN Scott Ritter en holdbarhed på fem år og var altså ubrugelige til produktion af biologiske våben senest i 1994. EN ANDEN ANKLAGE handler om nervegassen VX. Den 7. marts afrapporterer chefen for våbeninspektørerne, Hans Blix, i FN’s Sikkerhedsråd. Her fremlægger han rapporten ’UNRESOLVED DISARMAMENT ISSUES’, der er dateret den 6. marts. Rapporten bliver kopieret af den danske FN-mission i New York og e-mailet til Udenrigsministeriet i Danmark 10. marts. Den bliver stemplet som modtaget den 11. marts. I rapporten redegør Hans Blix for de forbudte biologiske og kemiske våben, FN’s inspektører har ledt efter i Irak, blandt andet nervegassen VX. Irak har produceret denne nervegas i to omgange. I første omgang blev der produceret 2,4 ton VX i perioden fra 1985 frem til slutningen af maj 1988. Irak har påstået, at denne VX blev destrueret i 1988, fordi stoffet var henfaldet og dermed værdiløst. FN-inspektørerne under UNS- COM har ved undersøgelser fået bekræftet, at Irak har destrueret VX som påstået – dog uden præcist at kunne klarlægge den mængde, Irak destruerede i 1988. Det spiller imidlertid ingen rolle, at Irak ikke kan redegøre for, hvor stor en mængde VX der blev destrueret i 1988. Det står nemlig klart, Det er ikke kun udenrigsminister Per Stig Møller, der vildleder omkring de irakiske biologiske våben. at alle de VX-gasser, der blev fremstillet frem til 1988, for længst er henfaldet og dermed harmløse. Det fremgår af den dokumentation, Irak har fremlagt for FN, og som er blevet analyseret af våbeninspektørerne: ’Der er bevismæssig dokumentation, der støtter Iraks redegørelser for alle de begivenheder, der fandt sted mellem 1985 og slutningen af maj 1988’. I april 1990 producerede Irak yderligere 1,5 ton VX. Irak har selv hævdet, at den fabrikerede VX var stærkt ustabil og derfor blev destrueret samme år. I februar 2003 foreslog Irak, at FN’s våbeninspektører foretog jordprøver, der hvor stofferne angiveligt var blevet destrueret. Men spørgsmålet om de 1,5 ton VX nåede aldrig at blive afklaret, inden krigen startede 19. marts 2003. Der er altså konkrete oplysninger om mængden af produceret og efterfølgende destrueret eller henfaldet VX. Over halvdelen af de i alt 3,9 ton er destrueret eller henfaldet senest i 1988. Resten er påstået destrueret i 1990, uden at FN’s våbeninspektører dog kunne nå at få bekræftet det, inden de blev trukket ud, og krigen gik i gang. DETTE VED den danske regering senest den 11. marts, da den danske FN-missions kopi af våbeninspektørernes rapport bliver journaliseret i Udenrigsministeriet. Det er derfor bevisligt mod bedre vidende, at udenrigsminister Per Stig Møller ti dage senere, den 21. marts 2003 – under den afsluttende debat om dansk krigsdeltagelse – går på Folketingets talerstol og siger: ’Med hensyn til VX-nervegas ... har Irak erkendt, at man har produceret fire ton VX-nervegas, hvoraf to dråber på huden er dødbringende. Fire ton VX-nervegas, og bare to dråber på huden er dødbringende. Man kan ikke redegøre for, hvad der er sket med det’, siger Per Stig Møller. For det første, og det har Per Stig Møller altså på det tidspunkt vidst i ti dage, så er der blevet redegjort for over halvdelen af stofferne – de er blevet destrueret 15 år tidligere. Det fortier udenrigsminister Per Stig Møller. For det andet er årsagen til, at der ikke kan redegøres for resten, at våbeninspektørerne er blevet trukket ud, og at Irak er blevet angrebet, før spørgsmålet om de resterende 1,5 ton VXnervegas er blevet endeligt afklaret. I juni 2003 bliver udenrigsminister Per Stig Møller i Folketinget bedt om at redegøre for sin påstand om Iraks VX. Per Stig Møller bliver blandt andet bedt om at fortælle, om han mener, at stoffet stadig er aktivt. PER STIG MØLLERS SVAR, der bliver afleveret i Folketinget den 16. juli 2003, må betegnes som vildledende: ’De omtalte 4 ton VX-nervegas er identisk med
Page 1 and 2: 3. SEKTION - 5. OKTOBER 2003 FOTO:
Page 3 and 4: EKSTRA BLADET ... søndag 5. oktobe
Page 9 and 10: EKSTRA BLADET . . . ... søndag 5.
Page 11 and 12: EKSTRA BLADET . . . ... søndag 5.
Page 15: 16 søndag 5. oktober 2003 ... EKST
Page 19 and 20: 20 søndag 5. oktober 2003 ... . .
Page 21 and 22: 22 søndag 5. oktober 2003 ... EKST

Ekstra Bladets hvidbog

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?